Bekendtgørelse af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold § 34

Den foreslåede bestemmelse i § 34 fastsætter, hvilke afgørelser Energistyrelsen kan træffe, hvor styrelsen ikke modtager de oplysninger, som styrelsen har krævet i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 33, og som vedrører en konkret tilsynssag.

Ved en konkret tilsynssag forstås, at Energistyrelsen i medfør af den foreslåede bestemmelse i § 32 kontrollerer, om loven og regler fastsat i medfør heraf er overholdt i forhold til et eller flere produkter eller kategorier af produkter, herunder også et fast anlæg. De oplysninger eller materiale, som er omfattet af denne bestemmelse, vil således skulle vedrøre det eller de bestemte produkter og vil skulle bruges i forbindelse med styrelsens kontrol, herunder f.eks. til at undersøge, om den erhvervsdrivende har overholdt sine forpligtelser.

Det foreslåede stk. 1 viderefører § 17, stk. 2, nr. 1 og 3, i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, hvorefter Energistyrelsen ved manglende overholdelse af loven og regler fastsat i medfør heraf kan meddele påbud om tilbagetrækning af radioudstyr, teleterminaludstyr, apparater og faste anlæg fra markedet, herunder påbud om annoncering med henblik på tilbagetrækning fra markedet, eller nedlægge forbud mod markedsføring.

Der foreslås dog en ændring i terminologien således, at et påbud om tilbagetrækning i stedet betegnes som et påbud om tilbagekaldelse, og et forbud mod markedsføring i stedet betegnes som et forbud mod at bringe apparater eller radioudstyr i omsætning eller at gøre disse tilgængelige. Der er alene tale om en tilpasning af terminologien til den, som anvendes i EMC-direktivet og radioudstyrsdirektivet, hvor der bl.a. ikke længere gøres brug af begrebet markedsføring, men at produkter bringes i omsætning eller gøres tilgængelige på markedet. Indholdsmæssigt svarer de to former for afgørelser til afgørelserne i den gældende lov.

Det foreslås i stk. 1 gjort klart, hvilke afgørelser Energistyrelsen kan træffe, hvis en erhvervsdrivende undlader at give styrelsen de oplysninger eller fremlægge det materiale, som styrelsen kræver i forbindelse med en konkret tilsynssag, jf. de foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 1 eller 2. For så vidt angår oplysningerne i den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 2, vil Energistyrelsen alene kunne kræve disse i 10 år efter, at et apparat eller radioudstyr er bragt i omsætning eller er gjort tilgængeligt på markedet. Har Energistyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 1, anmodet en erhvervsdrivende om oplysninger svarende til oplysningerne i § 33, stk. 2, som vedrører en periode, der ligger længere end 10 år tilbage, vil Energistyrelsen ikke kunne træffe afgørelse efter denne bestemmelse, idet den erhvervsdrivende ikke er forpligtet til at kunne give oplysningerne.

Ved erhvervsdrivende forstås fabrikanter, bemyndigede repræsentanter, importører og distributører, jf. definitionen i den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 7. Hvor en bemyndiget repræsentant undlader at give oplysningerne eller fremlægge materialet, vil styrelsen kunne træffe afgørelse over for den fabrikant, som vedkommende repræsenterer.

Efter det foreslåede nr. 1 kan Energistyrelsen forbyde, at en fabrikant eller en importør bringer et apparat eller radioudstyr i omsætning, eller at en distributør gør et apparat eller radioudstyr tilgængeligt på markedet. Det vil indebære, at den pågældende forbydes at sælge apparatet eller radioudstyret eller på anden vis stille det til rådighed for andre.

Efter det foreslåede nr. 2 kan Energistyrelsen som noget nyt give en fabrikant, en importør eller en distributør påbud om at trække et apparat eller radioudstyr tilbage fra markedet. Det vil sige, at den pågældende skal sikre, at det ikke er muligt for en bruger eller andre erhvervsdrivende at købe eller på anden måde erhverve det pågældende apparat eller radioudstyr. Det kan f.eks. betyde, at en fabrikant skal sørge for, at salget af dennes apparat eller radioudstyr bliver standset hos alle distributører, og fabrikanten kan være nødt til at få tilbageleveret disse fra distributørerne for at sikre, at apparaterne eller radioudstyret bliver bragt i orden. Påbuddet medfører samtidig, at fabrikanten, importøren eller distributøren forbydes at gøre tilsvarende apparater eller radioudstyr tilgængelige på markedet.

Efter det foreslåede nr. 3 kan Energistyrelsen give en fabrikant, en importør eller en distributør påbud om at kalde et apparat eller radioudstyr tilbage, hvilket har til formål at sikre, at apparater eller radioudstyr, der er solgt til brugere, returneres. Den pågældende skal således sikre, at alle apparater eller radioudstyr af den pågældende type, som allerede er solgt eller på anden vis stillet til rådighed for brugerne og andre, så vidt muligt leveres tilbage til fabrikanten, importøren eller distributøren. Det kan af Energistyrelsens afgørelse samtidig fremgå, at fabrikanten, importøren eller distributøren forbydes at gøre tilsvarende apparater eller radioudstyr tilgængelige på markedet. Det kan af påbuddet fremgå, hvordan dette skal efterkommes. Der kan være tale om indrykning af annoncer i dagblade, hvori apparatet eller radioudstyret kaldes tilbage, opslag i butikker, e-mails til kunder eller offentliggørelse af en pressemeddelelse. Det kan også være en kombination af flere tiltag.

Energistyrelsen vil på baggrund af en proportionalitetsvurdering træffe afgørelse om den mindst indgribende foranstaltning over for fabrikanten, importøren eller distributøren, som er tilstrækkelig for at afhjælpe den manglende overholdelse af reglerne.

Den afgørelse, som måtte være blevet truffet efter nr. 1-3, vil efterfølgende blive ophævet, hvis fabrikanten, importøren eller distributøren giver Energistyrelsen de oplysninger eller fremlægger det materiale, som styrelsen har krævet. Energistyrelsen vil herefter i medfør af de foreslåede bestemmelser i §§ 38 og 41 kunne træffe en ny afgørelse, hvis det på baggrund af oplysningerne viser sig, at apparatet eller radioudstyret ikke er i overensstemmelse med reglerne.

Den foreslåede bestemmelse finder kun anvendelse i forbindelse med oplysninger eller materiale til brug for en konkret tilsynssag. Det kan f.eks. omfatte tilfælde, hvor Energistyrelsen kræver, at en fabrikant sender en kopi af EU-overensstemmelseserklæringen eller af den tekniske dokumentation for et produkt. Hvis fabrikanten undlader at sende dokumentet, eller hvis det, fabrikanten har sendt, er mangelfuldt, f.eks. hvor en EU-overensstemmelseserklæring ikke indeholder oplysninger om, hvilket direktiv det erklærer overensstemmelse med, jf. regler fastsat i medfør af de foreslåede bestemmelser i § 4, stk. 5, og § 18, stk. 6, vil Energistyrelsen kunne træffe afgørelse efter denne bestemmelse og f.eks. nedlægge forbud over for fabrikanten mod at sælge det apparat eller radioudstyr, som det manglende materiale vedrører, indtil styrelsen modtager materialet.

Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse i de situationer, hvor Energistyrelsen kræver, at en erhvervsdrivende fremlægger oplysninger eller materiale, som ikke vedrører en konkret tilsynssag, f.eks. hvor der er tale om oplysninger, som Europa-Kommissionen efterspørger. Sådanne oplysninger er omfattet af det foreslåede stk. 4.

Efterkommer fabrikanten, importøren eller distributøren ikke Energistyrelsens forbud eller påbud efter stk. 1, nr. 1-3, kan det straffes med bøde, jf. de foreslåede bestemmelser i § 47, stk. 1, nr. 4 eller 5.

Det foreslåede stk. 2 viderefører § 17, stk. 2, nr. 2, i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, hvorefter Energistyrelsen ved manglende overholdelse af loven og regler fastsat i medfør heraf kan meddele påbud om standsning af brugen af faste anlæg.

Det foreslås i stk. 2, at Energistyrelsen, hvis fabrikanten af et fast anlæg, den ansvarlige for installationen af et fast anlæg eller den ansvarlige for anvendelsen af et fast anlæg undlader at give styrelsen de oplysninger eller fremlægge det materiale, som styrelsen kræver i forbindelse med en konkret tilsynssag, jf. de foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 1 eller 3, kan nedlægge forbud mod, at den ansvarlige for anvendelsen af det faste anlæg anvender dette. En ansvarlig for anvendelsen vil som udgangspunkt være ejeren, men det kan også tænkes, at et fast anlæg f.eks. er lejet eller leaset således, at den ansvarlige for anvendelsen ikke er ejeren, men derimod lejeren.

Den foreslåede bestemmelse finder kun anvendelse i forbindelse med oplysninger eller materiale til brug for en konkret tilsynssag. Det kan f.eks. omfatte tilfælde, hvor Energistyrelsen har modtaget en klage over forstyrrelser, som kan stamme fra et fast anlæg, og hvor styrelsen i forbindelse med sine undersøgelser har behov for oplysninger fra f.eks. den ansvarlige for installationen af det faste anlæg. Modtager styrelsen ikke oplysningerne, kan det ikke konstateres, at det faste anlæg er i overensstemmelse med kravene i den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, og der kan derfor være behov for at få standset anvendelsen af anlægget.

Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse i de situationer, hvor Energistyrelsen kræver, at der fremlægges oplysninger eller materiale, som ikke vedrører en konkret tilsynssag, f.eks. hvor der er tale om oplysninger, som Europa-Kommissionen efterspørger. Sådanne oplysninger er omfattet af det foreslåede stk. 4.

Efterkommer den ansvarlige for anvendelsen af det faste anlæg ikke forbuddet efter denne bestemmelse, kan det straffes med bøde, jf. § 47, stk. 1, nr. 4.

Er der tale om, at en fabrikant af fast anlæg eller en ansvarlig for installationen af et fast anlæg ikke har sikret den fornødne dokumentation, jf. den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 2, kan dette tillige straffes med bøde, jf. den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 1, nr. 2.

Det foreslåede stk. 3 viderefører § 17, stk. 2, nr. 2, i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold, hvorefter Energistyrelsen ved manglende overholdelse af loven og regler fastsat i medfør heraf kan meddele påbud om standsning af brugen af radioudstyr og apparater.

Det foreslås fastsat i stk. 3, at Energistyrelsen, hvis den ansvarlige for anvendelsen af et apparat eller radioudstyr undlader at give styrelsen de oplysninger eller fremlægge det materiale, som styrelsen kræver i forbindelse med en konkret tilsynssag, jf. de foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 1 eller 3, kan nedlægge forbud mod, at den ansvarlige for anvendelsen af apparatet eller radioudstyret anvender dette. En ansvarlig for anvendelsen vil som udgangspunkt være ejeren, men det kan ikke udelukkes, at den ansvarlige for anvendelsen er en anden bruger end ejeren.

Den foreslåede bestemmelse finder kun anvendelse i forbindelse med oplysninger eller materiale til brug for en konkret tilsynssag. Det kan f.eks. omfatte tilfælde, hvor Energistyrelsen har modtaget en klage over forstyrrelser, som kan stamme fra et apparat eller radioudstyr, som befinder sig hos den ansvarlige for anvendelsen, og hvor styrelsen i forbindelse med sine undersøgelser har behov for oplysninger til sagen. Modtager styrelsen ikke oplysningerne, kan det ikke lægges til grund, at apparatet eller radioudstyret er i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i §§ 3 og 17 og regler fastsat i medfør heraf, og der kan derfor være behov for at få standset anvendelsen af apparatet eller radioudstyret.

Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse i de situationer, hvor Energistyrelsen kræver, at der fremlægges oplysninger eller materiale, som ikke vedrører en konkret tilsynssag, f.eks. hvor der er tale om oplysninger, som Europa-Kommissionen efterspørger. Sådanne oplysninger er omfattet af det foreslåede stk. 4.

Efterkommer den ansvarlige for anvendelsen af det faste anlæg ikke forbuddet efter denne bestemmelse, kan det straffes med bøde, jf. § 47, stk. 1, nr. 4.

Det foreslåede stk. 4 er en ny bestemmelse, hvorefter Energistyrelsen, hvis styrelsen ikke modtager de oplysninger eller det materiale, som kræves efter de foreslåede bestemmelser i § 33, stk. 1 eller 2, kan give påbud om, at oplysningerne skal gives, eller at materialet skal fremlægges. For så vidt angår oplysningerne i den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 2, vil Energistyrelsen alene kunne kræve disse i 10 år efter, at et apparat eller radioudstyr er bragt i omsætning eller er gjort tilgængeligt på markedet. Har Energistyrelsen efter den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 1, anmodet en erhvervsdrivende om oplysninger svarende til oplysningerne i § 33, stk. 2, som vedrører en periode, der ligger længere end 10 år tilbage, vil Energistyrelsen ikke kunne træffe afgørelse efter denne bestemmelse, idet den erhvervsdrivende ikke er forpligtet til at kunne give oplysningerne.

Bestemmelsen omfatter alene oplysninger og materiale, som ikke vedrører en konkret tilsynssag. Oplysninger og materiale, som vedrører en konkret tilsynssag, er omfattet af de foreslåede stk. 1-3.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 4 kan f.eks. omhandle oplysninger, som skal videregives til Europa-Kommissionen, eller oplysninger, som skal videregives til nationale tilsynsmyndigheder i en anden EU-medlemsstat i forbindelse med dennes behandling af en konkret tilsynssag. Energistyrelsen vil, inden styrelsen videregiver oplysninger til Europa-Kommissionen eller en national tilsynsmyndighed i en anden EU-medlemsstat, orientere den, som har givet oplysningerne, om det, medmindre det allerede følger af begrundelsen, at styrelsen kræver oplysningerne med henblik på at videregive disse.

Energistyrelsen vil endvidere orientere Europa-Kommissionen eller den nationale tilsynsmyndighed i den anden EU-medlemsstat, hvis de oplysninger, som videregives, efter dansk ret betragtes som fortrolige, f.eks. hvis der er tale om oplysninger, som er undtaget fra aktindsigt efter offentlighedsloven.

Styrelsen vil alene træffe afgørelse om påbud efter denne bestemmelse, hvis der er tale om oplysninger eller materiale, som den pågældende uden tvivl er i besiddelse af, eller hvor der er tale om oplysninger eller materiale, som den pågældende efter lovforslaget har pligt til at være i besiddelse af som f.eks. efter den foreslåede bestemmelse i § 33, stk. 2.

Efterkommes påbuddet efter denne bestemmelse ikke, kan det straffes med bøde, jf. den foreslåede bestemmelse i § 47, stk. 1, nr. 5.