Er der ingen arvinger efter loven eller testamente, tilfalder afdødes formue staten.
Stk. 2
Hvis arven tilfalder staten, kan justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, efter anmodning bestemme, at arven skal fordeles i overensstemmelse med bestemmelserne i et anfægteligt testamente, hvis testamentet må antages at være udtryk for afdødes sidste vilje.
Stk. 3
Hvis arven tilfalder staten og forholdene særligt taler for det, kan justitsministeren eller den, justitsministeren bemyndiger dertil, endvidere efter anmodning afstå arven helt eller delvis til
afdødes samlever,
personer, der er opvokset hos afdøde som dennes sted- eller plejebørn,
personer, som er opvokset sammen med afdøde som dennes pleje- eller stedsøskende,
afdødes slægtninge i tilfælde, hvor formuen helt eller delvis stammer fra en fælles slægtning, eller
andre personer eller institutioner, som stod den afdøde nær.
Stk. 4
Udbetaling Danmark administrerer arv, der tilfalder staten.
Stk. 5
Justitsministeren fastsætter regler om forvaltningen af boer, hvor staten er arving.
Afgørelser efter § 95, stk. 2 og 3, kan inden 3 måneder fra afgørelsen indbringes for den skifteret, hvor dødsboet behandles, jf. lov om skifte af dødsboer § 2.
Stk. 2
Skifteretten træffer afgørelse ved dom.
Stk. 3
Retsplejelovens § 226 finder tilsvarende anvendelse.