Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48, skal overføre deres risiko for ulykker til et forsikringsselskab, der tegner ulykkesforsikring efter denne lov. Det samme gælder selvstændige erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller, der vælger at sikre egen person efter § 48, stk. 2.
En arbejdsgiver, der har undladt at tegne den lovpligtige forsikring eller at holde sådan forsikring i kraft, skal betale et beløb svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et forsikringsselskab. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring træffer afgørelse om beløbets størrelse. Beløbet skal betales til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og godskrives alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring, efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i samarbejde med Finanstilsynet.
(Ophævet)
Hvis der foreligger en arbejdsulykke og arbejdsgiveren har undladt at opfylde sin sikringspligt ved at tegne forsikring, betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring forskudsvis de udgifter, der er nævnt i § 11, § 35, stk. 7, og §§ 38 og 59.
Stk. 2
Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.
Stk. 3
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan, i det omfang det skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.
Stk. 4
De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles efter reglerne i § 48, stk. 6, 2.-4. pkt., med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 på alle forsikringsselskaber, som tegner arbejdsulykkesforsikring.
Stk. 5
Hvis den virksomhed, hvor arbejdsulykken er indtruffet, er ophørt og det ikke er muligt at udpege et forsikringsselskab, finder reglerne i stk. 1 og 4 tilsvarende anvendelse.
Forsikringsselskabet kan få adgang til de oplysninger om branche og antal beskæftigede i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af præmie hos sikringspligtige arbejdsgivere.
Når et forsikringsselskab har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers eller selvstændig erhvervsdrivendes risiko, jf. § 49 a, stk. 2, og § 50, hæfter selskabet, selv om det ved forsikringsaftalen er gået ud fra urigtige forudsætninger om forsikringsansvarets art og omfang.
(Ophævet)
Sikringspligtige arbejdsgivere, jf. § 48, stk. 1, og frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, skal betale bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Stk. 2
Bidraget beregnes kvartalsvis på grundlag af indberettede ATP-bidrag fra virksomheden i en forudgående 3-måneders-periode omregnet til antal fuldtidsstillinger ved anvendelse af de for virksomheden relevante ATP-bidragssatser og ved anvendelse af den for branchen relevante bidragssats, jf. § 58, stk. 2.
Stk. 3
Bidraget opkræves fire gange årligt. Bidraget kan opkræves af Arbejdsmarkedets Tillægspension sammen med andre bidrag, der opkræves fra arbejdsgiverne. De beføjelser, der tilkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vedrørende opkrævning af bidrag i medfør af denne lov, kan udøves af Arbejdsmarkedets Tillægspension i forbindelse med en fælles opkrævning. Sker indbetaling af bidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af bidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.
Stk. 4
Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har overtaget en sikringspligtig arbejdsgivers eller selvstændig erhvervsdrivendes risiko, hæfter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, selv om den ved fastsættelsen af bidraget er gået ud fra urigtige forudsætninger om risikoens art og omfang.
Stk. 5
Den sikringspligtige, forsikringsselskabet og offentlige myndigheder skal efter anmodning give Arbejdsmarkedets Erhvervssikring oplysninger af betydning for fastsættelse af bidrag efter loven. Det samme gælder frivilligt sikrede efter Pligten til at udlevere oplysninger til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring gælder ikke, i det omfang der efter anden lovgivning er fastsat en særlig tavshedspligt.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring de nærmere regler om beregning af bidrag.
Stk. 2
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning, modregning og betaling af bidrag, der indgår i en fælles opkrævning, jf. § 55, stk. 3. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og eftergive bidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Stk. 3
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, udpantningsret for bidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Stk. 4
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan indhente de oplysninger hos told- og skatteforvaltningen og andre offentlige myndigheder om den sikringspligtige og den frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige bidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan få adgang til de oplysninger om branche og antal beskæftigede i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, der er nødvendige til brug for beregning og opkrævning af bidrag hos sikringspligtige arbejdsgivere.
Hvis der foreligger en erhvervssygdom og den sikringspligtige arbejdsgiver ikke har betalt bidrag, betaler Arbejdsmarkedets Erhvervssikring af bidrag efter § 55 forskudsvis de udgifter, der er nævnt i § 11, § 35, stk. 7, og §§ 38 og 59.
Stk. 2
Arbejdsgiveren skal refundere Arbejdsmarkedets Erhvervssikring de udbetalte beløb, jf. stk. 1, medmindre Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skønner, at der har foreligget sådanne undskyldende omstændigheder, at den pågældende helt eller delvis bør fritages for betaling.
Stk. 3
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan, i det omfang det skønnes rimeligt, eftergive arbejdsgiveren beløbet.
Stk. 4
De beløb, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har udbetalt efter stk. 1, fordeles med fradrag af eventuelt refunderet beløb efter stk. 2 efter reglerne i § 48, stk. 6, 5. og 6. pkt.
Stk. 5
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan hos arbejdsgiveren opkræve et beløb svarende til det bidrag, der efter den 1. januar 1999 skulle have været indbetalt til ordningen.
Stk. 6
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, udpantningsret for refusionskrav efter stk. 2 og renter heraf efter § 60 samt for refusionskrav efter stk. 5 og renter heraf efter Reglen i , finder tilsvarende anvendelse.
De sikringspligtige arbejdsgivere og de frivilligt sikrede efter § 48, stk. 2, dækker udgifterne forbundet med lovens sikring mod følger af erhvervssygdomme gennem indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Stk. 2
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring bidragssatserne for hvert kalenderår. Bidragssatserne fastsættes branchevis på grundlag af de forventede udgifter vedrørende den pågældende branche.
Stk. 3
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til at fastsætte bidragene til dækning af et eventuelt underskud på hensættelser for erhvervssygdomme anmeldt før den 1. januar 2008 og pludselige løfteskader, jf. § 85 a, stk. 2, således at der ud over, hvad der er nødvendigt til dækning af de sikringsmæssige risici efter loven, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har mulighed for at udligne eventuelle over- eller underskud over 2 år. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for denne beregning.
Stk. 4
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til at fastsætte bidragene til erhvervssygdomme, der er anmeldt den 1. januar 2008 eller senere, således at der ud over, hvad der er nødvendigt til dækning af udgifterne efter denne lov, herunder § 58 c, kun opkræves, hvad der er nødvendigt til en forsvarlig administration. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har mulighed for at udligne eventuelle over- eller underskud over 2 år.
Stk. 5
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring opkræver endelig som en del af bidraget afgifter m.v., i det omfang dette er fastsat i denne lov eller i anden lovgivning.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring henfører som led i opgavevaretagelsen, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, alle arbejdsgivere til en brancheundergruppe, jf. stk. 2, med udgangspunkt i følgende hovedbranchegrupper:
Landbrug, fiskeri og råstofudvinding.
Industri.
Energi og vandforsyning.
Bygge og anlæg.
Handel, hotel og restauration.
Transport, post og tele.
Finansiering og forretningsservice.
Offentlige og personlige tjenester.
Stk. 2
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring undergrupper til grupperingen efter stk. 1.
Stk. 3
Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan i bidragsberegningen henføre arbejdsgivere til en anden branchegruppering, jf. stk. 1, hvis arbejdsgiverens branchekode ikke svarer til den reelle erhvervssygdomsrisiko.
Brancheundergrupperne, jf. § 58 a, er økonomisk selvbærende grupper, der finansierer udgifter til erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte ved erhvervssygdomme samt udgifter til administration.
Stk. 2
Til brancheundergrupperne knyttes en pulje til udligning af overskud og underskud. Puljen skal være tilstrækkelig til at eliminere uforudsete udsving i de årlige bidrag. Ændringer i puljen udlignes i bidragsopkrævningen hos arbejdsgiverne i brancheundergruppen over de følgende 2 bidragsår.
Stk. 3
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan årligt opkræve et særskilt tillæg til bidraget efter § 58 til finansiering af udgifter til erstatning og godtgørelse til tilskadekomne og efterladte samt administration vedrørende brancher med beskæftigelsesmæssig nedgang og store udgifter til erstatning og godtgørelse vedrørende tidligere anmeldte erhvervssygdomme. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring regler herom.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan give arbejdsgiverne rabat på bidraget efter § 58. Rabatten er baseret på den enkelte virksomheds indsats for arbejdsmiljøet.
Stk. 2
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring regler om rabat på bidrag.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af de forhold, der er omfattet af loven, finansieres af
forsikringsselskaber, der tegner arbejdsulykkesforsikring, folkekirken, regioner og kommuner, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 5, og institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, for så vidt angår sager om arbejdsulykker, der vedrører de pågældende,
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring som en del af bidraget til finansiering af udgifter ved erhvervssygdomme, jf. § 55, for så vidt angår sager om anmeldte erhvervssygdomme, og
staten i sager om arbejdsulykker, der er en følge af arbejdsrelaterede vaccinationer mod covid-19 foretaget i perioden fra og med den 27. december 2020 til og med den 31. december 2022, jf. § 49, stk. 9.
Stk. 2
Betaling for forhold, der er omfattet af loven, og som vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring, jf. § 48, stk. 5, påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende minister kan fordele udgifterne på de enkelte institutioner.
Stk. 3
Beskæftigelsesministeren kan pålægge de forsikringsselskaber m.v., der er nævnt i stk. 1, at tilvejebringe statistiske oplysninger og lign.
De beløb, der forskudsvis er udlagt af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring efter § 48, stk. 6, § 52, stk. 1 og 5, og § 57, forrentes med en årlig rente. De nærmere regler for fastsættelse af renten fastsættes af beskæftigelsesministeren.
Stk. 2
Forsikringsselskaberne har udpantningsret for præmier, påløbne renter og andre omkostninger i mangel af rettidig betaling af præmie.
Stk. 6
Til brug ved bidragsopkrævning og behandling af anmeldelser af erhvervssygdomme har Arbejdsmarkedets Erhvervssikring elektronisk adgang til stamoplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions arbejdsgiver- og personregistre, til oplysninger om arbejdsgivernes indbetalte ATP-bidrag i Arbejdsmarkedets Tillægspensions opkrævningsregister samt til arbejdsgiverrelationer og indbetalte ATP-bidrag på personniveau i Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønmodtagerregister.
Stk. 7
Til brug for beregning, opkrævning og behandling af bidrag som led i en fælles opkrævning, jf. stk. 3, kan der i nødvendigt omfang videregives oplysninger om arbejdsgiveren fra de ordninger, der er omfattet af en fælles opkrævning, til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne videregivelse kan ske i elektronisk form.
Stk. 4
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fastsættelse og betaling af takster for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens administration af forhold omfattet af loven. Fastsættelsen af reglerne for Ankestyrelsen sker efter forhandling med social- og boligministeren. Beskæftigelsesministeren bekendtgør efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring taksternes størrelse en gang årligt, herunder efter forhandling med social- og ældreministeren, for så vidt angår Ankestyrelsens takster.
