Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler § 46

Bestemmelsen svarer til den gældende lovs § 11 og § 21, stk. 2-4. Enslydende bestemmelser om reaktioner mod tilskud indsattes i de fire love om frie skoler ved lovændringen i sommeren 1996. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, er dog en udbygning, der præciserer forholdene, når institutionen begæres erklæret konkurs, standser sine betalinger mv.

    Hvis en skole ikke følger loven eller regler udstedt i medfør heraf, herunder regler om løn- og ansættelsesforhold, eller undervisningsministerens påbud om at lovliggøre et forhold, jf. § 52, stk. 1, kan der rejses krav om tilbagebetaling af tilskud helt eller delvist, og hele tilskuddet kan i grovere tilfælde tilbageholdes, indtil regler og påbud følges. Endelig kan adgangen til tilskud helt bortfalde. Der kan evt. fastsættes frist for skolen til at rette op på forholdet, således at tilskuddet først standses eller helt bortfalder, når fristen er udløbet.

    Loven indeholder en række grundlæggende betingelser for at modtage tilskud. Opfylder skolen ikke disse, mister den retten til tilskud, og uberettiget modtagne tilskud skal tilbagebetales. Af disse grundlæggende tilskudsbetingelser kan især nævnes: lovens formålsbestemmmelse, bestemmelsen i forslagets § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler, kravet i forslagets § 12 om 24 årselever og om mindstekravet til kursusvirksomheden.

    Herudover er der en lang række tilskudsbetingelser, som kan medføre krav om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud, helt eller delvist bortfald af tilskud eller tilbageholdelse af tilskuddet, hvis skolen ikke opfylder kravene. I disse tilfælde kan sanktionen f.eks. blive begrænset til det antal kursusuger, som ikke opfylder betingelserne.

    I nogle tilfælde vil Undervisningsministeriet ikke straks gøre brug af sanktionerne i § 46, men udstede et påbud efter § 52. Efterkommes påbudet ikke, kan tilskud tilbageholdes eller bortfalde. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis skolen efter at have modtaget påbud fortsat ikke opfylder forpligtelsen i forslagets § 2 om at tilbyde en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, og ministeriet finder, at elevernes standpunkt ikke står mål hermed.

    I overensstemmelse med gældende lov foreslås det i stk. 2, at undervisningsministeren efter drøftelse med skoleformens forening kan undlade at yde tilskud til en skole, hvis undervisning eller øvrige forhold findes i åbenbar modstrid med skoleformens sædvanlige praksis. Med hensyn til skoleformernes foreninger henvises til bemærkningerne til forslagets § 27.

    Frie kostskolers område er karakteriseret ved en indholdsmæssig rummelighed og mangfoldighed, som ikke er reguleret af Undervisningsministeriet ud over lovens § 1 og visse bestemmelser om rammerne for kurserne. Imidlertid kan der opstå tilfælde, hvor en skoles virksomhed afviger væsentligt fra sædvanlig praksis inden for den pågældende skoleform, og hvor der er behov for at afgøre, hvorvidt denne virksomhed falder inden for skoleformen. Der vil være tale om tilfælde, der adskiller sig fra forhold, der kan træffes afgørelse om efter forslagets § 46, stk. 1, ved, at der i højere grad er tale om en vurdering af det indholdsmæssige såvel undervisning som samvær, og hvor det vil være nødvendigt at drøfte skolens virksomhed med skoleformens forening. Inddragelsen af foreningen er også et værn mod indgreb i den traditionelle pædagogiske og indholdsmæssige frihed på området.

    Bestemmelsen har i 1990 erne kun været anvendt én gang i forbindelse med en helhedsvurdering af en skole, som i væsentlig omfang bl.a. ikke opfyldte skolens planer om undervisning og kostskoleaktiviteter, og hvor forstanderen ikke var i stand til at tilrettelægge arbejdet, så lærerne og eleverne kunne gennemføre et kostskoleliv i overensstemmelse med sædvanlig praksis inden for skoleformen. Skoleformens forening tilsluttede sig, at skolens undervisning og øvrige forhold var i åbenbar modstrid med sædvanlig praksis, og at undervisningsministeren derfor skulle tilbagekalde skolens godkendelse. Bestemmelsen vil således alene blive anvendt i meget grove tilfælde, hvor ministeriets påbud om at ændre forholdene ikke bliver efterkommet.

    Bestemmelsen om tilbagebetaling i stk. 4 gælder uanset, om det for meget udbetalte tilskud skyldes en fejl fra institutionens eller fra statens side. Uddannelsesinstitutionerne er forpligtet til at have nøje kendskab til tilskudsreglerne, og det findes derfor rimeligt, at uddannelsesinstitutionen normalt må tilbagebetale (som regel via modregning) beløb, selv om fejlen for udbetalingen ikke kan henføres til institutionen. Statens tilbagebetalingskrav er undergivet den 5-årige forældelse.

    Stk. 5 om, at bortfaldne eller tilbagebetalte tilskud tilfalder statskassen, er som i den gældende lov indsat for at undgå, at tilskudsberegning og -fordeling skal ændres for samtlige andre skoler, da de beløb, som skolerne eventuelt skulle have udbetalt, vil være ganske ubetydelige.

    I stk. 6 præciseres endvidere - i overensstemmelse med dansk rets almindelige principper - at staten kan foretage modregning i statens tilskud, når der er udbetalt for meget i statstilskud til institutionen. Modregningsretten påvirker ikke statens adgang til at kræve tilbagebetaling på anden måde, fx øjeblikkelig kontant tilbagebetaling, når dette skønnes mest rigtigt, eller i form af anmeldelse af kravet i institutionens konkursbo.

    Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 52