Bekendtgørelse af lov om betalinger § 8

§ 39 a, stk. 1, i den nugældende lov om betalingstjenester og elektroniske penge fastsætter, at virksomheder, som udsteder elektroniske penge, skal have tilladelse som e-pengeinstitut.

Det foreslås i § 8, at virksomheder, der udsteder elektroniske penge, jf. § 2, stk. 1, skal have tilladelse som e-pengeinstitut, jf. dog § 50. Bestemmelsen viderefører med sproglige ændringer § 39 a, stk. 1, i lov om betalingstjenester og elektroniske penge og gennemfører artikel 11, stk. 1, i 2.betalingstjenestedirektiv, jf. artikel 3, stk. 1, i 2. e-pengedirektiv, jf. artikel 111, i 2. betalingstjenestedirektiv.

Hvis tilladelse opnås i henhold til § 10, er e-pengeinstituttet berettiget til at udstede elektroniske penge i alle lande inden for EU/EØS i henhold til Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmådes bestemmelser om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser og i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i §§ 43-45 om grænseoverskridende aktiviteter, der gennemfører artikel 3, jf. artikel 11, stk. 9, i 2. e-pengedirektiv og artikel 28-31, i 2. betalingstjenestedirektiv.

Kravene, der skal være opfyldt for at opnå tilladelse, samt de oplysninger og den dokumentation, der skal følge med ansøgningen opregnes i §§ 10 og 11.

Jf. § 2 kan elektroniske penge endvidere udstede af pengeinstitutter, Danmarks Nationalbank, og offentlige myndigheder. Det vil sige, at pengeinstitutter, Danmarks Nationalbank og offentlige myndigheder, må udstede elektroniske penge, uden at skulle have særskilt tilladelse som e-pengeinstitut.

Det skyldes, at for så vidt angår pengeinstitutter, følger det af nr. 14 i bilag 1 til lov om finansiel virksomhed, at pengeinstitutter må udstede elektroniske penge. Lovforslagets kapitel 2 om kravene til at opnå tilladelse til e-pengeinstitut eller betalingsinstitut finder derfor ikke anvendelse på pengeinstitutter, mens lovforslagets øvrige bestemmelser om udstedere af elektroniske penge finder anvendelse.

For så vidt angår Nationalbanken og offentlige myndigheder udsteder disse ikke elektroniske penge på erhvervsmæssigt grundlag. Derfor finder lovforslagets kapitel 2 om kravene til at opnå tilladelse til e-pengeinstitut eller betalingsinstitut ikke anvendelse på Nationalbanken og offentlige myndigheder. Vil Nationalbanken eller en offentlig myndighed drive erhvervsmæssig virksomhed og udstede elektroniske penge, forudsat at der er særskilt hjemmel hertil, må virksomheden i så tilfælde drives i et særskilt selskab, som da vil være omfattet af lovens krav til udstedere af elektroniske penge, jf. § 1.

I henhold til § 151, stk. 1, i lovforslaget foreslås det, at overtrædelse af § 8, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Overtrædelse af forslagets § 8, vil omfatte den situation, hvor en virksomhed udøver virksomhed med udstedelse af elektroniske penge, uden at have en tilladelse. Ansvarssubjektet for overtrædelse af bestemmelsen er den virksomhed, som udsteder elektroniske penge i strid med forslagets § 8.