Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 354c

Bestemmelsen er i hovedsagen en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i den gældende tilsynslovgivning. Stk. 2, nr. 10, er ny for realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. Stk. 2, nr. 11, er ny for banker og sparekasser. Forslaget til nr. 13 er nyt.

Stk. 1 medfører, at det som udgangspunkt alene er den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed, der er part i forhold til Finanstilsynet. Det foreslås som noget nyt, at der gives udenlandske finansielle virksomheder og udenlandske finansielle holdingvirksomheder samme retsstilling som nationale finansielle virksomheder. Baggrunden herfor er, at det skønnes hensigtsmæssigt, at grænseoverskridende finansielle virksomheder opnår partsstatus efter den finansielle lovgivning på lige fod med nationale finansielle virksomheder således, at der ikke sker forskelsbehandling.

Det særlige partsbegreb er nødvendigt for at undgå en udhuling af Finanstilsynets tavshedspligt, da parters adgang til aktindsigt efter forvaltningsloven ikke tilsidesættes af tavshedspligtsreglerne. Det fremgår bl.a. af ombudsmandens praksis, at det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb fortolkes bredt, jf. FOB 1987 64, hvor ombudsmanden tillagde Indlånerforeningen i 6. juli Banken partsstatus i forhold til tilsynets sag om anmeldelse af betalingsstandsning.

Bestemmelsen medfører, at kunder i finansielle virksomheder ikke er parter i forhold til Finanstilsynet. Dette gælder, uanset hvilken interesse de måtte have i en given sag, f.eks. fordi tilsynet kræver ekstraordinære hensættelser på deres lån. Dog kan kunder, der klager over, at en finansiel virksomhed ikke overholder god skik eller reglerne om videregivelse, blive part i den del af sagen, jf. bemærkningerne til stk. 4. Ligeledes vil aktionærer i en finansiel virksomhed heller ikke være parter i tilsynets sag om den pågældende virksomhed.

Partsstatus indebærer bl.a. adgang til efter forvaltningslovens regler at få fortrolige oplysninger i den del af en sag, som vedrører den pågældende, samt mulighed for at indbringe Finanstilsynets afgørelse herom for Erhvervsankenævnet. Forvaltningslovens regler om partsbeføjelser finder dog kun anvendelse i sager, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, jf. forvaltningslovens § 2, stk. 1.

I stk. 2 opregnes de konkrete tilfælde, hvor andre end de i stk. 1 nævnte virksomheder kan anses for part efter denne lov.

I koncerner, hvor modervirksomheden er en finansiel holdingvirksomhed eller en finansiel virksomhed, skal koncernen opfylde en række bestemmelser. Hvis der opstår sager herom, er modervirksomheden efter nr. 1 tillige part i denne del af sagen.

Efter nr. 2 er en virksomhed part i forhold til den del af sagen, hvor Finanstilsynet efter § 346, stk. 3, indhenter oplysninger fra eller foretager inspektionsbesøg hos virksomheder, som finansielle virksomheder eller finansielle holdingvirksomheder har en særlige direkte eller indirekte forbindelse med.

Efter nr. 3 får en fysisk eller juridisk person partsstatus, når Finanstilsynet efter forslagets § 344, stk. 4, kræver oplysninger, som skønnes nødvendige til afgørelse af, om en virksomhed er omfattet af tilsynslovgivningen.

Såfremt Finanstilsynet nægter at godkende en erhverver af kvalificerede andele i en finansiel virksomheder eller en finansiel holdingvirksomhed, suspendere behandlingen af en sag herom eller reagerer som følge af manglende underretning om andelen, anses ikke alene virksomheden, men også erhververen eller besidderen af den kvalificerede kapitalandel efter nr. 4 for part i denne del af sagen, jf. § 60, stk. 1-7.

Tilsvarende gælder, hvis Finanstilsynet ophæver den stemmeret, der er knyttet til de pågældende ejeres kapitalandele, jf. § 61, stk. 1-3.

Efter nr. 5 får en revisor i en finansiel virksomhed partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynet afskediger revisor, pålægger denne at give oplysninger om den finansielle virksomheds forhold, eller der opstår sager vedrørende forbuddet mod, at en revisor har lån m.v. i den virksomhed, som denne reviderer, jf. § 198, stk. 4-6 og stk. 8.

Hvis Finanstilsynet efter § 176, stk. 1, finder, at et pengeinstitut, fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller et realkreditinstitut har en sådan tilknytning til en virksomhed, at denne skal medtages i konsolideringen, anses virksomheden tillige for part i denne del af sagen efter nr. 6 .

Bestemmelsen i nr. 7 er en sammenskrivning af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning.

Efter forslaget opnår en virksomhed, der søger om tilladelse, partsstatus, selvom virksomheden endnu ikke har fået tilladelse og derfor ikke er en finansiel virksomhed, som er omfattet af bestemmelsens stk. 1. Suspenderer Finanstilsynet behandlingen af en ansøgning, er den pågældende virksomhed part i sagen.

Nr. 8 er en sammenskrivning af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning.

Hvis Finanstilsynet nægter en finansiel virksomhed tilladelse eller inddrager tilladelsen helt eller delvist, fordi et medlem af virksomhedens direktion eller bestyrelse ikke lever op til lovens krav om hæderlighed og erfaring, anses den pågældende person for at være part i denne del af sagen. Tilsvarende vil en kapitalejer eller aktionær tillige opnå partsstatus, når den pågældende efter Finanstilsynets opfattelse vil modvirke en forsvarlig drift af selskabet.

Nr. 9 er en sammenskrivning af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning.

Hvis Finanstilsynet nægter at give en finansiel virksomhed tilladelse eller inddrager tilladelsen, fordi virksomheden har snævre forbindelser til andre virksomheder m.v., og disse forbindelser vil kunne vanskeliggøre varetagelsen af tilsynets opgaver, anses den pågældende virksomhed, som Finanstilsynet vurderer, har snævre forbindelser til en finansiel virksomhed, for at være part i denne del af sagen.

Bestemmelsen i nr. 10 er en sammenskrivning af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning.

Efter bestemmelsen kan Finanstilsynet undersøge eller påtale overtrædelse af lovens forbud mod, at en virksomhed i navnet eller betegnelsen uberettiget anvender ord, der er omfattet af en finansiel virksomheds eneret til navn. Den, der overtræder dette forbud, er part i den del af sagen, der vedrører den pågældende.

Bestemmelsen i nr. 11 er en sammenskrivning af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning.

I de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten undersøger, om der er sket en overtrædelse af lovens forbud mod, at andre driver virksomhed, som er omfattet af forslagets § 7, stk. 1, 3 og 4, § 8, stk. 1 og 3, § 9, stk. 1 og 3, § 10, stk. 1 og 3, og § 11, stk. 1, eller hvor tilsynet påtaler en overtrædelse af denne bestemmelse, er den, som Finanstilsynets afgørelse er rettet mod, part i sagen.

Lovforslagets nr. 12 svarer til en tilsvarende bestemmelse i den gældende tilsynslovgivning.

I tilfælde, hvor Finanstilsynet med hjemmel i den bekendtgørelse, der er udstedt i medfør af den foreslåede § 9, stk. 9, træffer afgørelse over for en virksomhed om, hvorvidt den kan tilbyde investeringsservice uden tilladelse, vil den pågældende virksomhed være part i sagen.

Investeringsforvaltningsselskaber er den daglige ledelse i investerings- og specialforeninger. Når Finanstilsynet træffer afgørelse i en sag vedrørende det investeringsforvaltningsselskab, som administrerer en investerings- eller specialforening, kan afgørelsen rette sig mod ledelsen i investerings- eller specialforeningen. I situationer, hvor afgørelsen vedrører investerings- og specialforeningen, har disse efter nr. 13 partsstatus i forhold til den del af afgørelsen, som vedrører dem selv, selvom afgørelsen meddeles til investeringsforvaltningsselskabet.

Efter nr. 14 opnår den ansvarshavende aktuar partsstatus, såfremt Finanstilsynet påtaler, at den pågældende ikke har opfyldt sin oplysningsforpligtelse overfor Finanstilsynet.

Efter stk. 3 får en person med særlig tilknytning til en finansiel virksomhed partsstatus i sin egen sag, hvis Finanstilsynets afgørelser retter sig direkte mod den pågældende, f.eks. hvis Finanstilsynet udsteder påbud eller påtaler forhold, der retter sig mod den pågældende. I overensstemmelse med forslaget til bestemmelsens stk. 1, foreslås det, at bestemmelsen udvides til at omfatte udenlandske finansielle virksomheder og udenlandske finansielle holdingvirksomheder med henblik på at give grænseoverskridende finansielle virksomheder samme retsstilling som nationale finansielle virksomheder.

Stk. 4 åbner mulighed for, at Finanstilsynet under særlige omstændigheder tillige kan give kunder m.fl. en eller flere partsbeføjelser. Der vil være tale om, at det efter omstændighederne vurderes, at kunden skal partshøres, eller der kan gives aktindsigt i de forhold, der vedrører kunden.

Bestemmelsen forudsætter, at der er tale om en sag vedrørende redelig forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet, jf. § 43, god værdipapirhandlerskik, jf. § 3 i lov om værdipapirhandel, eller videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 9. Der kan kun tillægges partsbeføjelser i sager, som har en direkte og væsentlig betydning for den pågældende.

Partsbeføjelser efter denne bestemmelse kan ikke tilkendes juridiske og fysiske personer, der har partsbeføjelser i medfør af stk. 2 og 3. Finanstilsynet kan tage sager op på basis af en klage, af egen drift eller efter anmodning herom, jf. også bemærkningerne til forslagets § 342. Finanstilsynet vil normalt kun skride ind over for en generel eller principiel adfærd i strid med god praksis eller god værdipapirhandlerskik inden for virksomhedsområdet, hvis der er tale om en praksis fra den finansielle virksomheds side. Tilsvarende gør sig gældende i relation til videregivelsesreglerne.

Enkeltstående tilfælde er således som udgangspunkt ikke tilstrækkeligt til, at Finanstilsynet skrider til handling. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor det påklagede forhold kan tages op af tilsynet på baggrund af et enkeltstående tilfælde, forudsat at tilfældet er udtryk for en generel adfærd i strid med redelig forretningsskik, god praksis, god værdipapirhandlerskik inden for virksomhedsområdet eller reglerne om videregivelse af fortrolige oplysninger. Hidtil har bestemmelsen ikke omhandlet videregivelsesreglerne, men da disse sager også kan vedrøre forhold, som har en direkte og væsentlig betydning for en kunde, foreslås bestemmelsen udvidet til også at omfattet denne type sager.

Når Finanstilsynet har taget en sag op vedrørende redelig forretningsskik, god praksis eller god værdipapirhandlerskik inden for virksomhedsområdet, har det tidligere alene været den berørte finansielle virksomhed, som blev inddraget som part i sagen. Da det imidlertid ikke kan afvises, at der i konkrete sager af den her omhandlede beskaffenhed kan være forhold, som har direkte og væsentlig betydning for en kunde m.fl., blev der med denne bestemmelse tillagt tilsynet adgang til - gennem et konkret skøn inden for rammerne af bestemmelsen - at tillægge kunden m.fl. visse partsbeføjelser.

Det forhold, at sagen skal have væsentlig betydning for kunden m.fl., er udtryk for, at der skal indlægges et væsentlighedskriterium i Finanstilsynets skøn. Ved vurdering af, om partsbeføjelser skal gives, skal Finanstilsynet foretage en afvejning af kundens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter og hensynet til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de virksomheder, der er under tilsyn. Endelig skal Finanstilsynet foretage en afgrænsning af, hvilken del af sagen, der vedrører den pågældende.

Finanstilsynet er ikke klageinstans for kunders klager over finansielle virksomheder. Privatkunder kan få deres klager over finansielle virksomheder behandlet i et af de finansielle ankenævn, f.eks. Pengeinstitutankenævnet. Andre, herunder erhvervskunder, skal gå til domstolene. Langt de fleste kundeklager henhører under ankenævnene eller domstolene, allerede fordi klagen vedrører forhold uden for Finanstilsynets kompetence, f.eks. formueretlige tvister.

Tildeling af partsbeføjelser efter stk. 4 forudsætter, at sagen kan afgrænses. Kompetencen til at træffe afgørelse om en eller flere partsbeføjelser ligger hos Finanstilsynet, da Finanstilsynet selv er nærmest til at foretage en afvejning af de berørte interesser.

I tilfælde, hvor Finanstilsynet har taget en sag op vedrørende en finansiel virksomheds eller en finansiel holdingvirksomheds overholdelse af redelig forretningsskik, god praksis, god værdipapirhandlerskik inden for virksomhedsområdet eller videregivelsesreglerne, og hvor klageren ikke tillægges en eller flere partsbeføjelser, vil Finanstilsynet holde klageren underrettet om sagens eventuelle videre forløb i det omfang, Finanstilsynets tavshedspligt giver mulighed herfor.

Stk. 5 medfører, at partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2-4 kun opnås i forbindelse med afgørelser, som Finanstilsynet har truffet efter den 8. oktober 1998, for realkreditinstitutter den 20. oktober 1998. For så vidt angår videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 9, foreslås det, at partsstatus og partsbeføjelser dog kun opnås i forbindelse med afgørelser, som Finanstilsynet træffer efter den 1. januar 2004. Det foreslås endvidere, at der for investeringsforvaltningsselskaber kun kan opnås partsstatus og partsbeføjelser i forbindelse med afgørelser der træffes efter den 1. januar 2004.