Barselsudligningsloven § 4a

Det fastsættes i stk. 1, at arbejdsgiveren betaler et bidrag pr. ansat lønmodtager for alle lønmodtagere, uanset om arbejdsgiveren afholder hel eller delvis løn under barsel. Dog således at der ikke indbetales bidrag for lønmodtagere, som er tilsluttet en godkendt decentral barseludligningsordning.

Bidraget skal dække de faktiske omkostninger, som er knyttet til den lovbaserede udligningsordning. Omkostningerne til barseludligningsordningen afhænger af længden af refusionsperioden, antallet af arbejdsgivere, som udbetaler løn under barsel, medarbejders beskæftigelsesgrad samt antallet af fædre og mødre, der går på barselorlov.

Dertil kommer omkostninger til etablering, administration, evaluering og kontrol. Det forudsættes, at alle omkostninger til etablering, administration og kontrol afholdes af virksomhederne. Omkostningerne til myndighedens administration og kontrol med loven vil ligeledes skulle dækkes ind af bidraget til ordningen. En gang om året skal virksomhedernes bidrag til ordningen justeres ud fra ordningens omkostninger. Det er ikke hensigten at spare op i ordningen. Der vil dog af likviditetsmæssige hensyn være behov for en buffer af en vis størrelse. Etableringsomkostningerne afskrives over en 5-årig periode. Lovforslaget tages op til revision i folketingsåret 2009-10. Den lovbaserede barseludligningsordning skal forud for revisionen evalueres. Omkostningerne til evalueringen vil skulle dækkes ind af bidraget til ordningen.

Beløbet reguleres årligt ud fra konkrete beregninger og prognoser for bl.a. antallet af fødsler, og ud fra at ordningen økonomisk skal hvile i sig selv. Beregningerne foretages af ATP efter nærmere aftale med Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

Det foreslås endvidere, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at arbejdsgivere fritages for at betale bidrag for særlige grupper af lønmodtagere som elever og lønmodtagere, som har en ugentlig arbejdstid på under 9 timer. Dette skal sikre, at arbejdsgiverne finder det attraktivt at ansætte elever. Der skal fortsat betales bidrag for voksenelever, som adskiller sig fra almindelige elever ved, at de skal være mindst 25 år og skal have søgt om at blive voksenelever. Voksenelever får samtidig en løn, som er højere end barseldagpengeniveauet. For så vidt angår unge under 18 år, som ikke er under uddannelse følges ATP-lovens afgrænsning for lønmodtagere. Dette betyder, at der skal betales bidrag for unge ned til 16 år.

Det fremgår af stk. 2, at arbejdsgiveren skal betale et fast årligt kronebidrag pr. fuldtidsansat. Beløbet reguleres trinvis i forhold til den tid lønmodtageren er ansat pr. uge. Bidraget skønnes efter foreløbige beregninger at udgøre et kronebeløb på ca. 900 kr. pr. fuldtidsmedarbejder inkl. administrationsbidrag.

Arbejdsgiverbidraget pr. lønmodtager gradueres i forhold til den tid medarbejderen er ansat pr. uge (ATP´s timeintervaller):

Mindst 27 timer/uge: Fuldt bidrag

Mindst 18 men under 27 timer/uge: 2/3 bidrag

Mindst 9 men under 18 timer /uge: 1/3 bidrag

Under 9 timer/uge: Intet bidrag

Timeansatte: Timebidrag

For så vidt angår lønmodtagere, som er ansat flere steder, skal de enkelte arbejdsgivere betale bidrag svarende til det ugentlige timetal, lønmodtageren er ansat.

Det følger af § 2, stk. 5, 2. pkt., i bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets Tillægspension, at arbejdsgiveren tilbageholder lønmodtagerens andel af bidraget ved hver lønudbetaling og indbetaler det samlede bidrag til ATP efter hvert kvartals udløb. Arbejdsgiveren betaler på den måde kun ATP-bidrag for den periode, hvor lønmodtageren er ansat. Ved indbetaling af bidrag til den lovbaserede barseludligningsordning vil tilsvarende princip kunne anvendes, således at arbejdsgivere ikke skal betale et fuldt bidrag for et helt år for lønmodtagere, som først bliver ansat midt på året.

I lyset af at ordningen skal hvile i sig selv, bestemmes der, at ministeren efter indstilling fra bestyrelsen i ATP regulerer bidragets størrelse, således at de modsvarer de faktiske omkostninger, jf. endvidere ovenfor bemærkningerne til stk. 1. Det foreslås derfor, at selve reguleringen sker administrativt.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for beregning af bidragsstørrelse og opkrævningen heraf. Reglerne fastsættes efter indstilling fra bestyrelsen i ATP.

Beregning og opkrævning af bidrag hos den enkelte arbejdsgiver skal foregå på den administrativt mest enkle måde og nyt bureaukrati søges begrænset mest muligt.

Arbejdsgivere, hvor alle ansatte er med i en decentral barseludligningsordning skal oplyse om dette, og skal ikke indberette medarbejdernes CPR-numre. Arbejdsgivere, hvor kun en del af medarbejderne er omfattet af den lovbaserede barseludligningsordning, indberetter CPR-numre for denne del af medarbejderne. Arbejdsgivere, hvor alle er omfattet af den lovbaserede ordning, skal indberette CPR-numre for samtlige medarbejdere. ATP sender opkrævning og indberetningsliste til virksomhederne, som selv beregner bidraget og indberetter de tilhørende medarbejdere.

Det er intentionen at lette arbejdsgiverne yderligere ved at anvende det kommende e-indkomstregister, der vil indeholde de for ordningen relevante oplysninger.

Decentrale barseludligningsordninger