Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 10b

Bestemmelsen er ny, og gennemføres inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A.

Direktivets betegnelse for investeringsforvaltningsselskaber er »administrationsselskaber«, som også er betegnelsen i den gældende lov om investeringsforeninger og specialforeninger. Årsagen til, at betegnelsen »investeringsforvaltningsselskaber« er indført i stedet for den gældende betegnelse »administrationsselskaber« i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, er at søge at undgå forveksling med andre typer administrationsselskaber, f.eks. inden for forsikring.

Efter stk. 1 kræver udøvelse af den virksomhed, der er nævnt i bilag 6 (administration af investeringsforeninger og specialforeninger) en investeringsforvaltningstilladelse. Disse selskaber benævnes i loven investeringsforvaltningsselskaber.

Forslagets ordlyd sammenholdt med formuleringen i bilag 6 har den følge, at et investeringsforvaltningsselskab ikke kan få tilladelse til kun at administrere specialforeninger. Dette er en konsekvens af UCITS-direktivets definition af et administrationsselskab, hvorefter et sådant selskabs almindelige virksomhed er administration af UCITS (investeringsforeninger).

Efter den gældende lov om investeringsforeninger og specialforeninger er foreningers administrationsselskaber ikke underlagt et selvstændigt tilsyn. Kun de investeringsforeninger og specialforeninger, som administrationsselskabet administrerer, er underlagt tilsyn. Imidlertid regulerer enkelte bestemmelser i lov om investeringsforeninger og specialforeninger de nuværende administrationsselskabers aktiviteter, jf. den gældende § 15, stk. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger, der bestemmer, at administrationsselskaber ikke må drive anden virksomhed end daglig ledelse af investeringsforeninger og specialforeninger. Endvidere er administrationsselskabernes direktører og bestyrelsesmedlemmer omfattet af ledelses- og spekulationsreglerne. Endelig skal Finanstilsynet godkende den enkelte forenings valg af administrationsselskab.

Forslagets bilag 6 angiver, hvilke aktiviteter der udløser kravet om en investeringsforvaltningstilladelse. Disse aktiviteter er samtidig omfattet af investeringsforvaltningsselskabernes eneret, jf. stk. 3.

Bilag 6 indeholder imidlertid ikke en nærmere definition af udtrykket »administration«. Ved udtrykket, der skal fortolkes bredt, forstås alle de daglige opgaver, der skal foretages, for at en investeringsforening eller en specialforening kan fungere. Eksempelvis vil følgende være omfattet af udtrykket »administration«: beregning af indre værdi, beregning af emissions- og indløsningsprisen, kontrol med overholdelse af lovgivningen, beslutninger om investeringer, udarbejdelse af årsregnskab og formueopgørelse, kontakt med offentlige myndigheder, juridisk bistand, markedsføring af andele, betjening af bestyrelse og medlemmer m.v. Opremsningen er ikke udtømmende. En ikke udtømmende opremsning af de opgaver, der udføres i forbindelse med administration af investeringsforeninger og specialforeninger følger endvidere af bilag II til UCITS-direktivet, jf. bilag A.

De aktiviteter, der udløser kravet om en investeringsforvaltningstilladelse, og som efter forslaget svarer til investeringsforvaltningsselskabernes eneret, svarer til »den daglige ledelse« i den gældende § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

Tilladelse efter stk. 2 , jf. § 9, stk. 1, forudsætter at selskabet også har tilladelse efter stk. 1.

Efter bestemmelsen kan investeringsforvaltningsselskaber med tilladelse efter stk. 1 (investeringsforvaltningsvirksomhed) få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udføre nogle af de aktiviteter, der følger af § 9, stk. 1.

Hidtil har foreningernes administrationsselskaber ikke kunnet drive anden virksomhed end daglig ledelse af investeringsforeninger og specialforeninger, jf. den gældende § 15, stk. 2, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

Med dette forslag udvides området for de aktiviteter et investeringsforvaltningsselskab har mulighed for at udføre. Baggrunden for forslaget er blandt andet at give selskaberne mulighed for at udnytte deres ekspertise i investeringsforvaltning (porteføljepleje) og dermed opnå stordriftsfordele.

Et investeringsforvaltningsselskab kan ifølge forslaget få tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje efter instruks fra investorerne, foretage opbevaring og forvaltning af andele udstedt af institutter for kollektiv investering (UCITS) samt andele udstedt af andre kollektive investeringsforetagender (non-UCITS) og investeringsrådgivning, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 5, og afsnit B, nr. 5 og 6. De nævnte aktiviteter er investeringsservice, der er omfattet af Investeringsservicedirektivet.

Ved skønsmæssig porteføljepleje forstås også administration af pensionskassers porteføljer, hvilket fremgår eksplicit af UCITS-direktivet.

Ifølge forslaget kan et investeringsforvaltningsselskab få tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje og investeringsrådgivning med de instrumenter, der er omfattet af forslagets bilag 5, nr. 1-9, hvilket stort set svarer til afsnit B i bilaget til Investeringsservicedirektivet, jf. bemærkningerne til § 9. Der er med begrænsningen til bilag 5, nr. 1-9, ikke tilsigtet at gøre udtømmende op med de instrumenter, som investeringsforvaltningsselskaber kan udføre tjenesteydelser med. Det følger af, at investeringsforvaltningsselskaberne er omfattet af forslagets §§ 16 og 17, hvorefter Finanstilsynet kan tillade eller fastsætte regler om, hvilke andre instrumenter og kontrakter end de nævnte, som investeringsforvaltningsselskaber kan udføre tjenesteydelser med.

Et investeringsforvaltningsselskab kan endvidere få tilladelse til opbevaring og forvaltning af andele udstedt af institutter for kollektiv investering (UCITS) samt andele udstedt af andre kollektive investeringsforetagender (non-UCITS), jf. bilag 4, afsnit A, nr. 5, jf. bilag 5, nr. 4. Med bestemmelsen får investeringsforvaltningsselskaberne mulighed for at opbevare og forvalte andele udstedt af de investeringsforeninger og specialforeninger, som selskabet administrerer, samt andele udstedt af andre kollektive investeringsforetagender, herunder blandt andet udenlandske fonde og investeringsinstitutter for kunder. Endelig følger det af den foreslåede bestemmelse, at tilladelse til opbevaring og forvaltning og investeringsrådgivning alene kan gives i tilknytning til en tilladelse til at udøve skønsmæssig porteføljepleje. Et investeringsforvaltningsselskab kan således ikke, udover sin tilladelse som investeringsforvaltningsselskab, meddeles tilladelse til opbevaring og forvaltning alene, hvis tilladelsen ikke tillige omfatter tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje.

Af tilladelsen, som meddeles af Finanstilsynet, skal det fremgå, hvilke aktiviteter investeringsforvaltningsselskabet har tilladelse til at udføre.

I stk. 3 er det foreslået, at kun investeringsforvaltningsselskaber kan administrere investeringsforeninger og specialforeninger.

Eneretten efter stk. 3 vedrører alene det, som investeringsforvaltningsselskaber kan få tilladelse til efter stk. 1, det vil sige de i bilag 6 nævnte aktiviteter (investeringsforvaltningsvirksomhed). Der er således tale om en eneret til at administrere investeringsforeninger og specialforeninger, der er godkendt efter lov om investeringsforeninger og specialforeninger.

Området for eneretten er således mindre omfattende end det, som investeringsforvaltningsselskaber kan få tilladelse til, idet investeringsforvaltningsselskaber ikke har eneret til de aktiviteter, som de kan få tilladelse til i henhold til stk. 2.

Yder en virksomhed f.eks. alene investeringsrådgivning vedrørende andele udstedt af institutter for kollektiv investering, jf. bilag 4, afsnit B, nr. 5, jf. bilag 5, nr. 4, krænker dette ikke eneretten efter stk. 3.

Selvom investeringsforvaltningsselskaber har eneret til at administrere investeringsforeninger og specialforeninger, er der i forslagets § 101 åbnet mulighed for, at investeringsforvaltningsselskaber kan delegere visse opgaver, som det som led i administrationen af investeringsforeninger og specialforeninger påhviler investeringsforvaltningsselskabet af udføre, til tredjemand. Eneretten indskrænker ikke denne delegationsmulighed. Et investeringsforvaltningsselskab kan således delegere opgaver, som er omfattet af eneretten, altså definitionen af »administration«, til tredjemand, blot der ikke er tale om kerneopgaver, jf. forslagets § 101, stk. 2.

Stk. 4 stiller højere krav til investeringsforvaltningsselskabernes aktiekapital (startkapital) end fastsat i EF-direktiverne på området.

Efter bestemmelsen er det en forudsætning for at få tilladelse som investeringsforvaltningsselskab, at selskabet har en aktiekapital (startkapital), der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 0,3 million euro. En forudsætning for, at et investeringsforvaltningsselskab kan få tilladelse til at blive medlem af en fondsbørs eller at opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 4 nævnte instrumenter, herunder at blive medlem af en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling, er, at selskabet har en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 1 millioner euro.

Det fremgår af UCITS-direktivet, at investeringsforvaltningsselskaber skal have en startkapital på mindst 125.000 euro. Forslagets bestemmelser om investeringsforvaltningsselskabers aktiekapitalkrav (startkapital) og begrundelserne for de specifikke beløbskrav svarer til de aktiekapitalkrav, der gælder for fondsmæglervirksomhed, jf. forslagets § 9, stk. 8.

Investeringsforvaltningsselskaber, som ikke har tilladelse til at opbevare og forvalte andele udstedt af institutter for kollektiv investering (UCITS) samt andele udstedt af andre kollektive investeringsforetagender (non-UCITS), foreslås derfor at blive omfattet af det samme kapitalkrav, der gælder for de små fondsmæglerselskaber, svarende til 300.000 euro.

Investeringsforvaltningsselskaber kan udover tilladelsen som investeringsforvaltningsselskab i henhold til bilag 6 få tilladelse til at udføre skønsmæssig porteføljepleje med de i bilag 5, nr. 1-9, nævnte værdipapirer og yde investeringsrådgivning i henhold til bilag 4, afsnit B, nr. 5. For disse investeringsforvaltningsselskaber gælder tilsvarende et kapitalkrav svarende til værdien af 0,3 million euro.

På denne baggrund sidestilles kravet til aktiekapitalen i investeringsforvaltningsselskaberne med kravet i små fondsmæglerselskaber.

Investeringsforeninger og specialforeninger har allerede i medfør af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om adgang til medlemskab af en fondsbørs for andre end værdipapirhandlere og Danmarks Nationalbank, mulighed for at blive medlem af en fondsbørs. Da investeringsforvaltningsselskaberne administrerer foreningerne, kan de på foreningernes vegne handle værdipapirer eller andele i foreninger på fondsbørsen. Med forslaget får investeringsforvaltningsselskaber med en aktiekapital svarende til 1 million euro adgang til medlemskab som led i porteføljeplejen. Da investeringsforvaltningsselskaber kun kan få tilladelse til at opbevare og forvalte de i bilag 5, nr. 4, nævnte instrumenter, vil værdipapirhandler for individuelle kunder som led i porteføljeplejen altid skulle afvikles gennem den virksomhed, som fører kundens depot. Medlemskab af en clearingcentral kan således kun angå afvikling af handel med andele i investeringsforeninger og specialforeninger. Med hensyn til afgrænsningskriteriet »medlem af en clearingcentral« henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 9, stk. 8.

Som følge af, at investeringsforvaltningsselskaberne kan få tilladelse efter stk. 2 til at opbevare og forvalte andele udstedt af institutter for kollektiv investering (UCITS) samt andele udstedt af andre kollektive investeringsforetagender (non-UCITS), for kunder, svarende til fondsmæglerselskaber, jf. bilag 4, afsnit A, nr. 5, stilles der samme minimumskapitalkrav til disse investeringsforvaltningsselskaber, som der stilles til de fondsmæglerselskaber, der udøver denne virksomhed. For disse investeringsforvaltningsselskaber, der har tilladelse efter stk. 2 til denne aktivitet, foreslås det derfor, at de skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til værdien af 1 million euro.