LBK nr 650 af 09/06/2025
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 372b
Finanstilsynet kan fastsætte regler om fritagelse af de eksponeringer, som er omfattet af artikel 400, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 575/2013/EU om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, fra forordningens regler om begrænsninger for store eksponeringer.
Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 372b
RetsinformationBestemmelsen er en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning.
Bestemmelsen fastsætter hvilke overtrædelser af lovens bestemmelser, der kan strafforfølges.
Som det fremgår af stk. 1 , er bestemmelsen subsidiær i forhold til straffelovens regler. Bestemmelsen får således særlig betydning ved overtrædelser, der ikke er strafsanktioneret i øvrigt. Endvidere får bestemmelsen selvstændig betydning, såfremt overtrædelsen er sket ved uagtsomhed, der ikke straffes efter straffeloven, medmindre det er særskilt anført, jf. straffelovens § 19.
Straf efter stk. 1 forudsætter, at der er begået en overtrædelse af én af de bestemmelser, som er nævnt i bestemmelsen.
Da det ikke vurderes at være påkrævet at indføre særlige bestemmelser, der hjemler straf for forsøg, er forsøg ikke specifikt anført som en strafbar handling.
Stk. 2 indebærer, at der i regler, som udstedes af økonomi- og erhvervsministeren eller Finanstilsynet, kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne. Straffebestemmelsen skal fremgå af de nævnte regler.
Stk. 3 indebærer, at såvel enkelte medlemmer af den finansielle virksomheds ledelse som den finansielle virksomhed som juridisk person kan pålægges et ansvar.
Bestemmelsen i stk. 4 betyder, at ledelsen i en finansiel virksomhed kan straffes, hvis der ved passivitet i direktionen eller bestyrelsen påføres virksomheden tab eller nærliggende fare for tab af væsentlig størrelse. Tilsvarende kan et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller i en udsteder af elektroniske penge straffes.
Bestemmelsen i stk. 5 indeholder en straffehjemmel for afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til offentlige myndigheder, til offentligheden, til noget selskabsorgan eller til virksomhedens interessenter (indskydere, forsikrede, obligationsejere, investeringsforeninger, specialforeninger eller andre investorer). Som noget nyt finder bestemmelsen også anvendelse, når et investeringsforvaltningsselskab eller depotselskab giver urigtige eller vildledende oplysninger om sin virksomhed.
Baggrunden for bestemmelsen er, at det er fundet af særlig betydning, at finansielle virksomheder, sparevirksomheder eller udstedere af elektroniske penge ikke giver urigtige eller vildledende oplysninger.
Bestemmelsen omfatter alle, der er knyttet til en finansiel virksomhed. En person anses som knyttet til den finansielle virksomhed, når modtageren af oplysningerne har en berettiget forventning om, at den pågældende person repræsenterer den finansielle virksomhed. Det er ingen betingelse, at der eksempelvis skal være et egentligt ansættelsesforhold, eller at den pågældende skal være medlem af bestyrelsen.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med reglerne i straffeloven om urigtige og vildledende oplysninger til offentlige myndigheder og til offentligheden. Endvidere er grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed strafpålagt.
Forældelsesfristen på 5 år i stk. 6 er en forlængelse af fristen i forhold til den almindelige regel på 2 år, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1. Den forlængede forældelsesfrist er begrundet i, at en række overtrædelser først opdages ved undersøgelser i virksomheden. Da Finanstilsynets undersøgelser ofte sker med mere end 2 års interval, kunne der være indtruffet forældelse ved opdagelsen af disse overtrædelser.