Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler § 1b

Til §1, stk. 1

Forslaget indebærer ikke nogen forandring i de frie kostskolers hovedformål, som fortsat er folkelig oplysning med et bredt alment sigte.

Hovedsigtet konkretiseres og styrkes gennem bestemmelserne om, at et fag eller en faggruppe højst kan udgøre halvdelen af undervisningstiden for den enkelte elev, medmindre undervisningen i faget eller faggruppen er af bred almen karakter, og at ren færdighedstilegnelse højst kan udgøre op til halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid.

Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene.

Ved styrkelsen af de frie kostskolers hovedsigte er det målet at fremme elevernes erkendelse, styrke deres lyst og evne til at deltage i familie-, arbejds-, samfunds- og kulturlivet samt virke for mellemfolkelig forståelse.

Det er hensigten, at eleverne gennem et ophold på en fri kostskole styrker deres personlige, almene og faglige kompetencer, så de rustes til at kunne imødekomme vidensamfundets krav.

Til § 1, stk. 2

En folkehøjskole er ikke en fagskole, da der ikke er pensumskrav, ingen prøve eller eksamen, og opholdet giver ikke formelle erhvervsrettigheder. Hertil kommer, at der ikke må stilles krav om særlige forudsætninger for at kunne deltage i et højskoleophold.

Sigtet med undervisningen og samværet på en folkehøjskole er den almene oplysning om de fælles menneskelige vilkår. Rammen er et kostskolemiljø, som er præget af den enkelte højskoles værdigrundlag.

Målet med et ophold på en folkehøjskole er, at eleverne får mulighed for:

at udvikle viden, indsigt og erkendelse om både den enkelte og andre,

at øge deres evne og mulighed for at være aktive i folkeligt og mellemfolkeligt arbejde, og

at styrke deres personlige, almene og faglige kompetencer.

Til § 1, stk. 3

Bestemmelsen er sammen med § 1, stk. 1, formålsbestemmelse for efterskoler. Denne er uændret i forhold til den gældende lov. Om præcisering af det overordnede formål for de frie kostskoler henvises til § 1. Skolerne kan som hidtil tilbyde undervisning for elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, og for elever med særlige behov.

Skolerne kan inddrage praktisk arbejde i undervisningen.

Til § 1, stk. 4

På husholdnings- og håndarbejdsskolerne gælder de samme formålsbestemmelser som for højskolerne og efterskolerne. Undervisning og samvær har derfor folkelig oplysning som hovedsigtet og undervisningen er af bred almen karakter.

Husholdnings- og/eller håndarbejdsfag skal have en fremtrædende plads i undervisningen.

Undervisningen på husholdningsskolerne omfatter især fag om familie, bolig, sundhed, ernæring, miljø og husholdningsøkonomi. Undervisningen på håndarbejdsskolerne omfatter f.eks. fag som design, farvelære, billedkunst, miljø, livsstil, individuel og industriel tekstilproduktion.

På skolerne skal der lægges vægt på fagenes kulturelle, historiske og samfundsmæssige perspektiver. Disse perspektiver bør være tydelige for eleverne under hele opholdet.

På denne baggrund er undervisningen i husholdnings- og håndarbejdsfag af bred almen karakter og kan omfatte mere end halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid.

Undervisning i et enkelt fag inden for husholdnings- og/eller håndarbejde som f.eks. kostfag, hygiejne, husholdningsøkonomi, design og vævning kan ikke omfatte mere end halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid, med mindre undervisningen i faget udformes således, at den er af bred almen karakter.

Husholdnings- og håndarbejdsskolerne har traditionelt lagt vægt på, at deres elever erhverver færdigheder i husholdning eller håndarbejde. Et ophold på en husholdningsskole eller en håndarbejdsskole giver håndgribelige og livsnære erfaringer. Bestemmelsen om, at ren færdighedstræning ikke må udgøre mere end halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid, har som formål, at tilegnelsen af færdigheder perspektiveres af og veksler med den brede almene oplysning.

Visse husholdningsskoler udbyder køkkenlederuddannelsen. Bemyndigelsen i sidste punktum er udmøntet i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 269 af 21. april 1995 om uddannelse af køkkenledere. Reglerne om køkkenlederuddannelsen berøres ikke af dette lovforslag.

Til § 2

Det forudsættes, atskolerne for elever, der optages med henblik på opfyldelse af undervisningspligten, tilbyder en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.

Som tidligere kan skolerne afholde folkeskolens afsluttende prøver i overensstemmelse med de regler, der gælder for folkeskolen, under forudsætning af, at eleverne har fået en undervisning hvis indhold har været fastlagt således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes.

Med lov nr. 406 af 2. juni 1999 om ændring af lov om folkeskolen m.fl. love, der træder i kraft den 1. august 2000, blev det i folkeskolelovens § 8, stk. 4, fastsat, at betegnelsen 10. klasse kun må anvendes i andre skoleformer end folkeskolen, såfremt undervisningen står mål med den obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse. Hvis eleverne har modtaget en sådan undervisning på skolen, kan eleverne ved afslutning af 10. klasse indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver i overensstemmelse med folkeskolens regler herom.

Skolerne er ikke forpligtet til at afholde folkeskolens afsluttende prøver, men kan tilbyde eleverne denne mulighed, hvis undervisningens indhold opfylder betingelserne herfor.

Skolerne kan som hidtil tilbyde eleverne et alternativt undervisningsforløb på 10. klassetrin, som ikke er omfattet af betegnelsen 10. klasse. En sådan undervisning giver ikke eleverne ret til at indstille sig til 10. klasse-prøve.

Undervisningsministeriets tilsynsforpligtelse i forslagets § 52 omfatter som hidtil også tilsynet med, om undervisningspligtige elever får en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligevis kræves i folkeskolen. Finder Undervisningsministeriet, at elevernes standpunkt ikke står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, kan undervisningsministeren anvende sanktionerne i forslagets § 46. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 52.

Modtager skolen ikke tilskud, kan eleverne opfylde deres undervisningspligt på skolen som hjemmeundervisning, jf. bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler m.v. Skolen vil ikke kunne afholde folkeskolens afsluttende prøver, men eleverne vil have ret til at aflægge disse prøver efter reglerne om privatister i folkeskoleloven.

Til § 3

Bestemmelsen om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand er i overensstemmelse med gældende lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler.

Samtidig med elevtilvæksten på efterskoler er antallet af specialundervisningskrævende elever øget. Ca. 13 pct. af alle efterskoleelever har behov for specialundervisning.

17 efterskoler har særligt tilbud til læseretarderede normaltbegavede elever, 15 efterskoler retter sig udelukkende til sent udviklede elever, og 8 efterskoler har en betydelig andel af eleverne, der kræver specialundervisning. En del andre skoler har enkelte eller mindre grupper af elever med specialundervisningsbehov. En husholdningsskole er godkendt med et samlet undervisningstilbud for elever med behov for specialundervisning.

Ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler har et meget beskedent antal elever i samme aldersgruppe som efterskoleelever med behov for specialundervisning, herunder elever, der vælger disse skoleformer i stedet for eller i forlængelse af et efterskoleophold.

For at sikre det frie skolevalg, også for specialundervisningskrævende elever, må de have mulighed for støtte og bistand som elever i folkeskolen og i frie grundskoler.

Bestemmelserne om henvisning til folkeskolen og om vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning svarer til bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler m.v., og bestemmelserne vil blive administreret som på grundskoleområdet.

Stk. 3 om henvisning forudsættes således kun anvendt, hvis skolen ikke kan varetage opgaven, formodentlig især talehøreundervisning, og kun som midlertidigt, periodisk eller punktvist supplement til skolens eget tilbud.

Om tilskud henvises til § 26.

Til § 4

Bestemmelsen om, at skolen kan optage elever, som ikke skal bo på skolen, er i overensstemmelse med gældende lov. Medregningen af disse udeboende elever er som hidtil suppleret med en bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om begrænset medregning af disse elever i skolens tilskudsudløsende årselevtal. Der henvises til § 14.

Kostskolebegrebet er et grundlæggende princip. Der påtænkes ikke foretaget ændringer i udmøntningen af bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om dagelever. Efter gældende regler kan dagelever på højskolerne højst udgøre 15 pct. af årselevtallet. For husholdningsskoler og håndarbejdsskoler gælder samme loft, dog med mulighed for fravigelse opad i nødvendigt omfang. Efterskoler kan kun optage dagelever i ganske særlige tilfælde. Borups Højskole, Suhrs Husholdningsskole og Frederiksberg Husholdningsskole, der er godkendt uden elevværelser, samt Holte-Hus Efterskole og Diakonhøjskolen vil fortsat uden begrænsninger kunne optage dagelever.

Til § 5

Elever, der har deltaget i kurser af mindst 4 ugers varighed, kan få bevis for deres deltagelse i kurset. Bestemmelsen er i overensstemmelse med § 7 i gældende lov.

Til § 6

Bestemmelsen om, at nye frie kostskoler, som vil oppebære tilskud i henhold til loven, fremover ikke godkendes som sådan, indebærer den forskel, at ministeriets godkendelse af en skole alene vil være en godkendelse af skolen som tilskudsberettiget. Det er i øvrigt præcist de samme krav, der stilles ifølge forslaget, som der gælder i dag for at blive godkendt. Bortfaldet af godkendelsesinstituttet indebærer således ikke, at vilkårene for at opnå statstilskud bliver lempet. Skoler, som godkendes til tilskud efter lovforslagets bestemmelser vil kunne opnå de samme afledte rettigheder, f.eks. i henhold til folkeskoleloven, jf. forslaget til § 2, som skoler, der er godkendt efter den gældende lov, jf. de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I overensstemmelse med den gældende lov er kravet i stk. 1, nr. 2 om uafhængighed og forvaltning af skolens midler en tydeliggørelse af, hvad der kræves, for at en af loven omfattet skole opfylder det allerede gældende krav om at være en selvejende institution. Dette krav skal skolen løbende opfylde for at være omfattet af loven og modtage statstilskud i henhold til denne.

At skolen skal være uafhængig betyder, at den skal indrette sin virksomhed alene med henblik på at varetage skolens egne interesser til gavn for eleverne, og at den ikke må indgå i et styret fællesskab eller på anden måde være styret af uvedkommende eller udefrakommende interesser. Skolen skal være uafhængig af personer, andre skoler, kurser, virksomheder, selskaber, foreninger m.fl., erhvervsdrivende som ikke-erhvervsdrivende. Institutionens midler må alene bruges til gavn for den aktivitet, som skolen i henhold til vedtægten må udføre, og midlerne skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i gældende lovs § 20, stk. 4.

I bemærkningerne til lovforslag nr. 268, fremsat i Folketinget den 8. maj 1996 (senere lov nr. 506 af 12. juni 1996 om ændring af lov om ændring af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om gymnasiet m.v. og lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v. (Godkendelse, tilskud og bestemmelser om visse skoler)) gives i de almindelige bemærkningerne en nærmere beskrivelse af, hvornår der foreligger situationer, der er i strid med kravet om at være en uafhængig selvejende institution. Der henvises derfor til disse bemærkninger, især for så vidt angår en afhængighed i form af såkaldte skolekoncerner. Også andre eksempler på overtrædelse af uafhængighedskravet kan komme på tale fx i forhold til enkelte personer, foreninger m.v. Det kan forekomme, at en skole har en så tæt tilknytning til en forening eller anden organisation (evt. en person), der har været initiativtager til at oprette skolen, at skolen lader sig styre af denne forening og fremmer denne forenings interesser på bekostning af skolens interesser, fx ved at skaffe foreningen m.v. økonomisk fordelagtige aftaler, som for skolen er urimelige(uøkonomiske), eller foreningen benytter skolens faciliteter vederlagsfrit. Et andet eksempel kan være, at skolen afholder udgifter for en forening, person m.v. for udgifter, som skolen ellers ikke ville have påtaget sig, fx indkøb af bøger, materiale og varer, som foreningen benytter, afholder foreningens telefonudgifter og i øvrigt betaler for foreningens aktiviteter.

Det er ikke med forslaget tanken at forhindre et gensidigt samarbejde med andre uafhængige uddannelssinstitutioner. Samarbejdet må blot ikke gå så vidt, at et fælles mål overskygger den enkelte institutions interesse i at arbejde for udvikling og økonomisk konsolidering af skolen som en selvstændig enhed.

Hvis skolen ikke opfylder uafhængighedskravet, kan skolen ikke modtage tilskud efter denne lov. Bestemmelserne i forslagets §§ 46 og 47 finder i så fald anvendelse. Ministeriet kan, jf. forslagets § 52, indkalde oplysninger med henblik på undersøgelse af, om lovens betingelser er opfyldt, herunder lovens krav om uafhængighed.

I overensstemmelse med gældende lov foreslås, at der gives undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om de betingelser, som skoler skal opfylde for at kunne blive godkendt til tilskud i henhold til loven. De gældende regler findes i Bekendtgørelse nr. 622 af 14. juli 1997 om tilskud m.v. til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (tilskudsbekendtgørelsen). Det drejer sig dels om selve ansøgningsproceduren og de gældende frister, dels om udfyldende indholdsmæssige bestemmelser, herunder et sæt standardvedtægter, der angiver rammerne for, hvad ministeriet umiddelbart vil godkende. Egentlige fravigelser fra standardvedtægterne vil kun kunne godkendes i særlige tilfælde, hvor det findes velbegrundet.

Ved lov nr. 506 af 12. juni 1996 blev der i ikrafttrædelsesbestemmelsen fastsat en frist for indsendelse af vedtægtsforslag fra skoler, som ønsker at blive godkendt i henhold til loven. Fristen blev fastsat til 12 måneder. Det foreslås, at 12 månedersfristen opretholdes i selve lovteksten.

Inden 12 måneder før skolevirksomhedens start skal skolen indsende oplysninger om den selvejende institutions styrings- og organisationsmæssige forhold. Senest 8 måneder før skal skolen indsende en beskrivelse af skolens lokaler og arealer samt etablerings- og driftsbudget. Umiddelbart før starten skal indsendes dokumentation for, at lokalerne er godkendt af brand-, bygnings- og sundhedsmyndigheder m.v. I tilskudsbekendtgørelsen er der hjemmel for ministeren til at fravige fristen på 8 måneder for indsendelse af bygningsmæssige og økonomiske oplysninger. Denne regel forventes videreført.

Skoler, der - uden at være omfattet af forslagets § 48 - ikke opfylder tilskudsbetingelserne i 1 finansår, vil ikke være omfattet af 12 måneders fristen for at kunne søge om tilskud igen. Under forudsætning af at skolerne opfylder lovens betingelser, vil tilskuddet blive ydet efter bestemmelserne i kapitel 3.

Det foreslås, at 12 måneders fristen skal gælde for skoler, der ikke har oppebåret tilskud i 2 efter hinanden følgende finansår, f.eks. hvis skolen ikke har opfyldt de grundlæggende mindstekrav i betingelserne i forslagets § 12. Inden tilskudsudbetalingen til en sådan skole genoptages, skal Undervisningsministeriet bl.a. sikre, at skolen opfylder kravet i forslagets § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler og lokalekravene, men skolen vil ikke skulle opfylde nye krav i forhold til den tidligere godkendelse, f.eks. kravet om at eje sine bygninger, hvis den er godkendt inden kravet blev indføjet i loven. Om tilskudsmæssige konsekvenser ved ikke at opfylde mindstekravene til antal årselever henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 12.

Som hidtilforeslås, at der gives undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om betingelserne i forslagets § 6, stk. 1. Hjemlen omfatter såvel nye skoler som skoler, der har mistet retten til tilskud efter bestemmelserne i forslagets § 46, stk. 1-2, og § 47. For skoler omfattet af forslagets § 48 gælder, at skolen vil skulle søge om at blive godkendt til tilskud efter reglerne for nye skoler. Det indebærer bl.a., at skolen skal opfylde kravet om at eje sine bygninger, jf. stk. 1, nr. 6, og forslagets § 10, stk. 3.

I de gældende regler om godkendelsesinstituttet findes der ikke særlige ansøgningsregler for skoler, som har fået frataget godkendelsen efter §§ 11-11 a. Disse skoler har derfor også hidtil måttet følge de almindelige regler for godkendelse af nye skoler.

Med forslaget ændres som nævnt ovenfor »godkendelsesinstituttet« til at blive en godkendelse af skolen som tilskudsberettiget, men samtidig tydeliggøres regelgrundlaget for skoler, som ønsker at generhverve tilskudsretten. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 48.

Til § 7

Bestemmelsen, der præciserer bestyrelsens og forstanderens ansvar som henholdsvis den overordnede og den daglige ledelse, herunder forstanderens pædagogiske, er i overensstemmelse med gældende lovs § 12.

Bestyrelsens ansvar overfor ministeren vedrører overholdelse af loven, regler og påbud fastsat af ministeren. Bestyrelsen er således ansvarlig for, at betingelser og vilkår for ydelse af tilskud overholdes, jf. §§ 46-47.

Flertallet af bestyrelsens medlemmer vælges på generalforsamlingen i skolekredsen/repræsentantskabet. Der skal afholdes en årlig generalforsamling. De øvrige medlemmer kan udpeges af foreninger, kommuner m.v.

Bestemmelsen i stk. 1, 2. og 3. pkt., om bestyrelsens sammensætning m.v. gælder ikke for skoler, der ved lovens ikrafttræden er godkendt uden skolekredsen/repræsentantskabet og/eller med en anden sammensætning af bestyrelsen, jf. § 54.

Det fremgår af stk. 2, som svarer til den gældende bestemmelse, at skolen skal ledes af en bestyrelse, der ikke i forhold til skolen har andre økonomiske interesser. Det er vigtigt, at de offentlige midler forvaltes i overensstemmelse med de skoleformål, hvortil de er givet. For at sikre, at uvedkommende interesser ikke påvirker beslutningsprocessen i skolerne, fremgår det direkte af loven, at der ikke må udpeges personer til bestyrelsen, som samtidig via bestyrelsespost, ansættelsesforhold eller på anden måde må antages ikke med sikkerhed at være i stand til at fungere uafhængigt af udlejer af ejendomme, herunder en del af ejendomme, skibe og lignende fysiske rammer. Begrebet udleje i lovteksten omfatter også udleje i form af leasing. Med ordet »kontrollerer« i stk. 2, nr. 1 og 2, tænkes på en egentlig økonomisk eller styringsmæssig kontrol med udlejer. Stk. 2, gælder uanset på hvilken måde, udlejer er organiseret, det være sig en forening, en privatejet virksomhed, et selskab eller anden erhvervsmæssig virksomhed. Ordet fonde skal forstås bredt, omfattende såvel erhvervsdrivende som ikke erhvervsdrivende fonde. Som eksempel på ikke-erhvervsdrivende selvejende institutioner kan nævnes andre godkendte skoler, f.eks. frie grundskoler og erhvervsskoler.

Herudover er bestyrelsesmedlemmer, forstanderen og andre ansatte omfattet af de almindelige habilitetsbestemmelser i forvaltningsloven, når de udfører opgaver i forbindelse med skolens virksomhed.

Til § 8

Bestemmelsen om anbringelse af skolens midler omfatter både tilskudsmidler og midler, der er tilgået skolen på anden måde, f.eks. fra elevbetaling. Bestemmelsen sikrer langsigtede skole- og uddannelseshensyn, idet risikobetonede pengeanbringelser kunne bringe skolens økonomi i fare, herunder også betyde tab af de offentlige tilskud. Ved anbringelse af skolens midler skal skolen tage hensyn til den forventede længde af investeringen samt begrænsning af mulige kurstab.

Det accepteres dog, at en skole, som led i den daglige drift, binder et forholdsmæssigt lille beløb i et lokalt værk eller lignende, f.eks. en vindmølle, der leverer elektricitet til skolen, såfremt investeringen giver skolen en bedre pris for nødvendige leverancer eller andre ydelser til dækning af den almindelige skoledrift.

Investering i aktier er ikke tilladt. Dog kan det accepteres, at en skole, som led i den daglige drift for at opnå en bedre bankrente for indestående af driftsmidler i den lokale bank (f.eks. på en kassekredit) kan købe en bankaktie efter de sædvanlige tilbud herom inden for bankvæsenet. Udleje af midlertidigt overskydende bygningskapacitet kan ligeledes accepteres.

Som eksempel på en investering, der ikke er tilladt, kan nævnes køb af pantebreve.

Anbringelse i udenlandske værdipapirer, bortset fra aktier, må kun ske i værdipapirer, udstedt i andre lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), og kun såfremt værdipapirerne giver samme sikkerhed som de værdipapirer, der er nævnt i § 8, stk. 1, nr. 2 og 3.

Bestemmelsen præciserer de hidtil gældende retningslinier på området, og svarer til andre lovbestemmelser for selvejende institutioner på Undervisningsministeriets område, f.eks. reglerne i erhvervsskoleloven.

Til § 9

Bestemmelsen om løn- og ansættelsesvilkår er i overensstemmelse med bestemmelsen i den gældende lov og videreføres uændret.

Til § 10

Ved indgåelse af aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler skal skolerne sikre sig, at disse ikke indgås på vilkår, der er ringere end sædvanlige markedsvilkår. Baggrunden er at sikre, at skolerne kun varetager egne interesser og ikke indgår aftaler på ringere vilkår end markedsvilkår. Skolen skal søge aftalen ændret, hvis udviklingen i markedsvilkår tilsiger det.

Skoler, der afvikler deres tilskudsberettigede virksomhed i lejede lokaler, kan komme i et særligt afhængighedsforhold til udlejer. Bestemmelsen giver derfor undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler. Hjemlen kan tænkes anvendt til udstedelse af regler, der standardiserer aftaleudformningen, f.eks. fastsættelse af regler om en mindste opsigelsesfrist for udlejer, og på regler, der eventuelt i særlige tilfælde fastsætter, at aftalerne ikke må indgås på vilkår, der er ringere end de vilkår, der er sædvanlige for skoler af den pågældende type og beliggenhed, eller at huslejen skal være omkostningsbestemt. I sidstnævnte tilfælde vil det altså kunne stilles som krav, at lejeaftalen er mere favorabel for skolen, end hvad de almindelige markedsvilkår tilsiger. Hjemlen vil kunne anvendes til at fastsætte bestemmelser om, at huslejen ikke må overstige et vist niveau, hvor udlejer får dækket sine omkostninger samt får en rimelig forrentning af den oprindeligt investerede kapital. Der kan vise sig at være behov for bestemmelsen, når virksomheder alene har til formål at leje skolebygninger ud til private skoler, og der på den måde kan være risiko for, at skolen og udlejer indgår i et økonomisk fællesskab, der ikke er foreneligt med formålet med selvejekonstruktionen for disse skoleformer.

Indgår skolerne aftaler, som ikke opfylder ovenstående, kan undervisningsministeren anvende sanktionerne i § 46.

Bestemmelsen er i overensstemmelse med den gældende lovs § 16 a, stk. 1-2. Bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om aftaler har ikke været anvendt hidtil.

Bemyndigelsen i § 10, stk. 3, sikrer, at skolernes økonomi ikke udhules af uforsvarligt høje bygningsudgifter. Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 16 a, stk. 3. Bestemmelsen har været anvendt til at fastsætte en regel om maksimal bygningsudgift pr. sengeplads. I beregningen af udgiftsloftet har hidtil indgået følgende udgiftsarter: renter og afdrag af lån samt leje af bygninger og arealer, leasing af nødvendigt inventar, ejendomsskatter, ejendomsforsikring. Bemyndigelsen giver ministeren hjemmel til at fastsætte regler om afgrænsning af de udgiftsarter, som skal indgå i beregningsgrundlaget.

Til § 11

Bestemmelsen er i overensstemmelse med den hidtidige lovs § 19. Den præciserer, at eleven skal yde en elevbetaling, som fastsættes af skolen. Hvis elevbetalingen ikke er i overensstemmelse med reglerne, eller hvis skolen undlader at inddrive skyldig elevbetaling, mistes retten til tilskud, jf. § 46, for den pågældende elev.

Af regler fastsat i henhold til den gældende § 19, stk. 2, fremgår, at elevbetalingen i relation til lovens betingelser ikke omfatter beløb, der opkræves individuelt, f.eks. betaling for enkeltværelser, særlige materialer i forbindelse med undervisningen og ekskursioner. Disse regler påtænkes ikke ændrede.

Bestemmelsen i stk. 3 giver skolen mulighed for at nedsætte elevens egenbetaling til halvdelen af mindsteelevbetalingsbeløbet. Den tidligere bestemmelse har givet skolen mulighed for i særlige tilfælde at yde op til halv friplads. Dette har efter omlægningen af elevstøtten til driftstilskud til elever på højskoler vist sig problematisk, idet der har været kollision af fripladsreglen og den individuel supplerende elevstøtte. Skolen skal konkret kunne begrunde de enkelte særlige tilfælde, hvor den har givet nedsættelse af elevbetalingen.

Til § 12

I overensstemmelse med den gældende lov skal skolernes skole- og undervisningsvirksomhed opfylde en grundlæggende betingelse om mindstekrav til kursusvirksomheden for at oppebære statstilskud. I forslaget er kravet til antal årselever og lange kursus samlet i en bestemmelse.

Til § 12, stk. 1

Kravet om mindste årselevtal er i overensstemmelse med den gældende lovs § 14.

Kravet blev ved lovændringen i 1993 hævet fra mindst 18 årselever til mindst 24 årselever. Opgørelsesperioden blev samtidig ændret fra finansåret til skoleåret og fra gennemsnittet af 3 finansår til det skoleår, der slutter i kalenderåret før finansåret, eller gennemsnittet for 3 skoleår. For skoler, der var godkendt inden 1. januar 1994, har forhøjelse af årselevtalskravet først virkning fra og med skoleåret 1999/2000.

Kravet om de 24 årselever følger Højskoleudvalgets indstilling. Udvalget drøftede, om tallet skulle være højere af hensyn til skolemiljøet og pædagogisk udviklingsarbejde, men var enig om at fastholde tallet på nuværende tidspunkt.

Det foreslås, at mindstekravet i overensstemmelse med praksis præciseres for nyoprettede skoler og for eksisterende skoler, der ikke har opnået ret tilskud i det foregående finansår. Kravet indebærer for disse skoler, at de skal have mindst 24 årselever i det første hele finansår, hvori de modtager tilskud. Skoler, der ikke opfylder mindsteelevtalskravet, er ikke tilskudsberettigede i det følgende finansår. Skoleåret går fra den 1. august til den 31. juli.

I overensstemmelse med hidtidig praksis kan ministeren fortsat dispensere fra mindstekravet til antal årselever. Dispensationen tænkes først og fremmest anvendt i de ekstraordinære situationer, hvor sygdom blandt eleverne eller anden force majeure forhindrer skolen i at gennemføre den planlagte undervisning. Derudover kan der tænkes at opstå behov for dispensation i ganske særlige tilfælde og for en begrænset periode, for skoler, der i en årrække har haft stor folkelig og kulturel betydning for deres lokalområde. Her tænkes især på tyndt befolkede områder. For at sikre eksistensen af et skolemiljø vil dispensationsadgangen ikke blive givet til et årselevtal under 18.

Til § 12, stk. 2

Forslaget indebærer en præcisering, som er i overensstemmelse med den praksis, at bestemmelsen om reduceret årselevtalskrav ved skoler med mindre end 36 kursusuger, gælder for nyoprettede skoler og for skoler, som ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret.

Til § 12, stk. 3

Kravet om, at en fri kostskole for at være tilskudsberettiget skal gennemføre længerevarende kurser, er i overensstemmelse med mange års praksis. Efter den gældende lov kræves mindst ét kursus på mindst 20 uger eller mindst 2 kurser på mindst 12 uger. Efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler gennemfører normalt kurser på hele skoleår eller opdelt i 2 halve. Folkehøjskolernes kursusstruktur er anderledes. Efter Højskoleudvalgets anbefaling nedsættes kravet til, at skolen skal gennemføre længerevarende kurser i mindst 20 uger, heraf mindst ét kursus på mindst 12 uger og resten af tiden kurser af mindst 4 ugers varighed. De 4 uger er fastsat ud fra, at det er en passende kursuslængde i forhold til, at også ældre aldersgrupper i praksis skal kunne deltage i et højskolekursus, og at skoler dermed i højere grad skal kunne tilrettelægge deres kursusvirksomhed med henblik på andre grupper end de helt unge.

Opfylder skolen ikke denne betingelse, opnår den ikke ret til at modtage tilskud i det finansår, hvori skoleåret slutter. Det vil kunne medføre, at skolen i finansårets første 7 måneder har fået udbetalt tilskud, som den så fortaber retten til, men på grundlag af de hidtidige erfaringer vil det kun ske yderst sjældent. Skolerne kan som regel tidligt i skoleåret se, at de ikke kan gennemføre kurser i tilstrækkeligt omfang, og ministeriet vil så kunne standse tilskudsudbetalingerne.

Skyldes den manglende opfyldelse af betingelsen, at det efterfølgende viser sig, at reglerne ikke har været overholdt, vil den situation principielt ikke adskille sig fra øvrige situationer, hvor ministeriet må kræve tilskud tilbagebetalt, fordi tilskudsbetingelserne ikke har været overholdt.

Til § 12, stk. 4

En nyoprettet skole kan begynde sin kursusvirksomhed på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af året. Forslaget præciserer i overensstemmelse med praksis, at en nyoprettet skole skal opnå mindst 24 årselever inden for de første 12 måneder, hvori skolen er i virksomhed, for at være tilskudsberettiget. Bestemmelsen er analog med kravet i stk. 1 om opfyldelse af mindstekravet for eksisterende skoler inden for ét skoleår.

Til § 13

Bestemmelsen er en sammenskrivning af den gældende lovs § 14, stk. 2, og § 19 a. Herved defineres kravene til årseleverne ved de forskellige skoleformer i én bestemmelse.

I overensstemmelse med den hidtidige praksis indsættes der i lovforslaget hjemmel til at indhente oplysning om elevernes personnummer til brug for administration af tilskudsordningen og til statistikbrug.

Til § 14

Bestemmelsen tydeliggør beregningen af skolens tilskudsudløsende årselevtal. Dette tal beregnes på grundlag af summen af elever i hver kursusuge. En kursusuge udgør 7 kursusdøgn, idet et kursus i overensstemmelse med gældende praksis kan afbrydes af perioder på hver højst 12 uger.

Bestemmelsen om registrering af elevernes deltagelse er i overensstemmelse med den gældende lov. Bemyndigelse til at udstede nærmere regler herom er udmøntet i tilskudsbekendtgørelsens § 5, stk. 3, jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 622 af 14. juli 1997. Denne regel forudsættes videreført. Efter bekendtgørelsens § 5, stk. 3, skal skolen registrere de enkelte elevers deltagelse i skolens kurser. Der skal foreligge en liste over skolens elever, og elevens deltagelse skal fremgå ved angivelse af ankomst- og afrejsedato samt enventuelle afbrydelse. I det omfang kurset er opdelt i hold, klasser, linier o.lign skal dette registreres.

Undlader skolen af registrere elevernes deltagelse efter bekendtgørelsens regel kan undervisningsministeren anvende sanktionerne i § 46.

Bestemmelsen giver undervisningsministeren hjemmel til at udstede regler af mere teknisk karakter om beregning af årslevtallet. Den eksisterende bemyndigelse er bl.a. anvendt til at udstede en hovedregel om medregning af dagelever med 70 pct. af en kostelev. Bemyndigelsen foreslås ikke anvendt til at ændre disse regler.

Procentsatsen for medregning af elever på kurser der varer mindre end 1 uge fremgår af gældende lovs § 14, stk. 3. Denne bestemmelse foreslås omfattet af undervisningsministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om beregning af årselevtallet. De gældende procentsatser foreslås udstedt i bekendtgørelsesform.