Bekendtgørelse af lov om fleksydelse § 15

Til stk. 2.

Socialministeriet udarbejder en blanket til brug for ansøgning. Blanketten udformes således, at en række oplysninger, som er relevante for sagsbehandlingen, fremgår af den.

Tidspunktet for Socialministeriets modtagelse af ansøgningen har betydning for, fra hvilket tidspunkt fleksydelsen kan udbetales, jf. § 22. Socialministeriet bekræfter derfor modtagelsen af en ansøgning med oplysning om datoen for modtagelsen.

Efter modtagelsen af ansøgningsskemaet vil der som regel være behov for at indhente yderligere oplysninger af betydning for vurderingen af retten til fleksydelse. Indhentelse af disse oplysninger vil eventuelt kunne ske elektronisk.

Til stk. 3.

Bemyndigelsen i stk. 3 tænkes udnyttet til at fastsætte regler om blandt andet fastsættelse af ansøgningstidspunktet og om henvendelse til tilmeldte i rimelig tid, inden den pågældende fylder 60 år samt, at socialministeren i særlige tilfælde kan give tilladelse til overgang til fleksydelse, selv om der ikke er foretaget en pensionsindberetning. Det kan fx være tilfældet, hvor personen ikke har haft bopæl i Danmark ved det fyldte 60. år.

Til § 16

Der foreslås en frist på 5 uger for at træffe afgørelse om tilkendelse af fleksydelse. Fristen er fastsat under hensyn til, at det kan tage en vis tid at indhente de nødvendige oplysninger fra eventuelt a-kasser, supplerende oplysninger fra borgeren, pensionsoplysninger og foretage beregninger m.v.

Til §17

Ved beregning af gennemsnittet medregnes alene perioder med indtægter fra fleksjob, ledighedsydelse eller den særlige ydelse efter § 74 f i lov om aktiv socialpolitik.

Til § 18

Til stk. 1

Bestemmelsen fastlægger, hvilke former for pensionsopsparing, der kan medføre nedsættelse af fleksydelsen.

Der modregnes som hovedregel fremover i fleksydelsen for alle pensionsordninger, uanset om de kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden eller ej. Der vil være et bundfradrag på 10.600 kr. om året for visse pensionstyper.

Der vil kunne ske nedsættelse på grund af alle former for pensionsopsparing, der er omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dvs. pensionsordninger m.v., hvor bidrag eller præmier er skattefri. Pensioner fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, invalidepensioner, pensioner til efterlevende ægtefæller m.fl., er dog undtaget. Der vil herefter skulle ske nedsættelse af fleksydelse på grund af følgende pensionsordninger:

Alderspensionsordninger med løbende udbetalinger (privattegnede ordninger såvel som ordninger som følge af ansættelsesforhold), rateforsikringer i pensionsøjemed, kapitalforsikringer i pensionsøjemed, rateopsparing i pensionsøjemed, opsparing i pensionsøjemed, indeksordninger, opsparing i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

Til stk. 2

De pengeinstitutter, livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.v. samt offentlige myndigheder, der administrerer pensionsordningerne, skal foretage indberetning af pensionsformuen til Told- og Skattestyrelsen. Indberetningen foretages for alle, der har en sådan pensionsordning, og den skal foretages ved det fyldte 60. år. Denne regel er i efterlønsordningen og i delpensionsordningen administrativt udmøntet således, at der sker indberetning ved det 59½ år, se bekendtgørelse nr. 561 af 22. juni 2000 om fleksibel efterløn. For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger indberettes en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet.

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler for pensionsinstitutternes indberetningsforpligtigelse. Der vil herunder kunne fastsættes regler om tidspunktet for indberetningen, og hvilke oplysninger indberetningen skal indeholde. Indberetningen vil skulle indeholde oplysninger om indberetterens identitet, cpr.nr. på den sikrede og pensionsordningens art. Skatteministeriet har allerede udstedt en bekendtgørelse med dette indhold, nemlig bekendtgørelse nr. 543 af 30. juni 1999 om indberetning af pensioner m.v. til brug for opgørelse af fradrag i efterløn og delpension. Bekendtgørelsen er indrettet således, at indberetningen foretages for alle 60-årige, der har en pensionsordning af den omhandlede art. Dataene opbevares i Told- og Skattestyrelsen til eventuelt brug i tilfælde af, at den pågældende går på efterløn eller delpension.

Indberetningspligtige, der ikke indberetter rettidigt, skal kunne pålægges en afgift på 500 kr. Reglerne om gebyr eller straf for manglende redegørelse efter kildeskattelovens § 57 finder tilsvarende anvendelse.

Til stk. 3

Til brug for behandling af en ansøgning om fleksydelse, foreslås det, at Socialministeriet indhenter oplysninger fra Told- og Skattestyrelsen og opgør værdien af ansøgerens pensionsordninger. Opgørelsen sker på baggrund af oplysninger om værdien af pensionerne umiddelbart før ansøgerens fyldte 60. år, som de pensionskasser m.v. og myndigheder, der forvalter pensionsordningerne, får pligt til at indberette i medfør af stk. 2, samt på baggrund af oplysninger, som ansøgeren får pligt til at give.

Ansøgeren vil således selv skulle indgive oplysning om følgende pensioner:

1. Ordninger i udenlandske livsforsikrings- eller pensionsforsikringsselskaber
2. Pensionstilsagn fra udenlandske arbejdsgivere
3. EU-pensioner, FN-pensioner o. lign.
4. Uafdækkede pensionstilsagn til direktører
5. Særskilte lovregulerede pensionsordninger, f.eks. for lodser
6. Folketings-, minister- og borgmesterpensioner

For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger skal medlemmet oplyse en beregnet årlig livsvarig ydelse ved udbetaling fra det 60. år. For alle øvrige pensionsordninger indberettes depotet.

For øvrige pensionsordninger vil der skulle ske indberetninger fra følgende pensionsinstitutter m.v.:

• Livs- og pensionsforsikringsselskaber, der driver virksomhed i Danmark
• Tværgående pensionskasser under dansk tilsyn
• Statstjenestemænd (Økonomistyrelsen)
• Kommunale tjenestemandspensioner i Danmark
• Lønmodtagernes Dyrtidsfond
• Pengeinstitutter og godkendte institutter vedrørende rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed i Danmark
• Firmapensionskasser under dansk tilsyn

Endelig skal ansøgeren bekræfte rigtigheden af indberetningen om pensionsformuen.

Til stk. 4

For personer, som overgår til fleksydelse, nedsættes fleksydelsen i hele fleksydelsesperioden, uanset om pensionen kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden eller ej, med 60 pct. af følgende beløb: For pensionsordninger med løbende livsvarige udbetalinger, der ikke kommer til udbetaling i fleksydelsesperioden, foretages nedsættelsen med udgangspunkt i et beløb, der svarer til 80 pct. af den indberettede beregnede livsvarige ydelse. For alle øvrige ordninger (kapitalpensioner m.v.) beregner Socialministeriet en årlig ydelse svarende til 5 pct. af det indberettede depot. Som depot forstås i denne forbindelse pensionshensættelser, hvis der er tale om en pensionskasse, livsforsikringshensættelser, hvis der er tale om et livsforsikringsselskab og indeståendet, hvis der er tale om et pengeinstitut. Den pension, der skal lægges til grund for nedsættelsen, er værdien af pensionen ved det fyldte 60. år. Nedsættelsen af fleksydelsen sker for begge typer af pensionsopsparing med 60 pct.

Der fastsættes et fradragsbeløb på 10.600 kr. årligt i den samlede beregnede årlige pensionsydelse. Det betyder, at der først foretages nedsættelse af fleksydelsen, såfremt det samlede beregnede beløb overstiger fradragsbeløbet - og i så fald med 60 pct. af det årlige pensionsbeløb, der overstiger fradragsbeløbet. Mindre pensionsopsparinger vil således ikke medføre nedsættelse af fleksydelsen, da fleksydelsen kun nedsættes i forhold til den del af den (beregnede) årlige ydelse, der overstiger et årligt fradragsbeløb på 10.600 kr.

Til stk. 5

Løbende pensionsudbetalinger, der udbetales i fleksydelsesperioden og som er led i et ansættelsesforhold, medfører, for alle modtagere uanset alderen på tidspunktet for overgang til fleksydelsen, nedsættelse af fleksydelsen med 50 pct. af det udbetalte pensionsbeløb, fra det tidspunkt det kommer til udbetaling.

For de løbende pensionsordninger, der udbetales samtidig med fleksydelsen, fastsættes ikke et fradragsbeløb i forbindelse med fastsættelsen af fleksydelsen.

Til stk. 6

Det foreslås, at de fradragsbeløb, der nævnes i stk. 4 reguleres med satsreguleringsprocenten, og at der herefter sker afrunding til det nærmeste hele kronebeløb. Fradragsbeløbene reguleres første gang den 1. januar 2002.

Til stk. 7

Det foreslås, at økonomiministeren bemyndiges til at fastsætte regler om beregningsforudsætninger om fradrag for pension i fleksydelsen. Det er hensigten, at reglerne herom i videst muligt omfang skal være identiske med reglerne for efterlønsmodtagere.

Til § 19

Det foreslås, at socialministeren bemyndiges til at fastsætte regler om nedsættelse af fleksydelse på grund af pensionsopsparing. Det er hensigten, at reglerne herom i videst muligt omfang skal være identiske med reglerne for efterlønsmodtagere, se bekendtgørelse om fleksibel efterløn nr. 561 af 22. juni 2000.

Til §§ 20 og 21

Til stk. 1

I bestemmelsen fastsættes retten til at have erhvervsarbejde både som lønmodtager og selvstændig - i fleksydelsesperioden. Reglen omfatter såvel lønnet som ulønnet arbejde, dvs. alt arbejde, der enten medfører indtægt eller efter sin art almindeligvis medfører indtægt. Beskæftigelse i fleskjob kan ikke kombineres med modtagelse af fleksydelse. Der er dog ikke noget til hinder for at have almindeligt ustøttet arbejde. En fleksydelsesmodtager har ret til at arbejde i ubegrænset omfang, men med fradrag i fleksydelsen. Indtægt ved erhvervsarbejde omfatter også indtægt, der midlertidigt træder i stedet for eller erstatter arbejdsindtægt f.eks. sygedagpenge eller andre indtægter, der kan sidestilles med pensionsordninger.

Det vil ikke være muligt at have lønarbejde i en virksomhed, der ejes eller drives af ægtefællen eller samlever. Det er heller ikke muligt at have lønarbejde i virksomheder, der er bortforpagtet af fleksydelsesmodtageren selv eller dennes ægtefælle eller samlever.

Der vil blive fastsat regler om, i hvilke tilfælde Socialministeriet kan tillade, at en fleksydelsesmodtager kan videreføre eller påbegynde selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i fleksydelsesperioden.

Fradrag for arbejde skal ske time for time. Fradraget i fleksydelsen beregnes forholdsmæssigt afhængig af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Fradraget foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 17, stk. 3 og 4.

Til § 22

Til stk. 1

Fleksydelsen udbetales tidligst med virkning fra den 1. i måneden efter, at der er søgt om fleksydelse og lovens betingelser er opfyldt.

Fleksydelse kan således først udbetales for måneden efter den måned, hvori lovens betingelser er opfyldt.

Til stk. 2

Reglerne om retten til folkepension er ændret, således at folkepensionsalderen er nedsat fra 67 til 65 år for personer, der er født efter den 1. juli 1939.

Til stk. 3

Fleksydelsen suspenderes under frihedsberøvelse ved dom eller administrativ afgørelse. Dermed sidestilles personer på fleksydelse med andre personer, der mister en arbejdsindtægt eller andre ydelser.

Til § 23

§ 23 svarer i det væsentlige til principperne i § 47, stk. 1 i lov om social pension hvoraf fremgår, at krav på pension ikke kan gøres til genstand for udlæg eller andre former for retsforfølgning, medmindre der er forløbet tre måneder fra den dag, beløbet kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Til § 24

Til stk. 1

Det foreslås, at fleksydelsen fastsættes hvert år den 1. april på grundlag af den forventede arbejdstid i det løbende kalenderår, således som den foreligger oplyst.

Til stk. 2

§ 24, stk. 2 skal sikre, at der i løbet af kalenderåret sker omregning af fleksydelsen, hvis der sker ændringer i modtagerens gennemsnitlige arbejdstid. Den aftalte eller forventede arbejdstid lægges da til grund for den fremtidige beregning. Fleksydelsen vil i øvrigt blive omregnet, hvis der sker andre ændringer, der har betydning for fleksydelsens størrelse, jf. § 17, stk. 4 og § 34.

Til § 26

Bemyndigelsen i § 26 skal anvendes til at fastsætte regler om blandt andet dispositionsdato, udbetalingsmåde, standsning af udbetalingen og eventuelt tilbageførsel i forbindelse med midlertidige eller permanente afbrydelser af udbetaling.

Til § 27

§ 27 svarer til § 42 i lov om social pension hvoraf fremgår, at hvis en pensionist har tilsidesat sin oplysningspligt eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget pension, skal pensionisten eller dennes dødsbo tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Blanketmaterialet indrettes således, at ansøgeren eller modtageren gøres bekendt med reglerne om fleksydelse.

Krav om tilbagebetaling af fleksydelse forudsætter, at Socialministeriet har gjort modtageren af fleksydelse opmærksom på oplysningspligten og dens konsekvenser, jf. § 34, stk. 3.

Ud over hjemlen til tilbagebetaling i § 27 kan tilbagebetaling også kræves ud fra almindelige retsprincipper og forudsætningssynspunkter.

Til § 28

Når fristen for tilbagebetaling fastsættes, skal der tages hensyn til, at fleksydelse er en aktuel forsørgelsesydelse, som er bestemt til at dække almindelige leveomkostninger. Tilbagebetalingsperioden og raternes størrelse skal tilpasses derefter.

Til § 29

§ 29 omhandler den situation, hvor fejlagtig udbetaling af fleksydelse skyldes, at beregningerne var foretaget på baggrund af forkerte oplysninger fra en arbejdsløshedskasse. Hvis fleksydelsesmodtageren eller Socialministeriet er i ond tro mht. oplysningernes rigtighed, er der ikke grundlag for at overveje, om arbejdsløshedskassen kan holdes ansvarlig.

Til § 30

Socialministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om tilbagebetaling tænkes blandt andet anvendt til at fastsætte regler om fremgangsmåden, herunder blandt andet Socialministeriets pligt til at inddrive tilbagebetalingskravet snarest muligt, hvornår der kan ydes henstand, hvornår der skal søges opnået et frivilligt forlig, Finansstyrelsens rolle ved overtagelse af inddrivelsen m.v.

Til § 31

I stk. 1 foreslås, at fleksydelsesbidraget tilbagebetales til en person eller til personens bo, hvis pågældende tilkendes førtidspension eller dør inden det fyldte 65. år. Det foreslås endvidere i stk. 2, at den enkelte person har ret til at få fleksydelsesbidraget tilbagebetalt, hvis pågældende ikke længere ønsker at bevare muligheden for at gå på fleksydelse. Det foreslås endvidere, at også personer i alderen 66 år skal kunne kræve bidraget tilbagebetalt. Derved søges tilgodeset personer, der måske kun har betalt bidrag i en kortere årrække, og som ved overgang til folkepension og til de nye økonomiske omstændigheder, som dette indebærer, bliver opmærksom på denne opsparing. Det er en forudsætning for, at der kan blive tale om tilbagebetaling, at der ikke er påbegyndt udbetaling af fleksydelse.

Da fleksydelse er opsparing til en tilbagetrækningsordning, er det foreslået, at det tilbagebetalte bidrag bindes i en pensionsordning, når det drejer sig om personer, der ikke er fyldt 60 år. Det indbetalte bidrag skal overføres til en arbejdsmarkedspensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, bortset fra ATP. Hvis personen ikke er omfattet af en sådan ordning, eller hvis der ikke kan foretages indskud af engangsbeløb på ordningen, kan bidraget overføres til en anden pensionsordning, som personen allerede selv har oprettet eller opretter. Der kan være tale om en pensionsordning med løbende udbetaling, herunder en livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2. Der kan også være tale om en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed omfattet af pensionsbeskatningslovens § 8 eller § 11 A (ratepension) eller en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed omfattet af pensionsbeskatningslovens § 10 eller § 12 (kapitalpension).

Hvis personen er fyldt 60 år ved anmodningen om tilbagebetaling, udbetales beløbet kontant. I disse tilfælde sker der beskatning som personlig indkomst.

Når personen skriftligt har fravalgt muligheden for at modtage fleksydelse, vil bidragsperioden ikke kunne medregnes til opfyldelse af anciennitetskravet for ret til fleksydelse. Det betyder, at man kun kan opnå ret til fleksydelse, hvis man kan opfylde anciennitetskravet på ny.

Til § 32

Det foreslås, at tilbagebetalingsbeløbet opgøres på grundlag af dagpengenes størrelse på det tidspunkt, hvor beløbet overføres til en pensionsordning. Herved sker der automatisk en regulering af de indbetalte bidrag. Tilbagebetalingsbeløbet udgør antallet af indbetalte dagpengesatser, dvs. den i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel anførte ugesats divideret med 5.

Når bidraget er overført til en pensionsordning, sker udbetalinger efter de for pensionsordningen almindeligt gældende regler, herunder reglerne om ophævelse af ordningen m.v.

Ved udbetaling fra en pensionsordning inden indtræden af en pensionsbegivenhed, normalt ved det fyldte 60. år, skal der betales en afgift på 60 pct. efter pensionsbeskatningsloven. Ved udbetaling fra en kapitalpension ved indtræden af en pensionsbegivenhed skal der betales en afgift på 40 pct. Ved udbetaling fra en pensionsordning med løbende udbetalinger og ved udbetaling fra en ratepension sker der beskatning som personlig indkomst.

Der kan også indbetales på tilsvarende udenlandske pensionsordninger. Her vil der inden overførslen blive fratrukket en afgift på 60 pct. efter pensionsbeskatningsloven svarende til den afgift, der betales, når en fradragsberettiget pensionsordning overføres til en ikke-fradragsberettiget pensionsordning.

Til § 33

I § 33 foreslås en bemyndigelse til socialministeren til at fastsætte regler om tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag. Det foreslås endvidere, at socialministeren får bemyndigelse til i særlige tilfælde at se bort fra kravet om indbetaling af tilbagebetalingsbeløbet til en pensionsordning. Bemyndigelsen vil blive brugt til eventuelt at fastsætte en bagatelgrænse, således at beløb herunder altid udbetales kontant til den person, der har indbetalt bidragene. Bemyndigelsen vil også blive brugt til eventuelt at fastsætte særlige regler, når kravet om indbetaling af tilbagebetalingsbeløbet til en arbejdsmarkedspensionsordning virker urimeligt, fx hvis indbetalingen ikke vil medføre en øget pension.

Til § 34

Ansøgningsblanketten udformes således, at den dels oplyser ansøgeren om dennes pligt til at give oplysninger efter § 34, stk. 1, dels om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 2. Ansøger vil således ved sin underskrift på ansøgningsblanketten meddele samtykke til at indhente de nødvendige oplysninger. Hvis samtykke ikke opnås, og afgørelse ikke kan træffes på de foreliggende oplysninger, må der derfor meddeles afslag på ansøgningen om fleksydelse.

De oplysninger, som det vil være relevant at indhente, kan eksempelvis være oplysninger om pågældendes medlemsperioder af arbejdsløshedskasser, indbetalinger til efterlønsordningen, fleksjobperioder, indbetalinger til ATP og indtægter ved arbejde.

Til § 35

Kontrollen kan ske ved, at Socialministeriet én gang årligt indhenter oplysninger fra fleksydelsesmodtageren, som denne afgiver på tro og love, eller (eventuelt stikprøvevis) indhenter oplysninger fra fleksydelsesmodtagerens arbejdsgivere. Kontrollen kan også ske ved, at Socialministeriet indhenter indtægtsoplysninger fra skattemyndighederne, som sammenholdes med det oplyste om arbejdstiden.

Til §36

Socialministeriet træffer afgørelser efter loven og varetager i øvrigt sagsbehandlingen.

Pligt og ansvar for konkret rådgivning og vejledning om fleksydelse ligger i Socialministeriet. Da det er den enkeltes kommune, der giver tilbud om fleksjob, vil det i praksis ofte være kommunen, der udleverer forskellige blanketter og generelt informationsmateriale. Kommunen må dog henvise til Socialministeriet for nærmere konkret vejledning, jf. principperne i § 5, 2. pkt. i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Til § 37

Til stk. 3

Kapitel 9 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område indeholder blandt andet bestemmelser om Ankestyrelsens sammensætning og afgørelsesmåder. Kapitel 10 indeholder blandt andet bestemmelser om, at klagefristen er 4 uger, men at der kan gives dispensation fra overskridelse af klagefristen, hvis der er særlig grund dertil, at en klage som hovedregel ikke har opsættende virkning, og at første instans har pligt til at genvurdere sagen.

Til § 38

Til stk. 1

Bortset fra den delvise finansiering, der består i de tilmeldtes indbetaling af fleksydelsesbidrag og tidligere indbetalinger til arbejdsløshedskasser, finansieres fleksydelsen af staten via satsreguleringspuljen.

Til § 39

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. juli 2001

Til stk. 2

Det forslås at lov om senioydelse ophæves samtidig med ikrafttrædelsen af lov om fleksydelse. De personer, der modtager seniorydelse på dette tidspunkt, overgår til at modtage fleksydelse. Pr. september 2000 modtog 18 personer seniorydelse.

Til § 40

Til stk. 1-4

Overgangsregel i stk. 1 sikrer, at personer, som ville kunne opnå efterløn efter efterlønsordningens overgangsregler, har mulighed for at optjene fleksydelse ved overgang til fleksjob/ledighedsydelse efter fleksydelseslovens ikrafttrædelse.

Til stk. 5

I stk. 5, er foreslået en bemyndigelse for socialministeren til undtagelsesvis at tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag. Det forudsættes, at der foreligger særligt undskyldelige omstændigheder i sagen og afbrydelsen har været af kortere varighed. Der kan også lægges vægt på, at der er tale om en beskeden restance. Tilladelsen kan gøres betinget af, at personen efterbetaler bidragene for den pågældende periode.

Til § 41

Personer, der er visiteret til fleksjob ved ordningens ikrafttræden den 1. juli 2001, får mulighed for at tilmelde sig ordningen med virkning fra dette tidspunkt. Dette forudsætter, at kommunen indberetter navne m.v. til Socialministeriet på de personer, der er i fleksjob. Socialministeriet skal inden den 1. oktober 2001 give disse personer tilbud om tilmelding mod betaling af bidrag.

Til § 42

Det er forudsat, at lov om seniorydelse ophæves samtidig med at lov om fleksydelse træder i kraft. De nuværende modtagere af seniorydelse foreslås derfor at overgå til at modtage fleksydelse. Der vil blive fastsat regler herom

Til §§ 43- 44

Folkepensionsalderen blev den 1. juli 1999 nedsat fra 67 til 65 år. Personer, der er født før 1. juli 1939, kan dog først overgå til folkepension som 67 årig. Som følge heraf foreslås, at disse personer skal kunne modtage fleksydelse frem til tidspunktet for overgang til folkepension som 67 årig. Endvidere foreslås aldersgrænserne på 65 henholdsvis 66 år i § 31 vedr. tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag tilsvarende forhøjet med 2 år svarende til, at disse personer først overgår til folkepension som 67 årig, dvs. 2 år senere end andre.