Lovguiden Logo
Gældende

LBK nr 280 af 01/03/2024

Beskæftigelsesministeriet

Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 63

Der skal hos arbejdsgiveren være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik efter dette kapitel, i ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, i nytteindsats efter kapitel 13, i ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. og i virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven.

Stk. 2. Forud for etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og en repræsentant for de ansatte hos arbejdsgiveren.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder ikke for personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et ansættelsesforhold, ved tilbud om virksomhedspraktik i den virksomhed, hvor de er ansat.

Detaljer

Forarbejder til Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 63

Efter den gældende § 48, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal der såvel i private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ordinært ansatte og antallet af personer, som enten er i virksomhedspraktik eller ansat med løntilskud. Formålet med reglen er, at virksomhedspraktikanter ikke skal fortrænge ordinært ansatte. Der er fastsat nærmere regler herfor, jf. afsnit 2.11.1.6. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og afsnittet med bemærkninger til de i § 65 foreslåede bemyndigelsesbestemmelser.

Efter den gældende regel i samme lov § 48, stk. 2, skal der forud for etablering af virksomhedspraktik på mere end 13 uger være sket en drøftelse af etableringen mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.

Efter den gældende § 75, stk. 3, i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, gælder kravet om, at der skal være et rimeligt forhold mellem antal ordinært ansatte og antallet af personer i virksomhedspraktik og i løntilskudsjob ikke for sygedagpengemodtagere, når praktikken skal foregå på en virksomhed, hvor personen er ansat.

Det foreslås i § 63, stk. 1, at der hos arbejdsgiveren skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik efter dette kapitel, ansættelse med løntilskud efter kapitel 12, nytteindsats efter kapitel 13, ansættelse med løntilskud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. samt virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven.

Med forslaget præciseres det i lovteksten, at både personer i virksomhedspraktik efter lovens kapitel 11, løntilskud efter lovens kapitel 12, nytteindsats efter kapitel 13, nyuddannede personer med handicap, der fremover ansættes med løntilskud efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., og personer i virksomhedspraktik og nytteindsats efter integrationsloven medregnes i antallet af personer med støtte/tilskud.

Der er tale om en videreførelse af de gældende regler om forholdet mellem antal ansatte med og uden tilskud med sproglige justeringer og ovenstående præcisering.

Det foreslås i stk. 2, at forud for etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om etableringen have været drøftet mellem arbejdsgiveren og repræsentanter for de ansatte hos arbejdsgiveren.

Dette betyder, at en eventuel forlængelse af et praktikforløb ud over 13 uger skal have været drøftet, så virksomhedens medarbejdere er forberedte på det forlængede forløb. Der er tale om en videreførelse af gældende regel.

Det foreslås i stk. 3, at stk. 1 og 2 ikke gælder for personer omfattet af § 6, nr. 6 og 7, som er i et ansættelsesforhold ved tilbud om virksomhedspraktik i den virksomhed, hvor de er ansat.

Forslaget angår sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb, som er i et ansættelsesforhold. Forslaget indebærer, at for disse vil reglen om rimelighedskravet og reglen om, at praktikforløb ud over 13 uger skal have været drøftet, ikke gælde, hvis praktikken finder sted på den virksomhed, hvor de er ansat.

Der er tale om en præcisering med baggrund i, at en person i forbindelse med sygefravær fra den virksomhed, hvor personen er ansat, altid skal kunne få hjælp til at blive fastholdt i sit job.