LBK nr 63 af 19/01/2021
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 24a
For kommuner, der har valgt ekstraordinært at ændre valget til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2020, jf. § 7 a i lov om kommunal indkomstskat, foretages en regulering af det udbetalte beløb efter § 24, så beløbet årligt svarer til tilskud og bidrag fastsat ud fra det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for tilskudsåret 2020.
Stk. 2. Afregning af det regulerede beløb efter stk. 1 sker i den næstkommende månedlige afregning fra Skattestyrelsen af kommunal indkomstskat m.v.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 24a
RetsinformationTil stk. 1
I denne bestemmelse fastsættes tidsfrister for udmelding til kommunerne af størrelsen af tilskud og bidrag efter denne lov. Indenrigs- og sundhedsministeren giver senest den 1. juli i året forud for tilskudsåret meddelelse om størrelsen af tilskud og bidrag for tilskudsåret. Det svarer til det hidtidige system og sikrer, at kommunerne kender tilskuds- og udligningsbeløb i god tid før budgetvedtagelsen. Beregning af de kommunale tilskuds- og udligningsbeløb forudsætter, at størrelsen af bloktilskuddet er kendt. Størrelsen af bloktilskuddet er et af de emner, der drøftes mellem regeringen og kommunerne i de årlige økonomiske forhandlinger, som traditionelt afsluttes med en aftale om det kommende års økonomi medio juni. Herefter fastsættes bloktilskuddet endeligt af Folketingets Finansudvalg ultimo juni. Fristen for udmelding af tilskuds- og udligningsbeløb er fastsat under hensyntagen dette forløb.
Efter udmeldingen af tilskuds- og udligningsbeløb har kommunerne mulighed for at søge om yderligere tilskud fra de særlige tilskudspuljer til vanskeligt stillede kommuner, som fordeles efter ansøgning. Der fastsættes ikke frister for udmelding af disse tilskud. Men puljerne til fordeling efter ansøgning til særligt vanskeligt stillede kommuner forventes administreret på samme måde som nu, dvs. hovedparten af puljerne fordeles i september i året før tilskudsåret, således at de kan indgå i de kommunale budgetter, mens en mindre restpulje reserveres til tilskud, som kan fordeles i løbet af tilskudsåret.
I § 14, stk. 5, er der hjemmel til, at statens tilskud kan ændres i tilskudsåret. Der er først og fremmest tale om den såkaldte midtvejsregulering, som vedrører regulering af tilskuddet med henblik på at kompensere kommunerne for de økonomiske virkninger i tilskudsåret af ændringer i de forudsætninger, der har ligget til grund for fastsættelsen af tilskuddet pr. 1. juli i året før tilskudsåret. Der vil i hovedsagen blive tale om kompensation af virkningen af ændret lovgivning, som er blevet vedtaget efter 1. juli i året før tilskudsåret, men som har økonomisk virkning i tilskudsåret. Disse tilskudsændringer foretages med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg og udmeldes til kommunerne senest 14 dage efter, at Finansudvalgets tilslutning foreligger. Midtvejsreguleringerne vil typisk blive fastlagt samtidig med det kommende års bloktilskud, det vil sige i slutningen af juni, og vil derfor kunne udmeldes til kommunerne samtidig med tilskud og udligning for det kommende år den 1. juli, jf. ovenfor. Det svarer til situationen i det nuværende system.
Bestemmelsen i § 14, stk. 5, giver også mulighed for, at tilskuddet kan ændres i løbet af tilskudsåret, hvis udviklingen i den kommunale økonomi taler herfor. Hvis der i løbet af året træffes beslutning om sådanne reguleringer af bloktilskuddet, udmeldes reguleringerne til kommunerne senest 14 dage efter, at Finansudvalgets tilslutning foreligger.
Til stk. 2-4
I bestemmelserne i stk. 2 og 3 fastsættes de nærmere regler om efterregulering af tilskud og bidrag efter denne lov samt efterregulering af kommunal indkomstskat.
Bestemmelserne om efterregulering af kommunal indkomstskat har hidtil stået i lov om kommunal indkomstskat, men foreslås overført til denne lov med henblik på at sikre koordinationen mellem efterregulering af tilskud og udligning og efterregulering af indkomstskat til kommunerne. Forslaget indebærer, at der kun foretages efterregulering for de kommuner, hvor der samlet set er tale om en positiv efterregulering for den enkelte kommune, det vil sige hvor den samlede efterregulering af tilskuds- og udligningsbeløb og efterregulering af indkomstskat vil medføre en indtægt for kommunen.
Udgangspunktet er, at alle kommuner fremover budgetterer med statens skøn over udskrivningsgrundlaget, og at udligningen også beregnes på dette grundlag. Statens skøn over udskrivningsgrundlaget og de tilsvarende udligningsbeløb betragtes som statsgaranterede beløb, det vil sige, at beløbene ikke efterfølgende vil blive efterreguleret, hvis en efterregulering samlet set ville være negativ for kommunen. Men for vækstkommuner, hvor en efterregulering vil være positiv, foretages der fortsat efterregulering. Efterreguleringen afregnes med kommunen i året tre år efter tilskudsåret, jf. nedenfor. Efterreguleringen afregnes med et tillæg på 3 gange Nationalbankens diskonto den 1. juli i året forud for tilskudsåret. Det skal endvidere bemærkes, at for de kommuner, som har vækst i befolkningen og derfor påregner en positiv efterregulering, vil der blive indført en kortvarig låneadgang efter dispensation, således at et eventuelt likviditetsproblem kan blive dækket i perioden frem til afregning af efterreguleringen.
Tilskud og bidrag for tilskudsåret beregnes på grundlag af statens skøn over kommunens udskrivningsgrundlag, afgiftspligtige grundværdier og indbyggertal for tilskudsåret.
I året to år efter tilskudsåret foretages en fornyet beregning af kommunens tilskud og bidrag for tilskudsåret, hvori indgår kommunens faktiske udskrivningsgrundlag som opgjort pr. 1. maj i året to år efter tilskudsåret, det faktisk opgjorte indbyggertal og de faktisk opgjorte afgiftspligtige grundværdier. Bestemmelserne herom fremgår af stk. 2.
I året to år efter tilskudsåret foretages der ligeledes en beregning af efterregulering af indkomstskat til kommunen. Efterreguleringen beregnes som den opgjorte slutskat for kommunen for det pågældende indkomstår, opgjort pr. 1. maj i året to år efter indkomståret, fratrukket de beløb, som kommunen i henhold til § 15 i lov om kommunal indkomstskat har fået udbetalt i løbet af indkomståret til foreløbig dækning den kommunale indkomstskat for året. Bestemmelserne herom fremgår af § 16, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indebærer, at de beregnede efterreguleringsbeløb efter stk. 2 og § 16, stk. 1, i lov om kommunal indkomstskat kun afregnes med den enkelte kommune, hvis der samlet set er tale om en indtægt for kommunen.
Den indkomstskat og de udligningsbeløb, der er afregnet med kommunen i tilskudsåret, kan således opfattes som et garanteret niveau for kommunen. Kommunen vil ikke efterfølgende kunne blive udsat for en efterregulering, som samlet set vil være negativ for kommunen. Men hvis det omvendte er tilfældet, det vil sige, at hvis udviklingen fører til en efterregulering, som samlet set er positiv for kommunen, vil denne efterregulering blive afregnet med kommunen.
En positiv efterregulering vil typisk forekomme i de situationer, hvor en kommunes faktiske udskrivningsgrundlag vokser hurtigere end forudsat ved budgetlægningen. I disse tilfælde vil der typisk være en modgående regulering af udligningen. Men samlet set vil der være en positiv efterregulering for kommunen, fordi skatten af den ekstra vækst i udskrivningsgrundlaget vil overstige reduktionen i udligningsbeløbene. I denne situation svarer efterreguleringen af skat og udligning til det, der sker i det nuværende system, såfremt kommunen ved budgetlægningen havde valgt selvbudgettering.
Hvis en kommunes vækst i udskrivningsgrundlaget efterfølgende viser sig at være lavere end forudsat ved budgetlægningen, vil der for kommunen blive beregnet et efterreguleringsbeløb for indkomstskat og et modgående efterreguleringsbeløb vedr. udligning. Men da den negative efterregulering af skat vil overstige den modgående efterregulering af udligningen, vil den samlede virkning for kommunen være negativ, og afregningen vil derfor ikke blive foretaget. Denne situation svarer til situationen i det nuværende system, såfremt den pågældende kommune ved budgetlægningen havde valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.
De efterreguleringsbeløb for skat og udligning, som skal afregnes med kommunerne, vil som i det nuværende system blive afregnet i året tre år efter tilskudsåret, jf. stk. 4. Beløbene bliver som ovenfor nævnt beregnet i året to år efter tilskudsåret og udmeldt til kommunerne i dette år, således at kommunerne kan medtage dem i budgettet for det følgende år, hvor afregningen finder sted.