Ensidig tilbagekaldelse af en fælles testamentarisk disposition skal for at være gyldig meddeles den anden part, medmindre dette af særlige grunde er udelukket.
Har ægtefæller ved en fælles testamentarisk disposition truffet bestemmelse om, hvordan arven skal fordeles ved længstlevendes død, kan den længstlevende ægtefælle ved testamente råde over friarven i boet efter længstlevende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2
Den længstlevende ægtefælle kan ikke ved testamente råde over
friarv, der ifølge det fælles testamente skal tilfalde førstafdødes særlivsarvinger, og
halvdelen af friarv, der ifølge det fælles testamente skal tilfalde fælles livsarvinger.
Stk. 3
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den fælles testamentariske disposition indeholder anden bestemmelse om den længstlevende ægtefælles testationsret.
§ 81 finder tilsvarende anvendelse, hvor et fælles testamente er oprettet af andre end ægtefæller.
Har ægtefæller ved fælles testamente truffet bestemmelse om arvens fordeling efter den længstlevendes død, som den længstlevende ikke kan tilbagekalde, kan den længstlevende ikke tilsidesætte denne bestemmelse ved
at give gaver eller arveforskud, hvis værdi står i misforhold til formuen, eller
at indsætte en begunstiget i en livsforsikring eller en lignende ordning, der er oprettet for et beløb, der står i misforhold til formuen.
Stk. 2
Har den længstlevende foretaget en disposition i strid med stk. 1, nr. 1, kan en arving efter den førstafdøde kræve dispositionen omstødt, hvis modtageren vidste eller burde vide dette.
Stk. 3
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, når en livsforsikring eller en lignende ordning omfattet af stk. 1, nr. 2, kommer til udbetaling til en begunstiget.
Stk. 4
Efter den længstlevende ægtefælles død finder stk. 2 og 3 ikke anvendelse, i det omfang den pågældende arving kan opnå dækning for sin arveret, ved at der ydes den pågældende vederlag af det beholdne bo, jf. § 85.
Stk. 5
Stk. 2-4 finder ikke anvendelse, hvis dette er udelukket ved testamentet.
Omstødelsessag efter § 83 anlægges ved skifteretten i den retskreds, hvor den længstlevende ægtefælle har hjemting, jf. retsplejelovens §§ 235 og 236, eller hvor dødsboet efter den længstlevende ægtefælle behandles, jf. lov om skifte af dødsboer § 2. Skifteretten afgør sagen ved dom. Retsplejelovens § 226 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2
En sag efter § 83, stk. 2, skal anlægges inden 1 år efter, at arvingen har eller burde have fået kendskab til fuldbyrdelsen af gaven eller arveforskuddet.
Stk. 3
En sag efter § 83, stk. 3, skal anlægges inden 1 år efter, at arvingen har eller burde have fået kendskab til udbetalingen.
Har den længstlevende ægtefælle ved dispositioner som nævnt i § 83 væsentligt formindsket sin formue ved begunstigelse af en arving, kan en anden arving, når boet skiftes, kræve vederlag af det beholdne bo.
Stk. 2
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis dette er udelukket ved testamente.
§§ 83-85 finder tilsvarende anvendelse, hvor et fælles testamente er oprettet af andre end ægtefæller.
To personer kan ved testamente bestemme, at de helt eller delvis vil arve hinanden og arves, som var de ægtefæller.
Stk. 2
Det kan ikke i et testamente efter stk. 1 bestemmes, at lovens regler om arv vedrørende delingsformue, herunder reglerne om uskiftet bo, skal finde anvendelse.
Stk. 3
Et testamente efter stk. 1 indebærer ikke, at § 10 finder anvendelse.
Et testamente efter § 87 er kun gyldigt, hvis parterne ved oprettelsen
opfyldte betingelserne i § 6, § 9 og § 10 i lov om ægteskab indgåelse og opløsning og
ikke havde oprettet testamente efter § 87, hvorefter en anden samlever har arveret.
Stk. 2
Et testamente efter § 87 er endvidere kun gyldigt, hvis parterne på tidspunktet for den førstafdøde samlevers død levede sammen på fælles bopæl og
ventede, havde eller havde haft et fælles barn eller
havde levet sammen på den fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år.
Stk. 3
En fælles bopæl anses ikke for ophørt ved midlertidigt ophold i anden bolig eller ved ophold i institution.
Testamentariske bestemmelser efter § 87 bortfalder, hvis parterne indgår ægteskab med hinanden, eller hvis en part indgår ægteskab med en anden.
