Bekendtgørelse af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold § 39

Den foreslåede bestemmelse i § 39 fastsætter, hvilke afgørelser Energistyrelsen kan træffe, når radioudstyr udgør en risiko, selvom det er i overensstemmelse med de væsentlige krav.

Den foreslåede bestemmelse viderefører delvist § 17, stk. 2, nr. 1, i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, hvorefter Energistyrelsen ved manglende overholdelse af loven og regler fastsat i medfør heraf kan meddele påbud om tilbagetrækning af radioudstyr, teleterminaludstyr, apparater og faste anlæg fra markedet, herunder påbud om annoncering med henblik på tilbagetrækning fra markedet. Der foreslås dog en ændring i terminologien således, at et påbud om tilbagetrækning i stedet betegnes som et påbud om tilbagekaldelse. Der er alene tale om en tilpasning af terminologien til den, som anvendes i EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet, hvor der bl.a. ikke længere gøres brug af begrebet markedsføring, men om, at produkter bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet. Indholdsmæssigt svarer de to former for afgørelser til afgørelserne i den gældende lov.

Det foreslås som noget nyt fastsat, at Energistyrelsen over for en fabrikant, en importør eller en distributør kan træffe afgørelse, hvor radioudstyr udgør en risiko, jf. den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 18, litra b, selvom det er i overensstemmelse med de væsentlige krav, jf. den foreslåede bestemmelse i § 17 og regler fastsat i medfør heraf.

Energistyrelsen kan f.eks. blive opmærksom på, at radioudstyr udgør en risiko, hvis styrelsen i forbindelse med forstyrrelser af frekvensanvendelsen kan konstatere, at forstyrrelserne stammer fra radioudstyret. Styrelsen vil også kunne blive opmærksom på, at radioudstyr udgør en risiko, hvis den modtager oplysninger herom fra f.eks. myndigheder i andre EU-medlemsstater.

Hvor Energistyrelsen finder, at radioudstyret udgør en risiko, undersøger styrelsen radioudstyret for at kontrollere, om det overholder de krav, der skal sikre, at det ikke udgør en risiko. Styrelsen kan f.eks. undersøge den tekniske dokumentation.

Vurderer Energistyrelsen efter sin undersøgelse, at apparatet eller radioudstyret udgør en risiko, anmoder styrelsen fabrikanten eller importøren om at sikre, at radioudstyret ikke udgør en risiko, når det bringes i omsætning, eller anmoder fabrikanten, importøren eller distributøren om at trække radioudstyret tilbage fra markedet eller kalde det tilbage.

Inden afgørelsen vil Energistyrelsen efter forvaltningslovens regler partshøre fabrikanten, importøren eller distributøren, og den pågældende vil bl.a. i den forbindelse have mulighed for at komme med bemærkninger til Energistyrelsens vurdering af sagen, herunder hvilken foranstaltning der vil være tilstrækkelig til at afhjælpe risikoen.

Energistyrelsen fastsætter en rimelig frist for, hvornår fabrikanten, importøren eller distributøren skal efterkomme styrelsens anmodning. Fristen vil afhænge af, hvor alvorlig risikoen vurderes at være, og hvor byrdefuldt det vil være for den pågældende at efterkomme anmodningen. Fabrikanten, importøren eller distributøren skal sikre, at Energistyrelsens anmodning efterkommes i forhold til alt tilsvarende radioudstyr, som denne har bragt i omsætning eller gjort tilgængeligt på markedet.

Undlader fabrikanten, importøren eller distributøren at efterkomme Energistyrelsens anmodning, kan styrelsen træffe afgørelse over for fabrikanten, importøren eller distributøren.

Efter det foreslåede nr. 1, kan Energistyrelsen som noget nyt give en fabrikant eller en importør et påbud om at sikre, at radioudstyret ikke udgør en risiko, når det bringes i omsætning.

Efter det foreslåede nr. 2, kan Energistyrelsen som noget nyt give en fabrikant, en importør eller en distributør et påbud om at trække radioudstyret tilbage fra markedet. Det vil sige, at den pågældende skal sikre, at det ikke er muligt for en bruger eller andre erhvervsdrivende at købe eller på anden måde erhverve det pågældende radioudstyr. Det kan f.eks. betyde, at en fabrikant skal sørge for, at salget af dennes radioudstyr bliver standset hos alle distributører, og fabrikanten kan være nødt til at få tilbageleveret disse fra distributørerne for at sikre, at radioudstyret bliver bragt i orden. Påbuddet medfører samtidig, at fabrikanten, importøren eller distributøren forbydes at gøre tilsvarende radioudstyr tilgængeligt på markedet.

Efter det foreslåede nr. 3, kan Energistyrelsen give en fabrikant, en importør eller en distributør et påbud om at kalde radioudstyret tilbage, hvilket har til formål at sikre, at radioudstyr, der er solgt til brugere, returneres. Den pågældende skal således sikre, at alt radioudstyr af den pågældende type, som allerede er solgt eller på anden vis stillet til rådighed for brugerne og andre, så vidt muligt leveres tilbage til fabrikanten, importøren eller distributøren. Påbuddet medfører samtidig, at fabrikanten, importøren eller distributøren forbydes at gøre tilsvarende radioudstyr tilgængeligt på markedet. Det kan af påbuddet fremgå, hvordan dette skal efterkommes. Der kan være tale om indrykning af annoncer i dagblade, hvori radioudstyret kaldes tilbage, opslag i butikker, e-mails til kunder eller offentliggørelse af en pressemeddelelse. Det kan også være en kombination af flere tiltag.

Energistyrelsen vil på baggrund af en proportionalitetsvurdering træffe afgørelse om den mindst indgribende foranstaltning over for fabrikanten, importøren eller distributøren, som er tilstrækkeligt for at afhjælpe risikoen.

Afgørelsen kan ikke påklages til Teleklagenævnet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 45, stk. 2.

Energistyrelsen underretter Europa-Kommissionen og de øvrige EU-medlemsstater om sin undersøgelse af apparatet eller radioudstyret og om sin afgørelse. Efter drøftelse med EU-medlemsstaterne, træffer Europa-Kommissionen afgørelse om, hvorvidt Energistyrelsens afgørelse er berettiget. Hvis Europa-Kommissionen træffer afgørelse om, at Energistyrelsens afgørelse ikke er berettiget, tilpasser styrelsen sin afgørelse i overensstemmelse hermed eller trækker afgørelsen tilbage, jf. den foreslåede bestemmelse i § 40. Europa-Kommissionen agerer således andeninstans i forhold til Energistyrelsens afgørelse.

Radioudstyr, som udgør en alvorlig risiko, indberettes til Europa-Kommissionen gennem fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysninger, det såkaldte RAPEX-system (Rapid Alert System), som er etableret i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 765/2008 af 9. juli 2008 om kravene til akkreditering og markedsovervågning i forbindelse med markedsføring af produkter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 339/93. Europa-Kommissionen offentliggør hver uge en oversigt over produkter, som udgør en alvorlig risiko. Hensigten er, at de enkelte medlemsstater efter at have modtaget informationen undersøger, om tilsvarende produkter findes på deres marked og sikrer, at der træffes passende foranstaltninger for at fjerne risikoen.

Den afgørelse, som måtte være blevet truffet efter nr. 1-3, og den foreslåede bestemmelse i § 40, vil blive ophævet, hvis radioudstyret ikke længere udgør en risiko.

Efterkommer fabrikanten, importøren eller distributøren ikke Energistyrelsens påbud efter nr. 1-3, kan det straffes med bøde, jf. den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 1, nr. 5.

Bestemmelsen gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 42.

Efter det foreslåede stk. 2 skal en fabrikant, importør eller distributør på Energistyrelsens anmodning samarbejde med styrelsen om foranstaltninger, styrelsen kan træffe for at fjerne en risiko, som radioudstyret udgør, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 1.

Dette samarbejde kan f.eks. vedrøre tiltag, der kan forebygge eller begrænse risici forbundet med radioudstyret, fremsendelse af oplysninger om radioudstyret til Energistyrelsen til brug for offentliggørelse på styrelsens hjemmeside eller andre steder, udarbejdelse af annoncering, skiltning eller underretning af importører, distributører eller brugere.

Den foreslåede bestemmelse gennemfører dele af radioudstyrsdirektivets artikel 10, stk. 12, artikel 12, stk. 9, og artikel 13, stk. 5.