Bekendtgørelse af lov om forpligtende kommunale samarbejder § 1

Til stk. 1

Bestemmelsens stk. 1 fastslår de af lovforslaget omfattede kommunalbestyrelsers pligt til at samarbejde inden for de opgaveområder, som er nævnt i stk. 2. Det forpligtende samarbejde omfatter alle kommunens opgaver efter den nævnte lovgivning.

Dog følger det af § 3, at beslutninger, der efter lovgivningen skal træffes af kommunalbestyrelsen i et møde, uanset bemyndigelsen skal træffes af den delegerende kommunalbestyrelse. Der henvises herved til bemærkningerne til den nævnte bestemmelse.

Om det pligtmæssige samarbejdes form, som er pligtmæssig delegation, og om den bemyndigede kommunalbestyrelses mulighed for at overlade udøvelsen af opgaver, som den udøver efter bemyndigelse, til andre, henvises til bemærkningerne til § 2, stk. 1.

Lovforslaget regulerer ikke de omfattede kommuners muligheder for at samarbejde indbyrdes eller med andre kommuner vedrørende varetagelsen af opgaver inden for andre opgaveområder end dem, der er omfattet af stk. 2.

Sådant samarbejde kan etableres efter de almindelige regler herom. Disse regler indebærer navnlig, at opgaver, som ikke omfatter myndighedsudøvelse, normalt uden særlig lovhjemmel kan overlades til andre offentlige myndigheder eller til private. Sådanne opgaver vil eksempelvis kunne overføres til selvstændig varetagelse i et kommunalt fællesskab, som kommunen deltager i, og som er oprettet i medfør af den kommunale styrelseslovs § 60. Endvidere vil udøvelsen af sådanne opgaver kunne overlades til en kommunalbestyrelse inden for eller uden for den omhandlede gruppe af kommuner eller til et kommunalt fællesskab, som kommunen ikke deltager i, i det omfang der i den generelle lovgivning om kommunernes muligheder for at udføre opgaver, herunder i kommunalfuldmagtsreglerne og i lovregler om kommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, er hjemmel til, at kommuner og kommunale fællesskaber kan udføre disse opgaver for hinanden. Herudover vil sådanne opgaver kunne overlades til private.

Lovgivningen indeholder på visse områder hjemmel til, at kommuner kan samarbejde om løsningen af visse opgaver, herunder myndighedsopgaver. Som eksempler på sådan lovgivning kan nævnes lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. I det omfang sådanne regler ikke er omfattet af de i lovforslagets § 1, stk. 2, nævnte opgaveområder, kan de således også anvendes af kommuner, som er omfattet af lovforslaget.

Stk. 1 fastslår videre, at de forpligtende samarbejder skal påbegyndes den 1. januar 2007, hvor kommunalreformen træder i kraft, og hvor kommunerne således overtager ansvaret for en lang række nye opgaver.

Dette indebærer, at de bemyndigede kommuner i de forpligtende kommunale samarbejder på dette tidspunkt overtager udøvelsen af de opgaver, der efter stk. 2, er omfattet af samarbejderne. Dette gælder også udøvelsen af opgaver, herunder sagbehandling, der er påbegyndt i en delegerende kommune, jf. herved § 15, stk. 2.

Det forudsættes, at kommunalbestyrelserne i de omfattede kommuner forud for samarbejdets ikrafttræden orienterer borgerne herom.

Til stk. 2

Bestemmelsens stk. 2 fastlægger de sagsområder, som de forpligtende samarbejder skal omfatte.

Det fremgår af aftalen om en strukturreform, at de forpligtende samarbejder som minimum skal omfatte: Beskæftigelsesområdet, visitationsfunktioner på socialområdet, den samlede specialundervisning i specialklasser m.v., specialundervisningen for voksne, al genoptræning, der ikke foregår under sygehusindlæggelse, samt de opgaver på natur og miljøområdet, som kommunerne overtager fra de nuværende amter.

Af hensyn til en enstrenget varetagelse af visse opgaver skal ifølge aftalen også nogle af de hidtidige kommunale opgaver indgå i samarbejdet. Det fremgår af aftalen, at dette gælder kontanthjælpsområdet, specialundervisningen i specialklasser, visitationsfunktioner m.v.

Lovforslaget omhandler samarbejde på de områder, der umiddelbart fremgår af aftalen om en strukturreform, og samarbejde på visse andre områder, der har en så nær sammenhæng hermed, at hensynet til en enstrenget opgavevaretagelse i de omfattede kommuner tilsiger det.

Ansvaret for varetagelsen af de kommunale opgaver, som er omfattet af bestemmelsen, vil uanset delegation i henhold til dette lovforslags § 2, stk. 1, påhvile den delegerende kommunalbestyrelse. Denne kommunalbestyrelse kan således fastsætte overordnede retningslinier for opgavevaretagelsen, som den bemyndigede kommunalbestyrelse er forpligtet til at følge, jf. herved bemærkningerne til § 2, stk. 1.

Om den delegerende kommunalbestyrelses tilsyn med udøvelsen af opgaverne henvises til bemærkningerne til § 2, stk. 1.

De opgaver, som skal være omfattet af de forpligtende samarbejder, er fastlagt i stk. 2 ved henvisning til den lovgivning, der hjemler den kommunale opgavevaretagelse. Den nærmere beskrivelse af de kommunale opgaver findes således i sektorlovgivningen med tilhørende forskrifter, og den korte beskrivelse af de omhandlede kommunale opgaver, som er indeholdt i det følgende, berører ikke forståelsen heraf.

Til nr. 1:

Bestemmelsens litra a fastlægger de kommunale opgaver vedrørende beskæftigelse, der foreslås omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder.

Det drejer sig om hele den kommunale beskæftigelsesindsats, således som den fastlægges i § 13, stk. 2-5, i forslag til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som fremsættes samtidig med dette lovforslag. Det er de opgaver, som kommunerne efter lovforslaget skal varetage i jobcentre.

Efter det nævnte lovforslags § 13, stk. 2, nr. 1, omfatter den kommunale beskæftigelsesindsats kommunernes opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen varetager efter denne lov beskæftigelsesindsatsen over for personer, der er omfattet af lovens § 2, nr. 2-7, samt nr. 8, for så vidt angår personer, der ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse. Dette kan bl.a. være personer, der modtager kontanthjælp, starthjælp og sygedagpenge samt personer med begrænsninger i arbejdsevnen eller handicap. Indsatsen omfatter tilbud om formidling, information og vejledning, fastlæggelse af et individuelt kontaktforløb, tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, udarbejdelse af jobplaner og tilbud om fleksjob. Indsatsen omfatter endvidere tilskud til udgifter til hjælpemidler og introduktion ved tilbud samt ydelse af befordringsgodtgørelse. Kommunen kan indgå aftaler om jobrotation med private eller offentlige arbejdsgivere samt om opkvalificering ved ansættelse uden løntilskud samt give tilskud til hjælpemidler i forbindelse med ansættelse uden løntilskud og tilskud til introduktion ved ansættelse.

Herudover omfatter kommunernes opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats også forpligtelsen til at tilvejebringe tilbud til den specialiserede revalideringsindsats, som før påhvilede amtskommunerne.

Efter § 13, stk. 2, nr. 2, omfatter den kommunale beskæftigelsesindsats tillige beskæftigelsesrettede opgaver over for borgere og virksomheder i henhold til lov om aktiv socialpolitik, lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel (sygedagpengeloven) og integrationsloven.

§ 13, stk. 4, i forslaget til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats giver beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver efter lov om aktiv socialpolitik og sygedagpengeloven der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats.

De opgaver efter lov om aktiv socialpolitik, der efter § 13 i forslaget til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal være omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats, vil bl.a. være opgaver i forbindelse med vejledning og opfølgning, jobsøgning og udarbejdelse af CV, rådighedsvurdering og rådighedsafprøvning, visitation til revalidering og udarbejdelse af en jobplan for revalideringsforløbet, herunder beslutning om løntilskud til revalidender og om særlig støtte under revalidering til udgifter, der er en følge af uddannelsen. Endvidere vil der være tale om opgaver i forbindelse med visitation til fleksjob, rådighedsvurdering og rådighedsafprøvning af personer, der modtager ledighedsydelse, mens de venter på fleksjob, efter de regler, der gælder herom. De opgaver efter sygedagpengeloven, der efter § 13 i forslaget til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, skal være omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats, vil være opgaver i forbindelse med opfølgning med henblik på at bevare den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet, herunder udarbejdelse af en opfølgningsplan og koordinering med f.eks. den praktiserende læge og den sygemeldtes arbejdsgiver, samt vurderingen af, om en sygedagpengemodtager kan genoptage arbejdet helt eller delvist. Endvidere vil det være vurderingen af, om der er grundlag for at forlænge sygedagpengeudbetalingen udover 52 uger, f.eks. fordi det anses for overvejende sandsynligt, at revalidering vil blive iværksat.

Endvidere giver lovforslagets § 13, stk. 5, integrationsministeren bemyndigelse til efter aftale med beskæftigelsesministeren at fastsætte regler om, hvilke beskæftigelsesrettede opgaver efter integrationsloven der er omfattet af den kommunale beskæftigelsesindsats. På integrationslovens område påtænkes de omhandlede opgaver at være tilbud om introduktionsprogram, herunder udarbejdelse af individuel kontrakt og opfølgning på kontrakten, henvisning til danskuddannelse, aktive tilbud, jobsøgning og udarbejdelse af CV, samt rådighedsvurdering og rådighedsafprøvning.

Endelig omfatter den kommunale beskæftigelsesindsats efter § 13, stk. 2, nr. 3, opgaverne efter samme lovforslags § 13, stk. 3. Efter denne bestemmelse har kommunerne særlige opgaver med formidlingen af virksomhedsrettede sociale tilbud og ansvar for at inddrage virksomhederne i beskæftigelsesindsatsen, herunder revalidering.

Den beskrevne afgrænsning af de opgaver, som er omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder, indebærer, at opgaver vedrørende vurderingen af, om de grundlæggende betingelser for at modtage hjælp til forsørgelse er opfyldt, og beregningen af hjælpens størrelse, ikke er omfattet af de forpligtende samarbejder. Det er således alene den beskæftigelsesrettede indsats over for kontanthjælpsmodtagerne m.fl., som foregår i jobcentrene, der skal være omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder.

Det følger af henholdsvis § 14, stk. 1, § 15, stk. 1, og § 16, stk. 1, i forslaget til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at kommunerne skal drage omsorg for, at en særskilt del af kommunens forvaltning alene udfører den kommunale beskæftigelsesindsats, og at kommunen skal etablere et jobcenter, hvor opgaverne varetages. Det følger af det nævnte lovforslags § 46, at kommunalbestyrelsen skal nedsætte et lokalt beskæftigelsesråd til at rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret.

Når udøvelsen af kommunernes opgaver inden for et forpligtende kommunalt samarbejde delegeres i henhold til dette lovforslags § 2, stk. 1, er der ikke behov for, at den eller de delegerende kommuner opretter en beskæftigelsesforvaltning eller et jobcenter eller nedsætter et lokalt beskæftigelsesråd. Derfor er der i dette lovforslags § 12 gjort særlig undtagelse fra de krav herom, som følger af forslaget til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Der henvises herved til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Ansvaret for varetagelsen af kommunens opgaver på beskæftigelsesområdet vil uanset delegation i henhold til dette lovforslags § 2, stk. 1, påhvile den delegerende kommunalbestyrelse. Denne kommunalbestyrelse kan således fastsætte overordnede retningslinier for opgavevaretagelsen, som den bemyndigede kommune er forpligtet til at følge, jf. herved bemærkningerne til § 2, stk. 1.

Der er derfor ikke for så vidt angår de delegerende kommuner i et forpligtende kommunalt samarbejde i øvrigt grundlag for at fravige de regler, som følger af forslaget til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats om organiseringen af den kommunale beskæftigelsesindsats.

Om kommunernes opgaver på beskæftigelsesområdet og organiseringen heraf henvises i øvrigt i det hele til forslaget til lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Med bestemmelsens litra b foreslås, at kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal være omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder i det omfang, § 16 finder anvendelse på de kommunale opgaver på beskæftigelsesområdet, jf. litra a.

§ 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder en særlig pligt for kommunalbestyrelsen til at føre tilsyn med, hvorledes de kommunale opgaver, der er omfattet af loven, løses.

Tilsynspligten efter § 16 gælder efter regler udstedt i medfør af § 2, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område bl.a. en række af de opgaver på beskæftigelsesområdet, som efter litra a foreslås omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder. Dette gælder behandlingen af sager efter sygedagpengeloven, lov om aktiv socialpolitik og lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Det er anset hensigtsmæssigt, at udøvelsen af tilsynet efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, varetages af den kommune, der på vegne af de øvrige kommuner i samarbejdet varetager udøvelsen af de beføjelser inden for beskæftigelsesområdet, der skal føres tilsyn med.

Den delegerende kommunalbestyrelse bevarer uanset delegation af udøvelsen af tilsynet efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ansvaret for såvel varetagelsen af denne tilsynsopgave, som for varetagelsen af de opgaver efter litra a, der er omfattet af tilsynet efter § 16, jf. herved bemærkningerne til § 2, stk. 1.

Til nr. 2:

Bestemmelsens litra a og b fastlægger de kommunale opgaver vedrørende genoptræning, der foreslås omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder.

Det drejer sig om opgaver efter § 141, stk. 1, i forslag til sundhedsloven, der fremsættes samtidig med dette lovforslag. Efter bestemmelsen tilbyder kommunalbestyrelsen vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra et sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning. Om det nærmere indhold af denne forpligtelse henvises til forslag til sundhedsloven.

Efter §§ 204-206 i forslag til sundhedsloven pålægges kommuner og regioner at etablere et samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Kommunernes opgaver efter de nævnte bestemmelser er ikke omfattet af nærværende lovforslag om forpligtende kommunale samarbejder.

Endvidere foreslås kommunernes opgaver vedrørende genoptræning efter §§ 85 og 86 i forslag til lov om social service, der fremsættes samtidig med dette lovforslag, omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder. Efter disse bestemmelser er kommunen bl.a. forpligtet til at tilbyde genoptræning til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer og til afhjælpning af fysisk funktionsnedsættelse forårsaget af sygdom, der ikke behandles i tilknytning til en sygehusindlæggelse.

Af hensyn til en enstrenget opgavevaretagelse foreslås det tillige, at de øvrige opgaver, som efter §§ 85 og 86 i forslag til lov om social service påhviler kommunen, er omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder. Det drejer sig om hjælp, omsorg, støtte samt hjælp til udvikling af færdigheder og til vedligeholdelse af fysiske eller psykiske færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Kommunernes forpligtelse efter forslaget til lov om social service § 44, jf. § 86, stk. 2, til at tilbyde vedligeholdelsestræning til børn foreslås tillige omfattet af de forpligtende samarbejder.

Det følger af § 141, stk. 2, i forslaget til sundhedsloven, at genoptræningsindsatsen efter bestemmelsens stk. 1, tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden lovgivning. Det forudsættes således, at genoptræningsindsatsen efter sundhedsloven sker i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. efter lov om social service. Disse tilbud er efter bestemmelsen omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder, jf. ovenfor.

Med bestemmelsens litra c foreslås, at kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal være omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder for så vidt angår de kommunale opgaver vedrørende genoptræning efter lov om social service, jf. litra b.

§ 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder en særlig pligt for kommunalbestyrelsen til at føre tilsyn med, hvorledes de kommunale opgaver, der er omfattet af loven, løses.

Tilsynspligten efter § 16 gælder efter regler udstedt i medfør af § 2, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område bl.a. opgaver efter lov om social service.

Det er anset hensigtsmæssigt, at udøvelsen af tilsynet efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, varetages af den kommune, der på vegne af de øvrige kommuner i samarbejdet varetager udøvelsen af de beføjelser vedrørende genoptræning, der skal føres tilsyn med.

Den delegerende kommunalbestyrelse bevarer uanset delegation af udøvelsen af tilsynet efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ansvaret for såvel varetagelsen af denne tilsynsopgave, som for varetagelsen de opgaver efter litra b, der er omfattet af tilsynet efter § 16, jf. herved bemærkningerne til § 2, stk. 1.

Til nr. 3:

Bestemmelsen fastlægger, hvilke kommunale opgaver på natur- og miljøområdet der foreslås omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder. Det drejer sig om alle de opgaver på natur- og miljøområdet, som ikke skal varetages af miljøministeren eller af regionsrådene – med undtagelse af enkelte opgaver på naturbeskyttelseslovens område.

Baggrunden for denne afgrænsning er hensynet til at sikre en tilstrækkelig faglig bæredygtighed samt en enstrenget, ensartet og effektiv varetagelse af opgaverne.

For at kunne varetage de stadig mere specialiserede opgaver på natur- og miljøområdet og for at sikre opgavevaretagelsen i et langsigtet perspektiv er det således nødvendigt, at der etableres fagligt bæredygtige og robuste administrative natur- og miljøenheder i kommunerne. Dette sker med samlingen af væsentlige dele af natur- og miljøopgaverne i større kommuner. De små kommuner vil ikke blive styrket til at varetage fremtidens opgaver på natur- og miljøområdet. En samling af de kommunale natur- og miljøopgaver i de forpligtende kommunale samarbejder vil således kunne sikre en tilstrækkeligt faglig forsvarlig, ensartet og effektiv administration.

De forpligtende kommunale samarbejder vil have en størrelse, der vil kunne råde over den tilstrækkelige faglige ekspertise, og som vil kunne opbygge det tilstrækkelige videns- og erfaringsgrundlag til at kunne løse opgaverne fagligt forsvarligt.

Ud over at der derved opnås større administrative enheder, der vil kunne have tilstrækkelig faglig ekspertise til at løse opgaverne, vil der samtidig blive tale om en fagligt sammenhængende miljøadministration (i forhold til de hidtil amtskommunale opgaver), hvilket også ud fra en rationaliseringsbetragtning vil være hensigtsmæssigt.

En enstrenget varetagelse af opgaverne vil samtidig give borgere og virksomheder en entydig indgang til det offentlige på området.

Lovforslagets § 14 indebærer, at kommunalbestyrelsens opgaver efter miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og vandforsyningsloven, uanset at de er omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder, fortsat vil kunne varetages i kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, herunder i miljøcentre og affaldsselskaber. Der henvises herved til § 14 med bemærkninger.

De opgaver, som foreslås omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder, er helt overordnet beskrevet nedenfor. Såvel opgaver fastlagt i de nævnte love som i de tilhørende bekendtgørelser foreslås omfattet af de forpligtende samarbejder. Det drejer sig om følgende:

Kommunernes opgaver i henhold til miljøbeskyttelsesloven, hvilket blandt andet omfatter opgaver vedrørende beskyttelse af jord og grundvand, spildevandsbortskaffelse, affaldsbortskaffelse, godkendelse af visse særligt forurenende virksomheder (dem som staten ikke bliver myndighed for), påbudsudstedelse for alle andre virksomheder, godkendelse af visse virksomheder efter risikobekendtgørelsen samt tilsyn med de nævnte aktiviteter. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra a)

Kommunernes opgaver i henhold til vandforsyningsloven, hvilket blandt andet omfatter opgaver vedrørende indsatsplanlægning, vandforsyningsplanlægning, vandindvinding og vandindvindingsanlæg, anden indvinding og bortledning af vand, ændring i og bortfald af retten til vandindvinding, forholdet mellem et vandforsyningsanlæg og forbrugerne samt tilsynsopgaver. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra b)

Kommunernes opgaver i henhold til jordforureningsloven, hvilket blandt andet omfatter meddelelse af påbud om undersøgelser og afværgeforanstaltninger og behandling af anmeldelser om flytning af jord. Desuden er en række tilsynsopgaver omfattet. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra c)

Kommunernes opgaver i henhold til havmiljøloven, hvilket navnlig omfatter beføjelsen til at meddele tilladelse til og føre tilsyn med dumpning af optaget havbundsmateriale indenfor søterritoriet, opgaver vedrørende sanering og bekæmpelse af olie- eller kemikalieforurening i havne og på kyststrækninger samt opgaver vedrørende udarbejdelse af beredskabsplaner, herunder underretning af miljøministeren og forsvaret om beredskabsplanerne. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra d)

Kommunernes opgaver i henhold til lov om kemiske stoffer og produkter, hvilket omfatter enkelte opgaver vedrørende bekæmpelsesmidler samt vedrørende tilsyn. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra e)

Kommunernes opgaver i henhold til lov om betalingsregler for spildevand m.v., hvilket navnlig omfatter opkrævning af tilslutnings- og vandafledningsbidrag for tilslutning til det offentlige spildevandsanlæg samt fordeling af udgifter til udførelse, drift og vedligeholdelse ved private spildevandsanlæg, såfremt de hertil tilsluttede ejendomme ikke kan blive enige om fordelingen. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra f)

Kommunernes opgaver i henhold til lov om godtgørelse i forbindelse med indsamling af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) vedrørende navnlig anmeldelse fra virksomheder, der afleverer akkumulatorer i kommunen. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra g)

Kommunernes opgaver i henhold til råstofloven. Kommunalreformen indebærer, at kompetence til at give tilladelse til råstofindvinding efter lovens kapitel 3 flyttes fra amtskommunerne til kommunerne. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra h)

Kommunernes opgaver efter okkerloven. Ved kommunalreformen overtager kommunerne amtskommunernes beføjelser til at godkende udgrøftning og dræning i okkerlovens område, når dette kan ske, uden at der kræves etablering af okkerrensningsanlæg. Hvis okkerrensningsanlæg er påkrævet, vil godkendelsen fortsat ligge på statsligt niveau. Ligeledes overføres tilsynet med lovens overholdelse til kommunerne. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra i)

Kommunernes opgaver efter lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven).

Efter kommunalreformen overføres opgaven med udarbejdelsen af vand- og Natura 2000-planer fra amtskommunerne til staten. I overensstemmelse med strukturaftalen sikres det lokale indspil ved, at kommunerne efter miljømålsloven får mulighed for at komme med ideer/forslag/oplæg forud for udarbejdelsen af planerne. Kommunernes høringsret bevares ved offentliggørelsen af forslag til de statslige planer. Derudover skal kommunerne udarbejde kommunale handleplaner, som skal sikre den konkrete gennemførelse af de statslige planer. For selve vedtagelsen af handleplanerne gælder lovforslagets § 3. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra j)

Kommunernes opgaver efter naturbeskyttelsesloven.

Ved gennemførelsen af kommunalreformen overfører ændringen af naturbeskyttelsesloven følgende opgaver fra amtskommunerne til kommunerne: Administrationen af de generelt beskyttede naturtyper, bygge- og beskyttelseslinjer, dvs. sø- og åbeskyttelseslinjen, om skovbyggelinjen, fortidsmindelinjen og kirkebyggelinjen, administrationen af kapitel 2a om internationale naturbeskyttelsesområder, afgørelse om visse offentlige anlæg (vejanlæg, visse elanlæg og rørledningsanlæg) i det åbne land, afgørelser om tilladelse til opsætning af reklamer på idrætsanlæg, administration af reglerne om offentlighedens adgang, retten til at pleje ikke statsejede, fredede arealer, ret til at nedlægge et foreløbigt forbud mod anvendelse af en ejendom, der strider imod en påtænkt fredning. Det betyder samtidig, at bl.a. afgørelser om dispensation og om tilsyn og håndhævelse efter naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 1, overgår til kommunerne.

Alle disse opgaver foreslås overført til de forpligtende kommunale samarbejder.

For at opnå en enstrenget administration foreslås det, at også de opgaver, som kommunerne hidtil har varetaget i byzone og sommerhusområder, fremover varetages af de forpligtende samarbejder. Kommunernes opgaver vedrørende naturbeskyttelsesloven bliver herved, med nogle ganske få undtagelser, samlet i de forpligtende kommunale samarbejder. Undtaget er kun kommunernes betaling af en del af fredningserstatninger og af diæter m.v. til det kommunalvalgte medlem af fredningsnævnet. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra k)

Kommunernes opgaver efter vandløbsloven.

Som led i kommunalreformen ophæver lovforslaget om ændring af vandløbsloven inddelingen af de offentlige vandløb i amtsvandløb og kommunevandløb. Endvidere overføres amtskommunernes opgaver vedrørende tilsyn med og vedligeholdelse, regulering og restaurering af amtsvandløb samt opgaver vedrørende offentlige pumpelag til kommunerne.

Alle amtskommunernes hidtidige opgaver foreslås omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder.

Kommunerne varetager i dag for så vidt angår kommunevandløb, private vandløb og private pumpelag helt de samme opgaver som amtskommunerne varetager for amtsvandløbene. Det forslås derfor, at disse opgaver også skal indgå i de forpligtende kommunale samarbejder, således at alle kommunens ensartede opgaver kan samles, og der kan opnås en enstrenget forvaltning. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra l)

Kommunernes opgaver efter regler udstedt i medfør af lov om sommerhuse og campering m.v. (campingreglementet).

Bestemmelsen i sommerhusloven om, at ministeren kan bemyndige et amtsråd til at meddele tilladelser til sådan ferieboligudlejning, som kræver miljøministerens tilladelse i henhold til lovens § 1, ændres, så det i stedet bliver kommunerne, ministeren kan delegere denne kompetence til. I praksis er der tale om, at amtskommunerne hidtil har været bemyndiget til at træffe afgørelser i henhold til campingreglementet (bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2000). Fremover vil kompetencen altovervejende blive overført til kommunerne. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra m)

Herudover foreslås kommunernes opgaver efter planloven vedrørende anlæg omfattet af planlovens § 11 g omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder. Efter planlovens § 11 g må enkeltanlæg, der må antages at påvirke miljøet væsentligt (VVM-pligtige anlæg), ikke påbegyndes, før der er tilvejebragt retningslinier i kommuneplanen om beliggenheden og udformningen af anlægget med tilhørende redegørelse.

De opgaver, der foreslås omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder, er opgaver efter planlovens § 11 a, nr. 7, § 11 e, stk. 3, § 11 g samt de hermed forbundne opgaver efter lovens kapitel 6 om planers tilvejebringelse og ophævelse og § 51 om tilsyn, samt opgaver efter regler udstedt i medfør af loven for så vidt angår de af § 11 g omfattede anlæg, herunder regler udstedt i medfør af § 11 g, stk. 4, og § 11 h, jf. planloven som affattet ved forslag til lov om ændring af lov om planlægning (Udmøntning af kommunalreformen). Omfattet af samarbejdet er herefter afgørelser om, hvorvidt et anlæg er omfattet af VVM-pligt (screeningsopgaven), udarbejdelse af forslag til retningslinjer i kommuneplanen (VVM-tillæg) med tilhørende redegørelse for de miljømæssige konsekvenser (VVM-vurdering – det faglige grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning) samt meddelelse af VVM-tilladelse efter planloven (f.eks. tilladelse til mindre husdyrbrug, der ikke kræver kapitel 5 godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven). Endvidere omfattes kommunalbetyrelsens opgaver som tilsynsmyndighed i forbindelse med tilsynet med overholdelsen af § 11 g og regler fastsat for administrationen af § 11 g.

Baggrunden er, at disse planlovsopgaver har en sådan nær sammenhæng med opgaver på natur- og miljøområdet, som skal løses i de forpligtende samarbejder, at de for at sikre den faglige kvalitet i VVM-sagerne ligeledes bør være omfattet af disse samarbejder. Reglerne om Vurdering af Virkningerne på Miljøet indgår f.eks. samtidig i behandlingen af sager om godkendelse af visse særligt forurenende virksomheder (kap. 5-virksomheder) efter miljøbeskyttelsesloven. Efter samlebekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning med senere ændringer) kræves der således ikke en VVM-tilladelse efter planloven, hvis anlægget er omfattet af krav om godkendelse efter miljøbeskyttelsesloven og visse andre tilladelser efter anden lovgivning på natur- og miljøområdet.

Bestemmelsen omfatter alene opgaver vedrørende VVM-pligtige anlæg. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsens vedtagelse af en kommuneplan eller et kommuneplantillæg efter planloven, uanset at dele heraf vedrører VVM-pligtige anlæg, ikke efter bestemmelsen i § 1, stk. 2, nr. 3, litra n, vil være omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder. Bestemmelsen indebærer alene, at den bemyndigede kommune i forbindelse med udarbejdelsen af sådan kommuneplan eller kommuneplantillæg, skal varetage udøvelsen af de opgaver, der vedrører VVM-pligtige anlæg.

Beslutningen om vedtagelse af kommuneplantillæg, der alene vedrører VVM-pligtige anlæg (både forslag og endelig vedtagelse) vil være omfattet af lovforslagets § 3, og skal derfor træffes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor anlægget er beliggende, dvs. den delegerende kommunalbestyrelse. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra n)

Endelig foreslås kommunernes opgaver efter § 2, stk. 1, nr. 4, litra a, jf. § 18, stk. 3, i landdistriktsstøtteloven vedrørende tilskudsordningen Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ-ordningen) omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder.

MVJ-ordningen har til formål at fremme natur- og miljøhensyn gennem frivillige aftaler med lodsejere, hvor de forpligter sig til at beskytte og forbedre den eksisterende natur og mindske miljøpåvirkninger af jordbrugets anvendelse af de Særligt Følsomme Landbrugsområder (SFL-områder). MVJ-ordningen anvendes blandt andet som et instrument til at fremme mål efter Vandmiljøplan III og EU's Fuglebeskyttelses- og Habitatsdirektiver. SFL-områderne udpeges alene af hensyn til en målretning af MVJ-indsatsen. Fødevareministeren kan delegere dele af sin kompetence på området til kommunerne.

For at sikre en optimal sammenhæng mellem de lokale myndigheders ansvar på miljø- og naturområdet og effekten af MVJ-ordningerne skal kommunerne forestå udpegningen af SFL-områderne, efter retningslinier som Fødevareministeriet fastsætter. Som et naturligt element i de lokale myndigheders opgave med at fremme miljø- og naturhensyn skal kommunerne endvidere varetage informationsopgaver og opsøgende arbejde i lokalområdet med henblik på at fremme indgåelsen af MVJ-aftaler. Den øvrige administration skal varetages af staten (Fødevareministeriet).

Idet de forpligtende kommunale samarbejder skal omfatte de kommunale miljø- og naturopgaver, er det derfor af afgørende betydning, at samarbejderne tillige omfatter de nævnte kommunale opgaver vedrørende MVJ-ordningerne. (§ 1, stk. 2, nr. 3, litra o)

Til nr. 4:

Bestemmelsens litra a fastlægger de kommunale opgaver på socialområdet, som foreslås omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder efter dette lovforslag.

Forslag til lov om social service, der fremsættes samtidig med dette lovforslag, ændrer som led i kommunalreformen myndighedsstrukturen på det sociale område, således at myndighedsansvaret, forsyningsansvaret i forhold til borgeren og finansieringsansvaret i forhold til tilbud og ydelser efter lov om social service samles i kommunerne. Lovforslaget medfører derimod ikke ændringer i forhold til tilbuddenes indhold og borgernes ret til ydelser.

Det foreslås, at såvel hidtidige amtskommunale opgaver på området som en række hidtil kommunale opgaver skal være omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder.

Efter bestemmelsen foreslås udøvelsen af følgende kommunale opgaver efter forslaget til lov om social service omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder: rådgivning om valg af hjælpemidler og forbrugsgoder samt instruktion i brugen heraf (§ 10, stk. 4), rådgivning, undersøgelse og behandling af børn og unge med særlige problemer (§ 11, stk. 3), tilbud om gratis rådgivning til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer (§ 12), optagelse i særligt dagtilbud til børn, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v. (§ 32), optagelse i særligt klubtilbud til større børn og unge, der på grund af betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v. (§ 36), dækning af nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse (§ 41), hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende og kronisk eller langvarig lidelse (§ 42), ydelse af ledsageordning til unge handicappede mellem 16 og 18 år (§ 45), ydelse af ledsageordning til personer under 67 år, der ikke kan færdes alene på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (§ 97), hjælp i form af kontaktperson til døvblinde (§ 98), dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige husholdning til personer med særlige behov (§ 100), behandling af stofmisbrugere (§ 101), tilbud af behandlingsmæssig karakter til personer med særlige behov (§ 102), beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer og særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb til personer med særlige sociale problemer (§ 103), aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer (§ 104), optagelse i midlertidige ophold i boformer for personer med særlige behov (§ 107), optagelse i boformer, der er egnede til længerevarende ophold for personer med behov for omfattende hjælp, pleje, omsorg eller behandling (§ 108), optagelse i kvindekrisecenter (§ 109), midlertidigt ophold i boformer til personer med særlige sociale problemer (§ 110), støtte til hjælpemidler (§ 112), hjælp til køb af forbrugsgoder (§ 113), støtte til køb af bil (§ 114), hjælp til ændret boligindretning og hjælp til boligskifte til personer med særlige behov (§ 116), magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten (§§ 124-136), handleplaner for personer under 65 år (§ 141), godkendelse af opholdssteder for børn og unge (§ 142, stk. 5), godkendelse af private botilbud (§ 144) og tilsyn med opholdssteder for børn og unge (§ 149).

Der er ved afgrænsningen af opgaveområderne lagt vægt på, at reglerne i lov om social service har en sådan indbyrdes sammenhæng, at hensynet til en helhedsorienteret og bæredygtig sagsbehandling taler for, at et større antal af de hidtidige kommunale opgaver bør indgå i de forpligtende kommunale samarbejder. Hermed skabes det bedste grundlag for at undgå gråzoner, ligesom betjeningen af den enkelte borger vil blive mere sammenhængende.

Med bestemmelsens litra b foreslås, at kommunalbestyrelsens tilsynspligt efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område skal være omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder for så vidt angår de kommunale opgaver efter lov om social service, som efter litra a er omfattet af samarbejderne.

§ 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder en særlig pligt for kommunalbestyrelsen til at føre tilsyn med, hvorledes de kommunale opgaver, der er omfattet af loven, løses.

Tilsynspligten efter § 16 gælder efter regler udstedt i medfør af § 2, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område bl.a. opgaver efter lov om social service.

Det er anset hensigtsmæssigt, at udøvelsen af tilsynet efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, varetages af den kommune, der på vegne af de øvrige kommuner i samarbejdet varetager udøvelsen af de beføjelser efter lov om social service, der skal føres tilsyn med.

Den delegerende kommunalbestyrelse bevarer uanset delegation af udøvelsen af tilsynet efter § 16 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område ansvaret for såvel varetagelsen af denne tilsynsopgave, som for varetagelsen de opgaver efter litra a, der er omfattet af tilsynet efter § 16, jf. herved bemærkningerne til § 2, stk. 1.

Til nr. 5:

Bestemmelsen fastlægger de kommunale opgaver vedrørende folkeskolens specialundervisning og specialundervisningen for voksne, som foreslås omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder efter dette lovforslag.

De udvidelser af kommunernes kompetence vedrørende folkeskolens specialundervisning og specialundervisning for voksne, der vil ske som led i kommunalreformen, er udmøntet i forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om specialundervisning for voksne, lov om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) og forskellige andre love, som fremsættes samtidig med dette lovforslag.

De kommunale opgaver vedrørende folkeskolens specialundervisning, som skal være omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder, er kommunalbestyrelsens opgaver efter folkeskolelovens § 20, stk. 2 og 5, § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 3, og § 22, stk. 1, jf. § 20, stk. 2, for så vidt angår specialundervisningen i specialskoler og specialklasser, samt den pædagogisk-psykologiske rådgivning, der efter folkeskolelovens § 12, stk. 2, skal ske forud for enhver henvisning til specialundervisning, der ikke er af foreløbig karakter. Folkeskolelovens § 3, stk. 2, og § 4 og forskrifter udstedt i medfør heraf fastsætter generelle regler om specialundervisning samt pædagogisk-psykologisk rådgivning, som bl.a. vedrører de nævnte kommunale opgaver.

Med kommunalreformen overtager kommunerne de funktioner, der hidtil har været varetaget af amtskommunerne i relation til folkeskolens specialundervisning og specialpædagogiske bistand, bortset fra de opgaver vedrørende lands- og landsdelsdækkende institutioner, der er henlagt til regionerne, og de andre driftsopgaver, som regionerne måtte varetage efter aftale med kommunerne.

Dermed skal kommunerne også overtage forpligtelsen til at drive og oprette de tilbud, der hidtil har været givet i amtskommunalt regi, og hvis indhold er så specialiseret, at der vil være behov for en betydelig ekspertise for at opretholde det nuværende faglige niveau i opgavevaretagelsen.

Ud over driften af undervisningstilbud skal kommunerne også på folkeskoleområdet træffe afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltninger, der tilbydes børn, hvis udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte. Disse afgørelser forudsætter ligeledes en betydelig ekspertise for at opretholde det faglige niveau i opgavevaretagelsen, og befolkningsgrundlagets størrelse anses for afgørende for at kunne sikre grundlaget for denne ekspertise i den kommunale forvaltning og i den pædagogisk-psykologiske rådgivning.

Disse opgaver, som kommunerne overtager fra amtskommunerne, foreslås omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder.

Ud over varetagelsen af de hidtidige amtskommunale opgaver på folkeskoleområdet foreslås også oprettelse og drift af hidtidige kommunale specialskoler og specialklasserækker omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder, idet kommunalreformen vanskeliggør en sondring mellem disse tilbud og tilbud, der hidtil har været amtskommunale. Dette kommer også til udtryk ved, at klageadgangen til det nuværende Klagenævn for vidtgående specialundervisning udvides, så også klager vedrørende de nuværende kommunale specialskoler og specialklasserækker falder ind under nævnets kompetence.

De nævnte kommunale opgaver er omfattet af folkeskolelovens § 20, stk. 2 og 5, § 21, stk. 1, jf. § 20, stk. 3, og § 22, stk. 1, jf. § 20, stk. 2, der dog også omfatter anden specialundervisning end specialundervisningen i specialskoler og specialklasser. Det er imidlertid alene specialundervisningen i specialskoler og specialklasser, der foreslås omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder.

De forpligtende kommunale samarbejder skal således efter forslaget ikke omfatte den specialundervisning, som foregår som en del af den almindelige undervisning eller i tilknytning til den almindelige undervisning. Det kan f.eks. være elever, der deltager i klassens almindelige undervisning, men har en støttelærer i alle eller i nogle af timerne, eller elever, som har behov for særlig støtte i læsning, og derfor får et kortvarigt læsekursus på skolen.

Endvidere foreslås efter bestemmelsen pædagogisk-psykologisk rådgivning omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder, jf. § 12, stk. 2, i lov om folkeskolen, hvorefter henvisning til specialundervisning, der ikke er af foreløbig karakter, sker efter sådan rådgivning. Det foreslås, at dette skal gælde al pædagogisk-psykologisk rådgivning i forbindelse med specialundervisning, der ikke er af foreløbig karakter, herunder også sådan rådgivning i forbindelse med specialundervisning, der ikke foreslås omfattet af de forpligtende kommunale samarbejder, jf. ovenfor.

Ansvaret for specialundervisningen af voksne er i dag placeret hos amtskommunerne, men overtages som led i kommunalreformen af kommunerne. Alle kommunernes opgaver efter lov om specialundervisning af voksne foreslås efter bestemmelsen placeret i de forpligtende kommunale samarbejder.