LBK nr 919 af 25/06/2024
Beskæftigelsesministeriet
Arbejdsskadesikringsloven § 51a
(Ophævet)
Forarbejder til Arbejdsskadesikringsloven § 51a
RetsinformationBestemmelsen afløser gældende lovs § 46.
Ændringen er en konsekvens af forslaget om at udvide den sikrede personkreds med selvstændige erhvervsdrivende. Det er frivilligt, om selvstændige erhvervsdrivende vil sikre sig og deres medarbejdende ægtefælle efter loven. Hvis en selvstændig erhvervsdrivende har ladet sig sikre efter loven, vil konsekvensen af ikke at vedligeholde forsikringen ved at betale præmie og af at forsikringen som konsekvens heraf opsiges, være, at den selvstændige eller dennes ægtefælle ikke kan anses for at være sikret efter loven.
Samtidig er der i stk. 2 og stk. 4 tale om en konsekvensændring som følge af, at Hypotekbankens (nu Finansstyrelsens) opgaver med hensyn til inddrivelse af beløb svarende til ubetalte præmier og omkostninger ved kongelig resolution af 27. november 2001 er overført til Skatteministeriet.