Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler § 55

Med forslaget i stk. 1 bevarer Egmont Højskolen og Nørgaards Højskole retten til at udbyde undervisning og prøver efter lov om almen voksenuddannelse. For folkehøjskoler udgik denne ret ved lov nr. 510 af 30. juni 1993, men retten blev bevaret for ovennævnte 2 højskoler.

    Ved lov nr. 510 af 30. juni 1993 blev det præciseret, at en fri kostskole skal råde over egnede og tilstrækkelige elevværelser, men for skoler, som var godkendt uden elevværelser inden lovens ikrafttræden, var der i overgangsbestemmelsen en undtagelse fra kravet. I lovforslaget opretholdes denne undtagelse i stk. 2.

    Ved lov nr. 510 af 30. juni 1993 udgik undervisningsministerens mulighed for at fravige kravet i højskolelovens § 11, stk. 1, nr. 1, om lange kurser. Der blev i overgangsbestemmelsen indsat en hjemmel om fravigelse af dette krav for de 4 »pensionisthøjskoler«, som ved lovens ikrafttræden den 1. januar 1994 havde fået dispensation herfor. Med lovforslaget opretholdes hjemlen om fravigelse af kravet om lange kurser for Pensionist-Højskolen Marielyst, Kolt Ældrehøjskole, Pensionisthøjskolen Rude Strand og Seniorhøjskolen, Nr. Nissum.

---

    

Bilag

Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 9. september 1999

Kapitel I

Formål og virksomhed

§ l.

Folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er folkelig oplysning. Undervisningen er af almendannende karakter.

    Stk. 2.

Skolerne skal godkendes af undervisningsministeren, jf. § 10.

§ 2.

Folkehøjskoler tilbyder voksne elever kurser efter § l, stk. l. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads.

    Stk. 2.

Ungdomshøjskoler, der er godkendt inden udgangen af 1971, er folkehøjskoler for unge voksne.

§ 3.

Efterskoler tilbyder unge elever kurser efter § l, stk. l, med henblik på elevemes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse.

    Stk. 2.

Skoleme kan afholde folkeskolens afsluttende prøver efter folkeskolens regler, j£ dog stk. 3.

    Stk. 3.

Elever, der på en efterskole har modtaget undervisning, der står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 8, stk. 1-4, kan indstille sig til prøver efter folkeskolens regler herom, jf. folkeskolelovens § 18, stk. 3.

§ 4.

Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler tilbyder unge og voksne elever kurser efter § l, stk. l. Husholdnings- og/eller håndarbejdsfag skal have en fremtrædende plads i undervisningen.

    Stk. 2.

Skoleme kan afholde folkeskolens afsluttende prøver efter folkeskolens regler, jf. dog stk. 3.

    Stk. 3.

Elever, der på en husholdningsskole eller en håndarbejdsskole har modtaget undervisning, der står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. folkeskolelovens § 8, stk. 1-4, kan indstille sig til prøver efter folkeskolens regler herom, jf. folkeskolelovens § 18, stk. 3.

    Stk. 4.

Husholdningsskoler kan tilbyde uddannelser inden for husholdningsfag. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 5.

Skoleme kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

    Stk. 2.

Elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever på efterskoler.

    Stk. 3.

På grundlag af udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning, jf. stk. 2, og godkendelse fra elevens bopælskommune kan efterskoler henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Herudover kan efterskoler henvise elever til en anden fri kostskole eller fri grundskole efter aftale med denne.

    Stk. 4.

En kommune kan kræve, at undervisningsudgifter forbundet med henvisning i henhold til stk. 3, l. pkt., godtgøres af elevens bopælskommune.

    Stk. 5.

Stk. 2-4 gælder også elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.

    Stk. 6.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 2-5.

§ 6.

Skolerne kan optage elever, der ikke bor på skolen. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.

§ 7.

Skolerne udsteder efter anmodning bevis for deltagelse til elever, der har afsluttet et kursus på mindst 4 uger.

§ 8.

Skolerne giver de kommuner, hvor undervisningspligtige elever er tilmeldt folkeregistret, meddelelse om optagelse og kursets varighed. Meddelelse gives tillige, hvis disse elever forlader skolen inden kursets afslutning eller ikke opfylder undervisningspligten.

§ 9.

Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.

Kapitel 2

Godkendelse og tilsyn m.v.

§ 10.

Undervisningsministeren godkender en fri kostskole, når følgende betingelser er opfyldt:

l) Skolen skal være en selvejende institution, hvis vedtægtsbestemmelser om formål, styrelse og økonomiske forhold er godkendt af ministeren,

1. skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole og undervisningsvirksomhed til gode,

2. have en skolekreds eller et repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse og virksomhed,

3. råde over egnede og tilstrækkelige elevværelser, forstander- og lærerboliger, kostforplejnings- og opholdsarealer, undervisningslokaler og udstyr, udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed,

4. kunne begynde sin virksomhed på et rimeligt økonomisk grundlag og

5. for så vidt angår skoler, som efter den 7. maj 1996 har indsendt eller indsender forslag til vedtægter med henblik på at blive godkendt, være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre.

    Stk. 2.

Ministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne i stk. l, herunder om vedtægtemes indhold og om ansøgningsfrister og ansøgningsprocedure.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren kan undlade at godkende en skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 10, stk. l, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Ministeren træffer sin beslutning navnlig på grundlag af en vurdering af de forhold, der er nævnt i § l l a, 2. pkt., nr. 1-4.

§ ll.

Undervisningsministeren tilbagekalder godkendelsen af en skole,

1. som ikke opfylder betingelserne i § 10, stk. l, nr. 1-4 og 6, eller regler herom fastsat efter § 10, stk. 2,

2. hvis undervisning ikke er i overensstemmelse med § l, stk. l, og §§ 2-4, eller

3. hvis undervisning eller øvrige forhold findes åbenbart i strid med sædvanlig praksis for den pågældende skoleform.

    Stk. 2.

Tilbagekaldelse efter stk. l, nr. 3, sker efter drøftelse med den pågældende skoleforms forening.

§ Il a.

Undervisningsministeren kan endvidere tilbagekalde godkendelsen, såfremt der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 10, stk. l, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1. skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksom heder, foreninger m. fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,

2. skolens midler anvendes til formål uden for skolen,

3. skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. l nævnte institutioner m.fl. eller

4. skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlings- eller agitationsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.

§ 12.

Den overordnede ledelse af skolen varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for skolekreds- /repræsentantskab. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges på skolens generalforsamling blandt skolekredsens/repræsentantskabets medlemmer, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2.

Følgende personer kan ikke være medlem af bestyrelsen:

l) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen eller kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

1. Advokater, revisorer og lignende rådgivere for samt ansatte i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

2. Ejere af ejendomme m.m., der udlejes til skolen.

3. Den samme person kan ikke være medlem af bestyrelsen ved en anden fri kostskole inden for samme skoleform.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren kan for tidligere og nuværende kombinerede undervisningsinstitutioner oprettet før den l. januar 1996 dispensere fra bestemmelsen i stk. 2.

    Stk. 4.

For bestyrelsen, forstanderen og andre ansatte gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet.

    Stk. 5.

Den daglige ledelse varetages af en forstander, som tillige har det pædagogiske ansvar.

§ 13.

Undervisningsministeren fører tilsyn med skolerne og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug.

    Stk. 2.

Undervisningsministeriet kan indhente statistiske oplysninger og oplysninger om økonomiske forhold, herunder skolernes regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler og andre aftaler.

Kapitel 3

Statstilskud

Almindelige regler om tilskud, indtægter m.v.

§ 14.

En fri kostskole skal have mindst 24 årselever, jf. § 23, stk. l, i det skoleår, der slutter i kalenderåret før finansåret, eller som gennemsnit af dette skoleår og de 2 foregående skoleår, jf. dog § 23, stk. l, sidste pkt. Skoleåret går fra den l. august til den 3 l. juli. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige kravet om 24 årselever. Kravet nedsættes forholdsmæssigt, hvis skolen har mindre end 36 undervisningsuger i skoleåret.

    Stk. 2.

Eleverne skal for at kunne medregnes i årselevtallet opfylde følgende betingelser ved kursets begyndelse:

1. Elever på folkehøjskoler skal være fyldt 17 l/2 år.

2. Elever på ungdomshøjskoler skal være mindst 161/2, men ikke 19 år. På kurser af indtil 4 ugers samlet varighed i skoleåret kan skolen dog medregne elever, der er fyldt 19 år eller derover ved kursets begyndelse.

3. Elever på efterskoler skal have afsluttet 7 års skolegang eller være fyldt 14 år. Elever, der er fyldt 18 år, kan i særlige tilfælde medregnes efter regler fastsat af ministeren.

4. Elever på husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal have afsluttet 9 års skolegang eller være fyldt 16 år.

    Stk. 3.

Ministeren fastsætter nærmere regler om beregning og opgørelse af årselevtal, herunder om opgørelsestidspunkt og om begrænset medregning af elever, der ikke bor på skolen. Elever på kurser, der varer mindre end l uge, medregnes med følgende procentsatser:

1. 60 procent på kurser, der varer 4 døgn,

2. 70 procent på kurser, der varer 41/2 døgn,

3. 80 procent på kurser, der varer 5 døgn, og

4. 100 procent på kurser, der varer 51/2 døgn og derover.

    Stk. 4.

Ministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan elever på kurser under to ugers varighed skal indgå i beregning af årselevtallet ved fordeling af driftstilskud til folkehøjskoer.

    Stk. 5.

Skolen har pligt til at registrere elevernes deltagelse i skolens kurser. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

    Stk. 6.

Ministeren kan bestemme, at de i stk. 3, nr. 1-4, nævnte satser også skal gælde for første og sidste kursusuge, der varer mindre end 7 dage, jf. § l 5, stk. l, 3. pkt.

§ 15.

Kurset skal vare mindst 4 sammenhængende døgn med mindst 4 hele undervisningsdage. Kurser på l uge og derover skal indeholde mindst 5 hele undervisningsdage i hver uge. Undervisningsministeren kan bestemme, at mindstekravet i l. pkt. også skal gælde for første og sidste kursusuge af længere kurser.

    Stk. 2.

Skolen skal gennemføre mindst l kursus på mindst 20 uger eller mindst 2 kurser hver på mindst 12 uger i skoleåret.

    Stk. 3.

Hvert kursus skal gennemføres med mindst de samme 10 elever, der opfylder betingelseme i § 14, stk. 2, ved kursets begyndelse, samt yder elevbetaling i overensstemmelse med § 19 a. Ministeren kan fastsætte særlige regler for kurser omfattet af § 4, stk. 4.

    Stk. 4.

Kurset skal gennemføres med et flertal af danske elever. Ministeren fastsætter nærmere regler herom og kan fravige kravet i særlige tilfælde.

    Stk. 5.

Kurset skal være åbent for alle, der opfylder betingelserne i § 14, stk. 2, og § 19 a, stk. l. Deltagelse i et kursus kan dog gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser, stillinger eller erhverv eller af medlemskab af bestemte foreninger eller organisationer.

§ 16.

Bestyrelsen skal godkende en plan for skolens overordnede kursusvirksomhed og en undervisningsplan for det enkelte kursus. Undervisningsministeren fastsætter regler om planerne, herunder om opgørelse af ugetallet.

    Stk. 2.

For husholdningsskoler kan ministeren fastsætte regler om forholdet mellem almene kurser og uddannelser omfattet af denne lov og anden lovgivning.

§ 16 a.

Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. l.

    Stk. 3.

For skoler, der påbegynder deres virksomhed efter den l. august 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om den maksimale udgift til bygninger og arealer, herunder bestemme, hvilke udgiftsarter der er omfattet heraf.

§ 17.

For forstandere, viceforstandere og lærere skal, løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.

§ 18.

(Ophævet).

§ 19.

Skolen skal have andre indtægter end statstilskud.

    Stk. 2.

For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en elevbetaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over gennemsnittet for skoleformen. Undervisningsministeren fastsætter regler om mindste elevbetaling.

    Stk. 3.

Skolen kan i særlige tilfælde fritage eleven for indtil halvdelen af elevbetalingen.

§ 19 a.

Elever yder elevbetaling i overensstemmelse med § 19 og opfylder betingelserne i § 14, stk. 2.

§ 20.

Tilskud skal anvendes til virksomhed omfattet af denne lov. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at lønudgifter, jf. § 17, skal udgøre en mindste andel af driftstilskuddet i et givet finansår, og at forskellen mellem skolens lønudgifter og den fastsatte andel modregnes i efterfølgende tilskudsudbetaling og tilkalder staten. Skolen disponerer i øvrigt frit ved anvendelsen af følgende tilskud under eet, idet formålene med dem forudsættes opfyldt:

1. Driftstilskud i henhold til § 24, herunder tilskud til vikar, og § 24 a.

2. Bygningstilskud i henhold til § 25.

3. Tilskud til undervisning af svært handicappede elever i henhold til § 26.

4. Tilskud til specialundervisning i henhold til § 27.

    Stk. 2.

En institution, der består både af en fri kostskole og en fri grundskole, et privat gymnasium eller et privat hf-kursus, disponerer frit ved anvendelsen af tilskud under eet for tilskud, der er nævnt i stk. l, 3. pkt., og tilskud, der er nævnt i henholdsvis § 18, stk. l, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 18 h, stk. l, 2. pkt., i lov om gymnasiet m.v. og § 30 i, stk. l, 2. pkt., i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v.

    Stk. 3.

Skolen kan opspare tilskud til følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.

    Stk. 4.

Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Likvide midler, der ikke er nødvendige for den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:

1. Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende j Danmark eller i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber.

2. l fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3. l fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4. l værdipapirer bortset fra aktier, som efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

    Stk. 5.

Til brug for tilskudsberegningen kan Undervisningsministeriet indhente de nødvendige oplysninger efter ministeriets nærmere bestemmelse. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger der skal meddeles i elektronisk form, og om, at tilskud kan tilbageholdes, indtil nødvendige oplysninger er givet.

§ 21.

De tilskud, der er nævnt i § 20, stk. l, nr. 1-4, udbetales endeligt inden for finansåret. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller aftalt i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtigt.

    Stk. 3.

Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales, tilkalder staten.

    Stk. 4.

For meget udbetalt tilskud modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 22.

(Ophævet).

Driftstilskud

§ 23.

Staten yder driftstilskud ud fra antal årselever, jf. § 14. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, anvendes gennemsnit af årselevtallet i det skoleår, der slutter i finansåret, og skoleåret før. Skolens årselevtal er summen af elever i hver undervisningsuge i skoleåret divideret med 40. For øvrige skoler anvendes finansårets årselevtal. For disse skoler er årselevtallet summen af elever i hver undervisningsuge i finansåret divideret med 40.

    Stk. 2.

Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev (takst 1) fastsættes for hver skoleform på de årlige finanslove.

§ 24.

Af bevillingen til driftstilskud efter § 23 kan der for hver skoleform på de årlige finanslove eventuelt afsættes et særligt tilskud til skolerne som kompensation for forstanderes, viceforstanderes og læreres fravær på grund af længerevarende sygdom, graviditet, barsel, adoption, organisationsarbejde og kursusdeltagelse. Det særlige tilskud kan endvidere anvendes til udgifter til seniorordninger, herunder frivillig fratræden, og til efterindtægt ved en forstanders, viceforstanders eller lærers død.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren fordeler tilskud omfattet af stk. l til skolerne efter ansøgning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordelingen og kan efter drøftelse med skoleformernes foreninger fastsætte regler om, at tilskuddet, jf. stk. l, fordeles af en vikarkasse, hvis vedtægter godkendes af ministeren.

    Stk. 3.

Bevillingen til driftstilskud efter § 23 med fradrag af særlige bevillinger, jf. stk. l, opdeles i en skoletilskudspulje og en taxametertilskudspulje. Fordelingen mellem de 2 puljer fastsættes på de årlige finanslove.

    Stk. 4.

Skoletilskudspuljen fordeles med samme beløb til hver skole. Beløbet nedsættes dog til skoler, hvis årselevtal er lavere end kravet til mindste årselevtal, jf. § 14, stk. l, l. pkt. Ministeren fastsætter regler om, at der i en overgangsperiode af puljen til skoletilskud forlods ydes en procentdel af arealtilskud samt tilskud til ejendomsskatter og tilsvarende offentlige afgifter vedrørende skolens faste ejendomme ydet i henhold til den tidligere støttelovgivning. Ministeren kan fastsætte regler om, at skoletilskuddet nedsættes eller bortfalder for skoler med særlig store indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af denne lov, samt om nedsættelse for elever, der ikke bor på skolen, jf. § 6.

    Stk. 5.

Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, fordeles taxametertilskud ud fra antallet af årselever og lærernes fordeling på skalatrin (lærerlønfaktoren) i dette skoleår. Til øvrige skoler fordeles puljen ud fra antallet af årselever i finansåret og den gennemsnitlige lærerlønfaktor for skoleformen. Ministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen, herunder om lærerlønfaktorens opgørelse og vægt, og kan fastsætte regler om mindste antal faste lærere pr. årselev.

    Stk. 6.

For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, reguleres taxametertilskuddet med halvdelen af takst l gange forskellen i årselevtal mellem det skoleår, der slutter i finansåret, og skoleåret før. For øvrige skoler reguleres tilskuddet med hele takst l gange forskellen mellem det forventede og opnåede årselevtal i finansåret.

    Stk. 7.

Til skoler, der ved fordelingen af skoletilskud, jf. stk. 4, ikke er godkendt til at begynde virksomhed i løbet af finansåret, fastsættes tilskud ud fra antal årselever og takst l, jf. § 23, stk. 2. Til skoler, der ved fordelingen er godkendt til at begynde virksomhed i løbet af finansåret, afsættes et forholdsmæssigt skoletilskud samt et taxametertilskud.

§ 24 a.

Ud over det i § 23 nævnte driftstilskud yder staten til folkehøjskoler et tilskud ud fra antallet af årselever gange en takst, der fastsættes på finansloven (takst 2). Årselevtallet beregnes efter bestemmelserne i § 23, stk. l, dog indgår elever på kurser under 2 ugers varighed ikke i beregningen.

    Stk. 2.

For folkehøjskoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, udbetales forskud ud fra årselevtallet i dette skoleår. Forskuddet reguleres med halvdelen af takst 2 gange forskellen i årselevtallet mellem det skoleår, der slutter i finansåret, og skoleåret før.

    Stk. 3.

Til andre folkehøjskoler end de, der er nævnt i stk. 2, udbetales forskud ud fra det forventede årselevtal. Forskuddet reguleres med hele takst 2 gange forskellen mellem det forventede og opnåede årselevtal.

Bygningstilskud

§ 25.

Staten yder bygningstilskud ud fra antal årselever, jf. stk. 2, § 14 og § 19 a. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, er årselevtallet til beregning af bygningstaxameter summen af elever i hver undervisningsuge i dette skoleår divideret med 40. For øvrige skoler beregnes tilskuddet ud fra det forventede antal årselever i finansåret og reguleres ud fra forskellen mellem det forventede og det opnåede årselevtal i finansåret.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af bevillingen til bygningstilskud.

Tilskud til undervisning af svært handicappede elever

§ 26.

Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter godkendt af Undervisningsministeriet til lærertimer og hjælpemidler til elever med svære handicap.

    Stk. 2.

Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove og reguleres ud fra antallet af elever, der ydes tilskud til, og det faktiske tilskud pr. elev.

Tilskud til specialundervisning,

§ 27.

Staten yder tilskud med en fast takst pr. elev til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever med særlige behov. Til skoler, der har et samlet særligt undervisningstilbud, ydes tilskud på grundlag heraf, eventuelt med en nedsat takst pr. elev.

    Stk. 2.

Taksten pr. elev, herunder en eventuel nedsat takst, fastsættes på de årlige finanslove.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for tilskud, herunder om et eventuelt maksimum for det antal elever, der ydes tilskud til på det enkelte kursus.

Tilskud til efteruddannelse og forsøgs- og udviklingsarbejde

§ 28.

Staten kan yde tilskud til kurser til efteruddannelse af forstandere, viceforstandere og lærere. Staten kan yde tilskud til skolens merudgifter til løn under tjenestefrihed til efteruddannelse af forstander, viceforstander og lærere.

    Stk. 2.

Staten kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område, jf. § 9.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren kan bemyndige skoleforeninger, der virker inden for lovens område, til at fordele og administrere tilskuddene.

    Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. l og 2, om regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt om administrationen af ordningen, herunder om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

§ 29.

(Ophævet).

§ 30.

(Ophævet).

Regnskab og revision m.v.

§ 31.

Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskabeme skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor.

    Stk. 2.

Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud og statslig elevstøtte, herunder at beløb til individuel elevstøtte, jf. § 37, stk. l, nr. 2, og § 40 a, anvendes til formålet.

    Stk. 3.

Revisor må ikke samtidig være ejer af eller revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for et selskab, en fond, forening eller anden virksomhed, der kontrollerer udlejer. Opfylder revisor ikke lovens krav til revision, kan undervisningsministeren pålægge skolen inden en nærmere angiven frist at udpege en ny revisor.

    Stk. 4.

l forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmeme afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 12, stk. 2 og 4.

    Stk. 5.

En eventuel vikarkasse i henhold til § 24, stk. 2, fører regnskab med bevillingen til kompensation for udgifter i forbindelse med sygdom m.v., jf. § 24, stk. l. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskabeme skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor.

Kapitel 4

(Ophævet)

Kapitel 5

Kommunale tilskud

§ 35.

Den kommune eller amtskommune, hvori skolen ligger, kan yde støtte til anlægsudgifter og lignende investeringsudgifter ved skolens etablering og senere udbygning.

§ 36.

Den kommune, hvori skolen ligger, eller hvori eleven er tilmeldt folkeregistret, kan yde tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Kapitel 6

Statslig elevstøtte til elever på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler

§ 37.

Staten yder elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på kurser på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der varer mindst 2 uger, når eleveme er danske statsborgere eller efter international overenskomst har ret til elevstøtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere af undervisningsministeren. Ministeren kan fastsætte regler om ydelse af støtten. Støtten ydes som:

1. lndkomstbestemt støtte på grundlag af indkomstgrundlag, jf. §§ 39 og 40. For hver påbegyndt 10.000 kr., hvormed indkomstgrundlaget overstiger det mindste indkomstgrundlag, nedsættes støtten med lige store beløb og bortfalder helt ved største indkomstgrundlag, jf. stk. 2, nr. 2. Støtte ydes med et minimumbeløb (grundstøtte) uanset indkomstgrundlagets størrelse, dog ikke til elever, der modtager dagpenge eller andre indkomster, som efter regler fastsat af undervisningsministeren udelukker grundstøtte, eller til elever på kurser, der varer mindre end 5 uger. Ministeren fastsætter regler om støtte til elever, der ikke er indkomstgrundlag for.

2. Individuel supplerende støtte efter skolens vurdering i tilfælde af ændring af de økonomiske forhold i forhold til indkomstgrundlaget, jf. §§ 39 og 40. Der fordeles beløb hertil til de enkelte skoler. Det samlede beløb til skoleformen fastsættes som en procentdel af den beregnede indkomstbestemte støtte i det 2. kalenderår før finansåret, jf. stk. 2, nr. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om fordeling til skolerne og om opsparing på skolerne af ikke forbrugte beløb til brug på følgende kurser og i følgende finansår.

    Stk. 2.

På de årlige finanslove fastsættes for hver skoleform:

1. Største ugentlige indkomstbestemte støttebeløb, herunder minimumbeløb (grundstøtte). Der fastsættes nedsatte beløb til elever, der ikke bor på skolen, og eventuelt til elever på kursusuger, der varer mindre end 7 dage, jf. § 15, stk. l, 3. pkt.

2. Største og mindste indkomstgrundlag for elever og forældre samt det indkomstgrundlag, der udløser grundstøtte.

3. Forholdet mellem indkomstbestemt støtte og det beløb, der fordeles til skolerne til individuel støtte, jf. stk. l, nr. 2.

§ 38.

Støtte efter § 37 ydes på følgende betingelser:

1. Kurset skal opfylde formålsbestemmelserne i §§ 1-4,

2. kurset skal opfylde tilskudsbetingelseme i § 15, stk. 1 og 3-5,

3. eleven skal ved kursets begyndelse opfylde kravet i § 14, stk. 2, om alder og skolegang,

4. elevens betaling skal være i overensstemmelse med regler om mindste elevbetaling fastsat af undervisningsministeren, jf. § 19, stk. 2, eller om fritagelse for indtil halvdelen af elevbetalingen, jf. § 19, stk. 3, og

5. eleven skal ved ansøgning oplyse navn, adresse og personnummer. Elever, der er omfattet af § 40, stk. l, skal tillige oplyse forældrenes navn, adresse og personnummer.

    Stk. 2.

Grundstøtte efter § 37, stk. l, nr. l, ydes på grundlag af skriftlig oplysning fra eleven om, at vedkommende ikke modtager dagpenge eller andre indkomster, der udelukker grundstøtte.

    Stk. 3.

lndkomstbestemt støtte efter § 37, stk. l, nr. l, ydes på betingelse af, at Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte har

1. indhentet oplysning om indkomstgrundlag fra skattemyndighederne og

2. beregnet ugentligt støttebeløb.

    Stk. 4.

Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte kan hos offentlige myndigheder indhente de oplysninger om eleven og dennes for ældre, som er nødvendige for beregning af det ugentlige støttebeløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysningeme, herunder om, hvilke oplysninger der skal gives i elektronisk form.

    Stk. 5.

Undervisningsministeren fastsætter regler om elevstøttens administration, herunder om ansøgning, tildeling, udbetaling, herunder udbetaling af forskud til skolerne, og tilbagebetaling fra skolerne. Undervisningsministeren kan bestemme, at elevstøtten administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte skoler skal bistå styrelsen i forbindelse med støttens tildeling. I så fald kan afgørelser, der træffes af styrelsen, ikke indbringes for undervisningsministeren, jf. § 50 b.

    Stk. 6.

Hvis revisors kontrol, jf. § 3l, stk. 2, viser, at betingelserne i stk. l, nr. 1-4, ikke er opfyldt, eller hvis der ikke foreligger skriftlig oplysning efter stk. 2, eller hvis eleven ikke har deltaget i kurset i det anførte antal uger, modregnes den for meget udbetalte støtte i skolens taxametertilskud, jf. § 24, stk. 5, og tilfalder staten. Tilsvarende gælder, hvis skolens beløb til individuel støtte, jf. § 37, stk. l, nr. 2, ikke er anvendt til formålet, eller hvis det af tilsynet, jf. § 13, konstateres, at betingelsen i stk. l, nr. l, ikke er opfyldt.

§ 39.

Indkomstgrundlaget, jf. § 37, stk. l, er den personlige indkomst for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvor støtteperioden begynder, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

    Stk. 2.

Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. l.

    Stk. 3.

Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. l.

§ 40.

Indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19 år, beregnes den indkomstbestemte støtte, jf. § 37, stk. l, nr. l, ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges, samt om nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for elevens søskende under 18 år.

    Stk. 3.

Ministeren kan fastsætte regler om nedsættelse af elevens indkomstgrundlag for elevens bøm under l 8 år.

Individuel støtte til elever på folkehøjskoler

§ 40 a.

Staten yder støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved folkehøjskoler. Støtten ydes som individuel støtte til elever med særlige økonomiske problemer efter skolens vurdering. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fordelingen til skolerne, herunder om udbetaling af forskud, og om opsparing på skolerne af ikke forbrugte beløb til brug på efterfølgende kurser og i efterfølgende finansår.

§ 41.

Der kan ydes støtte til danske elevers deltagelse i kurser på statsanerkendte folkehøjskoler i andre nordiske lande.

Kapitel 7

Kommunal elevstøtte

§ 42.

Den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret ved kursets begyndelse, yder elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen til elever uanset alder på efterskoler og til elever på husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse. Er eleven ikke tilmeldt et folkeregister ved kursets begyndelse, ydes støtten af den kommune, hvor eleven er eller bliver tilmeldt, når eleven begynder på kurset. Støtten ydes til elever, der opfylder betingelseme for at få statslig elevstøtte, jf. §§ 37 og 38.

    Stk. 2.

Den kommune, der er nævnt i stk. l, yder støtte til nedsættelse af elevbetalingen til elever på ungdomshøjskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse. Eleven skal opfylde de betingelser, der gælder for statslig elevstøtte på kurser på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. §§ 37 og 38.

    Stk. 3.

Støtten ydes med et ugentligt beløb, der fastsættes på de årlige finanslove. Der fastsættes et nedsat beløb til elever, der ikke bor på skolen.

    Stk. 4.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling af støtten.

§ 42 a.

Bopælskommunen, jf. § 42, stk. l og 2, kan fra en anden kommune kræve refusion af støtte efter § 42 til elever, som ved beregning af kommunal udligning indgår i folketallet i den anden kommune.

§ 43.

Den kommune, hvor eleven er eller har været tilmeldt folkeregistret, kan yde støtte til nedsættelse af elevbetalingen.

Kapitel 8

Kommunale og amtskommunale bidrag

§ 44.

Bopælskommunen er den kommune, hvori eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen. Amtskommunen er den amtskommune, hvori bopælskommunen ligger.

§ 45.

Bopælskommunen, jf. § 44, betaler bidrag til staten for elever på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen er under 18 år, og som opfylder betingelserne for at få statslig elevstøtte, jf. §§ 37 og 38. Bidrag efter l. pkt. betales ikke for elever under uddannelse til køkkenleder eller køkkenassistent eller elever på den fri ungdomsuddannelse eller på en erhvervsgrunduddannelse. Bidraget fastsættes på de årlige finanslove.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.

§ 46.

Til undervisning af svært handicappede elever på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler betaler amtskommunen, jf. § 44, bidrag til staten, som svarer til statens gennemsnitlige budgetterede tilskud pr. elev for ekstraudgifter til lærertimer og hjælpemidler, jf. § 26. Bidrag ydes for elever, der opfylder betingelserne for at få statslig elevstøtte, jf. §§ 37 og 38. Bidrag efter l. pkt. betales ikke for elever over 18 år på husholdningsskoler eller håndarbejdsskoler eller for elever, der er nævnt i § 45, stk. l, 2. pkt.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen og fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.

§ 47.

Amtskommunen kan af elevens bopælskommune kræve delvis refusion af bidraget i henhold til § 46 svarende til det takstbeløb, som kommunen betaler til amtskommunen i henhold til lov om folkeskolen, med fradrag af kommunens bidrag til staten i henhold til § 45. Dette gælder, selv om kommunen på grund af elevens alder ikke har betalt bidrag.

§ 48.

Bopælskommunen og amtskommunen kan kræve refusion af bidrag efter §§ 45 og 46 fra en anden kommune eller amtskommune for elever, som ved beregning af kommunal udligning til kommuner og amtskommuner indgår i folketallet i den anden kommune eller amtskommune.

§ 49.

Kommunernes og amtskommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne og amtskommunerne.

Kapitel 9

Klage

§ 50.

Afgørelser, som efter bemyndigelse i denne lov er truffet af en eventuel vikarkasse i henhold til § 24, stk. 2, kan ikke indbringes for undervisningsministeren.

§ 50 a.

Klage over afgørelser truffet af husholdningsskoler ved køkkenlederuddannelsen, jf. § 4, stk. 4, kan indbringes for undervisningsministeren eller Fællesudvalget for Køkkenlederuddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 50 b.

Afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om beregning, tildeling og tilbagebetaling af elevstøtte, jf. § 38, stk. 5, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten af den, som afgørelsen vedrører. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

    Stk. 2.

Ankenævnet for Uddannelsesstøtten kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

    Stk. 3.

Klagen stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender styrelsen klagen til ankenævnet med en udtalelse.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 51.

Loven træder i kraft den l. januar 1994, jf. dog stk. 2-4.

    Stk. 2.

For privatejede skoler har bestemmelsen i § 10, stk. l, nr. l, om status som selvejende institution virkning fra ejerskifte.

    Stk. 3.

Bestemmelsen i § 10, stk. l, nr. 3, gælder ikke for skoler, som ved lovens ikrafttræden er godkendt uden skolekreds eller repræsentantskab.

    Stk. 4.

Bestemmelsen i § 12, stk. l, 2. og 3. pkt., gælder ikke for skoler, hvis bestyrelse ved lovens ikrafttræden er sammensat på en anden måde ifølge godkendte vedtægter og/eller er godkendt uden skolekreds/repræsentantskab.

§ 52.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om overgangstilskud i 3 år fra l. januar 1994 til skoler, hvis driftstilskud pr. årselev i 1994 er nedsat væsentligt i forhold til gennemsnit af rammetilskud beregnet efter regler gældende for finansårene 1991 og 1992, herunder til skoler med mere end 15 pct. årselever, der ikke bor på skolen. Ministeren kan herudover fastsætte regler om overgangstilskud i 1994 efter konkret vurdering til skoler, hvis årselevtal i skoleåret 1992-93 er væsentligt mindre end årselevtallet ville være ved beregning af rammetilskud for 1994 efter den tidligere støttelov.

    Stk. 2.

Overgangstilskud afsættes af bevillingen til generelt driftstilskud. Ministeren kan dog efter drøftelse med den pågældende skoleforms forening bestemme, at overgangstilskud helt eller delvis finansieres ved nedsættelse af tilskud til skoler, hvis driftstilskud pr. årselev i 1994 er forhøjet væsentligt i forhold til gennemsnit af rammetilskud beregnet efter regler gældende for finansårene 1991 og 1992.

§ 53.

Følgende love ophæves:

1. Lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988 (højskoleloven).

2. Lov om statsstøtte til visse private skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 659 af 25. oktober 1988 (støtteloven).

3. Lov nr. 217 af 23. april 1986 om ændring af forskellige uddannelses-, tilskuds- og styrelseslove m.m.

    Stk. 2.

Bestemmelsen om rettighedsgivende undervisning i § l, stk. 2, i højskoleloven bevarer sin gyldighed for de 2 folkehøjskoler, der har tilladelse til at tilbyde sådan undervisning ved lovens ikrafttræden.

    Stk. 3.

Bestemmelsen om skoler uden elevkollegium i § 5, stk. l, 2. pkt., i højskoleloven bevarer sin gyldighed for skoler, der er godkendt uden elevkollegium ved lovens ikrafttræden.

    Stk. 4. Bestemmelsen om mindste årselevtal i § 11, stk. l, nr. 2, i højskoleloven bevarer sin gyldighed indtil l. januar 1999 for skoler, der er godkendt ved lovens ikrafttræden. Dog skal årselevtallet opgøres pr. skoleår, jf. § 23, stk. l.

    Stk. 5.

Bestemmelsen om fravigelse af krav til kursuslængder i § l l, stk. 3, i højskoleloven bevarer sin gyldighed for skoler, der ved lovens ikrafttræden er fritaget for kravet.

    Stk. 6.

Bestemmelsen om refusionstilskud til udgifter til faste lejemål i § 3 a, stk. l, nr. 2, i støtteloven bevarer sin gyldighed for lejemål godkendt ved lovens ikrafttræden, men med mulighed for omlægning til faste tilskud til lejeudgifter eller tilskud ud fra antal årselever i skoleåret før finansåret og en gennemsnitlig takst pr. årselev, jf. § 25.

    Stk. 7.

Bestemmelsen om modregning i statstilskud i § 4, stk. 3, i støtteloven bevarer sin gyldighed for privatejede skoler.

    Stk. 8.

Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. l, nr. l og 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 54.

Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.

 

    Lov nr. 1140 af 22 december 1993, der ændrer § 39, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 

2

Loven træder i kraft den l. januar 1994. § l, nr. 9, 10 og 11, træder dog først i kraft den l. januar l996.

 

    Lov nr. 319 af 17. maj 1995, hvorved § 32 nyaffattes og §§ 33 og 34 ophæves, indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 3

Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.')

 

    Lov nr. 310 af 24. april 1996, hvorved § 17 2) nyaffattes og § 18 2) og § 30 og overskriften hertil ophæves, indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 

12

Loven træder i kraft den l. juli 1996, dog (Udeladt).3)

 

    Lov nr. 504 af 12. juni 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 2

    Stk. l. Loven træder i kraft den l. august 1996.

    Stk. 2.

Kravene til bestyrelsesmedlemmer i § 12, stk. 2, som affattet ved denne lovs § l, nr. 3, skal for skoler, som modtager tilskud, senest være opfyldt den l. august 1997.

    Stk. 3.

Omlægning af elevstøtten ved folkehøjskoler til driftstilskud som affattet ved denne lovs § l, nr. 6 4), 20 5), 2 l 6) og 28 7), har virkning fra den l. august 1997.

    Stk. 4.

Eventuelle investeringer, der er i strid med § 20, stk. 3, som affattet ved denne lovs § l, nr. 13, omlægges af skoler, som modtager tilskud, når det er økonomisk forsvarligt og senest den l. august 1998. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.

    Stk. 5.

Kravene til revisor i § 3 l, stk. 3, som affattet ved denne lovs § l, nr. 19, skal for skoler, der modtager tilskud, være opfyldt senest den l. august 1997.

    Stk. 6.

Til skoler, som den 3 l. december 1995 efter de tidligere regler har modtaget tilskud til renter af lån til finansiering af etableringsudgifter pålagt af en offentlig myndighed eller renter af lån, der er godkendt af undervisningsministeren med pant i fast ejendom, som er godkendt af undervisningsministeren til finansiering af etableringsudgifter, kan der i en overgangsperiode fortsat ydes tilskud til disse udgifter. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud, herunder om tilskud til skoler, der er kombineret med en anden fri kostskole eller en skoleform, der støttes efter anden lovgivning.

 

    Lov nr. 506 af 12. juni 1996 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:

§ 5

    Stk. 

l. Loven træder i kraft den l. juli 1996.

    Stk. 2.

For skoler, der efter den 7. maj 1996 indsender vedtægter til godkendelse i henhold til lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, nedsættes fristen for indsendelse af vedtægtsforslag med henblik på at blive godkendt til 12 måneder.

 

    Lov nr. 1116 af 29. december 1997, hvis § l nyaffattede § 28, § 40 a, 3. pkt. og § 42, stk. l og 2, ophævede § 29 og overskriften hertil og ændrede § 42, stk. 4, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den l. januar 1998.

 

    Lov nr. 413 af 26. juni 1998, hvis § 2 ændrede § 20, stk. l, § 23, stk. 2, § 24, stk. l, l. pkt. og stk. 3, l. pkt. § 24, stk. 5, l. pkt., § 24, stk. 6, l. og 2. pkt., § 24, stk. 7, l. pkt., og § 5 l, stk. 3 og indføjede § 20, stk. 2 og § 24 a og hvis § 3 ændrede § 6, stk. 3 og indføjede § 6, stk. 4 i lov nr. 506 af 12. juni 1996, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

    Stk. 

l. Loven træder i kraft den l. august 1998, jf. dog stk. 2 og 3.

    Stk. 2.

§ 3 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.8)

    Stk. 3.

§ 2, nr. l og 3 - 7, har først virkning for beregning og regulering af tilskud fra og med finansåret 1999.

 

    Lov nr. 903 af 16. december 1998, hvis § 20 ophævede kapitel 4, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 10.

Loven træder i kraft den l. januar 1999.

    Stk. 2.

(Udeladt).

    Stk. 3.

Uanset bestemmelsen i stk. l finder følgende bestemmelse samt regler udstedt i medfør heraf fortsat anvendelse for garantier, der er stillet inden for den l. januar 1999:

1. (Udeladt)

2. (Udeladt)

3. § 32, stk. 3-5 i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

 

    Lov nr. 405 af 2. juni 1999, hvis § l ophævede §§ 6- l0 i lov nr. 506 af 12. juni 1996, som ændret ved § 3 i lov nr. 413 af 26. juni 1998, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.9)

 

    Lov nr. 406 af 2. juni 1999, hvis § 2 ændrede § 3, stk. 2, § 4, stk. 2, § 15, stk. 3, 2. pkt., § 46, stk. l, l. pkt. og § 50 a, l. pkt., indføjede § 3, stk. 3, § 4, stk. 3, og § 46, stk. l, 3. pkt. og nyaffattede overskrifter til kap. 8 og § 45, stk. l, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

    Stk. l.

Loven træder i kraft den l. august 2000, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2.

(Udeladt)