Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 38b

Bestemmelsen er overvejende en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. Bestemmelsen er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A, og der gennemføres med forslaget yderligere EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A. Bestemmelsen er ny for investeringsforvaltningsselskaber.

I forhold til den gældende tilsynslovgivning, forkorter forslaget fristen for Finanstilsynet til at meddele virksomheden, at Finanstilsynet ikke vil fremsende oplysningerne i stk. 2 og 3 til tilsynsmyndighederne i værtslandet, jf. forslagets stk. 5. Baggrunden for denne ændring er, at fristen efter UCITS-direktivet er 2 måneder. Ændringen er derfor et led i harmoniseringen af reglerne for finansielle virksomheder. For det andet skal Finanstilsynet undlade at videregive solvenscertifikat, såfremt Finanstilsynet har krævet, at selskabet udarbejder plan for genoprettelse af dets økonomiske stilling.

Bestemmelsen fastsætter proceduren for danske finansielle virksomheders etablering af filialer i andre lande.

Underretningspligten i stk. 1 gælder ved etablering af en filial i alle lande, og ikke kun lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

Bestemmelsen giver Finanstilsynet indsigt i de finansielle virksomheders aktiviteter i udlandet og gør det muligt at tilrettelægge tilsynet med aktiviteterne, inden de påbegyndes, herunder aftale det nødvendige samarbejde med virksomheden og det pågældende lands tilsynsmyndigheder.

Stk. 2 og 3 er procedureregler, der omhandler de oplysninger, som Finanstilsynet skal videresende i forbindelse med filialetablering i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Oplysningerne skal videresendes senest 3 måneder efter modtagelsen af alle oplysninger, jf. forslagets stk. 4.

Virksomheden har ret til filialetablering i lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, medmindre Finanstilsynet undlader at fremsende oplysninger efter stk. 5.

For pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber er dette et resultat af det såkaldte europæiske pas for pengeinstitutter, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber, hvorefter en tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, realkreditinstitutvirksomhed eller forsikringsvirksomhed i en medlemsstat i EU gælder i hele unionen.

Tilsvarende udspringer reglen for fondsmæglerselskaber af princippet i investeringsservicedirektivet om gensidig anerkendelse for fondsmæglerselskaber, hvorefter en tilladelse til at drive investeringsvirksomhed i et land i Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, vil give ret til fri etablering og fri udveksling af tjenesteydelser i andre lande i Den Europæiske Union og i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Tilsvarende gør sig gældende med hensyn til investeringsforvaltningsselskaber, da dette følger af UCITS-direktivets princip om gensidig anerkendelse.

Hvis en finansiel virksomhed ønsker at etablere en filial i andre lande, skal den finansielle virksomhed opfylde det pågældende lands lovgivning.

Er virksomheden et investeringsforvaltningsselskab eller et fondsmæglerselskab, skal Finanstilsynet give værtslandets tilsynsmyndigheder meddelelse om ændringer i oplysningerne om investor- og indskydergarantiordningen, jf. stk. 3, 2. pkt.

Efter stk. 5 kan Finanstilsynet undlade at fremsende oplysninger til tilsynsmyndighederne i værtslandet inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, hvis der er grund til at betvivle, at virksomhedens administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig i forhold til den påtænkte etablering. Blandt kravene til den administrative struktur i denne sammenhæng kan specielt nævnes, at virksomhedens organisation skal være så veludviklet, at den muliggør en forsvarlig styring af aktiviteterne i udlandet. Endvidere vil virksomhedens solvensmæssige og indtjeningsmæssige situation indgå i overvejelserne.

Hvis Finanstilsynet undlader at fremsende oplysninger, skal Finanstilsynet give virksomheden meddelelse herom senest 2 måneder fra modtagelsen af de i stk. 1 nævnte oplysninger. Denne frist er kortere end den gældende frist efter lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven, fondsmæglerloven og lov om forsikringsvirksomhed. Baggrunden for ændringen er, at fristen efter UCITS-direktivet er 2 måneder. Ændringen er derfor et led i harmoniseringen af reglerne for finansielle virksomheder.

Bestemmelsen indebærer, at Finanstilsynet kan forhindre, at en finansiel virksomhed etablerer en filial i et land inden for den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. For så vidt angår filialetablering i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, henvises til forslagets stk. 7.

Efter stk. 6 skal ændringer i de i stk. 1 nævnte forhold meddeles Finanstilsynet senest en måned før ændringen foretages. Der kan være situationer, hvor dette ikke er muligt, f.eks. ved pludselig udskiftning af filialledelsen, men i de tilfælde skal meddelelse ske snarest muligt.

Underretningspligten om ændrede forhold gælder også filialer i lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Dog skal værtlandets myndigheder ikke underrettes i disse tilfælde, da der ikke nødvendigvis foreligger underretningsaftaler med tredjelande. Det er således tredjelandenes lovgivning, der skal sikre, at tredjelandene får de informationer, som tredjelandene skønner nødvendige.

Ud over bestemmelsens informationskrav, vil bestemmelsen i § 346, stk. 1, om, at finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed, gøre det muligt for Finanstilsynet at få yderligere oplysninger, såfremt dette måtte anses for hensigtsmæssigt.

Efter stk. 7 kan Finanstilsynet forbyde filialetablering i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Denne bestemmelse er ny. Baggrunden for bestemmelsen er, at Finanstilsynet efter forslagets stk. 5 kan forhindre filialetablering i lande inden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Finanstilsynet bør derfor også have mulighed for at forhindre filialetablering i et land uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Kriterierne for at nægte tilladelse er de samme som efter stk. 5. En ansøgning om tilladelse skal indgives til Finanstilsynet inden filialen etableres. Ansøgningen skal indeholde oplysninger til brug for Finanstilsynets vurdering af, om virksomhedens administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, herunder oplysninger om hvor etablering skal ske, oplysninger om den virksomhed, der skal udøves, og den finansielle virksomheds investering i forbindelse med etableringen. Nægtelse af tilladelse vil som udgangspunkt skulle forelægges Det Finansielle Virksomhedsråd.

Efter stk. 8 skal Finanstilsynet undlade at videregive solvenscertifikat, såfremt Finanstilsynet har krævet, at forsikringsselskabet udarbejder plan for genoprettelse af dets økonomiske stilling ifølge § 272. Baggrunden for bestemmelsen er, at Finanstilsynet kan forhindre filialetablering, hvis de forsikredes interesser er udsat for fare.