Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 251

Det følger af den gældende § 294 i lov om finansiel virksomhed, at for at et selskab kan være omfattet af §§ 295-303, stilles der en række kumulative krav til vedtægterne om selskabets virksomhed.

Med den foreslåede § 251 videreføres den gældende § 294 i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer.

Det foreslås i stk. 1 nr. 1, at bestemmelserne i §§ 252-257 omfatter gensidige selskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, hvis vedtægter indeholder angivelse af, at selskabets formål er begrænset til at tegne forsikringer mod ulykke og sygdom således, at de forsikrede tillige er forsikringstagere, eller til at tegne forsikringer for husdyr.

Det følger af stk. 1, nr. 1, at et selskab, der ønsker sig underlagt lovforslagets §§ 252-257, må begrænse sit formål til forsikringsvirksomhed indenfor enten forsikringsarterne ulykke og sygdom eller husdyrsforsikring.

Kravet i stk. 1, nr. 1, om identitet mellem forsikrede og forsikringstager og om obligatorisk medlemskab af selskabet medfører således, at selskabet kun kan tegne forsikringer på medlemmernes eget liv og helbred. Dette indebærer endvidere, at selskabet ikke i tilknytning til forsikringen på medlemmets eget liv også kan tegne forsikring for medlemmets ægtefælle og/eller børn (familie-ulykkesforsikring), medmindre disse selvstændigt indtræder som medlemmer og forsikringstagere.

Tilladelse til husdyrsforsikring gives sædvanligvis efter forsikringsklasse 9, afgrænset i overensstemmelse med vedtægternes formål. Husdyrsforsikringer kan omfatte flere forsikringstyper, som alle vil være omfattet af stk. 1, nr. 1. Risikoen kan være egentlig livsforsikring, der medfører udbetaling af forsikringssum ved husdyrets død uanset årsag, men forsikringen kan eksempelvis også omfatte helbredelsesudgifter i tilfælde af husdyrets sygdom (dyrlægeudgifter).

Det foreslås i stk. 1 nr. 2, at bestemmelserne i §§ 252-257 omfatter gensidige selskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, hvis vedtægter indeholder angivelse af, at selskabet kun driver virksomhed her i landet.

Det følger af stk. 1, nr. 2, at et gensidigt selskab, der ønsker sig underlagt lovforslagets §§ 252-257, må begrænse sin virksomhed indenfor landets grænser.

Kravet i stk. 1, nr. 2, om kun at drive virksomhed her i landet medfører således, at selskabet kun kan tegne forsikringer i Danmark.

Det foreslås i stk. 1 nr. 3, at bestemmelserne i §§ 252-257 omfatter gensidige selskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, hvis vedtægter indeholder angivelse af, at selskabet ikke tegner forsikringer for længere perioder end 1 år ad gangen.

Bestemmelsens stk. 1, nr. 3 udelukker ikke, at det i forsikringsbetingelserne aftales, at den tegnede forsikring automatisk fortsætter for et år ad gangen, hvis den ikke af en af parterne opsiges til ophør ved udløbet af et forsikringsår med det aftalte varsel, jf. forsikringsaftalelovens § 31.

Det foreslås i stk. 1 nr. 4, at bestemmelserne i §§ 252-257 omfatter gensidige selskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, hvis vedtægter indeholder angivelse af, at selskabet kun tegner direkte forsikringer.

Stk. 1, nr. 4, udelukker, at selskabet overtager genforsikring af forsikringer tegnet af andre forsikringsselskaber, jf. stk. 1, nr. 5.

Det foreslås i stk. 1 nr. 5, at bestemmelserne i §§ 252-257 omfatter gensidige selskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, hvis vedtægter indeholder angivelse af, det højeste beløb, som selskabet uden genforsikring kan overtage på enkelt risiko, eller bestemmelse om, at regler herom fastsættes af Finanstilsynet i forbindelse med udstedelse af tilladelse.

Finanstilsynets bemyndigelse i den gældende lov om finansiel virksomhed § 294, stk. 1, nr. 5, til at fastsætte regler om det højeste beløb, et selskab kan overtage på en enkelt risiko uden genforsikring, er ikke udnyttet.

Det foreslås i stk. 1 nr. 6, at bestemmelserne i §§ 252-257 omfatter gensidige selskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, hvis vedtægter indeholder angivelse af mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne.

Beslutning om nedsættelse af forsikringsydelserne efter stk. 1, nr. 6, er en generel foranstaltning, der berører alle forsikringer, der er indtegnet i selskabet. Enkelte forsikringstagere vil være beskyttet af almindelige forsikringsaftaleretlige regler. Dette indebærer, at selskabet i skadetilfælde – uanset dets økonomi – vil være forpligtet til at udrede den aftalte forsikringsydelse, eventuelt nedsat efter den generelle nedsættelse af samtlige tegnede forsikringer.

Bestemmelsen er en forudsætning for, at de lempeligere krav ved stiftelse af et gensidigt selskab, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, med begrænset formål finder anvendelse. Bestemmelsen fritager således ikke i sig selv selskabet fra tilsyn efter denne lov. En fritagelse fra tilsyn uden dispensation efter § 256 er kun mulig, hvis selskabet opfylder § 255.

Selv om betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan selskabet alligevel ikke kræve at være omfattet af de mere lempelige bestemmelser i lovforslagets §§ 252-257, hvis selskabet har et sådant omfang eller karakter, at det rammes af en eller flere af de begrænsninger, der er nævnt under stk. 2, nr. 1 eller 2. Selskabet bliver i så fald underlagt fuldt tilsyn.

Formuleringen medfører ikke, at stk. 1, nr. 1-6, skal gengives ordret i selskabets vedtægter, men blot, at vedtægterne skal omfatte alle seks punkter og indeholde klare regler, der dokumenterer, at de betingelser, der er nævnt i stk. 1, er opfyldte. Selskabets formål skal endvidere være begrænset til ét af de under stk. 1, nr. 1, nævnte to formål.

Ved ulykke og sygdom gives tilladelse til forsikringsklasserne 1 og 2, men en tilladelse kan tillige begrænses til at omfatte en del af de risici, der hører under vedkommende klasse, jf. § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1233 af 22. oktober 2007 om tilladelse til skadesforsikringsselskaber og captivegenforsikringsselskaber. Derved kan tilladelsen afgrænses, således at den bliver i overensstemmelse med vedtægternes formålsparagraf.

Bestemmelsens stk. 1 indeholder tillige betingelse om, at de forsikrede er forsikringstagere. Forsikrede er i personforsikring den sædvanligt anvendte betegnelse for en person, på hvis liv eller helbred forsikringen tegnes. Kravet om, at den forsikrede tillige skal være forsikringstager, indebærer derfor, at selskabet skal indgå aftalen med den, på hvis liv eller helbred forsikringen skal tegnes. Det gensidige selskabs forsikringstagere, og kun disse, betragtes som medlemmer af selskabet. Efter forsikringsaftalelovens terminologi er forsikringstageren den, der afslutter forsikringsaftalen med selskabet, og som har krav på forsikringsydelsen, hvis andet ikke er aftalt.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at et gensidigt selskab, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, ikke omfattes af bestemmelserne i §§ 252-257, hvis den årlige præmieindtægt overstiger et af Finanstilsynet fastsat beløb.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at et gensidigt selskab, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, ikke omfattes af bestemmelserne i §§ 252-257, hvis mindre end halvdelen af den årlige præmieindtægt stammer fra fysiske personer, der er medlemmer af selskabet.

Bestemmelserne præciserer, at gensidige selskaber, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, hvis virksomhed er omfattet af stk. 2, ikke er omfattet af reglerne i lovforslagets §§ 252-257, selv om selskabet i øvrigt opfylder betingelserne i stk. 1.

Ifølge Solvens II-direktivet (2009/138/EF) må et gruppe 1-forsikringsselskabs årlige bruttopræmieindtægt ikke overstige 5 million euro, hvis selskabet ikke skal være omfattet af direktivet. Bestemmelsen er implementeret i lovforslagets § 8, stk. 1, nr. 13, og medfører, at et gensidigt selskab, der har tilladelse til at udøve skadesforsikringsvirksomhed, ikke er omfattet af lovforslagets §§ 252-257, hvis den årlige præmieindtægt overstiger 5 millioner euro.