LBK nr 222 af 12/02/2021
Beskæftigelsesministeriet
Bekendtgørelse af lov om fleksydelse § 34a
En arbejdsløshedskasse kan videregive oplysninger til Udbetaling Danmark om optjent anciennitet i efterlønsordningen.
Stk. 2. Udbetaling Danmark kan videregive oplysninger til en arbejdsløshedskasse om, at et medlem af kassen er tilmeldt fleksydelsesordningen, samt oplysninger om optjent anciennitet i fleksydelsesordningen.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om videregivelse af oplysninger efter stk. 1 og 2, herunder om udveksling af oplysninger i elektronisk form. Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne. Straffelovens §§ 152 og 152 c-f finder anvendelse.