Institutionen kan efter ansøgning ved undervisningens start give en kursist merit for dele af undervisningen i et fag, når der foreligger et grundlag, der efter institutionens vurdering kan erstatte dele af undervisningen i det pågældende fag.
Stk. 2
For kursister, der har fået merit for undervisning efter stk. 1, kan institutionen tilrettelægge særlige forløb med kortere uddannelsestid.
Institutionen giver efter ansøgning en kursist merit for fag, der kan indgå i en almen forberedelseseksamen. Det er en forudsætning, at der er sket en vurdering af det meritgivende grundlag.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om merit, herunder om, i hvilket omfang meriterede fag kan indgå i en almen forberedelseseksamen.