VEJ nr 10215 af 09/12/2025
Beskæftigelsesministeriet
AT-vejledning om aftaler, der begrænser Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler
Kapitel 1 – Område for bekendtgørelsen
1.1. Kollektiv overenskomst, det fagretlige system og dækning for ansatte
Begrænsning i Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelse af visse arbejdsmiljøregler via overenskomster er reguleret i bekendtgørelse om begrænsning i Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler, hvorefter der gælder følgende om overenskomsterne:
”Bekendtgørelsen finder anvendelse, når der er indgået kollektiv overenskomst om arbejdsmiljø mellem arbejdsmarkedets parter, jf. 2, således at tvister vedrørende områder dækket af kollektiv overenskomst afgøres i det fagretlige system. ”
Hjemmel: bekendtgørelse om Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler, § 1
1.1.1. Definition
Ved kollektiv overenskomst og det fagretlige system henvises til forståelsen inden for arbejdsretten.
1.1.2. Fortolkning af reglen
Bekendtgørelsen forudsætter, at der er indgået en kollektiv overenskomst om arbejdsmiljø mellem arbejdsmarkedets parter.
Når der er indgået en kollektiv overenskomst, vil virkningen være, at tvister vedrørende overenskomsten, herunder hvem der er omfattet af overenskomsten, skal behandles efter det særlige fagretlige processystem, i stedet for at Arbejdstilsynet fører tilsyn og eventuelt afgiver påbud eller indstiller til politiet til retslig tiltale.
Behandling i det fagretlige system vil bl.a. sige, at en sag om brud på en overenskomst i sidste instans afgøres i arbejdsretten, jf. lov om arbejdsretten, mens en sag om fortolkning af en overenskomst normalt i sidste instans afgøres ved faglig voldgift.
De kollektive tjenestemandsaftaler er ikke omfattet af Arbejdsrettens kompetence. I stedet er der etableret en statslig og en kommunal tjenestemandsret. Tjenestemandsretterne behandler dels kollektive overtrædelser af tjenestemandsloven, dels sager om overtrædelse og fortolkning af tjenestemandsaftaler. Tjenestemandsretterne må i den forbindelse sidestilles med det fagretlige system.
Den kollektive overenskomst gælder i forhold til alle overenskomstdækkede ansatte.
“Overenskomstdækkede ansatte” er de ansatte, som arbejder inden for overenskomstens faglige område, uanset om de er medlem af den fagforening, som har indgået overenskomsten. Det betyder, at også uorganiserede ansatte eller ansatte, der er medlem af en anden organisation end den organisation, der har indgået overenskomsten, kan være dækket af overenskomsten og dermed vil være henvist til det fagretlige system, hvis reglerne overtrædes.
Det betyder i givet fald, at Arbejdstilsynet ikke vil kunne føre tilsyn med deres arbejdsmiljø på det område, som den kollektive overenskomst dækker.
Begrundelsen herfor er, at en arbejdsmiljøsag, i modsætning til ansættelsesretlige sager, sjældent vil vedrøre en enkeltperson, men typisk vil være et kollektivt problem, der vedrører flere ansatte inden for samme faglige område. Et arbejdsmiljøproblem kan dermed være aktuelt for såvel uorganiserede som organiserede ansatte på samme virksomhed.
Arbejdstilsynet skal derimod føre tilsyn med arbejde udført af ansatte, som ikke er dækket af en kollektiv overenskomst, dvs. ansatte, som arbejder uden for overenskomstens dækningsområde.
For at en ’uorganiseret’ lønmodtager kan blive omfattet af en overenskomsts bestemmelser, som fx kan indeholde arbejdsmiljøregler, skal der i det individuelle ansættelsesgrundlag være en kobling til den kollektive overenskomst. Det skal være en forudsætning og et vilkår for ansættelsen, at det er overenskomstens regler, som følges. Den uorganiserede ansatte skal på en eller anden måde være indforstået og bekendt med, hvilke løn- og arbejdsvilkår der gælder for ansættelsen, herunder om vilkårene følger af en overenskomst. Dette er i modsætning til de ansatte, som er medlemmer af den overenskomstbærende organisation, som er direkte omfattet af overenskomst qua deres medlemskab.
Arbejdsgiveren har ikke en isoleret pligt til særskilt at oplyse i ansættelsesbeviset, hvem der har tilsynskompetencen med arbejdsmiljøet. Det, som arbejdsgiveren skal oplyse om, er, hvilke kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer ansættelsesforholdet.
1.2. Kravene til indholdet i den kollektive overenskomst
Kravene til indholdet i den kollektive overenskomst er reguleret af bekendtgørelse om begrænsninger i Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler, hvorefter der gælder følgende:
”Arbejdstilsynet har ikke til opgave at påse overholdelsen af følgende bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen, når en tilsvarende forpligtigelse er dækket af en kollektiv overenskomst, hvor aftaleparterne er landsdækkende organisationer på den ene side og en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side:”
Hjemmel: bekendtgørelse om Arbejdstilsynets tilsyn med overholdelsen af visse arbejdsmiljøregler, § 2
1.2.1. Definition
Ved landsdækkende organisationer forstås landsdækkende arbejdsgiverorganisationer eller landsdækkende arbejdsgivere som fx Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Ved tilsvarende forpligtelse forstås, at den kollektive overenskomst indeholder en forpligtelse svarende til den bagvedliggende bestemmelse i arbejdsmiljølovgivningen.
1.2.2. Fortolkning af reglen
De kollektive overenskomster skal være indgået mellem landsdækkende organisationer for at sikre et ensartet og gennemskueligt aftalesystem på arbejdsmiljøområdet, herunder at aftalerne indgås mellem jævnbyrdige og ligeværdige parter.
Den kollektive overenskomst skal være indgået mellem nærmere definerede aftaleparter.
Det vil ikke være muligt at indgå rammeaftaler, som kan udfyldes på lokalt plan.
Der kan indgås aftale mellem aftaleparterne i form af et særligt afsnit eller særlige bestemmelser om arbejdsmiljø i en overenskomst om løn og arbejdsvilkår for det pågældende overenskomstområde. Der kan også indgås en kollektiv aftale, som alene vedrører arbejdsmiljøforhold.
Parterne kan aftale et højere beskyttelsesniveau end det, der følger af den bagvedliggende bestemmelse i arbejdsmiljølovgivningen.
Lever den kollektive overenskomst op til kravene, har Arbejdstilsynet ikke kompetence til at føre tilsyn med de pågældende bestemmelser i arbejdsmiljølovgivningen.