LBK nr 1008 af 29/08/2024
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Autorisationsloven § 95
(Udelades)
Forarbejder til Autorisationsloven § 95
RetsinformationTil nr. 1
Formålet med bestemmelsen er at skabe samme terminologi: »kosmetisk behandling« i klage- og erstatningsloven og autorisationsloven.
Til nr. 2
Ophævelse af den tilbageblevne del af centralstyrelsesloven nødvendiggør den angivne – rent redaktionelle – ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Til nr. 3
Efter den gældende ikrafttrædelsesbestemmelse (§ 63, stk. 3) i lov nr. 547 af 24. juni 2005 om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet træder § 17 i kraft den 1. januar 2006 og finder anvendelse på klage- og tilsynssager, der er indsendt til pågældende klage- eller tilsynsinstans efter den 1. januar 2006 eller senere efter indenrigs- og sundhedsministerens bestemmelse.
Da sagsbehandlingen i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og i Sundhedsstyrelsen nødvendigvis må have en vis tidsmæssig udstrækning, vil en fastholdelse af anvendelseskriteriet i ikrafttrædelsesbestemmelsen medføre, at offentliggørelse af klage- og tilsynssager først vil finde sted efter ½-1 år efter ordningens ikrafttræden den 1. januar 2006.
Formålet med offentliggørelsesordningen er at sikre størst mulig patientinformation. Derfor bør afgørelser i klage- og tilsynssager være tilgængelige for patienterne så snart, afgørelserne foreligger. Det foreslås derfor, at alle klage- og tilsynssager, der afsluttes med en afgørelse efter den 1. januar 2006, offentliggøres, også de sager, der er indsendt til klage- eller tilsynsinstansen før den 1. januar 2006.
Det foreslås endvidere, at ændringen af § 63, stk. 3, i klage- og erstatningsloven træder i kraft så hurtigt som muligt, dvs. dagen efter bekendtgørelsen af autorisationsloven i Lovtidende.