Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 345 af 21/03/2022

Børne- og Undervisningsministeriet

Bekendtgørelse af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. § 4

Det er en betingelse for at få rabat, at den uddannelsessøgende og deltageren

  1. ikke samtidig er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelsesinstitution,

  2. ikke samtidig kan få befordringsgodtgørelse el.lign. i henhold til andre regler,

  3. ikke modtager løn fra praktik- eller oplæringsvirksomheden i skoleperioden,

  4. ikke er i lønnet praktik eller oplæring og

  5. er studieaktiv.

Stk. 2. Uddannelsesstedet træffer afgørelse om, hvorvidt den uddannelsessøgende eller deltageren er studieaktiv.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne i stk. 1.