Autorisationsloven § 53

Bestemmelsen i stk. 1 fastsætter betingelserne for at opnå tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor: Virksomhed som assistent i et år hos en kiropraktor med tilladelse til selvstændigt virke.

Stk. 2 regulerer de tilfælde, hvor kiropraktoren ikke har opnået tilladelse til selvstændigt virke. Heraf fremgår, at en kiropraktor, der ikke har tilladelse til selvstændigt virke, kan virke i underordnet stilling på et sygehus eller en klinik under en kiropraktor, der har tilladelse til selvstændigt virke.

Stk. 3 bemyndiger indenrigs- og sundhedsministeren til at fastsætte nærmere regler for den 1-årige praktiske virksomhed. Sådanne regler er på basis af tilsvarende bemyndigelse i den gældende kiropraktorlov fastsat i bekendtgørelse nr. 883 af 20. september 2005 og Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 88 af 17. oktober 2005.

Det bemærkes, at der efter lovforslagets § 4 vil kunne opkræves gebyr for Sundhedsstyrelsens meddelelse af autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor.

Efter lovforslaget § 94 vil kiropraktorer, der inden lovens ikrafttræden har erhvervet autorisation som kiropraktor, umiddelbart ved lovens ikrafttræden få tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor. Der vil ikke i den forbindelse blive udstedt særlige beviser herfor for disse etablerede kiropraktorer og derfor ej heller blive opkrævet gebyr.

Udstedelse af bevis for tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor, vil alene ske for kiropraktorer, der opnår ret til selvstændigt virke efter lovens ikrafttræden, og i den forbindelse vil der blive opkrævet gebyr, fastsat med hjemmel i lovforslagets § 4.

Kapitel 13

Bestemmelserne i kapitel 13 vedrører sygeplejersker og stammer fra lov om sygeplejersker (sygeplejerskeloven).