Barselsudligningsloven § 3b

Kompensationen nævnt i § 3 a udgør forskellen mellem barselsdagpenge og den selvstændigt erhvervsdrivendes årsindtægt omregnet til en timesats inden for kroneloftet for refusion til private arbejdsgivere fastsat i medfør af § 3, stk. 2.

Stk. 2. Kompensationen udbetales månedligt bagud i en kompensationsperiode fastsat i medfør af stk. 3. Udbetalingerne sker efter lov om offentlige betalinger m.v. eller regler fastsat i medfør heraf.

Stk. 3. Kompensationsperioden i stk. 2 er den samme som den refusionsperiode, der er fastsat i medfør af § 3, stk. 3.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter der indgår i den selvstændigt erhvervsdrivendes årsindtægt.

Forarbejder til Barselsudligningsloven § 3b

Retsinformation

Det foreslås i stk. 1, at refusionen udgør forskellen mellem barseldagpenge og løn under barsel. De maksimale barseldagpenge er 3267 kr. pr. uge (2005 sats), hvilket udgør 88,30 kr. pr. time. Med et kroneloft på 142 kr. pr. time, vil refusionen fra den lovbaserede udligningsordning udgøre op til 53,70 kr. pr. time. Ved en refusion med et kroneloft vil der være virksomheder med højtlønnede, som ikke bliver kompenseret fuldt ud i forhold til deres udgifter til løn under barsel. Disse arbejdsgivere vil dog med lovforslaget i højere grad end nu blive kompenseret for deres udgifter, idet de pt. kun modtager refusion for barseldagpenge.

De 142 kr. svarer i udgangspunktet til 85 pct. af den gennemsnitlige løn uden pension og fraværsbetaling, i.e. sygdom eller andet fravær (smalfortjenesten).

Det foreslås endvidere, at beløbet reguleres af ministeren for familie- og forbrugeranliggender. Det foreslås, at reguleringen skal ske efter indstilling fra bestyrelsen for ATP og efter forhandling med finansministeren. Denne model for regulering kendes også fra fastsættelse af ATP-bidraget. Dette har til formål at sikre, at reguleringen sker i takt med udviklingen på arbejdsmarkedet og efter dialog med arbejdsmarkedets parter, som er repræsenteret i ATP’s bestyrelse.

Det foreslås i stk. 2, at ministeren fastsætter regler om længden af refusionsperioden. Refusionsperioden i barseludligningsordningen kan ændres, såfremt udviklingen på arbejdsmarkedet i forhold til perioden for løn under barsel senere skulle medføre væsentlige ændringer i det nuværende billede. Derfor foreslås det, at ministeren efter indstilling fra bestyrelsen for ATP kan regulere længden af den periode, arbejdsgiveren er berettiget til refusion fra barseludligningsordningen.

Hos DA/LO er refusionsperioden 26 uger. Mange overenskomster har en tilsvarende periode med løn under barsel.

Arbejdsgiveren modtager kun refusion, når der udbetales hel eller delvis løn under barsel. Det vil sige, at en arbejdsgiver, som kun udbetaler løn i 14 uger ved barsel, også kun modtager refusion for denne periode.

Refusionsperioden i barseludligningsordningen vil som udgangspunkt blive fastsat til 26 uger pr. fødsel/adoption, fordelt på ca. 4 uger før og 22 uger efter fødsel/adoption. De 22 uger består af 2 uger til moderen (pligtorlov), 2 uger til faderen (fædreorlov) og derudover de først afholdte 18 uger efter fødslen. De 18 uger kan tages, når familien ønsker det, inden for rammerne af reglerne for barselorloven, eventuelle overenskomster og individuelle aftaler.

Refusionen før den forventede fødsel eller adoption følger den periode, hvor det er muligt at få barseldagpenge. Udgangspunktet er 4 uger, men hvis moderen går 2 uger over forventet fødselstidspunkt (graviditetsorloven forlænges til 6 uger) og er berettiget til barseldagpenge og løn, vil arbejdsgiveren også have mulighed for at modtage refusion. Tilsvarende forkortes muligheden for at få refusion, hvis moderen føder før det forventede fødselstidspunkt. For adoptanter kan perioden før modtagelsen i sjældne tilfælde forlænges helt op til 16 uger samlet for begge forældre. De 22 uger efter fødsel kan ikke forlænges.

Det foreslås i stk. 3, at ministeren bemyndiges til at fastsætter regler om, hvad refusionen skal dække. Refusionen vil som udgangspunkt skulle dække de samme elementer, som også indgår i dagpengerefusionen fra kommunen eller anden offentlig myndighed, det vil sige grundløn, dyrtidstillæg og personlige tillæg. Såfremt der med det kommende e-indkomstregister, jf. lovprogrammet for folketingsåret 2005/2006, bliver muligt også at medregne andre af arbejdsgivernes udgifter som pension, ferie og søgne-/helligdagsbetaling, vil bemyndigelsen blive anvendt hertil.

Det foreslås i bestemmelsens stk. 4, at refusionen udbetales bagud til arbejdsgiver. Det foreslås, at udbetaling af refusion sker via NemKonto. Økonomistyrelsen er ansvarlig for NemKonto-systemet, der udvikles af KMD A/S. NemKonto betyder, at udbetalinger fra det offentlige kan ske automatisk til en borgers eller en virksomheds bankkonto. NemKonto træder i kraft sidst på året 2005.

Bidrag