Autorisationsloven § 70d

Bestemmelsen, der er en videreførelse af § 1, stk. 1, i fodterapeutloven, fastsætter betingelserne for meddelelse af autorisation m.v. I stk. 1 fastslås, at meddelelse af autorisation som fodterapeut forudsætter dansk fodterapeuteksamen, eller en udenlandsk eksamen, der kan sidestilles hermed.

Efter stk. 2 indebærer autorisationen en beskyttelse af titlen »fodterapeut«. Bestemmelsen i stk. 3 bemyndiger indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler om udøvelse af fodterapeutvirksomhed og om afgrænsning heraf.

Da virksomhedsområdet for fodterapeuter ikke er forbeholdt fodterapeuter, er virksomhedsområdet ikke optaget i lovteksten. Fodterapeutvirksomhed kan beskrives således:

Virksomhed som fodterapeut omfatter behandling af negledeformiteter og forhorningsanormaliteter i huden. En fodterapeut må give instruktion og oplæring i sygdomsforebyggende fodøvelser, tilvirke neglebøjler mod negledeformiteter og behandle lettere følgetilstande i neglenes omgivelser samt tilvirke aflastningssåler i profylaktisk eller terapeutisk øjemed.

Fodterapeutvirksomhed omfatter endvidere:

– Fodterapeutens virksomhed omfatter tillige undersøgelser, analyse, behandling samt evaluering med henblik på at fremme livskvaliteten, samt forebygge opståelsen af sår og hermed amputationer hos den truede del af patienterne / borgerne.

– En fodterapeut giver vejledning samt oplæring i profylaktiske tiltag hos mennesker med nedsat eller ophørt sensibilitet, med heraf følgende risiko for udvikling af sår.

– En fodterapeut laver årlige forebyggende undersøgelser med henblik på at vejlede, undervise og motivere ud fra disse.

– Beskæringer af randcallositeter ved sår.

– En fodterapeut fremstiller individuelle partielle aflastninger.

– En fodterapeut vurderer gangen i relation til fremstilling af indlæg samt i relation til tilretninger af FF sko eller ortopædisk fodtøj.

Kapitel 25

Reglerne i kapitel 25, der er nye, vedrører kosmetisk behandling.

Det kosmetiske område er hastigt ekspanderende, og der må i de kommende år forventes en stigning i udbuddet og efterspørgslen på kosmetiske behandling. Ved kosmetisk behandling forstås i denne lov korrektiv virksomhed, hvor det kosmetiske hensyn udgør den afgørende indikation, eller en behandling, der som hovedformål har til hensigt at forandre eller forbedre udseendet. Kosmetisk behandling udføres i reglen på raske personer. Indikationerne herfor er sjældent medicinske, og den pågældende behandling er i vid udstrækning et bestillingsarbejde, hvor det normalt er patienten / kunden, der stiller indikationen.

Sundhedsstyrelsen finder, at der i lyset af den meget hastige udvikling i teknologi og behandlingsmetoder på dette område er behov for øget tilsyn og en mere specifik faglig regulering af hensyn til brugernes helbreds- og sundhedsforhold. Der henvises herom nærmere til Sundhedsstyrelsens rapport af december 2004 om kosmetiske indgreb, der foretages af læger i Danmark.

Det bemærkes, at den kosmetiske behandling, der omfattes af denne lov, er begrænset til behandling, hvor kosmetiske hensyn udgør den afgørende indikation.

Herved vil kosmetisk behandling (rekonstruktionsbehandling) på sygehus typisk falde uden for ordningen, fordi behandlingen her oftest sker på medicinsk indikation, f.eks. efter en skamfering som følge af en ulykke el. lign. Endvidere vil kosmetisk behandling, der finder sted i det offentliges regi for sygesikringens regning, f.eks. rekonstruktionskirurgi, øjenlågsløft på medicinsk indikation og operation af udstående ører (»flyveører«), ikke være omfattet af denne lovs bestemmelser om kosmetisk behandling.

Sundhedsstyrelsen vil således med bestemmelserne i dette kapitel undtagelsesvist have mulighed for at regulere anden behandling end ren sygdomsbehandling. Som afgørende for hvornår regulering af en nærmere beskreven virksomhed skal ske, vil Sundhedsstyrelsen se på indgrebets farlighed, herunder risikoen for komplikationer og bivirkninger, om indgrebet indebærer risiko for patientsikkerheden eller om indgrebet er irreversibelt (et indgreb, der ikke kan gøres om, hvis patienten fortryder det). Til brug for sine afgørelser vil Sundhedsstyrelsen kunne inddrage ekspertise fra de relevante videnskabelige selskaber, og i fornødent omfang inddrage udenlandske erfaringer. Sundhedsstyrelsen vil også lægge vægt på afgørelser fra Sundhedsvæsenets Patientklagenævn, tandlægeklagenævnene og domstolene.

Til illustration af, hvilke indgreb der overvejende har kosmetisk indikation, gengives nedenfor en oversigt fra Sundhedsstyrelsens rapport fra december 2004:

Kirurgiske indgreb med overvejende kosmetisk indikation

Nedenstående er en liste over de almindeligste kirurgiske indgreb med overvejende kosmetisk indikation, som foretages i dag

Tunge øvre øjenlåg

Poser under øjne

Plastik på indvendig og udvendig øjenvinkel

Løft af øjenbryn

Midtansigtsløftning

Alle andre typer ansigtsløft

Halsløft med halsmuskelplastik

Operation for »kalkunhals«

Arkorrektion

Kosmetisk korrektion af ydre næse

Operationer på over- og underkæbe, der har til formål at skabe en bedre harmoni i ansigtet

Implantater diverse steder i ansigtet, der har til formål at forbedre harmonien i ansigtet

Kosmetiske korrektioner af ører

Hårtransplantation

Korrektion af skaldethed ved hjælp af hudlapplastikker

Operation for indadvendt brystvorte

Brystformindskende operation

Bryst-asymmetri

Brystløftende operation

Brystforstørrende operation (proteser)

Gynækomasti (forstørret brystkirtel hos mænd)

Diverse indgreb for løst hængende maveskind

Fjernelse af løs hud på armene

Fjernelse af løs hud på lår

Implantat i balder

Løft af balder

Fedtsugning i alle regioner

Kirurgisk og skleroserende behandling af små åreudvidelser og –knuder

Diverse plastikker på kvindelige ydre kønsorganer

Kosmetiske operationer på penis

Penisproteser