Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 1347 af 15/06/2021

Justitsministeriet

Arveloven § 3

Er der ingen arvinger efter § 1 eller § 2, arver arveladerens bedsteforældre. Halvdelen af arven tilfalder bedsteforældrene på den ene forælders side og halvdelen bedsteforældrene på den anden forælders side.

Stk. 2. Er en af bedsteforældrene død, træder dennes børn, men ikke fjernere livsarvinger, i den pågældendes sted.

Stk. 3. Mellem forældrenes arvinger indbyrdes deles arven som fastsat i § 2. Er der kun arvinger på den ene forælders side, arver disse alene.