LBK nr 169 af 16/02/2025
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 176
Et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og som foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, skal udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab, der beskriver, hvordan selskabet integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi.
Stk. 2. For gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, skal politikken for aktivt ejerskab desuden beskrive, hvordan selskabet
-
overvåger selskaber, hvori der investeres, inden for relevante områder, herunder strategi, finansielle og ikke-finansielle resultater, risiko, kapitalstruktur, social og miljømæssig indvirkning og god selskabsledelse,
-
fører dialog med selskaber, hvori der investeres,
-
udøver stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet til aktier,
-
samarbejder med andre aktionærer,
-
kommunikerer med relevante interessenter i selskaber, hvori der investeres, og
-
håndterer faktiske og potentielle interessekonflikter i forbindelse med virksomhedens aktive ejerskab.
Stk. 3. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, skal en gang årligt offentliggøre, hvordan selskabets politik for aktivt ejerskab er blevet gennemført, herunder offentliggøre en generel beskrivelse af stemmeafgivelse, en redegørelse for de væsentligste afstemninger og selskabets brug af rådgivende stedfortræderes tjenesteydelser.
Stk. 4. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, skal offentliggøre, hvordan selskabet har stemt på generalforsamlinger i selskaber, i hvilke det besidder aktier. Afstemninger, der er ubetydelige på grund af emnet for afstemningen eller størrelsen af kapitalandelen i det pågældende selskab, kan udelades fra offentliggørelsen.
Stk. 5. Et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, kan vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene i stk. 1-4, hvis selskabet offentliggør en klar og begrundet forklaring på, hvorfor selskabet har valgt dette.
Stk. 6. De oplysninger, som skal offentliggøres efter stk. 1-5, skal være gratis tilgængelige på hjemmesiden hos gruppe 1-forsikringsselskabet, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og forsikringsselskabet, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser.
Stk. 7. Gennemfører en kapitalforvalter politikken om aktivt ejerskab, herunder stemmeafgivelse, på vegne af et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, skal selskabet henvise til det sted, hvor kapitalforvalteren har offentliggjort oplysninger om stemmeafgivelse.
Stk. 8. Regler om interessekonflikter i anden lovgivning, der gælder for gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 176
RetsinformationDen gældende § 159 i lov om finansiel virksomhed indeholder regler om, at gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 8, og forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, skal have en politik for aktivt ejerskab i relation til deres investeringsstrategi.
Den foreslåede bestemmelse i § 176 viderefører § 159 i lov om finansiel virksomhed med redaktionelle ændringer.
Bestemmelsen gennemfører artikel 3 g i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/828 af 17. maj 2017 om ændring af direktiv 2007/36/EF for så vidt angår tilskyndelse til langsigtet aktivt ejerskab (aktionærrettighedsdirektivet).
Formålet med den foreslåede § 176 er at sikre, at gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, og forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, udarbejder og offentliggør en politik for aktivt ejerskab eller offentliggør en klar og begrundet forklaring på, hvorfor de har valgt ikke at udarbejde en politik for aktivt ejerskab. Udarbejdelse og offentliggørelse af politikken skal sikre, at investorerne får et højt niveau af informationer, og skal fremme aktivt ejerskab for aktionærerne. Udarbejdelsen og offentliggørelsen af en politik for aktivt ejerskab og en investeringsstrategi er endvidere med til at skabe gennemsigtighed og sikre et større fokus på resultater på mellemlang til lang sigt.
Begrebet institutionel investor er defineret i artikel 2, litra e, i kapitel 1 b som 1) et institut, der driver livsforsikringsvirksomhed, jf. artikel 2, stk. 3, litra a, b og c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2009/138/EF, og genforsikring som defineret i artikel 13, nr. 7, forudsat at disse aktiviteter dækker livsforsikringsforpligtelser, og ikke er udelukket fra det nævnte direktivs anvendelsesområde, og som 2) en arbejdsmarkedsrelateret pensionskasse omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2016/2341/EU, jf. direktivets artikel 2, medmindre en medlemsstat har valgt helt eller delvis at undlade at anvende nævnte direktiv på den pågældende pensionskasse, jf. direktivets artikel 5.
Det vurderes ikke at være relevant at gennemføre aktionærrettighedsdirektivets definition af begrebet institutionelle investorer, idet der er sammenfald mellem begrebet institutionelle investorer og gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, og forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, som er reguleret i den gældende lov om finansiel virksomhed.
Gennemførelsen af reglerne omfattet af aktionærrettighedsdirektivets kapitel 1 b finder alene anvendelse på gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, i det omfang de foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked.
Det foreslås i stk. 1, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, eller et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, der foretager investeringer direkte eller gennem en kapitalforvalter i aktier, der handles på et reguleret marked, skal udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab, der beskriver, hvordan selskabet integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi.
Kapitalforvalterbegrebet er defineret ved den gældende § 10, nr. 56, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice- og aktiviteter, jf. lov nr. 1155 af 8. juni 2012, som en virksomhed, som har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter som nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 4, og som leverer tjenesteydelser i relation til skønsmæssig porteføljepleje vedrørende aktier med stemmeret i selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Definitionen af kapitalforvalter er ikke videreført i dette lovforslag, men skal fortolkes i overensstemmelse med den gældende definition i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Aktivt ejerskab indebærer en aktiv interesse fra investorerne for selskabets forhold, udvikling og ledelse. Et utilstrækkeligt aktivt ejerskab og fokus på kortsigtede resultater kan medføre en ikke-optimal selskabsledelse og ikke-optimale resultater. Dette har vist sig tydeligt under den finansielle krise, hvor aktionærer i mange tilfælde har støttet en ledelses kortsigtede investeringsstrategi og overdrevne risikotagning, ofte som følge af manglende involvering, overvågning og gennemsigtighed i selskaberne, med negative konsekvenser.
Aktivt ejerskab kan omfatte en lang række af aktiviteter, som for eksempel overvågning af selskaber i investeringsporteføljen, dialog med selskaber, hvori der investeres, samarbejde med andre investorer, samt deltagelse og stemmeafgivelse ved generalforsamlinger
Hensigten med bestemmelsen er at fremme selskabernes langsigtede værdiskabelse og dermed bidrage til højst muligt langsigtet afkast til investorerne. Aktivt ejerskab indebærer, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, eller et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, udarbejder og offentliggør en politik for aktivt ejerskab, som i videst muligt omfang omfatter de faktorer, som er beskrevet i bestemmelsens stk. 2.
Offentliggørelse af politik for aktivt ejerskab, der beskriver, hvordan gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser integrerer aktivt ejerskab i deres investeringsstrategi, har til hensigt at øge virksomhedsgennemsigtigheden, klarlægge virksomhedsledelsens ansvar og forpligtelser og give aktionærerne bedre indsigt i virksomhedens strategi.
Bestemmelsen stiller ikke krav til, hvilken form et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, eller et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, benytter til at offentliggøre sine oplysninger. Kravet er blot, at oplysningerne skal offentliggøres på selskabets hjemmeside. Det er dermed op til selskaberne selv at sikre en hensigtsmæssig og relevant videregivelse af oplysninger. Det kan for eksempel gøres ved en "redegørelse for aktivt ejerskab", som offentliggøres enten i ledelsesberetningen i årsrapporten eller som et selvstændigt dokument på selskabets hjemmeside.
Det foreslås i stk. 2, at for et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, skal politikken for aktivt ejerskab desuden beskrive, hvordan selskabet skal udføre en række opgaver.
Den foreslåede bestemmelse og numrene 1-5 fastlægger de materielle krav til indholdet af politikken for aktivt ejerskab for gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser.
Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at politikken for aktivt ejerskab skal beskrive, hvordan gruppe 1-forsikringsselskabet overvåger selskaber, hvori der investeres, indenfor relevante områder, herunder strategi, finansielle og ikke-finansielle resultater, risiko, kapitalstruktur, social og miljømæssig indvirkning og god selskabsledelse.
Det er en væsentlig del af det aktive ejerskab, at gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, regelmæssigt overvåger og er i løbende dialog med selskaber, hvori de investerer.
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, bør fastlægge retningslinjer for, hvordan de løbende overvåger de selskaber, hvori der investeres. Denne overvågning kan for eksempel ske ved løbende overvågning af offentlig rapportering fra selskaber, hvori der investeres. Hvis den eksisterende rapportering er utilstrækkelig, bør der indhentes yderligere oplysninger, som for eksempel yderligere offentlig rapportering, der kan understøtte et bedre funderet aktivt ejerskab.
Gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, bør desuden fastlægge retningslinjer for, hvordan de løbende vurderer rapporteringen af oplysninger fra de selskaber, hvori der investeres, med henblik på at kunne træffe beslutninger om eventuelle yderligere tiltag, hvis rapporteringen vurderes utilstrækkelig for deres udøvelse af aktivt ejerskab og eksekvering af deres investeringsstrategi.
Med gennemførelsen af Solvens II-direktivet, pr. 1. januar 2016, skal gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2 i lov om forsikringsvirksomhed, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, foretage en række rapporteringer til Finanstilsynet, som for eksempel rapporten om solvens og finansiel situation, den uddybende rapport om solvens og finansiel situation og kvantitative indberetningsskemaer. Disse indrapporteringer indeholder en lang række af de oplysninger, som skal indgå i et selskabs politik om aktivt ejerskab. Flere af oplysningerne fremgår for eksempel også af rapporterne fra porteføljemanageren. Selskaberne burde derfor allerede have kendskab til begreberne fra praksis.
Igennem effektiv overvågning og dialog med selskaber, hvori der investeres, vil gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, kunne opnå kendskab til de i bestemmelsen nævnte oplysninger.
Overvågning af et selskabs strategi indebærer, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, skal følge med i de udmeldinger, som kommer fra et selskab, hvori de har investeret, om hvad selskabet agter at foretage sig i den kommende tid, for eksempel at den vil vokse gennem opkøb.
Et selskabs finansielle resultater er de finansielle mål, som de selskaber, hvori der investeres, har sat for sig selv. Ikke-finansielle resultater kan f.eks. være, at selskabet udfaser et farligt stof fra produktionen eller ønsker en højere tilfredshedsvurdering blandt kunder eller internt i virksomheden.
Overvågning af et selskabs risiko indebærer, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, skal bedømme de risici, som de selskaber, hvori der investeres, er udsat for. Det kan være meget forskellige risici, der er relevante for de enkelte selskaber. Det kan for eksempel være risici, som er forbundet med produktionen af et produkt, risici på de markeder, hvor selskabet afsætter sine produkter, eller økonomiske risici, som selskabet er udsat for.
Overvågning af et selskabs kapitalstruktur indebærer, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller et forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, skal sætte sig ind i, hvordan kapitalstrukturen er i de selskaber, hvori der investeres. Det kan for eksempel være, hvor store lån de har, hvem långiverne er, og om der er udsigt til, at et selskab vil få behov for yderligere kapital i fremtiden.
Sociale og miljømæssige indvirkninger er delelementer af selskabers rapportering, som bør indgå i et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelsers løbende evaluering af de selskaber, hvori de investerer. Dette kan for eksempel inkludere selskabets forhold til interessenter ud over aktionærerne såsom medarbejdere, lokalsamfund, leverandører og miljøet.
God selskabsledelse kan for eksempel være retningslinjer, som er udstedt af myndighederne i det land, hvor selskabet er hjemmehørende, eller brancheanbefalinger.
Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at politikken for aktivt ejerskab skal beskrive, hvordan gruppe 1-forsikringsselskabet fører dialog med selskaber, hvori der investeres.
Løbende dialog med selskaber, hvori der investeres, er et vigtigt element i aktivt ejerskab. Den løbende dialog kan for eksempel angå de i stk. 2, nr. 1, nævnte faktorer som strategi, resultater, risiko, kapitalstruktur, social og miljømæssig indvirkning og god selskabsledelse, ligesom den kan omhandle virksomhedskultur, ledelsesaflønning, samfundsansvar eller andre corporate governance områder.
Dialog mellem gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og selskaber, hvori der investeres kan foregå i fortrolighed, ved f.eks. interne møder eller i offentligheden ved f.eks. fremsættelse af forslag eller stemmeafgivelse på generalforsamlingen, som går imod selskabets ledelse.
Det er relevant for gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, at forholde sig til alle væsentlige investorrelevante oplysninger, som et selskab, hvori der investeres, offentliggør, som for eksempel årsrapporten, kvartals- og halvsårsrapporter, periodemeddelelser, investorpræsentationer og selskabets redegørelse for virksomhedsledelse.
Udveksling af intern viden og anden dialog mellem et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og et selskab, hvori der investeres, skal overholde den gældende lovgivning om videregivelse af intern viden og ligebehandling af investorer.
Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at politikken for aktivt ejerskab skal beskrive, hvordan gruppe 1-forsikringsselskabet, udøver stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet til aktier.
Det er ikke et krav, at gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, gør brug af deres stemmerettigheder i selskaber, hvori der investeres. Det er dog et krav, at de i politikken for aktivt ejerskab fastlægger, hvordan de varetager udøvelsen af deres stemmerrettigheder og andre rettigheder knyttet til aktier.
Udøvelsen af stemmerettigheder for gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, bør ske på et velinformeret og velovervejet grundlag. Dette kan for eksempel ske efter løbende dialog med ledelsen af det selskab, hvori rettighederne skal udnyttes.
Det foreslås i stk. 2, nr. 4, at politikken for aktivt ejerskab skal beskrive, hvordan gruppe 1-forsikringsselskabet samarbejder med andre aktionærer.
Et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, har sammen med de øvrige aktionærer en fælles interesse i at fremme et selskab, hvori de har investeret. Det er derfor væsentligt, at der er et positivt sammenspil i forhold til de øvrige aktionærer i selskabet. Dette kan for eksempel ske gennem åbenhed og transparens, hvor øvrige aktionærer og interessenter løbende har mulighed for at vurdere og forholde sig til selskabet og dets fremtid og på den baggrund have en konstruktiv dialog imellem de forskellige aktionærer.
Et udbredt samarbejde mellem aktionærer kan hjælpe til at påvirke et selskabs ledelse. Dette kan udnyttes til at styre et selskabs ledelse imod en mere langsigtet retning, med mindre fokus på kortsigtede og risikofyldte resultater. Endvidere kan aktionærernes engagement og samarbejde give ledelsen en bedre forståelse for aktionærernes holdninger og intentioner på lang sigt. Endelig kan samarbejde mellem aktionærerne være med til at nedsætte omkostningerne ved et aktivt ejerskab for den enkelte aktionær, da de vil kunne dele omkostningerne ud på flere aktionærer.
Et samarbejde med andre aktionærer kan f.eks. foregå ved, at kapitalforvalteren retter henvendelse til andre kendte aktionærer i et selskab, for at få dem til at støtte kapitalforvalterens forslag til, hvorledes selskabet skal drives.
Det foreslås i stk. 2, nr. 5, at politikken for aktivt ejerskab skal beskrive, hvordan gruppe 1-forsikringsselskabet kommunikerer med relevante interessenter i selskaber, hvori der investeres.
Foruden dialog med selskabet, hvori der investeres, og dets aktionærer, er det vigtigt at gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, kommunikerer med øvrige interessenter i selskaber, hvori der investeres.
Kommunikation med andre interessenter kan f.eks. foregå ved, at gruppe 1-forsikringsselskabet, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller forsikringsselskabet, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelse, indgår i dialog med repræsentanter for arbejdstagerorganisationer, interessegrupper eller andre, der har en interesse i selskabets drift. Der er ikke nærmere krav til, hvordan eller med hvem gruppe 1-forsikringsselskabet, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller forsikringsselskabet, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, skal kommunikere. Gruppe 1-forsikringsselskabet, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller forsikringsselskabet, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, skal blot beskrive, hvad selskabet gør i forhold til at kommunikere med relevante interessenter i selskaber, hvori der investeres.
Det foreslås i stk. 2, nr. 6, at politikken for aktivt ejerskab skal beskrive, hvordan gruppe 1-forsikringsselskabet håndterer faktiske og potentielle interessekonflikter i forbindelse med virksomhedens aktive ejerskab.
Ved investeringsbeslutninger eller andre beslutninger angående forvaltningen af midler skal et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, både varetage aktionærernes og kundernes interesser. Det er derfor nødvendigt, at en politik for aktivt ejerskab skal indeholde en beskrivelse af, hvordan et selskab identificerer og håndterer faktiske eller potentielle interessekonflikter med henblik på at sikre varetagelsen af interesserne for gruppe 1-forsikringsselskabet, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2 i lov om finansiel virksomhed, eller forsikringsselskabet, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser.
Interessekonflikter kan for eksempel ske ved udøvelsen af aktivt ejerskab over for selskaber, der har status som kunder, eller hvor et selskab, hvori der investeres, er direkte eller indirekte repræsenteret i ledelsen hos det gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser.
Det er vigtigt, at både faktiske og potentielle interessekonflikter bliver håndteret på en hensigtsmæssig måde, så tilliden fra både aktionærer, medlemmer og samfundet som helhed til gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelsers integritet, kan opretholdes.
Bestemmelsen fastlægger ikke nærmere regler for, hvordan faktiske og potentielle interessekonflikter i forbindelse med virksomhedens aktive ejerskab skal håndteres. Den stiller dog krav til, at gruppe 1-forsikringsselskabet, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller forsikringsselskabet, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser skal beskrive, hvordan de håndterer disse situationer i deres politik for aktivt ejerskab.
Det foreslås i stk. 3, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, eller et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, en gang årligt skal offentliggøre, hvordan selskabets politik for aktivt ejerskab er blevet gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse, en redegørelse for de væsentligste afstemninger og deres brug af rådgivende stedfortræderes tjenesteydelser.
Ved årligt skal der som udgangspunkt forstås tidsrummet fra den 1. januar til den 31. december, da de finansielle virksomheders regnskabsår skal følge kalenderåret. Baseret på konkrete omstændigheder og hensyn kan den årlige ajourføring af oplysningerne ske forskudt i en anden tidsperiode i løbet af kalenderåret.
Begrebet rådgivende stedfortræder er defineret i den gældende lov om finansiel virksomhed § 5, stk. 1, nr. 69, som en finansiel virksomhed, der på et erhvervsmæssigt og kommercielt grundlag analyserer oplysninger fra selskabet og, hvis det er relevant, andre oplysninger om børsnoterede selskaber med henblik på at give investorer mulighed for at træffe informerede beslutninger i forbindelse med stemmeafgivelse ved at tilvejebringe undersøgelser, rådgivning eller anbefalinger, der vedrører udøvelsen af aktionærernes stemmerettigheder. Definitionen af rådgivende stedfortræder er ikke videreført i dette lovforslag, men skal fortolkes i overensstemmelse med den gældende definition i lov om finansiel virksomhed.
Det er væsentligt for gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2 i lov om finansiel virksomhed, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, at deres aktionærer, investorer og andre interessenter har kendskab til, hvordan selskabet har gennemført sin politik om aktivt ejerskab. Det er i særdeleshed vigtigt for at opnå kendskab til, hvordan forsikringsselskabet har udnyttet sine aktionærrettigheder i selskaber, hvori der er investeret, og benyttet eksterne tjenesteydelser hos rådgivende stedfortrædere. Dette er med til at skabe gennemsigtighed og give aktionærer, medlemmer og andre interessenter et kendskabsforhold til virksomhedens ledelse, drift og strategi, som skal gøre dem i stand til at træffe velinformerede beslutninger over for selskabet. Dette kunne for eksempel være beslutninger om at forhøje eller trække en investering, udnytte aktionærrettigheder over for selskabet, stille spørgsmål på generalforsamlingen eller udtrykke utilfredshed over selskabets ledelse eller drift.
Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, eller et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, skal offentliggøre, hvordan de har stemt på generalforsamlinger i selskaber, i hvilke de besidder aktier.
Det er et krav, at selskabet skal offentliggøre, hvordan dette har stemt på generalforsamlinger i selskaber, i hvilke det besidder aktier.
Det er ikke et krav, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, skal gøre brug af deres stemmerettigheder. Det foreslåede krav vil alene fastsætte, at selskaber, der gør brug af deres stemmerettigheder, vil skulle offentliggøre, hvordan stemmrettighederne er udnyttet.
Offentliggørelsen af udnyttelse af stemmerettigheder i selskaber, i hvilke selskabet besidder aktier, er essentielt for et aktivt ejerskab. Det foreslåede har dermed til formål at skabe gennemsigtighed i selskabet og give aktionærer, investorer og andre interessenter bedre muligheder for at følge med i selskabets ledelse, drift og strategi.
Det foreslås i 2. pkt., at afstemninger, der er ubetydelige på grund af emnet for afstemningen eller størrelsen af kapitalandelen i det pågældende selskab, kan udelades fra offentliggørelsen.
Det foreslåede 2. pkt., er en undtagelse fra udgangspunktet om offentliggørelse af brug af stemmerettigheder i 1. pkt.
Det foreslåede stk. 4, 2. pkt., medfører, at afstemninger, der er ubetydelige på grund af emnet for afstemningen eller størrelsen af kapitalandelen i det pågældende selskab, kan udelades fra offentliggørelsen. Bestemmelsen er indført for at mindske en eventuel administrativ byrde og kan kun benyttes, hvis afstemningen anses for at være ubetydelig på grund af emnet for afstemningen eller størrelsen af kapitalandelen i selskabet. Sådanne ubetydelige afstemninger vil kunne omfatte afstemninger om rent proceduremæssige spørgsmål eller afstemninger i virksomheder, hvor investorer har en meget lille andel i forhold til deres kapitalinteresser i andre selskaber, hvori der investeres. Investorer bør fastsætte deres egne kriterier for, hvilke afstemninger der er ubetydelige på grundlag af emnet for afstemningen eller størrelsen af kapitalandelen i det pågældende selskab, og anvende dem konsekvent.
I stk. 5 foreslås det, at et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, eller et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, kan vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene i stk. 1-4, hvis selskabet offentliggør en klar og begrundet forklaring på, hvorfor selskabet har valgt dette.
Reglerne om politik for aktivt ejerskab bygger på "følg eller forklar"-princippet. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, har en grad af frivillighed, hvilket betyder, at de selv kan vælge, om de ønsker at efterleve kravene i bestemmelsen. Hvis et selskab vælger ikke at følge bestemmelsens regler, er de pålagt at offentliggøre en klar og velbegrundet forklaring på, hvorfor de har valgt ikke at opfylde et eller flere af bestemmelsens krav. ”Følg eller forklar”-princippet er implementeret fra aktionærrettighedsprincippet og skal være med til at sikre gennemsigtighed hos alle gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, også dem, som vælger ikke at efterleve alle krav i bestemmelsen.
Med "følg eller forklar"-princippet får selskaberne mulighed for at være fleksible og tilpasse deres virksomhedsledelse til deres størrelse, ejerforhold eller særlige sektorrelaterede kendetegn. Forklaringerne bør være tilstrækkeligt klare, præcise og omfattende til at sætte aktionærer, investorer og andre interessenter i stand til at vurdere konsekvenserne af, at et af de i stk. 2, nr. 1-6, nævnte aspekter fraviges. Forklaringerne vedrørende fravigelser bør fremgå klart på hjemmesiden hos et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2 i lov om finansiel virksomhed, eller et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, således at forklaringerne let kan findes af aktionærer, investorer og andre interessenter.
Der er ingen formkrav til offentliggørelsen af forklaringen på, hvorfor man vælger ikke at efterleve et eller flere af bestemmelsens krav, og der findes ikke et standardformat for sådanne redegørelser i EU. Oplysningerne kan gives i en generel redegørelse eller som en del af en større rapportering, forudsat at de er informative og nyttige for aktionærer, investorer og andre interessenter. Gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, bør undlade at afgive overdrevent generelle redegørelser, som muligvis ikke dækker de aspekter, som er vigtige for aktionærer, men også redegørelser i form af afkrydsninger, som er af meget ringe informativ værdi. De bør ligeledes undlade at give lange forklaringer, som muligvis ikke giver tilstrækkelig indsigt. De bør endvidere undlade at anvende standardformuleringer og bør fokusere på de særlige virksomhedsforhold, som er forklaringen på fravigelsen af et eller flere af de nævnte aspekter. Forklaringerne bør være velstrukturerede og gives på en sådan måde, at de let kan forstås og bruges.
Offentliggørelse af selskabets forklaring på, hvorfor de har valgt ikke at opfylde et eller flere af de krav, som er fastsat i bestemmelsens stk. 1-4, skal følge de principper, som er beskrevet i de specielle bemærkninger til denne bestemmelses stk. 6.
Det foreslås i stk. 6, at de oplysninger, som skal offentliggøres efter stk. 1-5, skal være gratis tilgængelige på hjemmesiden hos et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, eller et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser.
Offentliggørelsen af politikken for aktivt ejerskab i gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, eller i forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, har til hensigt at øge virksomhedsgennemsigtigheden og give investorer, aktionærer og andre interessenter bedre indsigt i virksomhedens strategi og mulighed for at følge med i ledelsens beslutninger samt holde dem ansvarlig for deres ledelse af selskabet.
Bestemmelsen stiller krav til, at oplysningerne skal være gratis tilgængelige på hjemmesiden hos et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, eller et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser. Med "gratis tilgængelig" skal forstås, at oplysningerne skal fremgå af selskabets hjemmeside, og selskabet må ikke opkræve et vederlag for oplysningerne, hverken direkte eller indirekte.
Der foreligger intet formkrav til oplysningerne. Det er dermed op til selskaberne selv at sikre en hensigtsmæssig og relevant videregivelse af oplysninger. Oplysningerne kan for eksempel offentliggøres ved en "redegørelse for aktivt ejerskab", som offentliggøres enten i ledelsesberetningen, i årsrapporten eller som et selvstændigt dokument på selskabets hjemmeside. Det må dog være et krav, at oplysningerne er nemt tilgængelige. Dette indebærer, at oplysningerne ikke må være skjult et sted, hvor det er unødvendigt kompliceret at få fat i oplysningerne, og at oplysningerne er tilstrækkelig oplyst ved hjælp af tydelige, præcise overskrifter.
Det foreslås i stk. 7, at gennemfører en kapitalforvalter politikken om aktivt ejerskab, herunder stemmeafgivelse, på vegne af et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, skal selskabet henvise til det sted, hvor kapitalforvalteren har offentliggjort oplysninger om stemmeafgivelse.
Dette skal sikre en større overensstemmelse mellem gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, og de kapitalforvaltere, som de samarbejder med. Endvidere skal det sikre en større gennemsigtighed i den indgåede aftale og en højere grad af involvering for gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, som kan sikre større fokus på resultater på mellemlang til lang sigt.
Kapitalforvalterbegrebet er defineret ved den gældende § 10, nr. 56, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter som en virksomhed, som har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter som nævnt i bilag 1, afsnit A, nr. 4, og som leverer tjenesteydelser i relation til skønsmæssig porteføljepleje vedrørende aktier med stemmeret i selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked. Definitionen af kapitalforvalter er ikke videreført i dette lovforslag, men skal fortolkes i overensstemmelse med den gældende definition i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.
Et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af lovforslagets bilag 2, eller et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelsers henvisning til det sted, hvor kapitalforvalteren har offentliggjort oplysninger om stemmeafgivelse, skal være gratis og nemt tilgængelig via selskabets hjemmeside.
Det foreslås i stk. 8, at regler om interessekonflikter i anden lovgivning, der gælder for gruppe 1-forsikringsselskaber, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, og forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de almindelige regler om interessekonflikter, som findes i anden regulering, ligeledes vil gælde i forbindelse med udøvelse af aktivt ejerskab. Dette gælder også, selvom reglerne om aktivt ejerskab vil fungere som lex specialis i forhold til andre lovregler. Som eksempel kan nævnes reglerne om interessekonflikter i selskabsloven.
Efter den foreslåede bestemmelse stk. 2, nr. 6, skal politikken for aktivt ejerskab i et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2, eller forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, omfatte en beskrivelse af håndteringen af faktiske eller potentielle interessekonflikter. Dette kan være relevant i situationer, hvor et gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 2 eller et forsikringsselskab, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, eller deres tilknyttede selskaber har betydelige forretningsmæssige forbindelser til det selskab, hvori der investeres. Selskabets politik for aktivt ejerskab og beskrivelse af selskabets håndtering af faktiske og potentielle interessekonflikter i forbindelse med virksomhedens aktive ejerskab skal være tilgængelig online på selskabets hjemmeside efter den foreslåede bestemmelses stk. 6. Disse regler afskærer dog ikke de almindelige regler om interessekonflikter, som finder anvendelse efter anden lovgivning eller regulering, fra at finde anvendelse.