Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 40

Det følger af den gældende § 13 i lov om finansiel virksomhed, at aktiekapitalen i finansielle virksomheder skal indbetales fuldt ud, hvorfor immaterielle aktiver, som er vanskelige at værdiansætte, ikke kan anvendes til indbetaling af aktiekapital. Herudover følger det, at forsikringsselskaber med deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke kan finde sted, og at forsikringsselskaber mod vederlag til eje eller pant ikke må erhverve egne aktier, hvis egenbeholdningen vil overstige 10 pct.

Den gældende § 13, stk. 6, fastsætter, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for egne udstedte instrumenter, der kan indgå i kapitalgrundlaget, herunder regler om indløsning og erhvervelse af egne udstedte instrumenter for investeringsforvaltningsselskaber og for finansielle holdingvirksomheder, som ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.

Den gældende § 13, stk. 6, er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1358 af 22. november 2016 om opgørelse af basiskapital for gruppe 2-forsikringsselskaber og om opgørelse af kapitalgrundlag for visse fondsmæglerselskaber.

Den foreslåede § 40 viderefører § 13 i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer. Der er ikke med den foreslåede bestemmelse tiltænkt materielle ændringer for forsikringsselskaber.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at hvis et forsikringsselskab har valgt selskabsformen aktieselskab, så skal aktiekapitalen indbetales fuldt ud.

Det foreslås i 2. pkt., at immaterielle aktiver ikke kan anvendes til indbetaling af aktiekapital.

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre gennemsigtighed, for så vidt angår forsikringsselskabers likviditet, herunder at der ikke hersker tvivl om kapitalens lødighed.

Ved aktieselskab forstås et selskab, der er omfattet af definitionen i selskabslovens § 5, nr. 1, og som er registreret i Erhvervsstyrelsen. Af selskabslovens § 5, nr. 1, fremgår, at et aktieselskab er et kapitalselskab, herunder et partnerselskab, hvor kapitalejernes indskudskapital er fordelt på aktier, som kan udbydes til offentligheden. Kapitalejerne hæfter alene med deres indskud i selskabet.

Det følger af selskabslovens § 4, stk. 2, at aktieselskaber skal have en selskabskapital svarende til mindst 400.000 kr.

Selskabskapital defineres i selskabslovens § 5, nr. 31, som det indskud, kapitalejernes hæftelse er begrænset til.

I henhold til selskabslovens § 33 skal kun 25 pct. af selskabskapitalen være indbetalt for aktieselskaber med en aktiekapital på mere end 400.000 kr. Bestemmelsen og den foreslåede bestemmelse om fuld indbetaling er derfor en særregel for forsikringsselskaber organiseret som aktieselskaber.

Immaterielle aktiver skal forstås i overensstemmelse med det regnskabsmæssige begreb, der omfatter aktiveret goodwill, aktiverede udviklingsomkostninger, computersoftware og lignende. Forbuddet mod at lade immaterielle aktiver indgå som en del af den indbetalte aktiekapital omfatter både stiftelse og senere aktiekapitalforhøjelser. Særligt i afviklingssituationer som f.eks. konkurs, hvor egenkapitalen, som bl.a. udgøres af aktiekapitalen, skal absorbere tab, er det uhensigtsmæssigt, at aktiekapitalen udgøres af immaterielle aktiver, da disse ofte på dette tidspunkt vil have en lavere eller slet ingen værdi.

Det foreslås i stk. 2, at i forsikringsselskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted.

Formålet med bestemmelsen er at forhindre, at aktionærer, der kun er i besiddelse af en beskeden kapital, kan dominere et forsikringsselskab. Bestemmelsen medfører, at udstedelse af stemmeløse aktier samt stemmedifferentiering ikke er en mulighed for forsikringsselskaber organiseret som aktieselskaber.

Gensidige selskaber og tværgående pensionskasser er ikke aktieselskaber og er derfor ikke omfattet af bestemmelsen.

Forbuddet mod opdeling i forskellige aktieklasser gælder alene med hensyn til tildeling af stemmeret. Det er tilladt at foretage andre opdelinger f.eks. i forskellige risikoklasser, der fyldestgøres i rækkefølge ved selskabets opløsning. Det er også tilladt at have en inddeling i aktieklasser efter udbytte, indløselighed m.v.

Bestemmelsen hindrer ikke regler om stemmeretsbegrænsninger eller vedtægtsmæssige begrænsninger i den enkelte aktionærs mulighed for at erhverve aktier. Her finder selskabslovens almindelige regler anvendelse. Det er derfor ikke i strid med bestemmelsen at begrænse stemmeretten til et bestemt antal stemmer pr. aktionær eller at fastsætte, at en aktionær maksimalt må eje en vis procentdel af aktiekapitalen.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at et forsikringsselskab ikke mod vederlag til eje eller pant må erhverve egne aktier, hvis den pålydende værdi af selskabets og dets datterselskabers samlede beholdning af aktier i selskabet som følge af erhvervelsen vil overstige 10 pct.

Det foreslås i 2. pkt., at i den tilladte beholdning af egne aktier medregnes aktier, der er erhvervet af tredjemand i eget navn, men for virksomhedens regning.

Formålet med bestemmelsen er at sikre finansiel stabilitet, herunder interesserne for indskydere og forsikringstagere.

Ved pålydende værdi forstås den værdi, som f.eks. en aktie lyder på, og som er uafhængig af fald eller stigninger i den faktiske handelsværdi.

En dattervirksomhed er defineret i lovforslagets § 9, nr. 7, som en virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.

Bestemmelsen svarer til § 48, stk. 1, i den nu ophævede aktieselskabslov, hvorefter et aktieselskab ikke mod vederlag til eje eller pant måtte erhverve egne aktier, hvis den pålydende værdi af selskabets, herunder eventuelle datterselskabers, aktiebeholdning, herved oversteg 10 pct. Bestemmelsen er ikke videreført i selskabsloven.

I selskabsloven er der indført mulighed for, at et kapitalselskab som udgangspunkt kan erhverve en ubegrænset andel af sine kapitalandele, hvilket således er en nyskabelse i forhold til den dagældende aktieselskabslov.

Selskabsloven opstiller forskellige krav, der skal være opfyldt, før et kapitalselskab kan erhverve egne kapitalandele. Blandt andet kan der kun erhverves kapitalandele, der er fuldt indbetalte, og der kan kun anvendes midler, som selskabet ville kunne anvende til udbetaling af ekstraordinært udbytte.

Forsikringsselskaber adskiller sig fra andre virksomheder ved, at det ikke alene er investorer, der er økonomisk forbundet med virksomheden, men ligeledes indskydere, forsikringstagere m.v. Ved at fastholde grænsen på 10 pct. er risikoen for, at en eksisterende aktionær, i forbindelse med en forsikringsvirksomheds opkøb af egne kapitalandele, kan opnå en kvalificeret andel – og dermed bestemmende indflydelse – mindsket. Fastholdelsen af grænsen på 10 pct. bidrager dermed til at sikre, at forsikringsselskaber fortsat er bredest muligt forankret i samfundet, og i denne forbindelse reduceres også mindretalsaktionærers risiko for at blive tvangsindløst.

Det foreslås i stk. 4, at Finanstilsynet kan fastsætte regler for egne udstedte instrumenter, der kan indgå i kapitalgrundlaget, herunder regler om indløsning og erhvervelse af egne udstedte instrumenter for finansielle holdingvirksomheder, som ikke er omfattet af Rådets forordning EU nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.