LBK nr 424 af 19/04/2023
By-, Land- og Kirkeministeriet
Bekendtgørelse af lov om folkekirkens økonomi § 21
Menighedsrådet bestyrer kirkens og præsteembedernes faste ejendomme efter bestemmelser fastsat af kirkeministeren.
Stk. 2. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler om brug, indretning og vedligeholdelse af præsteembedernes faste ejendomme m.v. og om afholdelse af syn over dem. Biskopperne udpeger bygningskonsulenter vedrørende præstegårde og præstegårdskonsulenter.
Stk. 3. Forbrug af kirkers og præsteembeders formue samt køb og salg af fast ejendom kan kun ske efter beslutning af menighedsrådet og med godkendelse af kirkeministeren eller efter dennes bemyndigelse af biskoppen, stiftsøvrigheden eller provstiudvalget.