Autorisationsloven § 21

Reglerne om journalføring findes i dag i de fleste autorisationslove. Sundhedsstyrelsen har fastsat nærmere regler om lægers, tandlægers, kiropraktorers, sygeplejerskers, jordemødres, fysioterapeuters, kliniske diætisters, kliniske tandteknikeres, tandplejeres, optikeres og kontaktlinseoptikeres journalføring.

Sagsbehandlingen i klage- og indberetningssager i Sundhedsvæsenets Patientklagenævn og i Sundhedsstyrelsen viser, at journalerne undertiden er mangelfulde og ikke indeholder de oplysninger, som er nødvendige for, at journalen kan fungere som det nødvendige arbejdsredskab i forbindelse med patientbehandlingen.

Patientjournalen skal dokumentere den behandling og pleje, som patienten har modtaget.

Patientjournalen tjener flere formål, idet den både dokumenterer den udførte behandling og pleje, sikrer kontinuitet i behandlingen og plejen, informerer patienten og sikrer udveksling af relevant information mellem fagpersoner, der er involveret i behandlingen og plejen af patienten.

Bestemmelsen i § 21 om autoriserede sundhedspersoners journalføringspligt gælder generelt for de særligt nævnte grupper af sundhedspersoner, det vil sige læger, tandlæger, jordemødre, kliniske tandteknikere, kiropraktorer, optikere, kontaktlinseoptikere, kliniske diætister samt tandplejere. Der er for de nævnte gruppers vedkommende tale om virksomhed af en sådan selvstændig karakter, typisk ved arbejde i egen praksis, at det af hensyn til den bedst mulige patientsikkerhed er nødvendigt, at der føres journaler i forbindelse med virksomheden.

Øvrige grupper af autoriserede sundhedspersoner, det vil sige sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter, fodterapeuter, radiografer, bioanalytikere og bandagister, har ikke nogen særskilt journalføringspligt i medfør af lovgivningen, men Sundhedsstyrelsen har på det sygeplejemæssige område og for fysioterapeuters virksomhed udarbejdet vejledninger om journalføring. Også for andre autoriserede sundhedspersoner vil der kunne være behov for, at Sundhedsstyrelsen udarbejder vejledninger om journalføring.

For læger gælder Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 846 af 13. oktober 2003 om lægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) og Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 118 af 13. oktober 2003 om lægers journalføring.

For tandlæger gælder Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 942 af 27. november 2003 om tandlægers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) og Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 144 af 27. november 2003 om tandlægers journalføring.

For jordemødre gælder Sundhedsstyrelsens cirkulære nr. 150 af 8. august 2001 om jordemødres pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring) og Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 151 af 8. august 2001 om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt m.v.

For sygeplejersker gælder Sundhedsstyrelsens vejledning af 29. april 2005 om sygeplejefaglige optegnelser.

For kliniske tandteknikere gælder Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 548 af 10. november 1981 om kliniske tandteknikeres pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring).

For tandplejere gælder Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 73 af 28. januar 1997 om tandplejeres pligt til at føre journal (ordnede optegnelser).

For kiropraktorer gælder Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 770 af 26. november 1991 om kiropraktorers pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring).

For optikere gælder Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 818 af 14. september 1994 om optikeres og kontaktlinseoptikeres pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring).

For fysioterapeuter gælder Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 9176 af 16. marts 2004 om fysioterapeuters pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring).

For kliniske diætister gælder Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 881 af 30. september 1996 om kliniske diætisters pligt til at føre ordnede optegnelser (journalføring).

Udover reglerne om autoriserede sundhedspersoners journalføringspligt findes der regler af betydning for patientjournaler, herunder indsigtsret / aktindsigt, i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven) og i afsnit III om patienters retsstilling i sundhedsloven (lov nr. 546 af 24. juni 2005), Indenrigs- og Sundhedsministeriets vejledning nr. 155 af 14. september 1998 om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger, bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v., og Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger m.v.