Herved bekendtgøres lov om teknologi og innovation, jf. lovbekendtgørelse nr. 366 af 10. april 2014, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 1696 af 30. december 2024.
Formålet med loven er at styrke teknologiudvikling og innovation i erhvervslivet.
Stk. 2. Loven tilsigter navnlig at fremme teknologiudvikling og innovation, der udøves gennem godkendte teknologiske serviceinstitutter og innovationsnetværk m.v., samt ved
samarbejde og formidling af viden mellem danske og udenlandske forskere, danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, teknologiske serviceinstitutter, videninstitutioner og virksomheder,
innovation, udvikling, spredning, udnyttelse og kommercialisering af forskningsresultater, ny teknologi, organisatorisk og markedsmæssig viden,
tilgang og udvikling af viden- og teknologibaserede virksomheder,
innovation og tilførsel af kapital og kompetence til viden- og teknologibaserede virksomheder,
internationalt samarbejde om udnyttelsen af viden og teknologi.
Stk. 3. Inden for de rammer, der afsættes på de årlige finanslove, kan uddannelses- og forskningsministeren til opfyldelse af lovens formål iværksætte initiativer, herunder medfinansiering af udviklingsaktiviteter, analyser, evalueringer m.v., jf. stk. 2.
Til opfyldelse af lovens formål kan anvendes et eller flere af følgende medfinansieringsinstrumenter:
Tilskud, herunder til deltagelse i internationalt samarbejde.
Kapitalindskud.
Lån.
Garantier.
Andre, lignende finansieringsinstrumenter.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler for medfinansiering efter stk. 1 og tilbagebetaling af ydet medfinansiering.
Til bistand ved gennemførelsen af lovens formål kan uddannelses- og forskningsministeren indhente rådgivning fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter ansøgning godkende almennyttige selvejende institutioner eller almennyttige aktieselskaber som godkendte teknologiske serviceinstitutter.
Stk. 2. Godkendte teknologiske serviceinstitutter skal inden for området teknologisk service arbejde på et økonomisk, fagligt og organisatorisk betryggende grundlag.
Stk. 3. Institutternes vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af ministeren.
Stk. 4. Godkendelse indebærer, at ministeren skal have indseende med instituttets samlede virksomhed.
Stk. 5. Et godkendt teknologisk serviceinstitut skal meddele uddannelses- og forskningsministeren, såfremt der sker ændringer i forhold, der ligger til grund for godkendelsen og medfinansieringen.
Stk. 6. Ministeren fastsætter godkendelsesperiodens længde i forbindelse med godkendelse efter stk. 1. Ministeren kan tilbagekalde godkendelsen med eller uden varsel, hvis de forudsætninger, der lå til grund for godkendelsen, ikke længere er til stede, jf. stk. 2.
Betegnelsen »teknologisk institut« eller »teknologisk serviceinstitut« eller ordsammensætninger, hvori disse betegnelser indgår, må kun anvendes efter tilladelse fra uddannelses- og forskningsministeren.
Uddannelses- og forskningsministeren kan tildele medfinansiering af innovationsnetværk til fremme af samarbejde og formidling af viden mellem danske og udenlandske forsknings- og uddannelsesinstitutioner, godkendte teknologiske serviceinstitutter, videninstitutioner og virksomheder.
Stk. 2. Medfinansiering af innovationsnetværk tildeles efter ansøgning og på baggrund af offentliggjorte kriterier for tildeling af medfinansiering.
Uddannelses- og forskningsministeren udsteder i nødvendigt omfang nærmere regler om gennemførelse af de af ministeren iværksatte aktiviteter.
Stk. 2. For initiativer, der iværksættes efter denne lov, kan uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler for administration, godkendelse, regnskabsaflæggelse, revision, kontrol og tilsyn samt regler om afgivelse af oplysninger og regnskaber.
Stk. 3. For initiativer iværksat i henhold til denne lov kan uddannelses- og forskningsministeren eller en styrelse under ministeriet i nærmere bestemt omfang, når ministeriets eller styrelsens erfaring eller særlige forhold taler herfor, henlægge sagsforberedende opgaver ved administrationen af konkrete initiativer til anden offentlig myndighed eller privat institution.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fra personer og virksomheder, som der ydes medfinansiering til efter denne lov, kræve alle oplysninger og regnskaber, som skønnes nødvendige for administrationen m.v.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter aftale med finansministeren bemyndige Statens Administration til at træffe afgørelser efter nærmere regler i forbindelse med administrationen af midler bevilget efter denne lov.
-12 a. (Ophævet)
Op til 20 pct. af ydet medfinansiering til aktiviteter efter § 1, stk. 3, kan tilbageholdes og anvendes til modregning med virksomhedernes eventuelle restancer til det offentlige.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 2. Uddannelses- og forskningsministen kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der i forbindelse med en ansøgning og bevilget medfinansiering
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger af betydning for en sags afgørelse.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 3. Overtrædelse af § 6 straffes med bøde.
I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Loven træder i kraft den 1. juli 2002.
Stk. 2. Ansøgninger i henhold til lov om teknologisk service eller lov om erhvervsfremme behandles efter de regler, der gælder på modtagelsestidspunktet. Administration, rapportering, regnskabsaflæggelse og eventuel tilbagebetaling af medfinansiering givet i henhold til lov om teknologisk service og lov om erhvervsfremme sker ligeledes efter hidtil gældende bestemmelser.
Stk. 3. Godkendelser udstedt i henhold til lov om teknologisk service og lov om erhvervsfremme behandles efter hidtil gældende bestemmelser.
Stk. 4. De i henhold til lov om teknologisk service udstedte bekendtgørelser og forskrifter har fortsat gyldighed, indtil de ændres eller ophæves i medfør af bestemmelser i denne lov.
Stk. 5. De i henhold til lov om erhvervsfremme udstedte bekendtgørelser og forskrifter vedrørende innovationsmiljøerne, jf. stk. 8, nr. 2, har fortsat gyldighed, indtil de ændres eller ophæves i medfør af bestemmelser i denne lov.
Stk. 6. De i henhold til lov om teknologisk service meddelte tilladelser og bemyndigelser har fortsat gyldighed, indtil de udløber, ændres eller tilbagekaldes i medfør af bestemmelser i denne lov.
Stk. 7. De i henhold til lov om erhvervsfremme meddelte tilladelser og bemyndigelser, jf. stk. 8, nr. 2, har fortsat gyldighed, indtil de udløber, ændres eller tilbagekaldes i medfør af bestemmelser i denne lov.
Stk. 8. Ved lovens ikrafttræden ophæves
lov nr. 221 af 27. marts 1996 om teknologisk service,
§§ 9 a, 9 b og 9 c i lov om erhvervsfremme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 29. november 2000.
(Ophævet)
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse dele af riget med de afvigelser, som de særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger.
Lov nr. 430 af 6. juni 2005 (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.2)
Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. (Udeladt)
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udeladt)
Lov nr. 569 af 6. juni 2007 (Mulighed for at fordele bevillinger til internationale fora og forskellige andre ændringer)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. juli 2007.
Lov nr. 1336 af 19. december 2008 (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. (Udeladt)
Lov nr. 309 af 29. marts 2014 (Ændringer som følge af lov om Danmarks Innovationsfond m.v.)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2014.
Stk. 2. Danmarks Innovationsfond indtræder ved lovens ikrafttræden i de rettigheder og forpligtelser, som hidtil har tilkommet Rådet for Teknologi og Innovation, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Uddannelses- og Forskningsministeriet indtræder ved lovens ikrafttræden i de rettigheder og forpligtelser, som hidtil har tilkommet Rådet for Teknologi og Innovation, i relation til godkendte teknologiske serviceinstitutter, innovationsmiljøer og innovationsnetværk.
Lov nr. 1696 af 30 december 2024 (Justering af Danmarks Innovationsfonds opgave med forskningsfaglige vurderinger for andre ministre, ophævelse af regler om innovationsmiljøer, fastsættelse af godkendelsesperiode for godkendte teknologiske serviceinstitutter m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Søren Langelund Klit
Kontorchef
/ Louise Kornmaaler
Lovændringen vedrører § 12, stk. 2 og 3.
Loven blev kundgjort i Lovtidende den 7. juni 2005.
Lovændringen vedrører § 12 a.
Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, nr. 1, § 2, stk. 1, nr. 1, og § 4 a.
Lovændringen vedrører overskriften efter § 11, §§ 12 og 12 a.
Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, overskriften før § 3, §§ 3-4 a, § 5, stk. 1, 3 og 4, § 5, stk. 6., 2. pkt., § 7, stk. 2, nr. 2, § 7, stk. 4, § 9, stk. 1, § 9 a, § 11, stk. 2, overskriften før § 14, § 14 og § 18.
Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, § 5, stk. 6, 1. pkt., overskriften før § 7 og §§ 7-9.