Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1172 af 12/08/2022

Børne- og Undervisningsministeriet

Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler § 1b

En fri fagskole kan uanset § 1 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf tilbyde undervisning som enkeltfag i dansk og matematik til elever på et alment kursus og afholde prøve heri som folkeskolens 9. - eller 10.-klasseprøve, når eleverne ved kursets begyndelse har opfyldt undervisningspligten og ikke er fyldt 25 år. § 2, stk. 3-6, bortset fra stk. 4, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Det er en betingelse for at aflægge prøver efter stk. 1, at eleven ikke har aflagt folkeskolens prøver i fagene dansk og matematik eller ikke har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i de to fag, og at eleven har gennemført det fulde undervisningsforløb af en varighed på mindst 6 måneder på den frie fagskole.

Stk. 3. Skolen skal senest ved kursets begyndelse i samråd med eleven, og når denne er under 18 år, med dennes forældre, udarbejde en endelig plan for elevens uddannelses- og prøveforløb i fag som nævnt i stk. 1.