Bekendtgørelse af lov om fremme af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion § 2

I § 2 beskrives lovens anvendelsesområde. Energibesparelser i denne lov omfatter ifølge stk. 1 en bred vifte af initiativer, som retter sig til alle kategorier af energiforbrugere, både erhvervsvirksomheder, husstande og institutioner.

    Med energibesparelser sigtes for det første til en effektivisering og reduktion af anvendelsen af energi i produkter, anlæg, processer og bygninger, herunder anlæg til bygningers egen forsyning med energi. Ved vurderingen af energieffektiviteten skal der lægges vægt på, om pågældende produkt m.v. udnytter den tilførte energi væsentligt mere effektivt end andre i samme kategori, men tillige på en vurdering af andre miljøforhold, samfundsøkonomi, arbejdsmiljø og anvendelighed for brugeren.

    Anlæg og processer omfatter maskinelle anlæg til fremstilling af en vare eller en ydelse og de ledsagende fremstillingsprocesser. Energieffektivisering i bygninger vil især rette sig mod isolering og anlæg til bygningens egen opvarmning og forsyning med varmt brugsvand, dvs. fjernvarmevekslere, centralfyr m.v. Loven omfatter tillige lokale vedvarende energianlæg (solfangere, biobrændselsanlæg), som alene forsyner den enkelte bygning, men ikke anlæg, der leverer deres produktion eller en overskudsproduktion af elektricitet eller fjernvarme til kollektive forsyningssystemer. Loven omfatter ikke energieffektiviseringer i kollektive energiforsyningsanlæg.

    For det andet omfatter energibesparelserne også information til forbrugerne om energibevidst adfærd, således at forbrugerne bliver motiveret til at anvende energi effektivt (gennem informationskampagner, individuel rådgivning af forbrugere, databaser om energiforbrug m.v.) og tillige får en generel viden om og forståelse for behovet for energibesparelser.

    Ved prioriteringen af de konkrete energibesparelsesaktiviteter kan produkter m.v. eller energianvendelser af beskeden betydning for den samlede miljøbelastning fra energisektoren blive undtaget, jf. bemærkningerne til § 14, stk. 3, og § 15, stk. 1.

    Loven finder ifølge stk. 2 tillige anvendelse på transportmidler, i det omfang det fremgår af loven eller regler fastsat af miljø- og energiministeren i henhold til loven. Bestemmelserne i lovens kap. 5 om mærkning m.v. vedrørende forbrug af energi omfatter således motordrevne køretøjer i lighed med den hidtidige lovgivning. Adgangen til at fastsætte bestemmelser på dette område foreslås henlagt til trafikministeren, således som det allerede er sket ved kongelig anordning. Derudover vil trafiksektorens energiforhold kunne inddrages i planlægningen efter kap. 2 og i de lokale Energispareudvalgs virksomhed efter kap. 3, hvis der er behov herfor. Dette vil ske efter forhandling med trafikministeren.