Regler om uddannelse af sundhedspersoner, der kan autoriseres efter denne lov, fastsættes af børne- og undervisningsministeren eller af Uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren, medmindre andet er fastsat i denne lov.
Stk. 2
En uddannelsesinstitutions afgørelser efter regler fastsat i medfør af stk. 1 kan påklages til vedkommende minister. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Stk. 3
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, at omprøve og ombedømmelse i forbindelse med klager over forhold ved prøver kan resultere i en lavere karakter.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætte regler om videreuddannelse for personalegrupper inden for sundhedsvæsenet, hvor sådanne regler ikke allerede er fastsat ved lov. Herunder kan aftales, at videreuddannelse kan varetages i samarbejde med de nævnte ministerier.
Stk. 2
Ved en videreuddannelse forstås efter denne bestemmelse en uddannelse, hvor den studerende gennemfører en samlet længerevarende uddannelse på et højere niveau end grunduddannelserne og med en udvidelse af den faglige kompetence.
Stk. 3
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om:
Videreuddannelsesinstitutionernes styrelse, organisation og finansiering.
Videreuddannelsernes indhold og mål.
Optagelse, herunder antal af studerende til videreuddannelserne.
Kvalitetskontrol, herunder censorordninger.
Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere.
Klager fra de studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver samt om, at klager ikke kan indbringes for en højere administrativ myndighed.
Titelanvendelse ved gennemførelse af videreuddannelsen.
