Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 23b

Der ydes et særligt tilskud til kommuner, hvor udviklingen i bruttoledigheden for forsikrede ledige i perioden fra 1. kvartal i året før tilskudsåret til 1. kvartal i tilskudsåret, jf. dog stk. 4, er væsentlig højere end udviklingen i landsdelen.

Stk. 2. Tilskuddet ydes til kommuner, hvor udviklingen i ledigheden i perioden fra 1. kvartal i året før tilskudsåret til 1. kvartal i tilskudsåret for de forsikrede ledige overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 3 procentpoint. For disse kommuner beregnes tilskuddet som et af beskæftigelsesministeren fastsat beløb pr. bruttoledig ganget med det antal ledige, hvormed udviklingen i ledigheden i kommunen overstiger udviklingen i landsdelen tillagt 3 procentpoint fratrukket 0,01 pct. af kommunens budgetterede beskatningsgrundlag for tilskudsåret.

Stk. 3. Samtlige kommuner bidrager til de årlige tilskud efter stk. 2 i forhold til den enkelte kommunes andel af det samlede indbyggertal.

Stk. 4. Social- og indenrigsministeren fastsætter efter forhandling med beskæftigelsesministeren regler om fastsættelsen af det særlige tilskud til kommunerne.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner § 23b

Retsinformation

Kommunerne modtager en andel af statens provenu af skat af aktieselskaber mv. For nogle kommuner er der tale om et relativt stort provenu, om end det er en usikker og noget svingende finansieringskilde. Dette provenu har hidtil ikke indgået i udligningen. Det forekommer ikke rimeligt, at denne skattekilde – til forskel fra andre skattekilder – ikke indgår i udligningen. Dette forslag indebærer, at der indføres en særskilt udligning af selskabsskat, hvor 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet udlignes.

Det vil sige, at de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er lavere end landsgennemsnittet, modtager et tilskud pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet. Omvendt skal de kommuner, hvor provenuet af selskabsskat pr. indbygger er højere end landsgennemsnittet, betale et bidrag pr. indbygger svarende til 50 pct. af forskellen mellem kommunens provenu pr. indbygger og landsgennemsnittet.

For de kommuner, som har de højeste indtægter fra selskabsskat, vil en fuld indførelse af udligning af selskabsskat medføre betydelige tab. Af hensyn til disse kommuner indføres der en særlig nedslagsordning, jf. bestemmelsen i stk. 3. Nedslagsordningen indebærer, at for de kommuner, der i 2007 har et provenu af selskabsskat, som overstiger 1 procent af beskatningsgrundlaget, fastsættes et nedslagsbeløb svarende til den del af provenuet, der ligger over grænsen på 1 procent af beskatningsgrundlaget. Dette nedslagsbeløb fragår i det provenu af selskabsskat, som indgår i udligningsordningen. For den enkelte kommune vil der i 2007 således højst kunne indgå et provenu af selskabsskat svarende til 1 procent af beskatningsgrundlaget i udligningsordningen. Provenu herudover vil tilfalde kommunen ubeskåret.

Nedslagsordningen videreføres for de følgende år således, at der også for de senere år ydes nedslag for provenu over 1 procent af beskatningsgrundlaget. Der fastsættes dog en overgrænse for nedslagsbeløbet for den enkelte kommune, således at nedslagsbeløbet for det enkelte år ikke kan overstige foregående års nedslagsbeløb.

Nedslagsordningen omfatter dog kun de kommuner, som har tab på reformen, således som tabet fremgår af bilaget til lovforslaget med eventuelle korrektioner som følge af lovforslagets behandling.