Bekendtgørelse af lov om infrastruktur for alternative drivmidler til transport § 20

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2022.

Lovforslaget har direkte konsekvenser for erhvervslivet og er derfor omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet regulering. Det er hensigten, at Transportministeriet vil fravige de fælles ikrafttrædelsesdatoer for lovforslaget som følge af, at erhvervslivet efterspørger, at lovforslaget træder i kraft på et så tidligt tidspunkt, at puljemidler til etablering af ladepunkter på kommunale arealer, som er afsat ved Aftale om udmøntning af pulje til grøn transport af 25. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet, kan nå at blive udmøntet i 2022.

Det foreslås i stk. 2, at lov nr. 1537 af 19. december 2017 om infrastruktur for alternative drivmidler ophæves ved lovforslagets ikrafttræden.

Som konsekvens af lovforslaget ophæves den gældende AFI-lov.

Det foreslås i stk. 3, at hvis en forvaltningsmyndighed har givet tilladelse eller tilsagn om tilskud til etablering af et offentligt tilgængeligt ladepunkt inden lovens ikrafttræden, eller etableringen af et offentligt tilgængeligt ladepunkt er omfattet af en aftale indgået af staten inden lovens ikrafttræden, finder §§ 7-9 alene anvendelse for et sådant ladepunkt, såfremt ladepunktet etableres den 1. juli 2022 eller derefter, jf. dog stk. 4 og 5.

Bestemmelsen indebærer, at regler om betalingsløsninger for opladning af elektriske køretøjer som udgangspunkt ikke vil finde anvendelse for ladepunkter, der er etableret før lovens ikrafttræden.

Hvis staten har indgået en aftale om etablering af offentligt tilgængelige ladepunkter på offentlige arealer inden lovforslagets ikrafttræden, finder lovforslagets regler om betalingsløsninger således ikke anvendelse for offentligt tilgængelige ladepunkter, der etableres som følge heraf, såfremt ladepunktet er etableret inden 1. juli 2022, jf. dog stk. 4.

Ligeledes finder lovforslagets regler om betalingsløsninger ikke anvendelse, hvis staten eller en kommune i overensstemmelse med anden lovgivning har givet tilladelse til etablering af ladepunktet, herunder en tilladelse efter vejlovens § 80, inden lovforslagets ikrafttræden, såfremt ladepunktet er etableret inden 1. juli 2022, jf. dog stk. 4.

Tilsvarende gælder, hvis en forvaltningsmyndighed i overensstemmelse med anden lovgivning har givet tilsagn om tilskud til etablering af ladepunktet inden lovens ikrafttrædelsestidspunkt, såfremt ladepunktet er etableret inden 1. juli 2022, jf. dog stk. 5.

Når en forvaltningsmyndighed i overensstemmelse med anden lovgivning har indgået en aftale eller givet en tilladelse eller tilsagn om tilskud til etablering af et offentligt tilgængeligt ladepunkt på offentlige arealer inden lovforslagets ikrafttræden, er det afgørende for, om lovforslagets regler om betalingsløsninger finder anvendelse, således, om ladepunktet er etableret før eller efter den 1. juli 2022.

Det foreslås i stk. 4, at for et offentligt tilgængeligt ladepunkt, der er omfattet af stk. 3, og som er etableret inden 1. juli 2022 som følge af en tilladelse givet af en forvaltningsmyndighed eller som følge af en aftale indgået med staten, har §§ 7-9 virkning fra det tidspunkt, hvor aftalen eller tilladelsen udløber, dog senest den 1. januar 2026.

Med den foreslåede overgangsbestemmelse vil operatører af ladepunkter, der har indgået aftale med staten om etablering og drift af et offentligt tilgængeligt ladepunkt inden lovens ikrafttræden, og som etablerer ladepunktet inden den 1. juli 2022, således som udgangspunkt først skulle opfylde lovens bestemmelser om betalingsløsninger i forbindelse med en ny kontraktindgåelse. Hvis aftalen udløber efter den 31. december 2025, vil reglerne om betalingsløsninger dog skulle anvendes fra 1. januar 2026. Hvis aftalen udløber før 1. januar 2026, eller hvis der af anden grund er behov for at indgå en ny kontrakt inden 1. januar 2026, vil lovens regler finde anvendelse ved den nye kontraktindgåelse.

Tilsvarende hvis en forvaltningsmyndighed i overensstemmelse med anden lovgivning har givet en tilladelse til etablering af et offentligt tilgængeligt ladepunkt, herunder en tilladelse efter vejlovens § 80, vil det ladepunkt, der etableres som følge heraf inden den 1. juli 2022, først blive omfattet af lovens bestemmelser om betalingsløsninger i forbindelse med en ny kontraktindgåelse, eller fra 1. januar 2026.

Overgangsbestemmelsen omhandler alene fremadrettede forhold som regler om betalingsløsninger og ikke krav, der ligger før lovens ikrafttræden, som f.eks. krav om, at aftaler om ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter skal indgås på markedsvilkår. Forhold, som ligger før lovens ikrafttræden, vil således ikke blive bedømt efter lovforslagets regler, og f.eks. en aftale indgået af staten om, at en operatør af ladepunkter opnår ret til at virke som operatør af et offentligt tilgængeligt ladepunkt, som er indgået inden reglernes ikrafttræden, vil således ikke efter lovforslaget være ugyldig, selvom lovforslagets regler om markedsvilkår i § 3 ikke blev fulgt ved aftalens indgåelse, jf. dog lovforslagets § 20, stk. 7. Regler om markedsvilkår m.v. vil dog skulle iagttages i forbindelse med evt. fornyet kontraktindgåelse efter lovforslagets ikrafttræden. Der henvises også til bemærkningerne til lovforslagets § 19, nr. 1, og § 20, stk. 7.

Det foreslås i stk. 5, at for et offentligt tilgængeligt ladepunkt, der er omfattet af stk. 3, og som er etableret inden 1. juli 2022 som følge af et tilsagn om tilskud givet af en forvaltningsmyndighed, har §§ 7-9 virkning fra det tidspunkt, hvor ladepunktet omfattes af en ny tilladelse eller aftale om ret til at virke som operatør af ladepunktet, dog senest den 1. januar 2026.

Med den foreslåede overgangsbestemmelse vil operatører af ladepunkter, der har modtaget et tilsagn om tilskud til etablering og drift af et offentligt tilgængeligt ladepunkt inden lovens ikrafttræden, og som etablerer ladepunktet inden den 1. juli 2022, således som udgangspunkt først skulle opfylde lovens bestemmelser om betalingsløsninger i forbindelse med, at ladepunktet omfattes af en ny tilladelse eller aftale om ret til at virke som operatør af ladepunktet. Reglerne om betalingsløsninger vil dog skulle anvendes fra 1. januar 2026 for ladepunktet.

Det foreslås i stk. 6, at for et offentligt tilgængeligt ladepunkt, der er omfattet af en tilladelse eller tilsagn om tilskud givet af en forvaltningsmyndighed inden lovens ikrafttræden eller af en aftale indgået af staten inden lovens ikrafttræden, kan transportministeren med virkning fra 1. januar 2026 fastsætte regler om rimelige og ikkediskriminerende priser.

Det følger af forslaget til § 3, stk. 3, at den offentlige ordregiver ved indgåelse af aftale om ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter skal sikre, at de priser, som operatøren opkræver fra brugeren, er rimelige og ikkediskriminerende. Transportministeren foreslås i forlængelse heraf i § 3, stk. 4, bemyndiget til at fastsætte regler om standardvilkår om rimelige og ikkediskriminerende priser efter § 3, stk. 3. Det påtænkes således ved bekendtgørelse at fastsætte standardvilkår om rimelige og ikkediskriminerende priser, som skal anvendes ved indgåelse af aftaler om ret til at virke som operatør af offentligt tilgængelige ladepunkter efter lovforslagets ikrafttræden. Disse regler vil dog ikke finde anvendelse for ladepunkter, som allerede er etableret som følge af en aftale, tilladelse eller tilsagn om tilskud givet af en forvaltningsmyndighed inden lovforslagets ikrafttræden, fordi lovforslagets § 3 alene er relevant ved ny aftaleindgåelse. Det er derfor Transportministeriets opfattelse, at der er behov for at sikre, at der kan fastsættes regler om rimelige og ikkediskriminerende priser for allerede etablerede offentligt tilgængelige ladepunkter på offentlige arealer.

Med forslaget til § 20, stk. 6, vil transportministeren kunne fastsætte regler om rimelige og ikkediskriminerende priser for offentligt tilgængelige ladepunkter, der allerede er omfattet af en tilladelse, tilsagn om tilskud eller aftale ved lovforslagets ikrafttræden, svarende til de standardvilkår om rimelige og ikkediskriminerende priser, som vil kunne fastsættes efter bemyndigelsen i § 3, stk. 4. Reglerne vil kunne gælde fra den 1. januar 2026.

Med bestemmelsen vil der således kunne fastsættes regler om de priser, som operatører af offentligt tilgængelige ladepunkter, der allerede ved lovens ikrafttræden har opnået ret til at levere opladningstjenester fra offentlige arealer, vil kunne tage fra brugerne af ladepunktet. Lovforslaget giver ikke hjemmel til ekspropriation. Reglerne vil blive udmøntet på en sådan måde, at de ikke vil udgøre ekspropriation. Det er dog hensigten, at transportministeren med bemyndigelsen kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan gives dispensation fra kravet, og at dispensationsadgangen vil blive udnyttet, i tilfælde af at en konkret sag opstår, hvor en operatør af et offentligt tilgængeligt ladepunkt kan påvise, at denne rammes så intensivt eller atypisk hårdt af reglerne, at der vil være tale om ekspropriation, jf. grundlovens § 73.

Det foreslås i stk. 7, at tilladelse til etablering af et offentligt tilgængeligt ladepunkt på det offentlige vejareal efter vejlovens § 80, som er givet af vejmyndigheden inden lovens ikrafttræden, senest udløber den 1. januar 2036.

Det foreslås i lovforslagets § 19, nr. 1, at vejlovens § 80 ikke skal finde anvendelse for vejmyndighedens tilladelse til at etablere offentligt tilgængelige ladepunkter på offentlige vejarealer. Efter den foreslåede overgangsbestemmelse i lovforslagets § 20, stk. 7, vil tilladelser givet af vejmyndigheden inden lovforslagets ikrafttræden dog fortsat være gyldige til og med den 1. januar 2036. Det gælder, uanset om tilladelsen er givet tidsubegrænset, eller om det er bestemt i tilladelsen, at den udløber en nærmere angiven dato efter 1. januar 2036. Hvis vejmyndigheden ønsker, at der fortsat skal drives offentligt tilgængelige ladepunkter på det konkrete areal efter 1. januar 2036, vil vejmyndigheden kunne indgå en aftale herom i overensstemmelse med reglerne i dette lovforslag.

Visse af reglerne i lovforslaget vil dog finde anvendelse for offentligt tilgængelige ladepunkter omfattet af en eksisterende tilladelse inden den 1. januar 2036. Det drejer sig bl.a. om regler om betalingsløsninger for opladning af elektriske køretøjer og rimelige og ikkediskriminerende priser for opladning, jf. § 20, stk. 3-6, ligesom bl.a. regler udstedt i medfør af lovforslagets §§ 10-12 vil kunne finde anvendelse for allerede etablerede ladepunkter. Det vil således hovedsagligt være regler om markedsvilkår, jf. lovforslagets § 3, og regler om kommuner og regioner, jf. lovforslagets §§ 4-6, der vil finde anvendelse for offentligt tilgængelige ladepunkter omfattet af en eksisterende tilladelse efter vejlovens § 80 efter 1. januar 2036.

Lovforslaget giver ikke hjemmel til ekspropriation, i tilfælde af at en konkret sag opstår, hvor en operatør af et ladepunkt kan påvise, at denne rammes så intensivt eller atypisk hårdt af reglerne, at der vil være tale om ekspropriation, jf. grundlovens § 73.

Det foreslås i stk. 8, regler fastsat i medfør af § 2, stk. 1, 3 og 4, i lov nr. 1537 af 19. december 2017 om infrastruktur for alternative drivmidler forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lovs §§ 10, 11, 12 eller 15.

Det følger af AFI-lovens § 2, stk. 1, at transportministeren kan fastsætte regler om gennemførelse eller anvendelse af internationale konventioner og EU-regler om forhold vedrørende infrastruktur til transmission af alternative drivmidler, om ad hoc-opladning og priser for opladning og om brugerinformation om fossile brændstoffer og alternative drivmidler, herunder krav om videregivelse af data om solgte køretøjer og priser på fossile brændstoffer og alternative drivmidler. Transportministeren kan bestemme, at regler fastsat efter 1. pkt. også skal gælde for allerede etableret infrastruktur til transmission af drivmidler.

Bestemmelsen er udnyttet til at fastsætte visse af reglerne i bekendtgørelse nr. 57 af 25. januar 2018 om krav til tekniske specifikationer m.v. for offentligt tilgængelig infrastruktur for alternative drivmidler og motorkøretøjsmanualer (med senere ændringer) og bekendtgørelse nr. 1037 af 28. maj 2021 om krav til offentligt tilgængelig infrastruktur for fossile brændstoffer og alternative drivmidler m.v.

Efter AFI-lovens § 2, stk. 3, kan transportministeren bemyndige myndigheder under Transportministeriet til at udøve ministerens beføjelser i medfør af AFI-loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, ligesom transportministeren efter AFI-lovens § 2, stk. 4, kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet i henhold til AFI-loven eller forskrifter udstedt i medfør heraf, herunder at afgørelserne skal påklages inden en bestemt frist, eller at afgørelserne ikke kan påklages.

AFI-lovens § 2, stk. 3 og 4, er udnyttet til at fastsætte regler om delegation og klageadgang i bekendtgørelse nr. 1520 af 13. december 2019 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang (Færdselsstyrelsens delegationsbekendtgørelse).

Transportministerens bemyndigelser til at fastsætte regler om tilsyn, kontrol og påbud i AFI-lovens § 2, stk. 2 og 5, er ikke udnyttet. Der er endvidere ikke fastsat regler om straf af bøde for overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af loven i medfør af AFI-lovens § 2, stk. 6.