Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed›§ 14a

Gældende

LBK nr 650 af 09/06/2025

Erhvervsministeriet

Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 14a

Finanstilsynet kan give tilladelse til at drive virksomhed i henhold til § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, og § 16 a til et broinstitut oprettet i henhold til § 21, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som ikke opfylder alle betingelser for at få tilladelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til at nå afviklingsmålene. Kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter skal dog være opfyldt. Finanstilsynet fastsætter samtidig med tilladelsen en frist til opfyldelse af kravene for at opnå tilladelse i henhold til§ 7, stk. 1, og § 8, stk. 1, jf. §§ 14 og 16 a.

Stk. 2. Finanstilsynet kan endvidere, når Finansiel Stabilitet opretter et broinstitut i henhold til § 21, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, undtage Finansiel Stabilitet fra at opfylde reglerne for finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, denne lov eller regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende regler og afviklingsmålene. Finanstilsynet fastsætter en frist for Finansiel Stabilitets undtagelse fra reglerne for finansielle holdningvirksomheder og blandede holdingvirksomheder. Fristen kan forlænges, hvis betingelserne i § 22, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er opfyldt.

Stk. 3. Uanset stk. 2 finder kapitel 9 og § 181 anvendelse på Finansiel Stabilitet som finansiel holdingvirksomhed eller blandet holdingvirksomhed.

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 14a

Retsinformation

Bestemmelsen er delvist en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den gældende tilsynslovgivning. Dele af bestemmelsen er tidligere gennemført inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, og dele af bestemmelsen gennemføres med forslaget inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A.

Betingelserne for at få en tilladelse i henhold til forslagets §§ 7-11 fremgår af forslagets stk. 1. Tilladelse skal gives, når betingelserne er opfyldt.

Betingelserne gælder ikke kun ved stiftelsen, men også i den fortsatte drift, jf. forslagets § 236 og § 254, hvorefter Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis betingelserne for at opnå tilladelsen ikke længere er opfyldt.

Nr. 1 fastslår, at ansøgeren skal opfylde betingelserne i forslagets §§ 7-11, herunder startkapitalkravene. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser. Det fremgår af forslagets § 13, stk. 1, at immaterielle aktiver ikke kan anvendes til indbetaling af aktiekapital.

Ifølge nr. 2 er det endvidere et krav, at bestyrelsen og direktionen opfylder kravene om egnethed og hæderlighed i § 63, og for så vidt angår investeringsforvaltningsselskaber endvidere § 99, stk. 1.

For så vidt angår investeringsforvaltningsselskaber indeholder UCITS-direktivet særlige krav til ledelsen, jf. § 99, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Finanstilsynet kan f.eks. skønne, at ejere af kvalificerede andele vil modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning efter nr. 3 , hvis de pågældende i forbindelse med ejerskab eller deltagelse i ledelsen af andre finansielle virksomheder har vist sig uegnede til at drive finansiel virksomhed forsvarligt. Vedrørende formuleringen »forsvarlig og fornuftig forvaltning« henvises til bemærkningerne til § 60, stk. 2. En kvalificeret andel er defineret i forslagets § 5, stk. 3.

Afgørelsen om, at tilladelse nægtes fordi ejere af kvalificerede andele vil modvirke en forsvarlig og fornuftig forvaltning, skal som udgangspunkt træffes af Det Finansielle Virksomhedsråd, jf. forslagets § 344, stk. 2. Afgørelsen fra Det Finansielle Virksomhedsråd kan indbringes for Erhvervsankenævnet.

Forslagets nr. 4 og 5 skal bidrage til at sikre, at det er muligt for Finanstilsynet at varetage tilsynets opgaver.

Nr. 4 indebærer et krav om gennemsigtighed.

Efter direktivteksten kan tilladelse nægtes, hvis snævre forbindelser vil kunne »hæmme« tilsynsfunktionen. Der er ikke tilsigtet en ændring af bestemmelsens område ved at anvende ordet vanskeliggøre. Dette er alene udtryk for en mere moderne sprogbrug.

Det er ikke muligt at angive, hvornår en snæver forbindelse er tilstrækkelig gennemskuelig til at muliggøre et effektivt tilsyn. Det må derfor i hvert enkelt tilfælde vurderes, om en snæver forbindelse vil kunne vanskeliggøre et effektivt tilsyn.

I denne vurdering vil blandt andet indgå en vurdering af:

1. ejerstrukturen,

2. den formelle og den reelle ledelsesstruktur,

3. hvorvidt forbindelsen er af varig karakter eller alene midlertidig uden mulighed for at øve indflydelse på virksomheden,

4. risikoen ved den virksomhed, som drives i virksomheder, med hvilke den finansielle virksomhed har snævre forbindelser, og

5. selskabernes geografiske placering.

F.eks. kan visse former for krydsejerskab, gensidige aktiebesiddelser og aktionæroverenskomster bevirke, at et effektivt tilsyn vanskeliggøres.

Forslagets § 5, stk. 1, nr. 17, definerer snævre forbindelser. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.

Efter nr. 5 er det en betingelse, at tilsynet ikke vanskeliggøres på grund af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vedrørende en virksomhed eller person, som ansøgeren har snævre forbindelser med. Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvor det vurderes, at tilsynsreglerne i det land, hvor virksomhedens modervirksomhed er beliggende, er af en sådan karakter, at der ikke kan udøves et forsvarligt konsolideret tilsyn.

Efter nr. 6 er det en betingelse, at ansøgerens forretningsgange og administrative forhold er forsvarlige.

Forslaget svarer til Finanstilsynets praksis, og indebærer derfor ikke materielle ændringer. I dag kræver Finanstilsynet således, at ansøgeren indsender retningslinier for de væsentligste aktivitetsområder og forretningsorden for bestyrelsen, jf. endvidere bemærkningerne til stk. 2. Formålet med at indsætte betingelsen i loven er at skabe klarhed og gennemsigtighed.

Betingelsen i nr. 7 indebærer i overensstemmelse med fællesskabsretlige regler, at virksomheden skal ledes her fra landet. Det beror på en konkret vurdering, om virksomheden ledes her fra landet. I denne vurdering vil det blandt andet indgå, hvor virksomhedens ledelse sidder, hvor virksomhedens generalforsamlinger holdes, og hvor beslutningerne i virksomheden træffes. Betingelsen indebærer derimod ikke, at virksomheden skal have kunder her i landet, jf. dog stk. 5.

Efter nr. 8 er det en betingelse, at stk. 2 eller §§ 18-21 og stk. 2, 1. pkt. er opfyldt. En tilladelse efter §§ 7-10 forudsætter, at stk. 2 er opfyldt, mens en tilladelse efter § 11 forudsætter, at §§ 18-21 og stk. 2, 1. pkt. er opfyldt.

Stk. 2, 1. pkt. fastslår, at Finanstilsynet skal have de nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af, om betingelserne for at få en tilladelse er opfyldt. Dette gælder uanset om der ansøges om en tilladelse efter §§ 7-10 eller om en tilladelse efter § 11. Stk. 2, 1. pkt. svarer til Finanstilsynets praksis, og bestemmelsen indebærer derfor ikke materielle ændringer. Særligt for så vidt angår oplysninger om størrelsen af de kvalificerede andele bemærkes det, at Finanstilsynet i praksis kræver disse oplysninger til brug for vurderingen af, om ejerne af kvalificerede andele vil modvirke en forsvarlig drift. Med henblik på at skabe klarhed er dette tilføjet i stk. 2, 1. pkt.

Efter stk. 2, 2. pkt. skal ansøgningen endvidere indeholder oplysninger om arten af de påtænkte forretninger. Denne bestemmelse gælder kun, hvis der ansøges om en tilladelse efter §§ 7-10. Bestemmelsen sammenholdt med 1. pkt. viderefører det gældende krav om, at en ansøgning efter §§ 7-10 skal indeholde oplysninger om arten af de påtænkte forretninger og af virksomhedens organisation (driftsplan).

En ansøgning om tilladelse efter § 11 skal også indeholde en driftsplan, men driftsplaner for forsikringsselskaber er særskilt reguleret i §§ 18-21. En ansøgning om tilladelse efter § 11 skal således indeholde en driftsplan, der opfylder betingelserne i §§ 18-21. Der henvises til bemærkningerne til disse bestemmelser. Det bemærkes, at en ansøgning om tilladelse efter § 11 skal indeholder oplysninger om virksomhedens organisation, jf. stk. 2, 1. pkt. Disse oplysninger er ikke indeholdt i en driftsplan efter §§ 18-21.

Driftsplanen efter stk. 2 danner udgangspunkt for Finanstilsynets vurdering af, hvorvidt den påtænkte virksomhed er forsvarlig.

Finanstilsynet vil sædvanligvis kræve oplysninger om:

1. virksomhedens vedtægter og udskrift af generalforsamlingsprotokollen vedrørende stiftelsen,

2. aktiekapitalens størrelse og dokumentation for dens indbetaling,

3. åbningsbalance og budget for de første 3 år,

4. beskrivelse af virksomhedens idegrundlag,

5. edb-anvendelse samt om tilslutning til edb-central,

6. revisorerklæring vedrørende edb-central og sikringsforanstaltninger omkring edb- bogføring,

7. forretningsorden for bestyrelsen,

8. bestyrelsens instruks til direktionen,

9. væsentlige forretningsgange,

10. revisors navn,

11. tidsplan for etablering/start,

12. indberetninger til brug for vurdering af egnethed og hæderlighed.

For så vidt angår tilladelse som værdipapirhandler, jf. forslagets § 9, stk. 1, kræver Finanstilsynet endvidere sædvanligvis følgende oplysning:

1. virksomhedens regler om intern viden udarbejdet i henhold til lov om værdipapirhandel m.v.

2. et eksemplar af hver af virksomhedens standardkontrakter for hvert forretningsområde,

3. en liste over selskabets ansatte med angivelse af den enkelte ansattes funktion dennes uddannelse og tidligere ansættelsesforhold.

For så vidt angår tilladelse til investeringsforvaltningsvirksomhed, jf. forslagets § 10, stk. 1 og 2, kræver Finanstilsynet endvidere følgende oplysninger:

1. Forretningsgange, der dokumenterer, at kravet om funktionsadskillelse efter forslagets § 104, stk. 4, er overholdt.

2. Oplysninger om eventuel delegation foretaget efter reglerne i forslagets §§ 101-104.

Forslagets stk. 3, 1. og 2. pkt. indeholder henholdsvis en 6 måneders frist og en 12 måneders frist for Finanstilsynet. Investeringsservicedirektivet indeholder en 6 måneders frist, men ikke en 12 måneders frist.

Bestemmelsen viderefører tilsvarende bestemmelser i lov om banker og sparekasser m.v. og fondsmæglerloven. Kravet om begrundelse er dog udgået, da det følger af forvaltningsloven, at afgørelsen skal begrundes. Formålet med bestemmelsen er at beskytte ansøgerens interesse i, at en sag om tilladelse afgøres inden rimelig tid. Denne beskyttelsesinteresse eksisterer også på forsikringsområdet og realkreditområdet, og bestemmelsen foreslås derfor, som led i harmoniseringen af bestemmelserne for finansielle virksomheder, udvidet til at omfatte samtlige finansielle virksomheder.

Stk. 3, 3. pkt., som for så vidt angår forsikringsselskaber er direktivbestemt, foreslås som et led i harmoniseringen af bestemmelserne for finansielle virksomheder udvidet til at omfatte samtlige finansielle virksomheder.

Stk. 4 muliggør, at Finanstilsynet kan efterleve eventuelle bestemmelser fra Kommissionen om suspension. Bestemmelsen omfatter alene ansøgninger fra tredjelandes virksomheder, der ikke allerede er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.

Efter forslagets stk. 1, nr. 7, er det et krav, at ansøgeren har hovedkontor og hjemsted i Danmark i overensstemmelse med fællesskabsretlige regler herom. Som det fremgår af bemærkningerne til denne bestemmelse, indebærer dette krav ikke, at ansøgeren skal have kunder i Danmark. Som noget nyt foreslås det i stk. 5, at Finanstilsynet kan nægte at give ansøgeren tilladelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at formålet med at placere hovedkontor og hjemsted i Danmark er at undgå lovgivningen i det land, hvor hovedparten af virksomhedens kunder er hjemmehørende.