LBK nr 63 af 19/01/2021
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 26
I denne lov forstås ved:
- Beskatningsgrundlag for en kommune:
Provenuet af kommunens indkomstskat divideret med udskrivningsprocenten og tillagt en af social- og indenrigsministeren fastsat andel af de afgiftspligtige grundværdier for henholdsvis produktionsjord og øvrige ejendomme.
- Beskatningsniveau for en kommune:
Summen af provenuet af kommunens indkomstskat og grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget.
- Beregningsåret:
Det regnskabsår, der ligger forud for det år, tilskuddet vedrører (tilskudsåret).
- Hovedstadsområdet:
Det område, der omfattes af kommunerne: København, Frederiksberg, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Høje Taastrup, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Rudersdal, Ishøj, Tårnby, Vallensbæk, Allerød, Furesø, Fredensborg, Frederikssund, Frederiksværk-Hundested, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Egedal, Lejre, Greve, Køge, Roskilde, Solrød og Stevns.