Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 43

Den gældende § 290 i lov om finansiel virksomhed fastsætter reglerne om udbytteuddeling i gensidige forsikringsselskaber.

Den gældende § 180 i selskabsloven fastsætter regler om udlodning af ordinært udbytte. Efter selskabslovens § 180, stk. 1, træffer generalforsamlingen beslutning om fordeling af det beløb, der er til rådighed efter årsregnskabet ved udlodning af udbytte. Generalforsamlingen må ikke beslutte udlodning af højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan. Efter selskabslovens § 180, stk. 2, kan der som udbytte kun anvendes frie reserver, hvorved forstås beløb, som i selskabets senest godkendte årsregnskab er opført som overført overskud, og reserver, som ikke er bundet i henhold til lov eller vedtægter, med fradrag af overført underskud.

Den foreslåede § 43 viderefører den gældende § 290 i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer.

Det foreslås i stk. 1, at som udbytte til aktionærer, rente til garanter eller udbetaling til medlemmer i gensidige selskaber kan kun anvendes årets resultat (overskud) i henhold til den godkendte årsrapport for sidste regnskabsår, overført overskud fra tidligere år og andre reserver, der ikke er bundne i medfør af lov eller selskabets vedtægter, efter fradrag dels af udækket underskud, dels af beløb, der i medfør af lov eller selskabets vedtægter skal henlægges til en sikkerhedsfond eller til andre formål.

Den foreslåede bestemmelse svarer til selskabslovens § 180. Bestemmelsen er dog tilrettet i overensstemmelse med de forskelle, som følger af de særlige selskabsretlige regler, der gælder for udøvelse af forsikringsvirksomhed for gensidige selskaber.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at forsikringsselskaber, der er aktieselskaber, i lighed med andre aktieselskaber, får mulighed for at uddele ordinært udbytte.

Forudsætningen for, at der kan ske udbetaling af udbytte efter den foreslåede bestemmelses stk. 1 er, at alle krav til selskabets basiskapital er opfyldt.

Som udbytte kan benyttes årets resultat (overskud) i henhold til den godkendte årsrapport for sidste regnskabsår, overført overskud fra tidligere år og andre reserver, der ikke er bundne i medfør af lov eller selskabets vedtægter. Det det afhænger af den enhver tid gældende lovgivning, hvilke reserver der er frie.

Udgangspunktet vil derfor være, i overensstemmelse med selskabsloven og årsregnskabsloven, at alle reserver vil kunne anvendes til udbetaling af udbytte. Dette gælder dog kun, hvis der er tale om frie reserver, altså hvor det ikke i lovgivningen er foreskrevet, at der er tale om en reserve, som dermed ikke kan anvendes til uddelinger – de såkaldte bundne reserver.

Udbetaling af rente til garanterne forudsætter, at dette er tilsikret ved en bestemmelse i vedtægterne, jf. lovforslagets § 242, stk. 1, nr. 3.

Ifølge lovforslagets § 29 skal et forsikringsselskab, der har tilladelse til at udøve livsforsikringsvirksomhed,anmelde dets tekniske grundlag til Finanstilsynet senest samtidig med, at grundlaget m.v. tages i anvendelse. Denne anmeldelse skal indeholde en angivelse af regler for beregning og fordeling af realiseret resultat til forsikringstagerne og andre berettigede efter forsikringsaftalerne, jf. lovforslagets § 29, stk. 1, nr. 3. Efter den foreslåede § 30, stk. 2, skal de anmeldte regler for beregning og fordeling af et realiseret resultat være præcise og klare og føre til en rimelig fordeling.

Betegnelsen ”overført overskud” anvendes som en fællesbetegnelse for årets resultat og overført resultat fra tidligere år. Det er en forudsætning, at årets resultat med tillæg af overført overskud eller fradrag af overført underskud mindst svarer til det foreslåede udbytte.

Vedtægtsmæssige bundne reserver omfatter eksempelvis grundfonden i gensidige selskaber.

Gensidige selskaber er forsikringsselskaber, der ejes af deres forsikringstagere. Forsikringstagerne betegnes også som selskabets medlemmer. I et gensidigt selskab hæfter forsikringstagerne (medlemmerne) for selskabets forpligtelser. Gensidige selskabers juridiske klassifikation er ikke klar. I selskabsretlig forstand befinder gensidige selskaber sig mellem foreningen og aktieselskabet. En lang række af reglerne i selskabsloven gælder for gensidige selskaber gennem henvisninger i den foreslåede lov om forsikringsvirksomhed til selskabsloven. Forhold, der ikke er reguleret i den finansielle lovgivning eller gennem henvisninger til selskabsloven, omfattes af dansk rets almindelige uskrevne regler om andelsselskaber.

Reglerne om anvendelse af årets resultat (overskud), den godkendte årsrapport og reglerne for regnskabsåret fremgår af lovforslagets kapitel 17 og bekendtgørelse nr. 937 af august 2015 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Med det godkendte årsregnskab for sidste regnskabsår menes der det regnskab, der indsendes til Finanstilsynet som godkendt af generalforsamlingen, jf. lovforslagets § 188, stk. 1.

Hvis der efter forsikringsvilkårene er tillagt forsikringstagerne en ret til bonus eller rabat på grundlag af de tegnede forsikringers skadesforløb eller lignende, skal disse forpligtelser udgiftsføres, inden årets overskud beregnes. Sådanne bonus er ikke relateret til den overskudsandel, som efter vedtægterne kan være tillagt medlemmerne, og som må sidestilles med det udbytte, der tilkommer aktionærer i et aktieselskab.

Selskabets status kan i tiden mellem regnskabsårets afslutning og datoen for udbyttets udbetaling være forringet i et sådant omfang, at udbytteudbetalingen ikke bør finde sted.

Det faktum, at årsrapporten udviser frie midler, der kan anvendes til udbetaling af udbytte, kan ikke tages til udtryk for, at en udbyttebetaling vil være forsvarlig. Det er bestyrelsen, der er ansvarlig for, at en udbyttebetaling er forsvarlig, og at der fortsat er dækning for selskabets bundne reserver, herunder selskabskapitalen, også på beslutningstidspunktet.

Bestyrelsen skal ikke alene tage hensyn til indtrufne begivenheder, men også til den forventede fremtidige udvikling. Hvis bestyrelsen således finder indikationer på, at selskabet f.eks. i det kommende år vil få et lavere salg end tidligere forventet, skal bestyrelsen tage hensyn til dette, når de vurderer udbyttets forsvarlighed.

Vedtægtsmæssigt bundne reserver er f.eks. grundfonden i gensidige selskaber.

Oprettelse af en sikkerhedsfond er ikke påbudt ved lov, som tilfældet var tidligere. Hvis der er oprettet sikkerhedsfonde i henhold til et forsikringsselskabs vedtægter, er sikkerhedsfonden reguleret af lovforslagets § 163.

Andre formål kan eksempelvis være opskrivningshenlæggelser vedrørende fast ejendom eller fonde, hvis formål er at betale til bonusudjævning.

Det foreslås i stk. 2, at som ekstraordinært udbytte kan anvendes de i det følgende oplistede midler.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at midler, der er omfattet af stk. 1, kan anvendes som ekstraordinært udbytte.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at overskud i det indeværende regnskabsår frem til datoen for mellembalancen, jf. § 183, stk. 2, i selskabsloven, hvis beløbet ikke er uddelt, forbrugt eller bundet, kan anvendes som ekstraordinært udbytte.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort i det indeværende regnskabsår, ligeledes kan anvendes som ekstraordinært udbytte.

Ifølge den foreslåede bestemmelse får forsikringsselskaber mulighed for at anvende de i stk. 2 nævnte midler som ekstraordinært udbytte.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at forsikringsselskaber, der er aktieselskaber, i lighed med andre aktieselskaber får mulighed for at uddele ekstraordinært udbytte.

Ekstraordinært udbytte kan ifølge bestemmelsen udgøres af beløb omfattet af stk. 1, hvis der ikke i det indeværende regnskabsår er disponeret over disse på en måde, hvorved midlerne er brugt eller bundet, eksempelvis ved uddeling af udbytte på den ordinære generalforsamling eller ved selskabets investering. Desuden kan selskabets optjente overskud fra starten af det indeværende regnskabsår og frem til datoen for den mellembalance, der ligger til grund for beslutningen, jf. selskabslovens § 183, stk. 2, uddeles som ekstraordinært udbytte.

Således kan reserver, som er bundet pr. statusdagen, men som efterfølgende i det indeværende regnskabsår er blevet til frie reserver, uddeles som ekstraordinært udbytte. Tilsvarende gælder selskabets øvrige frie reserver, som er opstået i indeværende regnskabsår.

Den foreslåede § 43, stk. 2, svarer til selskabslovens § 182, stk. 3.

Selskabsloven § 182, stk. 3, bestemmer, at som ekstraordinært udbytte efter stk. 1 og 2 kan der kun anvendes midler, der er omfattet af § 180, stk. 2, samt optjent overskud og frie reserver, der er opstået eller blevet frigjort efter den periode, der senest er aflagt årsrapport for, medmindre beløbet er udloddet, forbrugt eller bundet.

Selskabslovens § 183, stk. 1, fastsætter, at der i aktieselskaber altid skal vedlægges en balance ved beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte. Bestyrelsen vurderer, om det er forsvarligt at vedlægge balancen fra seneste årsrapport, eller om der skal udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen, jf. dog stk. 2.

Selskabslovens § 183, stk. 2, fastsætter, at uanset stk. 1, skal der i aktieselskaber, hvor beslutningen om udlodning af ekstraordinært udbytte træffes mere end 6 måneder efter balancedagen i selskabets senest godkendte årsrapport, altid udarbejdes en mellembalance, der viser, at der er tilstrækkelige midler til rådighed for uddelingen.

Efter selskabslovens § 183, stk. 1, 2. pkt., er det således som udgangspunkt op til selskabets centrale ledelsesorgan at vurdere, om der er behov for at udarbejde en egentlig mellembalance efter reglerne i årsregnskabsloven, eller om balancen fra den seneste årsrapport kan anvendes som mellembalance. Denne valgfrihed modificeres dog i selskabslovens § 183, stk. 2, som fastsætter, at ledelsen er påkrævet at udarbejde en mellembalance, hvis beslutning om udlodning af ekstraordinært udbytte træffes mere end 6 måneder efter balancedagen i selskabets senest godkendte årsrapport.

Hvis der udarbejdes en mellembalance, skal den vise, at det foreslåede ekstraordinære udbytte kan rummes indenfor de frie reserver.

Det skal bemærkes, at det ikke automatisk gør det forsvarligt for ledelsen at anvende balancen i årsrapporten som mellembalance i perioden fra årsrapportens godkendelse og indtil 6 måneder efter balancedagen i årsrapporten. Ledelsen vil også i denne periode som følge af dens forsvarlighedsforpligtelse være nødt til at vurdere, hvorvidt det er forsvarligt at anvende årsrapportens balance, eller om selskabets forhold nødvendiggør, at der udarbejdes en egentlig mellembalance eller lignende. Når ledelsen skal vurdere, hvad der i sådanne tilfælde vil være nødvendigt, vil ledelsen således skulle lægge afgørende vægt på selskabets økonomiske forhold, ligesom det vil have betydning, om det alene er en mindre del af selskabets utvivlsomt frie reserver, der påtænkes udloddet som ekstraordinært udbytte, eller om det eksempelvis er en meget væsentlig del heraf, og hvor der eventuelt kan være tvivl om, hvorvidt det ekstraordinære udbytte kan rummes indenfor selskabets frie reserver på beslutningstidspunktet.

Mellembalancen ved udlodning af ekstraordinært udbytte kan eksempelvis være et halvårsregnskab eller et andet perioderegnskab udarbejdet særligt til brug for beslutningen om ekstraordinært udbytte, men regnskabsmaterialet kan være mindre omfattende end et perioderegnskab, f.eks. hvis perioden fra aflæggelse af seneste årsrapport frem til beslutningen træffes er kort. Mellembalancen skal være udarbejdet efter principperne i den lovgivning, som selskabet har udarbejder årsrapport efter, dvs. for de fleste selskaber årsregnskabsloven.