LBK nr 1008 af 29/08/2024
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Autorisationsloven § 25a
Regionsråd, kommunalbestyrelser, staten og private virksomheder skal organisere deres behandlingssteder på en sådan måde, at sundhedspersoner er i stand til at overholde journalføringspligten og andre pligter vedrørende journalføring, jf. §§ 21-24 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.
Stk. 2. Journalsystemet skal være indrettet, så journaloplysningerne er tilgængelige for sundhedspersoner på en sådan måde, at de i nødvendigt omfang kan anvendes til god og sikker patientbehandling.
Stk. 3. Brug af teknisk bistand skal tilrettelægges, så diktat og lign. systematisk bliver indført korrekt og rettidigt i patientjournalen.
Stk. 4. Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte nærmere regler for driftsherrens organisatoriske ansvar efter stk. 1-3.
Forarbejder til Autorisationsloven § 25a
RetsinformationPatientjournaler skal som udgangspunkt opbevares i mindst 10 år fra sidste tilførsel til journalen. Det er uden betydning for opbevaringspligtens længde, om patienten måtte være afgået ved døden. Arkivlovgivningen indeholder dog særlige regler, der kan medføre en længere opbevaringstid. Disse regler er fastsat i lov nr. 1050 af 17. december 2002, arkivloven, i bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed og i bekendtgørelse nr. 575 af 16. juni 2003 om bevaring og kassation af arkivalier i amtskommunerne.
Særligt for så vidt angår sygeplejefaglige journaler og fysioterapeuters journaler er det anset for forsvarligt at nedsætte opbevaringstiden til 5 år fra sidste optegnelse. Også røntgenbilleder og andet diagnostisk billedmateriale kan efter en sundhedsfaglig vurdering af, hvad der i hvert enkelt tilfælde ud fra et behandlingsmæssigt synspunkt er behov for, tilintetgøres efter 5 år. Røntgenbeskrivelserne skal derimod – som en del af journalen - opbevares i mindst 10 år.
Efter stk. 2 fastslås, at journaler af betydning for en verserende klage,- tilsyns- eller erstatningssag ikke må destrueres efter 10 års periodens udløb, men først når vedkommende sag er afsluttet. Herved sikres alle relevante myndigheder m.v. et dokumentationsmateriale for de pågældende sager.
Efter stk. 3 kan Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om, hvem opbevaringspligten påhviler. Sundhedsstyrelsen bemyndiges endvidere til at fastsætte en kortere opbevaringsperiode for nogle grupper af autoriserede sundhedspersoner. Med hjemmel i denne bestemmelse kan Sundhedsstyrelsen f.eks. videreføre bestemmelsen i optikerloven om, at optikere skal opbevare deres journaler i mindst 5 år fra seneste optegnelse.
Efter stk. 4 kan Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om overdragelse og opbevaring af patientjournaler i forbindelse med, at en anden autoriseret sundhedsperson overtager behandlingen af en patient eller en autoriseret sundhedsperson ophører med eller overdrager sin virksomhed. Sundhedsstyrelsen bemyndiges til på dette område at fastsætte regler, der fraviger de almindelige bestemmelser om patienters samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger.
Der har gennem årene vist sig behov for en klargørelse og lempelse af reglerne på området.
Vedrørende journaler, som en praktiserende autoriseret sundhedsperson, f.eks. en praktiserende læge eller tandlæge, ønsker at overtage i forbindelse med erhvervelse af en praksis, har indhentelse af de pågældende patienters individuelle informerede samtykke til samtidig overtagelse af journalerne, vist sig uhensigtsmæssig at administrere.
Bemyndigelsen i stk. 4 vil her blive anvendt af Sundhedsstyrelsen til at fastsætte regler om, at der på den meddelelse til patienten om valg eller tildeling af ny læge, som Sygesikringen udsender i forbindelse med en praksisoverdragelse, gives patienten information om, at medmindre patienten krydser af på meddelelsen om, at denne ikke ønsker sin journal videregivet, vil den nye læge overtage journalen. Såfremt patienten krydser feltet af og indsender meddelelsen til Sygesikringen, skal den nye læge i stedet sende journalen til Sundhedsstyrelsen / embedslægeinstitutionen til videre opbevaring dér, indtil patienten evt. får en anden læge, eller opbevaringsfristen udløber.
Anden tilsvarende »sige-fra-løsning« kan evt. komme på tale, såfremt patientbeskyttelsen tilgodeser dette.
Hvor patienter individuelt skifter læge m.v., forudsættes en evt. overdragelse af den hidtil førte journal kun at kunne ske med patientens direkte forudgående informerede samtykke.
Vedrørende overdragelse og opbevaring af journaler, som har været ført af en praktiserende autoriseret sundhedsperson, som ophører med at drive sin praksis, enten fordi vedkommende dør eller går konkurs, og praksis ikke kan overdrages anden til videre drift, er der også behov for at fastsætte regler, der afviger fra de almindelige regler om patienters samtykke, og således at der kan sikres en fortsat opbevaring af journalerne til brug for evt. senere patientbehandling, aktindsigt m.v.
Bemyndigelsesbestemmelserne vil her blive brugt til at bestemme, at Sundhedsstyrelsen / embedslægeinstitutionerne – i det omfang patienterne ikke selv får overdraget journalerne – skal overtage den videre opbevaring af disse journaler inden for den pligtige 10 års opbevaringsperiode.
Videregivelsen af journalerne til Sundhedsstyrelsen / embedslægeinstitutionerne vil efter gældende ret kræve patientsamtykke, idet videregivelse til tilsynsmyndigheden ikke sker som led i tilsyn eller kontrol.
Der antages meget skønsmæssigt at være ca. 5-10 praksislukninger pr. år, og der vil her primært blive tale om opbevaring af elektroniske journaler. Disse vil typisk kunne blive konverteret til et særligt format, som alle IT-systemer i praksissektoren kan konverteres til og hentes fra – dog med et beskedent datasvind – uanset hvilket elektronisk journalsystem, den praktiserende læge anvender. Dog anvender enkelte praktiserende læger fortsat papirjournaler, som også vil skulle opbevares.
En privatpraktiserende sundhedsperson, der ophører med at praktisere, kan evt. i god tid over for patienterne – generelt eller konkret – gøre opmærksom på en videreoverdragelse eller en udlevering til patienten selv i forbindelse med praksisophøret. Ellers må meddelelse herom gives på anden måde.
I tilfælde, hvor et offentligt sygehus måtte overgå til privat eje eller omvendt, vil Sundhedsstyrelsen fastsætte regler, der tilpasses ovenstående, herunder at styrelsen, f.eks. ved et privat sygehus’ konkurs, overtager opbevaringspligten for journalerne eller på grund af det typisk meget store antal journaler finder anden betryggende opbevaring.
Læger, der er tilknyttet en organiseret vagtlægeordning, kan overdrage deres vagtlægeoptegnelse til vagtlægeordningens vagtadministrator eller til patientens egen alment praktiserende læge.
Selve opbevaringen af patientjournaler skal ske på en sådan måde, at uvedkommende ikke kan få adgang til at gøre sig bekendt med indholdet.
Kapitel 7
Bestemmelserne i kapitel 7 vedrører Sundhedsstyrelsens tilsyn med de autoriserede sundhedspersoner.