Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed § 101f

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen gennemføres inden for rammerne af EF-direktiver på det finansielle område, jf. bilag A.

Det foreslås i stk. 1 , at bestyrelsen for en forening skal træffe beslutning om, at foreningens investeringsforvaltningsselskab kan delegere visse opgaver, som det påhviler investeringsforvaltningsselskabet at udføre, til tredjemand.

Direktivet giver på visse nærmere angivne betingelser medlemsstaterne adgang til at tillade, at investeringsforvaltningsselskaber med henblik på at opnå en mere effektiv drift, delegerer udførelsen af opgaver til tredjemand.

Begrundelsen for bestemmelsen er, at det skal sikres, at den regulering af og tilsyn med investeringsforvaltningsselskaber, som er indført på EU-niveau ikke omgås ved, at investeringsforvaltningsselskaber uden kontrol kan uddelegere de opgaver, der påhviler dem, til tredjemænd, der ikke er undergivet tilsvarende regler eller tilsyn.

I den hidtil gældende tilsynslovgivning har der ikke været en bestemmelse om delegation.

Det har været praksis, at administrationsselskabet kan uddelegere nogle af sine opgaver til andre. Det har typisk drejet sig om markedsføring af andele i foreningerne, visse funktioner i forbindelse med IT, visse opgaver i forbindelse med investeringsforvaltningen, men dog ikke investeringsbeslutninger samt opgaver af teknisk/administrativ karakter.

Det har hidtil i flere tilfælde været foreningerne, der har indgået sådanne aftaler, i andre tilfælde er det administrationsselskabet, der indgår aftalen. Også i fremtiden er der mulighed for, at en forenings bestyrelse selv kan beslutte, hvor detaljerede beslutninger bestyrelsen selv vil træffe om delegation af opgaver og hvilke beslutninger, den vil overlade til den daglige ledelse. Beslutningen skal dog være konkret for så vidt angår de opgaver, den angår.

I tilfælde, hvor opgaver delegeres til virksomheder, der har nære relationer til investeringsforvaltningsselskabet, og hvor dette efter de almindelige selskabsretlige regler må anses for at være inhabil, kan investeringsforvaltningsselskabet ikke selv indgå en delegationsaftale. I disse tilfælde skal aftalen om delegation godkendes af foreningens bestyrelse.

Forslaget indebærer, at en forenings bestyrelse dels skal træffe beslutning om, hvilke opgaver, der skal delegeres, dels om rammerne for, hvilke aftaler om delegation af opgaver, som investeringsforvaltningsselskabet bør indgå. Forslaget er en konsekvens af, dels at det er foreningens bestyrelse, der har ansvaret for, at foreningen administreres effektivt og økonomisk, dels at investeringsforvaltningsselskabet som daglig ledelse er undergivet instruktionsbeføjelse fra foreningens bestyrelse.

En beslutning om at delegere opgaver til tredjemand forudsætter, at delegationen vil medvirke til en mere effektiv og billigere drift af foreningen.

I stk. 2 foreslås det, at investeringsforvaltningsselskabet ikke kan uddelegere beslutninger om investering af foreningers midler til tredjemand.

Forslaget om, at investeringsbeslutninger vedrørende foreningens midler skal træffes i investeringsforvaltningsselskabet, er en lovfæstelse af den hidtidige faste praksis på området.

Det har hidtil inden for ret snævre grænser været muligt for en forenings ledelse at give en udenforstående specifik fuldmagt til porteføljepleje. En sådan fuldmagt kan kun gives for en begrænset del af porteføljen, som ønskes investeret på et geografisk fjernt marked eller i specielle værdipapirer, og den udenforstående skal have en særlig ekspertise vedrørende de ønskede investeringer. Denne undtagelse opretholdes.

Bortset herfra afskærer bestemmelsen foreningerne fra at overlade hele eller dele af deres formuer til tredjemænd til diskretionær porteføljepleje. Alle beslutninger om en forenings investeringer skal træffes i investeringsforvaltningsselskabet af dettes direktion eller af de medarbejdere, som direktionen udpeger hertil. Beslutningerne skal træffes inden for de investeringsinstrukser, som er udstedt af foreningens bestyrelse.

I stk. 2 foreslås det ligeledes, at investeringsforvaltningsselskabet heller ikke må delegere udførelsen af andre kerneopgaver. Det foreslås, at Finanstilsynet bemyndiges til at fastsætte nærmere bestemmelser om, hvilke opgaver der er kerneopgaver.

Bemyndigelsen vil blive udnyttet til at udstede en bekendtgørelse, hvori funktioner som den overordnede daglige ledelse af en forening, beregning og fastsættelse af indre værdi samt emissions- og indløsningskurser, kontrol med overholdelse af lovgivningen og kontrol med den daglige bogføring bliver anset som kerneopgaver. Der vil kunne opstå behov for at supplere denne liste på grundlag af de erfaringer, der indhøstes.

Et investeringsforvaltningsselskab vil ikke kunne uddelegere alle sine opgaver til tredjemand, så selskabet bliver en »tom skal«. Det følger af UCITS-direktivet.

I stk. 3 foreslås det, at investeringsforvaltningsselskabets og depotselskabets forpligtelser over for en forening ikke berøres af, at investeringsforvaltningsselskabet har delegeret opgaver til tredjemand. Heri ligger bl.a., at et investeringsforvaltningsselskab aldrig vil kunne uddelegere ansvaret for, at alle de opgaver, som et investeringsforvaltningsselskab skal varetage for en forening, bliver udført forsvarligt, og at en delegation skal opfylde kravet om, at depotselskabet fortsat skal kunne opfylde sine opgaver.