LBK nr 1008 af 29/08/2024
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Autorisationsloven § 24
Oplysninger i patientjournalen må ikke slettes eller gøres ulæselige.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om rettelser i patientjournalen.
LBK nr 1008 af 29/08/2024
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Oplysninger i patientjournalen må ikke slettes eller gøres ulæselige.
Stk. 2. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om rettelser i patientjournalen.
Baggrunden for forslaget, der er en videreførelse af gældende regler, er at fejl og mangler i patientjournalen af hensyn til dokumentationen bør ske ved tilføjelser, ikke i form af sletning.
Reglerne om rettelser i patientjournalen skal ses i sammenhæng med, at journalen både er et arbejdsredskab, men også tjener som dokumentation i andre sammenhænge, herunder i forbindelse med behandling af klage- og erstatningssager. Der kan således ikke ske sletning af f.eks. en diagnose, da diagnosen er udtryk for lægens fund og vurderinger på det pågældende tidspunkt, også selv om vurderingen senere ændres. Ved brug af elektronisk patientjournal, er der brug for at fastsætte regler om, at oplysningerne skal kunne låses.