Bekendtgørelse af lov om radioudstyr og elektromagnetiske forhold § 17a

Det foreslåede stk. 1 gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 3, stk. 1 og 2, som indeholder kravene til, hvordan radioudstyr skal være konstrueret. Det er de såkaldte væsentlige krav, som fabrikanter skal sikre, at deres radioudstyr er i overensstemmelse med, når de bringer radioudstyret i omsætning.

I medfør af § 5, stk. 3, i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold skal radioudstyr være konstrueret således, at det beskytter brugernes og andre personers sundhed og sikkerhed.

Radioudstyr skal i medfør af det foreslåede nr. 1 sikre beskyttelse af personer og husdyrs sundhed og sikkerhed samt beskyttelse af ejendom. Dette væsentlige krav dækker sikkerhedsrelaterede aspekter i forhold til personer og husdyr samt beskyttelse af ejendom ved anvendelse af radioudstyr. Den foreslåede bestemmelse gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra a, der ud over personer, som er dækket af § 5, stk. 3, i den gældende lov, også omfatter husdyr og ejendom.

Beskyttelse af sundhed betyder, at radioudstyr skal være konstrueret på en sådan måde, at det er i overensstemmelse med de internationalt fastsatte grænseværdier for eksponering for elektromagnetiske felter, som også gælder i Danmark. Det fremgår i den forbindelse af den foreslåede bestemmelse i § 27, stk. 3, at Energistyrelsen med sigte på at varetage hensynet til den offentlige sundhed bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om krav for bestemte kategorier af radioudstyr som forudsætning for, at radioudstyret må anvendes. Sådanne krav vil blive fastsat på baggrund af og i overensstemmelse med sundhedsfaglig rådgivning fra Sundhedsstyrelsen om bl.a. virkningerne af menneskers udsættelse for elektromagnetiske felter på grund af anvendelse af radiofrekvenser. Sundhedsstyrelsens rådgivning baserer sig bl.a. på anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO), International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP) og EU.

I radioudstyrsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra a, er det endvidere angivet, at sikkerhedskravene i direktiv 2014/35/EU om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse på markedet af elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser (lavspændingsdirektivet), som skal gennemføres i dansk ret den 20. april 2016, skal overholdes, dog uden nedre grænse for spænding. Sikkerhedskravene fremgår af artikel 3 og bilag I i lavspændingsdirektivet. Lavspændingsdirektivet omfatter elektriske og elektroniske produkter med en spænding på 50-1.000 volt vekselstrøm og 75-1.500 volt jævnstrøm. Der vil i medfør af §§ 5 og 6 i lov nr. 525 af 29. april 2015 om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) til gennemførelse af lavspændingsdirektivet blive fastsat regler, som forventes at træde i kraft den 20. april 2016.

Regler på området er i dag gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 797 af 30. august 1994 om ikrafttræden af Rådets direktiv 73/23/EF af 19. februar 1973 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser, som ændret ved Rådets direktiv 93/68/EF af 22. juli 1993 om ændring af blandt andet EF-direktiv om elektrisk materiel bestemt til anvendelse inden for visse spændingsgrænser.

Da kravet om nedre spænding i lavspændingsdirektivet ikke gælder for radioudstyr, skal radioudstyr, der virker ved elektricitet, overholde sikkerhedskravene, der følger af lavspændingsdirektivet, selvom radioudstyr fungerer ved en væsentligt lavere spænding end de nedre grænser på 50 volt vekselstrøm og 75 volt jævnstrøm. Således vil f.eks. en mobiltelefon, der fungerer ved hjælp af et indbygget batteri med en lavere spænding end de nedre grænser i lavspændingsreglerne, være omfattet.

Sikkerhedskravene i lavspændingsdirektivet foreskriver, at radioudstyr skal have et højt beskyttelsesniveau for personers sundhed og sikkerhed samt for husdyr og ejendom. Det følger af sikkerhedskravene, at radioudstyr skal konstrueres sådan, at det kan tilsluttes på sikker og forsvarlig måde. Sikkerhedskravene medfører, at personer, husdyr og ejendom vil være sikret mod farer, som kan forårsages af radioudstyret, hvis radioudstyret anvendes efter dets formål og vedligeholdes forsvarligt. Desuden sikrer lavspændingsdirektivets bestemmelser mod farer, som kan forårsages af ydre påvirkninger af radioudstyret. Farer, som generelt kan forårsages af elektrisk materiel, kan være fare for legemsbeskadigelse eller andre skader ved berøring af produktet, herunder elektrisk stød, eller fare for personer, husdyr eller ejendom, som kan opstå under forudseelige overbelastningsforhold, herunder fare for, at radioudstyret bryder i brand.

Radioudstyr skal i medfør af det foreslåede nr. 2 desuden være i overensstemmelse med de væsentlige krav for apparater, som fremgår af den foreslåede bestemmelse i § 3. Den foreslåede bestemmelse gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 3, stk. 1, litra b.

Den foreslåede bestemmelse viderefører kravet i den gældende lovs § 5, stk. 1, om, at radioudstyr skal være konstrueret, så det ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at andet radioudstyr, teleterminaludstyr, apparater og faste anlæg kan fungere i overensstemmelse med deres formål, og så det har den immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forventes i forbindelse med deres tilsigtede brug, og som gør, at deres funktion ikke forringes i uacceptabel grad.

Radioudstyr skal derfor være konstrueret sådan, at det sikrer et tilstrækkeligt niveau af elektromagnetisk kompatibilitet, så det ikke frembringer kraftigere elektromagnetiske forstyrrelser, end at andet radioudstyr, apparater eller faste anlæg kan fungere efter hensigten, og at det har den immunitet over for elektromagnetiske forstyrrelser, der kan forventes i forbindelse med dets tilsigtede anvendelse, og som gør, at det kan anvendes i overensstemmelse med dets formål.

I medfør af det foreslåede nr. 3 skal radioudstyr endvidere være konstrueret sådan, at det både anvender radiofrekvenser på en effektiv måde, så uacceptable forstyrrelser undgås, og understøtter en effektiv anvendelse af radiofrekvenser ved, at radioudstyret er beskyttet mod uacceptable forstyrrelser fra anden frekvensanvendelse. Den foreslåede bestemmelse gennemfører radioudstyrsdirektivets artikel 3, stk. 2.

Ved radiofrekvenser forstås efter definitionen i den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 15, elektromagnetiske bølger, som udbredes i rummet uden kunstig afskærmning, hvilket vil sige, at radiofrekvenser, som transporteres i ledninger, kabler og apparater m.v., ikke er omfattet af definitionen.

Det følger af kravet i den foreslåede bestemmelse i nr. 3 om, at radioudstyr skal anvende radiofrekvenser på en effektiv måde, så uacceptable forstyrrelser undgås, at radiosenderen i radioudstyret skal være konstrueret, så den, når den er korrekt installeret og vedligeholdt, og når den anvendes til det formål, den er beregnet til, anvender radiofrekvenser på en måde, der ikke forårsager uacceptable forstyrrelser af anden frekvensanvendelse, jf. betragtning 10, 1. punktum, i radioudstyrsdirektivet. Dette krav til radioudstyrs konstruktion viderefører § 5, stk. 4, i den gældende lov om, at radioudstyr skal være konstrueret sådan, at det effektivt udnytter de frekvenser, som er afsat til den pågældende form for radiokommunikation, så uacceptable forstyrrelser undgås.

Det fremgår af bemærkningerne til § 41 i lov om radiofrekvenser, jf. Folketingstidende 2008-2009, tillæg A, side 4279, at en forstyrrelse anses for uacceptabel, hvis den er væsentlig og af en vis varighed eller tilbagevendende. Den skal samtidig forringe funktionaliteten for den berørte bruger af radiokommunikationen, radiosender eller apparat. Derudover vil det bero på en samlet vurdering af omstændighederne, om en konkret forstyrrelse i det enkelte tilfælde er uacceptabel. Således vil der blive lagt vægt på, hvordan forstyrrelsen kommer til udtryk, om der er tale om en forstyrrelse af livsvigtig frekvensanvendelse, f.eks. forstyrrelse af apparater til beskyttelse af liv eller helbred, eller en mindre vigtig frekvensanvendelse, f.eks. en hobbybruger, hvis frekvensanvendelse bliver forstyrret. Forstyrrelser, der f.eks. rammer apparater udelukkende beregnet til modtagelse, trådløst computertilbehør, udstyr med kort rækkevidde, der anvender radiofrekvenser, som der ikke kræves tilladelse for at anvende, samt apparater, der ikke indgår i systemer beregnet til at beskytte liv eller helbred, anses for at være af mindre væsentlig karakter og dermed ikke for uacceptable.

Det følger endvidere af kravet i den foreslåede bestemmelse i nr. 3 om, at radioudstyr skal understøtte en effektiv anvendelse af radiofrekvenser ved, at radioudstyret er beskyttet mod uacceptable forstyrrelser fra anden frekvensanvendelse, at en radiomodtager i radioudstyret for at være i overensstemmelse med de væsentlige krav, skal være konstrueret sådan, at den beskyttes mod uacceptable forstyrrelser. I sådanne tilfælde vil en radiomodtager bidrage til at fremme effektiv anvendelse af radiofrekvenser. Dette krav følger af radioudstyrsdirektivets artikel 3, stk. 2. Baggrunden for kravet beskrives nærmere i betragtning 10, 2. pkt., i radioudstyrsdirektivet, hvorefter radiomodtagere skal være konstrueret, så de fungerer som tilsigtet, og så de er beskyttet mod uacceptable forstyrrelser. Dette vil medvirke til at fremme effektiv anvendelse af radiofrekvenser. Kravet er en udvidelse af de væsentlige krav for radioudstyr i forhold til, hvad der følger af det gældende radio- og teleterminaludstyrsdirektiv og § 5 i den gældende lov om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold. Fabrikanter af radioudstyr vil derfor skulle tage højde for dette krav ved konstruktionen af deres radioudstyr.

Selv om radiomodtagere som udgangspunkt ikke i sig selv forårsager uacceptable forstyrrelser, er modtageegenskaber en stadigt vigtigere parameter for at sikre effektiv anvendelse af radiofrekvenser, når modtagerenhederne i radioudstyr gøres mere robuste over for forstyrrelser og uønskede signaler, jf. betragtning 11 til radioudstyrsdirektivet.

I medfør af § 41 i lov om radiofrekvenser fører Energistyrelsen bl.a. tilsyn med overholdelse af loven i forhold til elektromagnetiske forstyrrelser og forstyrrelser af anvendelse af radiofrekvenser. Energistyrelsen kan ved konstatering af overtrædelser af lov om radiofrekvenser og af regler samt vilkår i frekvenstilladelser fastsat i medfør af loven, jf. § 42 i lov om radiofrekvenser give ejeren eller brugeren af det apparat eller radioudstyr, som forårsager overtrædelsen, påbud om at foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at afhjælpe forstyrrelsen, bringe frekvensanvendelsen i overensstemmelse med loven og regler og vilkår, der er fastsat i medfør af loven, eller standse driften af radioudstyr og apparater.

Tilsyn med elektromagnetiske forstyrrelser sker i medfør af § 41 i lov om radiofrekvenser, fordi det i forstyrrelsestilfælde ikke umiddelbart er muligt at afgøre, om årsagen til forstyrrelsen er elektromagnetiske forstyrrelser eller radiosignaler. Der ændres med dette lovforslag ikke på, hvordan Energistyrelsen fører tilsyn med forstyrrelser.

Energistyrelsen kan ved konstatering af forstyrrelser, hvad enten årsagen til forstyrrelsen er frekvensanvendelse eller andre former for elektromagnetiske forstyrrelser, i medfør af §§ 42 og 44 i lov om radiofrekvenser på stedet foretage undersøgelse af radioudstyr og apparater og afbryde radioudstyr og apparater, som forstyrrer andet radioudstyr eller andre apparater, hvis funktion er afgørende for menneskers liv eller helbred.

Europa-Kommissionen kan i medfør af radioudstyrsdirektivets artikel 3, stk. 3, fastsætte, at bestemte kategorier af radioudstyr skal være i overensstemmelse med en række yderligere specifikke væsentlige krav. Energistyrelsen foreslås på den baggrund i medfør af stk. 2 bemyndiget til at fastsætte regler om yderligere krav til, at radioudstyr i særlige kategorier skal være konstrueret sådan, at det er i overensstemmelse med yderligere væsentlige krav, hvis Europa-Kommissionen i konkrete afgørelser særskilt specificerer dette.

Ifølge radioudstyrsdirektivet kan disse yderligere væsentlige krav, som Europa-Kommissionen kan fastsætte, omfatte krav til konstruktionen af radioudstyr for at sikre, at radioudstyret

1. fungerer med tilbehør, herunder universalopladere, for at forenkle anvendelsen af radioudstyr og mindske omfanget af affald og omkostninger,

2. fungerer via netværk sammen med andet radioudstyr,

3. kan tilsluttes grænseflader af passende type i hele EU,

4. ikke skader nettet eller dets funktion eller misbruger netressourcer på en sådan måde, at det medfører en uacceptabel forringelse af tjenesten,

5. er i stand til at sikre, at personoplysninger om brugere og abonnenter og disses privatliv beskyttes,

6. understøtter funktioner, der sikrer beskyttelse mod svig,

7. understøtter funktioner, der er nødvendige for at få adgang til alarmtjenester,

8. understøtter funktioner, som gør det lettere for handicappede brugere at anvende det, eller

9. understøtter funktioner, som skal sikre, at programmel kun kan indlæses på radioudstyret, hvis det er dokumenteret, at radioudstyret herefter er i overensstemmelse med de væsentlige krav.

Europa-Kommissionen kan i medfør af det gældende radio- og teleterminaludstyrsdirektiv ligeledes træffe afgørelse om, at en række lignende krav skal gælde for radioudstyr. Denne bemyndigelse er i medfør af direktivets artikel 3, stk. 3, litra e, bl.a. udnyttet i to tilfælde, hvor Europa-Kommissionen har truffet afgørelse om, at visse typer af radioudstyr til nød- og redningskommunikation inden for skibsfart samt lavinesendere og -søgere, skal være kompatibelt med funktioner, der sikrer adgang til nødtjenester. Disse to afgørelser er gennemført i den gældende bekendtgørelse om radio- og teleterminaludstyr og elektromagnetiske forhold.