Bekendtgørelse af lov om forsikringsvirksomhed i tværgående pensionskasser, livsforsikringsselskaber og skadesforsikringsselskaber m.v. (lov om forsikringsvirksomhed) § 117

Den gældende § 78 i lov om finansiel virksomhed fastsætter regler om, at et forsikringsselskab ikke uden bestyrelsens godkendelse og indførsel heraf i bestyrelsens forhandlingsprotokol må bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direktører i forsikringsselskabet eller virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer og direktører i forsikringsselskabet er direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller direktør.

Den foreslåede § 117 viderefører den gældende § 78, stk. 1-5 og stk. 7, i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen medfører ikke materielle ændringer.

Den foreslåede § 117 indeholder de foreslag til § 78 i lov om finansiel virksomhed, der er foreslået ved lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed), der blev fremsat for folketinget den 8. februar 2023 og forventeligt træder i kraft den 1. juli 2023. Forslagene vil derfor videreføre gældende ret på tidspunktet for dette lovforslags ikrafttræden under forudsætning af, at bestemmelserne bliver gennemført ved ovenfornævnte lovforslag.

Den foreslåede bestemmelse skal bidrage til at sikre, at bestyrelsesmedlemmer og direktører ikke udnytter deres særlige stilling i forsikringsselskabet til at opnå fordele, som de ellers ikke ville kunne opnå, for dem selv eller for deres nærtbeslægtede. Samtidig har den foreslåede bestemmelse til formål at mindske muligheden for, at der opstår interessekonflikter i forsikringsselskabet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at et forsikringsselskab ikke uden bestyrelsens godkendelse og indførsel heraf i bestyrelsens forhandlingsprotokol må bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direktører i forsikringsselskabet eller virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer og direktører er direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller direktør.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at medvirke til at begrænse interessekonflikter, så bestyrelsesmedlemmer eller direktører ikke påfører forsikringsselskaber risici, som virksomheden ellers ikke ville have taget. Bestemmelsen stiller på baggrund heraf skærpede krav om bestyrelsens godkendelse til forsikringsselskabers bevilling af eksponeringer m.v. overfor medlemmerne af bestyrelsen og direktionen.

Eksponering er defineret i lovforslagets § 9, stk. 1, nr. 14, som summen af alle mellemværender med en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der indebærer en kreditrisiko for virksomheden, og kapitalandele udstedt af kunden eller af en blandt en gruppe af indbyrdes forbundne kunder. Der er i § 9, stk. 1, nr. 14, litra a-d, fastsat særlige undtagelser fra eksponeringsdefinitionen, der vedrører mellemværender i relation til dels valutatransaktioner dels køb eller salg af omsættelige værdipapirer.

Ved kvalificeret andel forstås der ifølge lovens § 9, stk. 3, direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af forsikringsvirksomheden eller forsikringsholdingvirksomheden.

Bestemmelsen vil indebære, at bestyrelsen skal godkende konkrete eksponeringer og sikkerhedsstillelser. Der kan således ikke efter bestemmelsen gives generelle godkendelser, der ikke knytter sig til en eller flere konkrete eksponeringer eller sikkerhedsstillelser.

Et forsikringsselskab kan f.eks. ikke i forbindelse med investeringen af forsikringsselskabets aktiver, jf. den foreslåede § 175, påtage sig en eksponering i form af f.eks. et lån mod de omfattede personer og virksomheder uden, at eksponeringen godkendes af bestyrelsen.

Bestyrelsens beslutning skal desuden fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.

Bestemmelsen er en skærpelse i forhold til § 117, stk. 1, i selskabsloven, hvorefter direktionen varetager den daglige ledelse af selskabet og kan indgå aftaler på vegne af selskabet, så længe aftalen ligger indenfor den daglige drift og ikke er af usædvanlig art eller stor betydning.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at et forsikringsselskab ikke uden bestyrelsens godkendelse og indførsel heraf i bestyrelsens forhandlingsprotokol må indgå aftale med en direktør, når aftalen omfatter større dispositioner i forhold til direktørens økonomiske forhold, eller med en tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod forsikringsselskabets.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at medvirke til at begrænse interessekonflikter, så direktører ikke påfører den finansielle virksomhed risici, som virksomheden ellers ikke ville have taget. Bestemmelsen stiller på baggrund heraf skærpede krav til aftaler, som en direktør i et forsikringsselskab på virksomhedens vegne indgår med sig selv, hvorfor der gælder krav om bestyrelsens godkendelse.

For at der efter bestemmelsen stilles krav om bestyrelsens godkendelse, skal der være tale om indgåelse af aftaler. Det er i den forbindelse en forudsætning, at der er tale om dispositioner, som kræver udøvelse af et skøn, som direktøren potentielt kan påvirke, f.eks. en kreditvurdering, værdiansættelse, prisfastsættelse eller fastsættelsen af forsikringsvilkår. Omvendt vil en aftale, hvor prisen er standardiseret eller baseret på en fast personalepris, der gælder for hele virksomheden, ikke være en disposition, der er omfattet af bestemmelsen og dermed kravet om bestyrelsens godkendelse. Dette sidste vil eksempelvis kunne være tilfældet, hvor en direktør i et forsikringsselskab tegner en forsikring i selskabet med samme vilkår, som selskabets øvrige ansatte kan tegne, f.eks. hvis direktøren tegner en ansvarsforsikring på sin bil, hvor der alene knyttes sædvanlige vilkår. Begrebet aftale vil også omfatte aftaler, hvor der sker sikkerhedsstillelse.

Med større dispositioner forstås dispositioner, der i forhold til den konkrete direktørs økonomi vil være store dispositioner. Det vil således bero på en konkret vurdering af direktørens økonomiske forhold og den konkrete aftale, om dispositionen er omfattet af den foreslåede bestemmelse. Aftaler, der indgås af direktionen og ligger inden for den daglige drift, har ikke karakter af en større disposition. Den foreslåede bestemmelse omfatter også aftaler mellem forsikringsselskabet og tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod forsikringsselskabets.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at medvirke til at begrænse interessekonflikter, så direktører ikke påfører forsikringsselskabet risici, som forsikringsselskabet ellers ikke ville have taget. Bestemmelsen stiller på baggrund heraf skærpede krav til aftaler, som en direktør i et forsikringsselskab indgår med tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod virksomhedens. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kravet om godkendelse fra bestyrelsen også gælder aftaler mellem forsikringsselskabet og tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod forsikringsselskabets.

Til forskel fra det foreslåede stk. 1, nr. 1, er også tredjemænd, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der ikke nødvendigvis udgør en kvalificeret ejerandel på minimum 10 pct. i henhold til definitionen i lovforslaget, omfattet. Dette skal dog holdes op mod, at der fortsat skal foreligge en interesse af en sådan størrelse, at den kan være stridende mod forsikringsselskabets, og at der dermed kan foreligge en interessekonflikt mellem direktørens og den finansielle virksomheds interesser.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at et forsikringsselskab ikke uden bestyrelsens godkendelse og indførsel heraf i bestyrelsens forhandlingsprotokol må bevilge eksponering mod eller indgå aftaler med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer er direktører eller har en kvalificeret andel på 10 pct. eller mere af kapitalen eller stemmerettighederne, eller i hvilke disse personer kan udøve betydelig indflydelse eller er medlemmer af bestyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at eksponering mod og aftaler med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv i mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som søskende, ejer en kvalificeret andel i, er en præcisering af, hvad der efter praksis allerede gælder efter bestemmelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at aftaler mellem forsikringsselskabet og tredjemand, som eksempelvis direktørens søskende har en væsentlig interesse i, der strider mod selskabets, er omfattet af stk. 1, nr. 2. Tilsvarende vil gøre sig gældende for bestyrelsesmedlemmernes omvendte bevisbyrde samt en direktørs og et bestyrelsesmedlems hæftelse efter de foreslåede bestemmelser i § 117, stk. 2-4.

Det fremgår af lovforslagets § 312, stk. 2, at overtrædelse af § 117, stk. 1, kan straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af den foreslåede § 117, stk. 1, er forsikringsselskabet. Det vil eksempelvis være strafbart, hvis et forsikringsselskab bevilger eksponering mod eller modtager sikkerhedsstillelse omfattet af bestemmelsen fra en direktør uden bestyrelsens godkendelse.

Det foreslås i stk. 2, at medlemmer af bestyrelsen skal erstatte tab, som forsikringsselskabet lider som følge af bevillinger, sikkerhedsstillelser eller aftaler omfattet af stk. 1, der er godkendt af bestyrelsen, medmindre bestyrelsen godtgør, at tabet ikke kunne være afværget gennem den agtpågivenhed og omhu, som ledelsen af virksomheden tilsiger.

Der lægges med den foreslåede bestemmelse op til at vende bevisbyrden i sager om erstatningsansvar vedrørende tab lidt på eksponeringer, sikkerhedsstillelser og aftaler omfattet af stk. 1.

Tab efter bestemmelsen skal forstås som det økonomiske tab, som forsikringsselskabet har lidt ved at bevilge en eksponering mod, modtage sikkerhedsstillelse fra eller indgå en aftale med en direktør, et bestyrelsesmedlem m.fl. omfattet af det foreslåede stk. 1, set i forhold til, hvis dispositionen ikke var blevet gennemført.

Den foreslåede bestemmelse vil således indebære, at det vil være det enkelte bestyrelsesmedlem, der i forbindelse med eksponeringer og sikkerhedsstillelser omfattet af stk. 1, nr. 1, skal godtgøre, at der ikke er handlet ansvarspådragende i forbindelse med bevillingen eller udvidelsen af eksponeringer mod eller sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direktører i forsikringsselskabet eller virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer eller direktører er direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel, bestyrelsesmedlem eller direktør. Det samme vil være tilfældet med hensyn til aftaler efter stk. 1, nr. 2.

Der lægges med den foreslåede bestemmelser ikke op til at ændre på, at flere medlemmer af bestyrelsen vil kunne hæfte solidarisk, hvis mere end ét medlem har handlet ansvarspådragende.

Den foreslåede omvendte bevisbyrde omfatter både bestyrelsens bevilling af eksponeringen, dvs. den oprindelige godkendelse af aftalen mellem virksomheden og direktøren, og en eventuel senere udvidelse af en tidligere godkendt eksponering. Ved udvidelse af en eksponering menes, at forsikringsselskabet udvider sin forpligtelse overfor eller eksponering mod det pågældende ledelsesmedlem. Det vil f.eks. kunne være tilfældet ved udvidelsen af en tidligere bevilliget kredit, accept af, at ledelsesmedlemmet udtræder som kautionist eller accept af mindre sikkerhed, end oprindeligt aftalt.

Den foreslåede bestemmelse omfatter ikke dispositioner, der ikke er godkendt af bestyrelsen, herunder aftaler, som et direktionsmedlem på virksomhedens vegne har indgået med sig selv, uden at bestyrelsen var bekendt hermed. Reglen om omvendt bevisbyrde omfatter heller ikke den situation, hvor bestyrelsen træffer beslutning om en eksponering, sikkerhedsstillelse eller aftale uden at have kendskab til, og uden at burde have kendskab til, omstændigheder, der medfører, at eksponeringen, sikkerhedsstillelsen eller aftalen omfattes af det foreslåede stk. 1. Et eksempel herpå kan være en aftale mellem forsikringsselskabet og tredjemand, som en af direktørens søskende har en væsentlig interesse i, der strider mod forsikringsselskabet, jf. forslaget til stk. 6, men hvorom oplysning ikke er tilgået bestyrelsen.

Bestemmelsen omfatter heller ikke overvågning af og eventuel opfølgning på eksponeringer, sikkerhedsstillelser eller aftaler omfattet af stk. 1. Med den agtpågivenhed og omhu, som ledelsen af forsikringsselskabet tilsiger, skal forstås handlinger, der efter en almindelig culpanorm vil indebære, at den pågældende ikke kan gøres erstatningsansvarlig. Det er med den foreslåede ændring ikke formålet, at selve ansvarsbedømmelsen af handlinger eller undladelse foretaget af bestyrelsesmedlemmer i forsikringsselskaber ændres. Ansvaret vil således fortsat skulle vurderes efter culpareglen, men den foreslåede ændring indebærer, at der fremover vil gælde en omvendt bevisbyrde med hensyn til ansvarsgrundlaget.

Den foreslåede ændring indebærer ikke, at bevisbyrden for, at de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt, vendes. Det vil således fortsat være sagsøgeren, der skal godtgøre, at der er lidt et tab, og at der foreligger den nødvendige kausalitet og adækvans.

Den foreslåede ændring skal bidrage til at sikre, at forsvarligheden af aftaler omfattet af de foreslåede bestemmelser i stk. 1 i højere grad end i dag vil kunne efterprøves, hvis det efterfølgende viser sig, at bevillingen eller udvidelsen af en eksponering eller anden konkret aftale har været tabsgivende for forsikringsselskabet.

Det foreslås i stk. 3, at en direktør, der uden bestyrelsens godkendelse bevilger eksponeringer, modtager sikkerhedsstillelser eller indgår aftaler omfattet af stk. 1, indestår for det tab, som forsikringsselskabet derved måtte blive påført, medmindre direktøren hæfter efter selskabslovens § 215, stk. 2, jf. § 210.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det første at beskytte forsikringsselskabet mod de iboende interessekonflikter i aftaler mellem direktionen og forsikringsselskabet. Formålet er endvidere at beskytte forsikringsselskaber mod at lide tab på aftaler, som en direktør på virksomhedens vegne indgår med tredjemand, hvori en direktør besidder en kvalificeret ejerandel eller i øvrigt har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod virksomhedens.

Hæftelsesreglen i bestemmelsen omfatter ikke den situation, hvor direktøren ikke har kendskab til eller burde have kendskab til omstændigheder, der medfører, at forholdet er omfattet af stk. 1.

Tab efter bestemmelsen skal forstås som det økonomiske tab, som forsikringsselskabet har lidt ved at bevilge en eksponering mod, modtage sikkerhedsstillelse fra eller indgå en aftale med en direktør m.fl. omfattet af det foreslåede stk. 1, set i forhold til, hvis dispositionen ikke var blevet gennemført.

Har bestyrelsen godkendt eksponeringen, sikkerhedsstillelsen eller aftalen efter stk. 1, vil den foreslåede bestemmelse ikke finde anvendelse, idet bestyrelsen forventes at have påset forsvarligheden af aftalen, herunder sikret, at den mulige interessekonflikt mellem direktør og selskab ikke har påvirket forsvarlighedsvurderingen. Tab på eksponeringer, sikkerhedsstillelse eller aftalen, som bestyrelsen har godkendt efter stk. 1, vil i stedet være omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvorefter bevisbyrden for ansvarsvurderingen foreslås vendt.

Den foreslåede bestemmelse omfatter en direktørs bevilling uden bestyrelsens godkendelse af eksponeringer og modtagelse af sikkerhedsstillelse efter stk. 1, nr. 1, samt indgåelse af aftaler efter stk. 1, nr. 2. Efter den foreslåede bestemmelse vil direktøren skulle indestå for sådanne bevillinger, modtagelser eller aftaler.

Indeståelsen indebærer en hæftelse på objektivt grundlag og er derfor ikke afhængig af, om aftalen i sig selv er forsvarlig. Hæftelsen indtræder, som følge af at den indførte sikkerhedsmekanisme – forelæggelse for bestyrelsen – ikke er overholdt. Omfanget af hæftelsen vil være begrænset til værdien af aftalen mellem forsikringsselskabet og eksponering.

Den foreslåede bestemmelse svarer med hensyn til hæftelsesgrundlaget til den gældende bestemmelse i § 215, stk. 2, i selskabsloven og er en særregel med hensyn til hæftelse for tab på aftaler omfattet af den foreslåede bestemmelser i stk. 1. Det foreslås på den baggrund også, at den foreslåede hæftelsesregel efter omstændighederne finder anvendelse, medmindre der indtræder hæftelse efter selskabslovens § 215, stk. 2, jf. § 210. Det foreslåede indebærer, at direktører i forsikringsselskaber, der er kapitalselskaber, fortsat vil være omfattet af hæftelsesreglen i selskabslovens § 215, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse vil i praksis ikke have betydning for aftaler, som forsikringsselskabet indgår med en af direktørerne selv, da direktøren allerede vil hæfte for sådanne aftaler i kraft af at være aftalepart.

Det foreslås i stk. 4, at er en bevilling eller sikkerhedsstillelse omfattet af stk. 1, nr. 1, uden bestyrelsens godkendelse indgået med et bestyrelsesmedlem i forsikringsselskabet eller en virksomhed, hvori bestyrelsesmedlemmet direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel, er bestyrelsesmedlem eller direktør, indestår bestyrelsesmedlemmet for det tab, som forsikringsselskabet derved måtte blive påført, medmindre bestyrelsesmedlemmet hæfter efter selskabslovens § 215, stk. 2, jf. § 210.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er for det første at beskytte forsikringsselskaber mod de iboende interessekonflikter i aftaler mellem bestyrelsesmedlemmer og forsikringsselskabet. Formålet er endvidere at beskytte forsikringsselskaber mod at lide tab på aftaler, som bestyrelsesmedlemmer – uden om den samlede bestyrelse – på virksomhedens vegne indgår med tredjemand, hvori et bestyrelsesmedlem har en væsentlig interesse. Hæftelsesreglen i bestemmelsen omfatter ikke den situation, hvor bestyrelsesmedlemmet ikke har kendskab til eller burde have kendskab til omstændigheder, der medfører, at forholdet er omfattet af stk. 1, nr. 1.

Tab efter bestemmelsen skal forstås som det økonomiske tab, som forsikringsselskabet har lidt ved at bevilge en eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra en direktør m.fl. omfattet af det forslåede stk. 1, nr. 1, set i forhold til, hvis dispositionen ikke var blevet gennemført.

Har bestyrelsen godkendt eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen efter stk. 1, nr. 1, vil den foreslåede bestemmelse ikke finde anvendelse, idet bestyrelsen forventes at have påset forsvarligheden af eksponeringen eller sikkerhedsstillelsen, herunder sikret at den mulige interessekonflikt mellem bestyrelsesmedlemmet og selskabet ikke har påvirket forsvarlighedsvurderingen.

Tab på eksponeringer eller sikkerhedsstillelse, som bestyrelsen har godkendt efter stk. 1, nr. 1, vil i stedet være omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 2, hvorefter bevisbyrden for ansvarsvurderingen foreslås vendt.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 omfatter alene eksponeringer eller sikkerhedsstillelser efter det foreslåede stk. 1, nr. 1, og ikke aftaler, som direktøren indgår efter det foreslåede stk. 1, nr. 2. Den foreslåede bestemmelse finder således anvendelse på aftaler om eksponeringer og sikkerhedsstillese, hvor den mulige uvedkommende interesse vedrører et bestyrelsesmedlem, og ikke den direktør, som er med til at indgå aftalen på forsikringsselskabets vegne.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af den foreslåede bestemmelse i stk. 3 om direktørers indeståelse for tab på bevilling af eksponeringer eller modtagelse af sikkerhedsstillelser omfattet af stk. 1, nr. 1, som forsikringsselskabet måtte blive påført, hvis der ikke foreligger godkendelse fra bestyrelsen.

Bestemmelsen er således en modifikation til den foreslåede hæftelsesregel og har til formål at friholde direktøren for hæftelse i denne forbindelse og sikre, at hæftelsen pålægges det bestyrelsesmedlem, der har interessen i den omfattede aftale. Med den foreslåede bestemmelse vil et bestyrelsesmedlem skulle indestå for aftaler, der indgås mellem forsikringsselskabet og en virksomhed, hvor bestyrelsesmedlemmet direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel, er bestyrelsesmedlem eller direktør, uden at bestyrelsen har godkendt aftalen. Indeståelsen indebærer en hæftelse på objektivt grundlag, og er derfor ikke afhængig af, om aftalen i sig selv er forsvarlig. Hæftelsen indtræder, som følge af at den indførte sikkerhedsmekanisme – forelæggelse for bestyrelsen – ikke er overholdt. Omfanget af hæftelsen vil være begrænset til værdien af eksponeringen. Hermed forstås f.eks. hovedstolen på en kredit eller værdien af sikkerhedsstillelsen.

Den foreslåede bestemmelse svarer med hensyn til hæftelsesgrundlaget til den gældende bestemmelse i § 215, stk. 2, i selskabsloven, og er en særregel, med hensyn til hæftelse for tab på aftaler omfattet af den foreslåede bestemmelse i stk. 1. Det foreslås på den baggrund også, at det foreslåede stk. 4 efter omstændighederne finder anvendelse, medmindre der indtræder hæftelse efter selskabslovens § 215, stk. 2, jf. §§ 206 eller 210. Det foreslåede indebærer, at bestyrelsesmedlemmer i forsikringsselskaber, der er kapitalselskaber, fortsat vil være omfattet af hæftelsesreglen i selskabslovens § 215, stk. 2

Det foreslås i stk. 5, at eksponeringer og aftaler efter stk. 1 skal bevilges eller indgås i henhold til forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår, medmindre eksponeringen indgås over for et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem på personalevilkår.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at eksponeringer og aftaler omfattet af henholdsvis stk. 1 og 2 skal bevilges ud fra forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår.

Ved sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår må forstås sådanne vilkår, som sædvanligvis gælder mellem uafhængige parter og følger de sædvanlige vilkår, som findes på markedet. Fastlæggelsen af, hvilke aftaler der er omfattet af den foreslåede bestemmelses krav, må blandt andet bero på karakteren af den virksomhed, der udøves i det enkelte forsikringsselskab, og det konkrete forhold imellem parterne. Det er op til det enkelte forsikringsselskab at foretage en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. I almindelighed vil eksponeringer ydet på forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser også være ydet på markedsbaserede vilkår. Der kan imidlertid være situationer, hvor det klart fremgår af omstændighederne, at dette ikke er tilfældet.

Bestemmelsen omfatter ikke eksponeringer overfor medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer der indgås på personalevilkår. Bestemmelsen skal ikke være til hinder for, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i forbindelse med deres almindelige ansættelsesvilkår kan indgå aftaler med forsikringselskabet på almindelige personalevilkår. Undtagelsen for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer vil dog gælde for eksponeringer indgået på personalevilkår. Undtagelsen vil derfor alene give adgang til bevilling heraf i henhold til almindelige personalevilkår og dermed ikke vilkår, der er gunstigere, end hvad der er adgang til for det øvrige personale i forsikringsselskabet.

Det fremgår af lovforslagets § 312, stk. 2, at overtrædelse af § 117, stk. 5, er strafbelagt med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af den foreslåede § 117, stk. 5, er forsikringsselskabet Det betyder, at hvis et forsikringsselskab bevilger eksponering, som ikke er i overensstemmelse med forsikringsselskabets sædvanlige forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår, kan forsikringsselskabet straffes med bøde bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.