Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 146

Den gældende § 18 i aflønningsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2019, indeholder regler om begrænsninger af brugen af variable løndele for medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil i forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder. Overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde, jf. § 29, stk. 1, i aflønningsbekendtgørelsen.

Solvens II-forordningens artikel 275, stk. 2, opstiller desuden en række krav til udskydelsen samt fastsættelsen og komponenterne af variable løndele, som tildeles bestyrelsen, direktionen og andre ansatte i gruppe 1-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder, der har et gruppe 1-forsikringsselskab som datterselskab. Overtrædelse af artikel 275, stk. 2, litra a, b, d, e og h, i Solvens II-forordningen straffes med bøde, jf. § 29, stk. 2, i aflønningsbekendtgørelsen.

Den foreslåede bestemmelse viderefører reglerne om variabel aflønning i aflønningsbekendtgørelsens § 18 samt ændringen af minimumskravet til udskydelse af variabel aflønning i § 18, stk. 1, nr. 5, der indføres med den ændring til bekendtgørelsen, som forventes udstedt i foråret 2023 med ikrafttræden 1. juli 2023, jf. § 1, nr. 3, i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser. Ændringen til § 18, stk. 1, nr. 5, i aflønningsbekendtgørelsen forventes således at være gældende ret på tidspunktet for lovforslagets ikrafttrædelse.

Den foreslåede § 147 indeholder regler om begrænsninger for brugen af variable løndele for medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Bestemmelserne tager udgangspunkt i, at det er forsikringsselskabets eller forsikringsholdingvirksomhedens pligt at sikre, at virksomheden overholder de krav, loven stiller. Der er tale om en offentligretlig regulering af virksomhedernes pligter, som imidlertid vil have indflydelse på virksomhedens mulighed for at indgå aftaler om variabel løn med virksomhedens medlemmer af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomheden risikoprofil.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder ved aflønning af bestyrelsen og direktionen skal sikre, at de variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller direktionen på tidspunktet for beregningen af den variable løndel højst må udgøre 50 pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn inklusive pension.

Virksomheden kan vælge, at den variable løndel skal variere i forhold til bestyrelsen og direktionen. Den variable løndel kan dog ikke overstige den i forslaget fastsatte procentsats.

Loftet på 50 pct. for et medlem af bestyrelsen eller direktionen skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. ved tildeling af en variabel løndel og inden udskydelse af en del af den variable løndel. Overholdelsen af grænsen for variabel løn skal ses i forhold til det indkomstår, hvor den variable løn optjenes.

Der skal være en passende balance mellem variable og faste løndele, således at den faste løndel er så tilstrækkelig høj, at det er muligt at føre en fleksibel bonuspolitik, og for at sikre, at ledelsens privatøkonomi ikke skal være afhængig af, at de opnår deres bonus.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at de variable løndele til virksomhedens andre ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil (væsentlige risikotagere), på beregningstidspunktet højst må udgøre 100 pct. af den faste grundløn, inklusive pension.

Loftet gælder for hver enkelt person.

Loftet på 100 pct. for virksomhedens væsentlige risikotagere skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. ved tildeling af en variabel løndel og inden udskydelse af en del af den variable løndel. Overholdelsen af grænsen for variabel løn skal ses i forhold til det indkomstår, hvor den variable løn optjenes. Dette svarer til fremgangsmåden ved opgørelse af loftet på 50 pct. for bestyrelse og direktion, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 1.

Der skal være en passende balance mellem variable og faste løndele, således at den faste løndel er så tilstrækkelig høj, at det er muligt at føre en fleksibel bonuspolitik, og for at sikre, at den ansattes privatøkonomi ikke skal være afhængig af, at de opnår deres bonus.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at virksomhedens øverste organ kan beslutte, at de variable løndele til virksomhedens andre ansatte, hvis aktiviteter har en væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiviteter, som virksomheden forvalter (væsentlige risikotagere), kan udgøre op til 200 pct. af den faste grundløn inklusive pension, hvis betingelserne i litra a-e er opfyldt. Kravene i de foreslåede litra a-e er kumulative, dvs. de skal alle være opfyldt.

Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft kan enten vedrøre alle virksomhedens væsentlige risikotagere eller vedrøre en del af disse ansatte, eksempelvis væsentlige risikotagere i en bestemt afdeling. Det øverste organ kan således beslutte, at der skal gælde forskellige maksimale lofter for forskellige grupper af virksomhedens væsentlige risikotagere.

Loftet på 200 pct. for virksomhedens væsentlige risikotagere skal opgøres på beregningstidspunktet, dvs. ved tildeling af en variabel løndel og inden udskydelse af en del af den variable løndel. Overholdelsen af grænsen for variabel løn skal ses i forhold til det indkomstår, hvor den variable løn optjenes. Dette svarer til fremgangsmåden ved opgørelse af loftet på 50 og 100 pct., jf. det foreslåede stk. 1, nr. 1 og 2.

Der skal være en passende balance mellem variable og faste løndele, således at den faste løndel er så tilstrækkelig høj, at det er muligt at føre en fleksibel bonuspolitik, og for at sikre, at den ansattes privatøkonomi ikke skal være afhængig af, at de opnår deres bonus

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra a, at virksomheden senest ved indkaldelse til det øverste organs forsamling skal orientere det øverste organ om, at der ønskes stillingtagen til benyttelse af et højere maksimalt loft.

Virksomhedens øverste organ kan f.eks. være generalforsamlingen eller repræsentantskabet.

Virksomheden kan benytte de kommunikationsmidler, som virksomheden normalt benytter ved indkaldelse til generalforsamling m.v.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra b, at det øverste organ skal træffe beslutning om benyttelse af et højere maksimalt loft på baggrund af en detaljeret anbefaling fra virksomheden, der begrunder indstillingen herom, herunder antallet af berørte ansatte, disses arbejdsområder, det nye foreslåede maksimale loft og den forventede indvirkning på virksomhedens mulighed for at bevare et sundt kapitalgrundlag. Kapitalejerne skal modtage anbefalingen senest samtidig med indkaldelsen til det øverste organs forsamling.

Det vil være bestyrelsen, der på virksomhedens vegne fremsætter forslaget på generalforsamlingen, og det vil derfor også være bestyrelsen, der er ansvarlig for udarbejdelsen af den detaljerede anbefaling til kapitalejerne.

Den detaljerede anbefaling skal gøre kapitalejerne i stand til at træffe beslutningen om et højere maksimalt loft på et oplyst grundlag, hvor bestyrelsen begrunder sin indstilling til det øverste organ. Væsentlige oplysninger, som eksempelvis hvor mange ansatte, der vil blive berørt af et højere loft samt deres arbejdsområder, skal fremgå af anbefalingen, herunder så kapitalejerne kan udlede, om det foreslåede højere loft vil gælde for alle virksomhedens væsentlige risikotagere eller kun for nogle kategorier af disse, eksempelvis kun de væsentlige risikotagere i nogle afdelinger i virksomheden.

Desuden skal en vurdering af indvirkningen på virksomhedens kapitalgrundlag indgå i anbefalingen, så kapitalejerne har mulighed for at inddrage en eventuel indvirkning på værdien af deres ejerandele i beslutningen.

Kapitalejerne skal modtage anbefalingen senest samtidig med indkaldelsen til det øverste organs forsamling. Virksomheden kan benytte de kommunikationsmidler, som virksomheden normalt benytter ved indkaldelse til generalforsamling m.v.

Hvis virksomheden ikke senest ved indkaldelsen til det øverste organs forsamling har orienteret det øverste organ om, at der ønskes stillingstagen til benyttelse af et højere maksimalt loft, kan beslutningen på det øverste organs forsamling efter omstændighederne være ugyldig. Det samme gælder, hvis virksomhedens bestyrelse ikke senest ved indkaldelsen til det øverste organs forsamling har sendt det øverste organ en detaljeret anbefaling om benyttelse af et højere maksimalt loft.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra c, at virksomheden senest samtidig med fremsendelse af anbefalingen til kapitalejerne, jf. det foreslåede litra b, skal informere Finanstilsynet om anbefalingen til kapitalejerne, herunder det foreslåede højere maksimale loft og begrundelsen for indstillingen. Virksomheden skal på anmodning fra Finanstilsynet godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i strid med virksomhedens forpligtelser efter denne lov eller Solvens II-forordningen, herunder særligt kapitalgrundlagskravene.

Finanstilsynet vil i sådanne tilfælde lægge vægt på bestyrelsens drøftelse af forholdene, ligesom Finanstilsynet vil lægge vægt på virksomhedens kapitalforhold, herunder virksomhedens kapitalgrundlagskrav, solvens og likviditet. Hvis Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko for, at virksomheden som følge af et højere maksimalt loft og en senere udbetaling af en sådan variabel løn ikke vil overholde kapitalgrundlagskravene eller solvenskravet, kan Finanstilsynet påbyde virksomheden ikke at hæve loftet eller ikke at udbetale den variable løn på udbetalingstidspunktet i overensstemmelse med det foreslåede stk. 1, nr. 6.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra d, 1. pkt., at beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft skal tiltrædes af virksomhedens øverste organ med mindst 66 pct. af de afgivne stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stemmeberettigede kapitalandele er repræsenteret på forsamlingen. Hvis mindre end 50 pct. af de stemmeberettige kapitalandele er repræsenteret på forsamlingen, skal beslutningen tiltrædes af mindst 75 pct. af de afgivne stemmer.

Majoritetskravet er skærpet i forhold til almindelige beslutninger på generalforsamlingen, som typisk kan tages ved simpelt flertal, jf. eksempelvis § 105 i selskabsloven. Hensynet bag det skærpede majoritetskrav er at sikre, at beslutningen tages med opbakning fra en større andel af kapitalejerne, således at sandsynligheden for, at en enkelt eller få storaktionærer på egen hånd kan træffe beslutningen, mindskes.

I overensstemmelse med § 85 i selskabsloven regnes virksomhedens egne kapitalandele m.v. ikke med ved opgørelse af den repræsenterede kapital, ligesom der ikke kan afgives stemmer på disse kapitalandele.

Eventuelle stemmeretsbegrænsninger og stemmelofter skal respekteres efter bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, 2. pkt., at en ansat, som er kapitalejer i virksomheden, ikke må deltage i afstemningen herom på det øverste organs forsamling, hvis den ansatte har en væsentlig interesse i beslutningen, der kan være stridende mod virksomhedens interesse.

Bestemmelsen følger princippet i § 86 i selskabsloven vedrørende kapitalejeres inhabilitet. Bestemmelsen skal sikre, at kapitalejere ikke er med til at tage beslutninger, som de selv har en væsentlig interesse i.

Bestemmelsen er en undtagelse til den generelle regel om, at kapitalejere som udgangspunkt frit kan udøve deres indflydelse på virksomhedens generalforsamlinger med henblik på at fremme egne interesser. I visse sammenhænge kan interessekonflikten dog være så åbenbar og væsentlig, at kapitalejeren anses for inhabil.

En kapitalejer vil kunne være omfattet af inhabilitetsbestemmelsen, hvis beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft vedrører vedkommende selv, dvs. hvis vedkommende er udpeget som en af virksomhedens væsentlige risikotagere, og et eventuelt højere loft eksempelvis vil gælde for alle disse.

Hvis generalforsamlingen kun skal tage stilling til, om der kan benyttes et højere maksimalt loft for visse ansatte, eksempelvis ansatte i en specifik afdeling, og den pågældende arbejder i en anden afdeling, vil beslutningen ikke vedrøre den ansatte.

Der kan dog forekomme andre situationer, hvor den ansatte er inhabil, uden at beslutningen vedrører vedkommende selv. Hvis beslutningen om forhøjelse af loftet for variabel løn eksempelvis vedrører et nærtstående familiemedlem til en kapitalejer, må kapitalejeren anses for at være inhabil i forhold hertil.

Hvis beslutningen vedrører en ansat, som også er kapitalejer, må bestyrelsen foretage en vurdering af, om den ansatte har en så åbenbar og væsentlig interesse i beslutningen, at det kan være i strid med virksomhedens interesse. Bestyrelsen må således foretage en konkret vurdering af, om beslutningen vedrører generelle medarbejderrelaterede spørgsmål vedrørende en større gruppe af ansatte, som ikke vil føre til inhabilitet, eller om beslutningen særligt angår den enkelte ansatte eller kapitalejer eller en mindre gruppe af ansatte eller kapitalejere, som kan føre til inhabilitet. Det vil være afgørende, om beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft er af så åbenbar og væsentlig betydning for den pågældende, at det må betragtes som tvivlsomt, om den pågældende vil kunne agere uden at lade sig påvirke af sin særlige egeninteresse. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis den pågældende er den eneste væsentlige risikotager i virksomheden, eller hvis den pågældende er den eneste, der vil blive omfattet af et højere maksimalt loft. Bestyrelsens vurdering skal fremgå af bestyrelsens anbefaling til det øverste organ.

Hvis bestyrelsen vurderer, at en beslutning særligt angår den enkelte ansatte eller kapitalejer, eller en mindre gruppe af ansatte eller kapitalejere, som kan føre til inhabilitet, er det bestyrelsens ansvar at sikre, at dirigenten, inden generalforsamlingen finder sted, får instruktion om, hvilke enkelte ansatte eller kapitalejere der efter bestyrelsens opfattelse vil være afskåret fra at deltage i afstemningen om forhøjelse af loft for variabel løn. Dette ændrer ikke på, at det ifølge selskabslovgivningens regler er den enkelte kapitalejer, der selv har ansvaret for at vurdere, om vedkommende er inhabil.

En overtrædelse af det foreslåede nr. 3, litra d, kan efter omstændighederne medføre, at det øverste organs beslutning om et højere maksimalt loft må anses som ugyldig.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, litra e, at virksomheden senest otte dage efter det øverste organs forsamling skal informere Finanstilsynet om det øverste organs beslutning, herunder om størrelsen på et eventuelt besluttet højere maksimalt loft.

Virksomheden skal informere Finanstilsynet, både hvis det øverste organ beslutter at benytte et højere maksimalt loft for enten alle eller en del af virksomhedens væsentlige risikotagere, og hvis det øverste organ beslutter ikke at følge indstillingen ved ikke at vedtage forslaget med den krævede majoritet, jf. det foreslåede litra d ovenfor.

Det følger af det foreslåede § 312, stk. 1, nr. 1, at overtrædelse af det foreslåede § 146, stk. 1, nr. 3, kan straffes med bøde. Overtrædelser kan eksempelvis bestå i, at et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed tildeler sin bestyrelse og direktion over 50% af dennes faste løn eller honorar i variabel aflønning eller undlader at informere Finanstilsynet om virksomhedens vedtagelse af et højere maksimalt loft for variabel aflønning til væsentlige risikotagere. En overtrædelse af de foreslåede nr. 3, litra c-e, kan i øvrigt efter omstændighederne medføre, at det øverste organs beslutning om et højere maksimalt loft må anses som ugyldig.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at mindst 50 pct. af en variabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, på tidspunktet for beregningen af den variable løn, skal bestå af en balance af finansielle instrumenter. Balancen af de finansielle instrumenter kan udgøres af aktier, tilsvarende ejerandele afhængig af virksomhedens juridiske struktur, aktiebaserede instrumenter, efterstillet gæld i virksomheden eller andre instrumenter, som i en passende grad afspejler virksomhedens kreditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formodes at fortsætte. Instrumenterne kan udstedes i virksomheden eller dennes modervirksomhed, der ejer virksomheden fuldt ud.

Mindst 50 pct. af den variable løn vil skulle bestå af en balance af de nævnte typer af instrumenter. Ved vurderingen af om der foreligger en balance mellem de nævnte typer af instrumenter, må der tages hensyn til, hvilke typer af instrumenter det er muligt at benytte ud fra virksomhedens juridiske struktur og størrelse, samt hvad der afspejler virksomhedens kreditværdighed, ligesom der må tages hensyn til, at det kan være hensigtsmæssigt at benytte flere forskellige typer af instrumenter for på bedste vis at sikre en langsigtet interesse, herunder set ud fra en proportionalitetsbetragtning i forhold til bl.a. størrelsen af den variable løndel. Efter Finanstilsynets praksis kan en balance af instrumenter bestå af et enkelt finansielt produkt, hvis virksomheden kan give en passende begrundelse herfor.

Kravet om, at mindst 50 pct. af den variable løn skal bestå af finansielle instrumenter, skal ses i forhold til tidspunktet for beregningen af den variable løndel (beregningstidspunktet), jf. bemærkningerne til det foreslåede stk. 1, nr. 5, hvor der angives et eksempel på samspillet mellem reglerne i det foreslåede stk. 1, nr. 4 og nr. 5. Ved beregningstidspunktet forstås det tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn foretages i henhold til kriterier, der ligger til grund for beregningen af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem virksomheden og den pågældende modtager (direktør, væsentlig risikotager m.v.).

Ved fordelingen af den beregnede variable løndel på henholdsvis kontanter og finansielle instrumenter skal værdiansættelsen af de pågældende instrumenter ske efter anerkendte værdiansættelsesprincipper, som eksempelvis Black-Scholes-modellen. Det foreslåede stk. 1, nr. 4, skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 3, hvorefter virksomheden skal sikre sig, at finansielle instrumenter, der overdrages til personer omfattet af stk. 1 som en del af den variable løn i medfør af det foreslåede stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer i en passende periode. Forslaget er udtryk for, at man vil sikre, at bestyrelsen og direktionen samt virksomhedens andre væsentlige risikotagere har samme økonomiske incitamenter som en langsigtet investor. Modtager direktøren i et forsikringsselskab eller en forsikringsholdingvirksomhed en variabel løn, hvoraf halvdelen består af eksempelvis aktier, må det antages, at direktørens interesse i, at aktiekursen i virksomheden stiger, øges. Tilsvarende må det antages, at interessen heri udstrækkes over en længere periode, hvis det ikke er muligt for direktøren at afhænde aktierne i en af virksomheden fastsat passende periode. I det tilfælde, hvor aflønningen sker i aktier, har direktøren ligeledes i samme periode en interesse i, at aktien ikke falder.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at virksomhedens udbetaling af mindst 40 pct., eller ved større beløb mindst 60 pct., af en variabel løndel skal ske over en periode på mindst fire år med påbegyndelse 1 år efter beregningstidspunktet, dog for bestyrelsen og direktionen mindst fem år.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomheden skal sikre, at udbetaling af mindst 40 pct. af den variable løn skal udskydes over en periode på mindst 4 år med påbegyndelse 1 år efter beregningstidspunktet. For bestyrelsen og direktionen skal perioden dog mindst være 5 år, med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i slutningen af udskydelsesperioden. Ved større variable løndele foreslås det, at mindst 60 pct. af den variable løn skal udskydes på samme måde.

Der er som udgangspunkt tale om større variable løndele, hvis den samlede variable løn før skat overstiger 750.000 kr. om året. For variable løndele, der ikke overstiger 750.000 kr. om året, må virksomheden foretage en vurdering af, om de variable løndele konkret må anses for ”større beløb”. Ved vurderingen kan der lægges vægt på sammenhængen med den pågældendes løn og risikoprofil i øvrigt.

Bestemmelsen i det foreslåede stk. 1, nr. 5, skal forstås således, at udbetalingen af den udskudte del af den variable løn først kan påbegyndes et år efter, at den variable løn er beregnet (beregningstidspunktet). Det betyder, at den del af den beregnede variable løn, der ikke udskydes, kan udbetales i umiddelbar forlængelse af beregningen. Ved "beregningstidspunktet" forstås det tidspunkt, hvor opgørelsen af den variable løn, der sker i henhold til de kriterier, der ligger til grund for beregningen af den variable løns størrelse i henhold til aftalen mellem virksomheden og den pågældende modtager (direktør, væsentlig risikotager m.v.), foretages.

Endvidere forudsættes det i bestemmelsen, at den udskudte del af den variable løn udbetales i intervaller med et års mellemrum, da der skal være et passende tidsrum imellem udbetalingerne til at vurdere, om forudsætningerne har ændret sig, således at den udskudte del af den variable løn ikke skal udbetales helt eller delvist.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at en variabel løn, der baserer sig på kortsigtede resultater, eksempelvis resultater opnået på baggrund af en investering i indtjeningsåret, bliver justeret for de risici, der viser sig ved den pågældende investering i årene efter. Da tidshorisonten for virksomhedens realisering af fortjenester og tab som følge af forskellige typer af aktiviteter varierer, skal der være en tilsvarende mulighed for udskydelse af udbetalingen af en del af den relaterede variable løn til den pågældende medarbejder, der har været involveret i aktiviteterne. Ved at udskyde udbetalingen af som minimum mellem 40 og 60 pct. af den beregnede variable løndel, sikres det, at virksomheden får mulighed for at justere for de langsigtede virkninger, som en given investering medfører.

Da bestemmelsens formål er at begrænse muligheden for at opnå en variabel løn på baggrund af en kortsigtet indsats eller investering, der på længere sigt viser sig at være tabsgivende for virksomheden, skal bestemmelsen endvidere ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 4. Virksomheden skal i henhold til det foreslåede stk. 4 sikre, at udbetaling af den udskudte del af den variable løn til medlemmer af bestyrelsen, direktionen og virksomhedens andre væsentlige risikotagere er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den variable løn, fortsat er opfyldt, herunder at virksomhedens økonomiske situation ikke er væsentligt forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den variable løndel.

Den periode, der ligger til grund for beregningen, må gerne strække sig over mere end et år, jf. bemærkningerne til det foreslåede stk. 4.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5. 2. pkt., at udbetalingen skal ske med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at den del af den variable løn, der skal udskydes, skal udskydes med en ligelig fordeling, eller med en voksende andel i slutningen af perioden over mindst fire år for virksomhedens væsentlige risikotagere og for bestyrelsen og direktionen over mindst fem år. Det er muligt for virksomheden at aftale en længere periode med den pågældende modtager, hvis virksomheden eksempelvis vurderer, at de risici, der er knyttet til denne modtagers aktiviteter, har en længere tidshorisont end fire år. Det er dog ikke muligt at aftale en kortere periode end fire år. For bestyrelsen og direktionen kan der ikke aftales en kortere periode end fem år. Bestemmelsen skal endvidere forstås således, at det er muligt for virksomheden at aftale med modtageren, at der udskydes mere end en fjerdedel om året, således at der eksempelvis i det sidste år udbetales tre fjerdedele. Det er således alene et mindstekrav, at fordelingen skal være ligelig over årene.

Bestemmelsen om udskydelse gælder også for den del af den variable løn, der består af finansielle instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdighed, jf. forslaget til stk. 1, nr. 4.

I det følgende gennemgås et eksempel på samspillet mellem forslaget til stk. 1, nr. 4 og 5. Eksemplet tager udgangspunkt i, at der i forlængelse af år 0, dvs. beregningsåret, udbetales en fast grundløn inklusive pension på 2 mio. kr. til en direktør i et forsikringsselskab. Direktørens variable løndel udgør samme år 750 t.kr. efter aftale mellem direktøren og virksomheden.

Som følge af lovforslagets § 146, stk. 1, nr. 1, må den variable løndel i dette eksempel maksimalt udgøre 1 mio. kr. Den beregnede variable løn på 750 t.kr. overholder derfor grænsen.

Ifølge lovforslagets § 146, stk. 1, nr. 4, skal mindst 50 pct. af den variable løndel – dvs. 375 t.kr. – bestå af eksempelvis aktier. Det følger endvidere af § 146, stk. 3, at når disse aktier er overdraget til direktøren, må direktøren ikke afhænde disse i en passende periode, der fastsættes af virksomheden.

Der tages i eksemplet udgangspunkt i, at der for direktøren er tale om en større variabel løndel, hvorfor 60 pct. af den variable løndel skal udskydes over en periode på mindst fem år med en ligelig fordeling over årene, jf. forslaget til § 146, stk. 1, nr. 5. Der skal således udskydes mindst 450 t.kr., som fordeles ligeligt over en periode på mindst fem år – dvs. 90 t.kr. pr år. Den del af den beregnede variable løn (300 t.kr.), der ikke skal udskydes i medfør af stk. 1, nr. 5, kan udbetales i forlængelse af beregningen.

Kravet om at mindst halvdelen af den variable løn skal bestå af finansielle instrumenter, der afspejler virksomhedens kreditværdighed, gælder både den del af den beregnede variable løn, der udskydes, og den del, der udbetales i forlængelse af beregningen. Virksomheden kan altså ikke nøjes med at udskyde den kontante del af den variable løn. Den variable løndel, der udskydes, skal således bestå af en balance af kontanter og finansielle instrumenter på beregningstidspunktet.

Lovforslagets krav kan opfyldes ved udbetaling af den variable løn med følgende fordeling:

Skema 1
Løndel, der udbetales	År 0 (beregningsåret)	År 1	År 2	År 3	År 4	År 5	I alt
Kontant	150 t.kr.	45 t.kr.	45 t.kr.	45 t.kr.	45 t.kr.	45 t.kr.	375 t.kr.
Aktier	150 t.kr.	45 t.kr.	45 t.kr.	45 t.kr.	45 t.kr.	45 t.kr.	375 t.kr.
I alt	300 t.kr.	90 t.kr.	90 t.kr.	90 t.kr.	90 t.kr.	90 t.kr.	750 t.kr.

Skema 1 viser, at der i forlængelse af det år, hvor den variable løn beregnes (beregningsåret), udbetales 150 t.kr kontant og overdrages aktier til en værdi af 150 t.kr. til direktøren, svarende til 40 pct. af den samlede variable løn på 750 t.kr.

Opgørelse af antallet af aktier, der skal udskydes, skal tage udgangspunkt i værdien af aktierne på beregningstidspunktet (i eksemplet ved beregningen for år 0). Det indebærer, at der på dette tidspunkt skal foretages en beregning af, hvor mange aktier i virksomheden direktøren ville få overdraget for et beløb svarende til 375 t.kr i dette år. I eksemplet må virksomheden i beregningsåret maksimalt overdrage aktier til direktøren svarende til 150 t.kr. således, at overdragelsen sammenlagt med den kontante udbetaling på 150 t.kr. udgør 40 pct. af den samlede variable løn på 750 t.kr. Den resterende del af aktierne, hvis værdi udgør 225 t.kr., overdrages herefter ligeligt med 45 t.kr over de fem følgende år, og det er direktøren, som bærer risikoen for, af disses aktiers værdi ændres i udskydelsesperioden.

Både den del af aktierne, som overdrages til direktøren i forlængelse af beregningsåret, og den del af aktierne, der først overdrages til direktøren i år 1-5, skal underlægges en passende tilbageholdelsesperiode, hvor disse ikke kan afhændes af direktøren, jf. lovforslagets § 146, stk. 3. Det er virksomheden, der vurderer, hvad der skal forstås ved en passende periode i overensstemmelse med lovforslagets § 146, stk. 3.

Da der i eksemplet er tale om en direktør, vil alene 12,5 pct. af den faste grundløn, inklusive pension, kunne bestå af aktieoptioner eller tilsvarende instrumenter, jf. lovforslagets § 146, stk. 2. Det betyder, at værdien af aktieoptionerne i eksemplet maksimalt kan udgøre 250 t.kr. svarende til en 1/3 af direktørens variable løn og 12,5 pct. af den faste grundløn, inklusiv pension. Som ved aktier skal der ved aktieoptioner, der skal udskydes, tages udgangspunkt i værdien på beregningstidspunktet (efter opgørelsen af beregningen i år 0). Der skal på dette tidspunkt foretages en beregning af, hvor mange aktieoptioner i virksomheden direktøren ville få overdraget for et beløb maksimalt svarende til 250 t.kr. Virksomheden i eksemplet vælger dog, at aktieoptionerne alene skal udgøre halvdelen af de tildelte aktiers værdi, og overdrager således aktieoptioner svarende til en værdi af 75 t.kr. i forlængelse af beregningsåret. Værdiansættelsen af aktieoptionerne skal ske efter anerkendte værdiansættelsesprincipper, så som Black-Scholes-modellen. Den resterende del af aktieoptionerne, hvis værdi udgør 112,5 t.kr., overdrages herefter ligeligt med 22,5 t.kr over de fem følgende år, og det er direktøren, som bærer risikoen for, af disses aktieoptioners værdi ændres i udskydelsesperioden.

Lovforslagets krav kan opfyldes ved udbetaling af den variable løn med følgende fordeling:

Skema 2
Løndel	År 0 (beregningsåret)	År 1	År 2	År 3	År 4	År 5	I alt
Kontant	150 t.kr.	45 t.kr.	45 t.kr.	45 t.kr.	45 t.kr.	45 t.kr.	375 t.kr.
Aktier m.v.	75 t.kr.	22,5 t.kr.	22,5 t.kr.	22,5 t.kr.	22,5 t.kr.	22,5 t.kr.	187,5 t.kr.
Aktieoptioner	75 t.kr.	22,5 t.kr.	22,5 t.kr.	22,5 t.kr.	22,5 t.kr.	22,5 t.kr.	187,5 t.kr.
I alt	300 t.kr.	90 t.kr.	90 t.kr.	90 t.kr.	90 t.kr.	90 t.kr.	750 t.kr.

I forhold til den efterfølgende tilbageholdelsesperiode gælder den tilsvarende bestemmelse i lovforslagets § 146, stk. 3, hvorefter virksomheden skal fastsætte en passende periode, hvori direktøren ikke kan udnytte eller afhænde de aktieoptioner, der er overdraget til direktøren. Eksempelvis vil de aktieoptioner, direktøren modtager efter udløbet af år 1, ikke kunne udnyttes eller afhændes før tilbageholdelsesperioden, som er fastsat af virksomheden, er udløbet.

Kravet om udskydelse af en del af den variable løn i stk. 1, nr. 5, betyder, at den faktiske variable løn, som direktøren får rådighed over et givent indkomstår, både består af den del af den variable løn, som er udbetalt i året, samt den del af den udskudte variable løn fra tidligere indkomstår, som udbetales i det pågældende år. Det vil sige, at den samlede udbetalte variable løn, der relaterer sig til et givent indkomstår, kan overstige 50 pct. af den faste løn inklusive pension i dette indkomstår, uden at dette vil være i strid med 50-procents grænsen i § 146, stk. 1, nr. 1.

Kravet om udskydelse i det foreslåede stk. 1, nr. 5, rejser nogle spørgsmål i forhold til, hvornår modtageren skal beskattes. Det skatteretlige udgangspunkt er, at en indtægt beskattes, når modtageren har erhvervet endelig ret til indtægten (retserhvervelsestidspunktet). Forslaget om udskydelse af en del af den variable løn skal ses i sammenhæng med kravet i det foreslåede stk. 4 om, at virksomheden i aftalen med modtageren skal sikre sig, at udbetalingen af den udskudte del af den variable løn er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den variable løn, fortsat er opfyldt ved udbetalingen af den udskudte del samt betinget af, at virksomhedens økonomiske situation ikke er væsentligt forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den variable løndel.

Det er således et krav ifølge det foreslåede stk. 4, at virksomheden knytter betingelser til aftalen om den udskudte variable løn, der har en sådan karakter, at der hersker reel usikkerhed om, hvorvidt aftalen bliver gennemført – eksempelvis opfyldelsen af økonomiske mål. En aftale med modtageren, der indeholder en sådan reel usikkerhed omkring aftalens gennemførelse, og hvor betingelserne for udbetalingen af den udskudte del ikke er betingelser, som modtageren selv har kontrol over, vil udskyde den skattemæssige retserhvervelse, indtil betingelserne er opfyldt. Modtageren vil i sådanne tilfælde ikke skulle beskattes af den udskudte del af den variable løn, før den er endeligt retserhvervet. Det beror på en konkret vurdering i forhold til den enkelte lønaftale, om betingelserne er af en sådan karakter, at der foreligger en reel usikkerhed om, hvorvidt disse opfyldes.

I forhold til beregning af feriegodtgørelse af den udskudte variable løndel fremgår det af ferieloven, at dette alene sker i forhold til indkomstskattepligtige beløb.

Gruppe 1-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder, der har et gruppe 1-forsikringsselskab som datterselskab, skal desuden opfylde kravene i Solvens II-forordningens artikel 275, stk. 2, litra c, om udskydelse af variable løndele. Gruppe 2-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder, der ikke har et gruppe 1-forsikringsselskab som datterselskab, skal følge aflønningsbekendtgørelsens tilsvarende krav. Aflønningsbekendtgørelsen forventes tilrettet i overensstemmelse hermed.

Det følger af forslaget sammenholdt med den foreslåede generelle hjemmel i lovens § 259 til at udstede påbud m.v. ved overtrædelser af loven, at Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at benytte det foreslåede stk. 1, nr. 6, hvis solvenskapitalkravet ikke er opfyldt, eller hvis Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor. Det vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvis en virksomhed med en lav solvens står overfor at skulle udbetale større summer i variabel løn. Finanstilsynet vil i disse tilfælde kunne påbyde virksomheden at reducere sin udbetaling af den variable løn, eksempelvis til en nærmere angivet procentdel af virksomhedens indtjening. Bestemmelsen er, i modsætning til det foreslåede stk. 1, nr. 7, ikke til hinder for, at de personer, der på baggrund af bestemmelsen har fået reduceret deres variable løn helt eller delvist, får udbetalt den resterende del af den variable løn på et senere tidspunkt, hvis der ikke længere er nærliggende risiko for, at virksomheden ikke overholder solvenskravet eller kapitalkravet herved.

Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at virksomheden skal sikre, at virksomheden ikke udbetaler variabel løn til bestyrelsen eller direktionen, såfremt Finanstilsynet i medfør af § 221 kræver, at virksomheden udarbejder en plan for genoprettelse af virksomhedens økonomiske stilling.

Forslaget betyder, at virksomheden skal aftale med bestyrelsen og direktionen, at disses ret til variabel løn bortfalder, hvis Finanstilsynet, i den periode hvor aftalen løber, stiller krav efter lovforslagets § 223. Retten til den variable løn vil således ikke genopstå, hvis virksomheden opfylder minimumsbasiskapitalen indenfor den frist, Finanstilsynet har fastsat.

Det følger af det foreslåede § 312, stk. 1, nr. 1, at overtrædelse af § 146, stk. 1, kan straffes med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 146, stk. 1, er forsikringsselskabet og forsikringsholdingvirksomheden. Virksomheden vil kunne straffes med bøde, hvis den ikke overholder forpligtelserne i nr. 1-7. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis virksomheden ikke sikrer, at udbetalingsbegrænsningerne for variabel løn overholdes. Virksomheden kan således straffes med bøde, hvis en direktørs variable løndel overstiger 50 pct. af vedkommendes faste løn inklusive pension, eller hvis ikke minimum 50 pct. af direktørens variable løndel er givet i instrumenter på tidspunktet for beregningen.

Det foreslås i stk. 2, at aktieoptioner eller lignende instrumenter for bestyrelsen og direktionen i forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden højst må udgøre 12,5 pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for beregningen heraf.

Grænsen på 12,5 pct. skal ses i forhold til aktieoptionernes værdi på tidspunktet for beregningen af den variable løn (beregningstidspunktet). Den faktiske værdi af aktieoptionerne på udnyttelsestidspunktet kan være væsentligt større eller væsentligt mindre. Bestemmelsen betyder, at i de tilfælde, hvor virksomheden alene ønsker at tildele variabel løn i form af aktieoptioner, kan bestyrelsen og direktionen alene modtage op til 12,5 pct. i variabel løn. Den foreslåede begrænsning af brugen af aktieoptioner til bestyrelsen og direktionen udelukker ikke virksomheden fra, udover at tildele aktieoptioner, samtidig at tildele anden form for variabel løn til disse personer, når blot 50-procentsgrænsen i stk. 1, nr. 1, overholdes.

Ved lignende instrumenter i det foreslåede stk. 2 skal forstås instrumenter, der i lighed med aktieoptioner kan have en struktur, der kan medføre overdreven risikotagning.

Det følger af lovforslagets § 312, stk. 1, nr. 1, at overtrædelse af § 146, stk. 2, kan straffes med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 146, stk. 2, er forsikringsselskabet og forsikringsholdingvirksomheden. Virksomheden vil kunne straffes med bøde, hvis et medlem af bestyrelsen eller direktionen modtager aktieoptioner eller lignende instrumenter, der udgør mere end 12,5 pct. af henholdsvis honoraret eller den faste løn inklusive pension på tidspunktet for beregningen.

Det foreslås i stk. 3, at forsikringsselskabet og forsikringsholdingvirksomheden skal sikre sig, at aktier og instrumenter m.v., der overdrages til bestyrelsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil som en del af den variable løn efter det foreslåede stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer i en passende periode.

Bestemmelsen understøtter forslagets stk. 1, nr. 4, om, at mindst halvdelen af den variable løn skal udbetales i aktier og andre instrumenter med det formål at sikre, at bestyrelsen, direktionen og virksomhedens andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil (væsentlige risikotagere), har samme økonomiske incitamenter som en langsigtet investor.

Forpligtelsen til ikke at afhænde aktierne i en passende periode, som er nærmere fastsat af virksomheden, skal reguleres i aftalen mellem modtageren og virksomheden.

Virksomheden skal i forhold til det enkelte bestyrelsesmedlem, direktionsmedlem, ansatte eller grupper af ansatte vurdere, hvad der må anses for en passende periode. Det hensyn, der skal varetages ved en sådan passende tilbageholdelsesperiode, er, at virksomhedens mere langsigtede interesser på denne måde tilgodeses. Se bemærkningerne til det foreslåede stk. 1, nr. 5, hvor der gennemgås et eksempel på samspillet mellem kravene i de foreslåede stk. 1, nr. 4 og 5.

Gruppe 1-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder, der har et gruppe 1-forsikringsselskab som datterselskab, skal desuden opfylde kravene i Solvens II-forordningens artikel 275, stk. 2, litra g, om risikoafdækning. Gruppe 2-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder, der ikke har et gruppe 1-forsikringsselskab som datterselskab, skal følge aflønningsbekendtgørelsens tilsvarende krav. Aflønningsbekendtgørelsen forventes tilrettet i overensstemmelse hermed.

Det følger af det foreslåede § 312, stk. 1, nr. 1, at overtrædelse af § 146, stk. 3, kan straffes med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 5, stk. 3, er forsikringsselskabet og forsikringsholdingvirksomheden. Overtrædelser kan eksempelvis bestå i, at virksomheden ikke har sikret, at den del af den variable løn, som er givet i instrumenter, har været tilbageholdt i en passende periode.

Det foreslås i stk. 4, at en virksomhed skal sikre, at udbetaling af den efter stk. 1, nr. 5, udskudte variable løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den variable løndel, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet, betinget af at den pågældende ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomheden, eller ikke har efterlevet passende krav til hæderlighed, samt betinget af at virksomhedens økonomiske situation ikke er væsentligt forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den variable løndel.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at virksomhedens udbetaling af den efter stk. 1, nr. 5, udskudte, variable løndel betinges af opfyldelsen af tre kriterier.

For det første skal forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden sikre, at udbetalingen er betinget af, at de kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den variable løndel, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet. Det indebærer, at den udskudte del af den variable løn alene udbetales eller overdrages, hvis dette er holdbart set i forhold til virksomhedens økonomiske situation som helhed, samt hvis det kan begrundes i de resultater, som forretningsafdelingen og den modtagende medarbejder har leveret. Den variable løn skal, under hensyn til aftale- og ansættelsesretlige principper, kunne reduceres væsentligt, hvis virksomheden leverer et væsentligt underskud

For det andet skal forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden sikre, at udbetalingen betinges af, at den pågældende ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomheden, eller ikke har efterlevet passende krav til hæderlighed. Det indebærer, at det indgår som en betingelse i vurderingen af, om den udskudte variable løndel skal udbetales, om den pågældende har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomheden, eller ikke har efterlevet krav til egnethed og hæderlighed.

Betingelsen har den betydning, at selv i en situation, hvor virksomheden har haft et bonusudløsende resultat, og både den pågældende og dennes afdeling har opfyldt sine øvrige resultatlønsforpligtelser (performet), kan den pågældende miste retten til op til 100 pct. af den udskudte variable løndel, hvis betingelsen ikke er opfyldt.

I forhold til at den pågældende ikke må have deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomheden set i forhold til størrelsen af virksomhedens kapitalgrundlag, kan dette eksempelvis være tab som følge af retssager med baggrund i den pågældendes adfærd. Det kan også være tab, virksomheden har lidt som følge af eksempelvis uansvarlige investeringer eller mangelfuld rådgivning af kunder eller lignende.

Derudover skal det indgå i vurderingen, om vedkommende har efterlevet kravene til egnethed og hæderlighed.

For medlemmer af bestyrelsen og direktionen gælder der ved indtræden i hvervet eller stillingen krav om godkendelse efter reglerne om egnethed og hæderlighed i lovforslagets § 106, ligesom der må foretages en fornyet vurdering, hvis forholdene efterfølgende ændres. Både for personer, der er omfattet af egnetheds- og hæderlighedskravene, og for andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, vil vurderingen i høj grad svare til den vurdering, som foretages efter lovforslagets § 106, uden at der dog er tale om en egentlig egnetheds- og hæderlighedsvurdering.

Det må vurderes, om den pågældende har udvist eller udviser en adfærd, hvor der er grund til at antage, at vedkommende ikke har varetaget eller vil varetage stillingen på en forsvarlig måde. Se nærmere om egnetheds- og hæderlighedskravene i bemærkninger til lovforslagets § 105.

I det omfang virksomhedens væsentlige risikotagere udfører opgaver, der er fastlagt i den finansielle regulering, vil varetagelsen af opgaverne tillige indgå i en vurdering af de pågældendes adfærd. Vurderingen skal foretages på udbetalingstidspunktet efter udskydelsesperiodens udløb.

For det tredje, skal forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden sikre, at udbetalingen betinges af, at virksomhedens økonomiske situation ikke er væsentligt forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den variable løndel (backtesting). Reduktion eller bortfald af den variable løndel skal ske, hvis blot en af betingelserne om udløsning af tab eller manglende opfyldelse af kravene til egnethed og hæderlighed, eller en af de allerede gældende betingelser vedrørende opfyldelsen af kriterier, der har dannet grundlag for beregning af den variable løndel, eller vedrørende virksomhedens økonomiske situation, er opfyldt.

Som nævnt i bemærkningerne til det foreslåede stk. 1, nr. 5, er det skatteretlige udgangspunkt, at en indtægt beskattes, når modtageren har erhvervet endelig ret til indtægten (retserhvervelsestidspunktet). Forslaget til stk. 4 skal derfor ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 1, nr. 5.

Gruppe 1-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder, der har et gruppe 1-forsikringsselskab som datterselskab, skal desuden opfylde kravene i Solvens II-forordningens artikel 275, stk. 2, litra e. Gruppe 2-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder, der ikke har et gruppe 1-forsikringsselskab som datterselskab, skal følge aflønningsbekendtgørelsens tilsvarende krav. Aflønningsbekendtgørelsen forventes tilrettet i overensstemmelse hermed.

Det følger af det foreslåede § 312, stk. 1, nr. 1, at overtrædelse af § 146, stk. 4, kan straffes med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 146, stk. 4, er forsikringsselskabet og forsikringsholdingvirksomheden. Den strafbare handling består eksempelvis i, at virksomheden i forbindelse med udbetalingen af den udskudte variable løndel ikke foretager en vurdering af, om de kriterier, der dannede grundlag for beregningen af den variable løn, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet. Virksomheden vil således eksempelvis kunne straffes med bøde, hvis virksomheden ikke har reduceret den udskudte variable løndel i forbindelse med udbetalingen heraf, hvis virksomhedens økonomiske situation er væsentligt forringet på udbetalingstidspunktet set i forhold til beregningstidspunktet.

Det foreslås i stk. 5, at et forsikringsselskab og en forsikringsholdingvirksomhed skal sikre, at bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, og som modtager variabel løn, skal tilbagebetale den variable løn helt eller delvis, hvis den variable løn er udbetalt på grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro (clawback).

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at hel eller delvis tilbagebetaling af allerede udbetalt variabel løn skal ske i de tilfælde, hvor den variable løn er udbetalt på grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige, og modtageren er i ond tro herom.

Krav om tilbagebetaling skal stilles under hensyn til almindelige aftale- og ansættelsesretlige principper, herunder retsgrundsætningen om condictio indebiti. Det betyder, at det er en afgørende forudsætning for, om virksomheden kan kræve tilbagebetaling af allerede udbetalt variabel løn, at modtageren har været i ond tro – eksempelvis i det tilfælde, hvor modtageren af den variable løn bevidst har været med til at afgive fejlagtige oplysninger om resultater, der ligger til grund for beregningen af modtagerens variable løn.

Gruppe 1-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder, der har et gruppe 1-forsikringsselskab som datterselskab, skal desuden opfylde kravene i Solvens II-forordningens artikel 275, stk. 2, litra e. Gruppe 2-forsikringsselskaber og forsikringsholdingvirksomheder, der ikke har et gruppe 1-forsikringsselskab som datterselskab, skal følge aflønningsbekendtgørelsens tilsvarende krav. Aflønningsbekendtgørelsen forventes tilrettet i overensstemmelse hermed.

Det følger af det foreslåede § 312, stk. 1, nr. 1, at overtrædelse af § 146, stk. 5, kan straffes med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 146, stk. 5, er forsikringsselskabet eller forsikringsholdingvirksomheden. Virksomheden kan eksempelvis straffes med bøde, hvis en direktør har fået udbetalt variabel løn på grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige, og direktøren har været i ond tro herom, og virksomheden ikke har krævet en sådan variabel løn tilbagebetalt.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at forsikringsselskabet og forsikringholdingvirksomheden skal sikre, at hvis bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, tildeles en pensionsydelse, som udgør variabel løn, jf. § 9, stk. 1, nr. 41, skal virksomheden, hvis modtageren forlader virksomheden inden pensionstidspunktet, beholde denne pensionsydelse i form af instrumenter som nævnt i stk. 1, nr. 4, i fem år.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse i tilfælde, hvor et medlem af bestyrelsen eller direktionen eller en ansat, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, modtager pension efter en ydelsesbaseret ordningen, og hvor denne pension helt eller delvist kan sidestilles med variabel løn. Der er således ikke tale om pensionsbidragsordninger.

Det følger af bestemmelsen, at virksomheden skal sikre, at hvis medlemmer af bestyrelsen eller direktionen eller virksomhedens andre væsentlige risikotagere tildeles en pensionsydelse, som helt eller delvist kan sidestilles med variabel løn, skal virksomheden, hvis modtageren forlader virksomheden inden pensionstidspunktet, beholde denne del af pensionsydelsen i fem år i form af instrumenter som nævnt i forslaget til stk. 1, nr. 4 (instrumentkravet).

Formålet med denne udskudte betaling er den samme som i forslaget til stk. 1, nr. 5, om udskydelse af en del af den variable løn (udskydelseskravet).

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på de i 1. pkt. nævnte tilfælde.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kravene om backtesting og clawback i forslagets stk. 4 og 5 finder anvendelse for en pensionsydelse, som helt eller delvist kan sidestilles med variabel løn, og som tilbageholdes af virksomheden i form af instrumenter i fem år, i de tilfælde hvor modtageren har forladt virksomheden inden pensionstidspunktet. Det medfører, at virksomheden skal sikre, at kriterierne, der dannede grundlag for beregningen af den variable pensionsydelse, fortsat er opfyldt på udbetalingstidspunktet.

Udbetalingen af pensionsydelsen vil endvidere være betinget af, at modtageren har efterlevet kravene til hæderlighed, ikke har deltaget i eller været ansvarlig for en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomheden, og at virksomhedens økonomiske situation ikke er væsentligt forringet i forhold til beregningstidspunktet af pensionsydelsen. Virksomheden skal i øvrigt sikre sig, at modtageren af en variabel pensionsydelse skal tilbagebetale denne helt eller delvist, hvis pensionsydelsen er udbetalt på grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro herom.

Det foreslås i stk. 6, 3. pkt., at hvis modtageren er medlem af bestyrelsen eller ansat i virksomheden ved pensionsalderen, skal virksomheden udbetale den variable del af pensionsydelsen til modtageren i form af de i stk. 1, nr. 4, nævnte instrumenter uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en periode på fem år.

Bestemmelsen varetager samme hensyn som den foreslåede bestemmelses stk. 3, og der henvises derfor hertil.

Det foreslås i stk. 6, 4. pkt., at stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.

Efter det foreslåede vil kravet om clawback i det foreslåede stk. 5 finde anvendelse på en variabel pensionsydelse som tilbageholdes i form af instrumenter i fem år, hvor modtageren er medlem af bestyrelsen eller ansat i virksomheden ved pensionsalderen. Det medfører, at virksomheden skal sikre, at modtageren af en variabel pensionsydelse skal tilbagebetale denne helt eller delvist, hvis pensionsydelsen er udbetalt på grundlag af oplysninger om resultater, som kan dokumenteres af være fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro herom.

Det følger af den foreslåede § 312, stk. 1, nr. 1, at overtrædelse af § 146, stk. 6, kan straffes med bøde. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af det foreslåede § 146, stk. 6, er forsikringsselskabet og forsikringsholdingvirksomheden. Virksomheden kan eksempelvis straffes med bøde, hvis virksomheden ikke sikrer sig, at en skønsmæssig pensionsydelse tilbageholdes i form af finansielle instrumenter i fem år i de tilfælde, hvor en direktør forlader virksomheden inden pensionstidspunktet. Virksomheden vil endvidere kunne straffes med bøde, hvis virksomheden ikke sikrer, at udbetalingen af en skønsmæssig pensionsydelse bliver reduceret, hvis de kriterier, der dannede grundlag for beregningen af den skønsmæssige pensionsydelse, ikke længere er opfyldt på udbetalingstidspunktet. Dette kan bl.a. skyldes, at modtageren ikke har efterlevet kravene om egnethed og hæderlighed i lovforslagets § 105.

Det foreslås i stk. 7, at for personer i ansættelsesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1-6 kun anvendelse på aftaler om variable løndele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat i overenskomsten.

De foreslåede regler om aflønning har ikke til hensigt at berøre de rettigheder, som arbejdsmarkedets parter har i forbindelse med overenskomstforhandlinger. Aflønningsreglerne berører heller ikke de rettigheder, der følger af national aftale- og ansættelsesret, ligesom det ikke berører arbejdsmarkedets ret til at indgå og håndhæve kollektive overenskomster i overensstemmelse med nationale love og sædvaner.