Bekendtgørelse af lov om forbrugslånsvirksomheder § 7

Der gælder efter markedsføringslovens § 3 et krav om, at erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Efter markedsføringslovens § 4 følger det, at en erhvervsdrivende i sin handelspraksis over for forbrugerne skal udvise god erhvervsskik.

Med lovforslagets § 35 foreslås det at ændre markedsføringsloven således, at forbrugslånsvirksomheder ikke længere skal være omfattet af markedsføringslovens §§ 3, 4, 9 og 14, i det omfang erhvervsministeren har udstedt regler på det pågældende område. Tilsvarende vil §§ 15 og 16 ikke finde anvendelse på forbrugslånsvirksomheder.

Det foreslås i stk. 1, at forbrugslånsvirksomheder skal drive virksomhed i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet. Bestemmelsen svarer til de bestemmelser om god skik, som findes i alle tilsynslove på det finansielle område. God skik regler har til formål at sikre, at kunderne kan have tillid til markedet og de virksomheder, der agerer på markedet, og reglerne vil endvidere bidrage til at sikre et velfungerende marked.

Der er tale om en dynamisk norm, der fastlægger rammerne for virksomhedernes adfærd på markedet. Efter bestemmelsen skal der foretages en løbende normdannelse og videreudvikling af retstilstanden, så den svarer til den gældende samfundsopfattelse af sund og rimelig erhvervsudøvelse.

Hvorvidt et forhold er i overensstemmelse med redelig forretningsskik og god praksis skal fortolkes i lyset af hensynet til at sikre velfungerende markeder, herunder hensynet til forbrugerne, de erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser, som de udvikles over tid. Hensynene er principielt sideordnede, og Finanstilsynet skal derfor foretage en konkret afvejning af hensynene på baggrund af de konkrete omstændigheder i de enkelte sager, som forelægges til afgørelse.

Normen regulerer forbrugslånsvirksomheders adfærd over for forbrugere. Dette betyder, at kravet til redelig forretningsskik og god praksis både omfatter forbrugslånsvirksomhedernes adfærd i forbindelse med markedsføring, aftaleindgåelse og det løbende aftaleforhold.

Bestemmelsen gør det samtidig muligt at foretage en offentligretlig vurdering af, om de indgåede aftaler og vilkår er i overensstemmelse med kravet om redelig forretningsskik og god praksis. Tilsynet med god skik vil derfor også omfatte civilretlige regler, som f.eks. kreditaftaleloven, renteloven og forbrugeraftaleloven.

Den foreslåede bestemmelse og den bekendtgørelse, som skal udstedes i medfør af forslagets stk. 2, skal sikre, at forbrugslånsvirksomheder forsat er underlagt en regulering svarende til de regler i markedsføringsloven, der ikke længere finder anvendelse.

Det foreslås i stk. 2, at erhvervsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for forbrugslånsvirksomheder og prisoplysninger for kreditaftaler. Bestemmelsen vil blive udnyttet til at udstede en bekendtgørelse om god skik for forbrugslånsvirksomheder. Bekendtgørelsen skal indeholde et samlet regelsæt for de adfærdsforpligtelser, som alle forbrugslånsvirksomheder er underlagt.

Bekendtgørelsen forventes at indeholde regler svarende til markedsføringslovens regler om god skik i §§ 3-9 og § 20. Disse regler gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked (direktivet om urimelig handelspraksis) og indeholder herudover en regulering af smag og anstændighed, f.eks. diskrimination. Der vil endvidere blive indsat en bestemmelse svarende til markedsføringslovens § 18. Denne bestemmelse indeholder et krav om oplysninger, der skal gives i forbindelse med markedsføring af kreditaftaler, når markedsføringen indeholder oplysninger om en rentesats eller talstørrelser. Ved at indsætte disse regler om god skik sikres det, at Finanstilsynet får mulighed for at føre tilsyn med de generelle god skik-bestemmelser, herunder reglerne om prisoplysninger ved markedsføring af kreditaftaler.

Bekendtgørelsen forventes herudover indeholde regler om varsling af ændringer i renter og gebyrer og regler, regler om formkrav til væsentlige aftaler, krav til aftalernes indhold svarende til bekendtgørelse om god skik for finansielle virksomheder. Bekendtgørelsen vil være tilpasset de forhold, der gælder for forbrugslån i dag, hvor der typisk ikke ydes rådgivning.

I den forbindelse vil ministeren kunne fastsætte bestemmelser om bødestraf ved manglende efterlevelse af de fastsatte regler, f.eks. ved manglende efterlevelse af forbuddet mod vildledning.

Hjemlen vil endvidere blive anvendt til at lade forbrugslånsvirksomheder blive omfattet af bekendtgørelse nr. 556 af 1. juni 2016 om den klageansvarliges og finansielle virksomheders håndtering af klager. Bekendtgørelsen stiller krav om, at virksomhederne skal have en klageansvarlig til at behandle klager over virksomheden og, at virksomheden har et overblik over de klager, som virksomheden modtager.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante erhvervsorganisationer kan udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretningsskik og god praksis på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.

God skik er en dynamisk norm for den adfærd, som forbrugslånsvirksomheder bør udvise, og som ændrer sig over tid i takt med samfundsudviklingen. Derfor er reglerne om god skik ofte mere generelt formuleret.

En tilsvarende hjemmel findes allerede i lov om finansiel virksomhed, lov om forsikringsformidling og i markedsføringsloven, hvorefter Forbrugerombudsmanden offentliggør forhandlede retningslinjer.

Forslaget indebærer et redskab for Finanstilsynet, som skal præcisere retstilstanden på områder, hvor det retlige grundlag er meget generelt formuleret. Adgangen til at udarbejde retningslinjer er derfor primært tiltænkt god skik-området, dvs. reglerne om redelig forretningsskik og god praksis i det foreslåede stk. 1 og de generelle regler om god skik i den kommende bekendtgørelse om god skik for forbrugslånsvirksomheder, som vil blive udstedt i medfør af det foreslåede stk. 2. Endvidere vil Finanstilsynet kunne udarbejde forhandlede retningslinjer for vurdering af kreditværdighed, jf. § 9.

Finanstilsynets muligheder for at udarbejde og offentliggøre forhandlede retningslinjer er således ikke begrænset til god skik-reglen i det foreslåede stk. 1 og i regler herom udstedt i medfør af det foreslåede stk. 2. Det vil derfor også være muligt at udarbejde retningslinjer om f.eks. forbuddet mod vildledning, som vil fremgå af den kommende bekendtgørelse om god skik for forbrugslånsvirksomheder.

Retningslinjer udstedt af Finanstilsynet i medfør af den foreslåede bestemmelse er ikke bindende, men har karakter af en vejledning, der oplyser om bl.a. fortolkning af regler. Handlinger i strid med retningslinjerne må derfor i almindelighed forventes at blive betragtet som stridende mod god skik og dermed forslaget til stk. 1 eller regler udstedt i medfør af forslaget til stk. 2.

Forhandlede retningslinjer vil bidrage til at skabe klarhed om, hvad der helt konkret udgør god skik på et givent område. Dette vil bidrage til at styrke retssikkerheden til gavn for både forbrugslånsvirksomheder og forbrugerne.

Der fastsættes med lovforslaget ikke regler for, hvorledes forhandlingerne skal gennemføres, ligesom det ikke formelt er et krav, at de involverede organisationer skal tiltræde retningslinjerne eller godkende, at de udstedes. Finanstilsynet vil dog kun udstede retningslinjer, når der er enighed blandt de forhandlende parter om indholdet. Herved sikres den samme praksis, som er gældende på Forbrugerombudsmandens område. Det bør fremgå af de forhandlede retningslinjer, hvem der har deltaget i forhandlingerne og tiltrådt retningslinjerne.

Det er i særlig grad vigtigt at sikre enighed blandt de forhandlende parter, når der udstedes retningslinjer for indholdet af generelle regler om god skik som en dynamisk norm for den adfærd, som en forbrugslånsvirksomhed bør udvise, og som ændrer sig over tid i takt med samfundsudviklingen.

Finanstilsynet kan fortsat udstede vejledninger på god skik-området.

Forbrugerombudsmanden deltager i forhandlingerne om retningslinjer, og der bør i videst mulig omfang tilstræbes enighed mellem Forbrugerombudsmanden og Finanstilsynet om retningslinjernes indhold, ligesom der bør tilstræbes ensartethed i retningslinjer på Finanstilsynets område og på markedsføringsområdet, i de tilfælde hvor retningslinjerne vedrører ensartede regler om god skik på de to områder. Såfremt et område allerede er omfattet af en af Forbrugerombudsmanden forhandlet retningslinje, der gælder for både virksomheder inden for og uden for Finanstilsynets område, vil Finanstilsynet ikke udarbejde en retningslinje på det område.

Forbrugerombudsmandens forhandlede retningslinjer om kortfristede forbrugslån indgået som fjernsalgsaftaler bortfalder ved ikrafttrædelsen af dette lovforslag.