LBK nr 2062 af 16/11/2021
Beskæftigelsesministeriet
Arbejdsmiljøloven § 79
Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13 c-14 a og kapitel 11, 12 og 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse.
Stk. 2. Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage.
Gældende§ 79
RetsinformationLov om ændring af lov om arbejdsmiljø (Ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt ved samtykke)
Dato
21. juni 2025
Ministerium
Beskæftigelsesministeriet
Kort navn
LOV nr 705 af 20/06/2025
Nuværende lovtekst
Konsolideret lovtekst
Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst
RENAMED
@@ -1,3 +1,9 @@
|
|
1 |
Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13 c-14 a og kapitel 11, 12 og 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse.
|
2 |
|
3 |
-
Stk. 2. Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
1 |
Myndigheder og personer, der udøver opgaver efter §§ 13 c-14 a og kapitel 11, 12 og 13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse.
|
2 |
|
3 |
+
Stk. 2. Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage over arbejdsmiljøet, jf. dog stk. 3.
|
4 |
+
|
5 |
+
Stk. 3. Enhver, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, kan give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter stk. 2 ophæves, jf. dog stk. 4.
|
6 |
+
|
7 |
+
Stk. 4. Et samtykke efter stk. 3 kan ikke gives af en person under 18 år.
|
8 |
+
|
9 |
+
Stk. 5. Et samtykke efter stk. 3 skal som udgangspunkt gives digitalt. Samtykket kan ikke tilbagekaldes.
|
Ændringer
Nr 1: | I § 79, stk. 2, indsættes efter »klage«: »over arbejdsmiljøet, jf. dog stk. 3«. |
Nr 2: | I § 79 indsættes som stk. 3-5:
»Stk. 3. Enhver, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, kan give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter stk. 2 ophæves, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Et samtykke efter stk. 3 kan ikke gives af en person under 18 år.
Stk. 5. Et samtykke efter stk. 3 skal som udgangspunkt gives digitalt. Samtykket kan ikke tilbagekaldes.« |
Forarbejder
Til nr. 1
Det fremgår af § 79, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynet ikke over for arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at
Arbejdstilsynet har modtaget en klage.
Det foreslås, at der i § 79, stk. 2,
efter »klage« indsættes »over arbejdsmiljøet, jf. dog stk. 3«.
Det foreslåede vil indebære en præcisering, hvorefter Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter bestemmelsen kun vedrører
klager over arbejdsmiljøet og ikke andre klager, f.eks. klager over afgørelser fra Arbejdstilsynet. Præciseringen medfører ikke
ændringer af gældende ret og praksis.
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med § 1, nr. 2, hvori der i § 79, stk. 3, indsættes en undtagelse til Arbejdstilsynets
særlige tavshedspligt efter stk. 2.
Til nr. 2
Det fremgår af § 79, stk. 2, i lov om arbejdsmiljø, at Arbejdstilsynet ikke over for arbejdsgiveren eller andre må oplyse, at
Arbejdstilsynet har modtaget en klage.
Det foreslås, at der i § 79
indsættes et stk. 3,
hvorefter enhver, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, kan give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige
tavshedspligt efter stk. 2 ophæves, jf. dog stk. 4.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at enhver, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, får mulighed for at give
samtykke til, at klagens fortrolighed ophæves.
Et samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, ophæves, kan kun gives i forhold til den aktuelle
arbejdsmiljøklage og vil således ikke gælde for klagerens eventuelle tidligere eller fremtidige klager over arbejdsmiljøet.
Den foreslåede bestemmelse i § 79, stk. 3, vil indebære, at alle, der klager over arbejdsmiljøet til Arbejdstilsynet, får mulighed
for at give samtykke. Klageren kan være en fysisk person, f.eks. en ansat eller en privat borger, men klageren kan også være en
virksomhed, en forening eller anden juridisk person. Den foreslåede bestemmelse henleder dog opmærksomheden på, at der i
forslagets § 79, stk. 4, er en indskrænkelse af personkredsen, der vil få mulighed for at give samtykke efter bestemmelsen.
En klager vil alene kunne give samtykke til ophævelse af tavshedspligten for så vidt angår klagerens egen klage over
arbejdsmiljøet. Modtager Arbejdstilsynet en klage over arbejdsmiljøet fra flere klagere, der klager i forening, vil en ophævelse
af Arbejdstilsynets tavshedspligt efter § 79, stk. 2, kræve, at alle disse klagere afgiver samtykke til ophævelse af klagens
fortrolighed.
Klageren, der overvejer at give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, ophæves, vil skulle
informeres af Arbejdstilsynet om, hvad en ophævelse af tavshedspligten nærmere indebærer, herunder hvad Arbejdstilsynet kan
anvende klagen til, og at Arbejdstilsynet kan videregive oplysninger om arbejdsmiljøklagen til arbejdsgiveren og andre. Klageren
skal også informeres om, at samtykket ikke kan tilbagekaldes. Denne information skal gives forud for afgivelsen af samtykket,
således at samtykket gives på et informeret grundlag. Informationen er en forudsætning for, at der kan gives samtykke.
Hvis der gives samtykke til ophævelse af Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, må Arbejdstilsynet videregive
oplysninger om klagen til arbejdsgiveren og andre, herunder oplysninger om, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage, hvem der har
klaget, indholdet af klagen, og at Arbejdstilsynet kommer på tilsynsbesøg på baggrund af en klage, under forudsætning af, at
videregivelsen af specifikke oplysninger ikke er i modstrid med lovgivning om myndigheders og offentlig ansattes videregivelse af
oplysninger.
Ved et samtykke efter den foreslåede bestemmelse i forslagets § 79, stk. 3, gives der alene samtykke til, at Arbejdstilsynets
særlige tavshedspligt efter arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, ophæves. Der kan ikke efter bestemmelsen gives samtykke til, at den
almindelige tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 f og forvaltningslovens § 27 ophæves. Det betyder, at Arbejdstilsynet
ikke uberettiget må videregive fortrolige oplysninger, som defineret i straffelovens § 152, stk. 3, heller ikke for så vidt angår
oplysninger i arbejdsmiljøklager, hvor den særlige tavshedspligt efter arbejdsmiljølovens § 79, stk. 2, er ophævet.
Arbejdstilsynets videregivelse af oplysninger, som er omfattet af den almindelige tavshedspligt, kan efter en konkret vurdering
være berettiget, hvis videregivelsen er nødvendig af hensyn til Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse efter arbejdsmiljøloven. Det
betyder f.eks., at Arbejdstilsynet berettiget kan videregive oplysninger om ansattes helbredsforhold eller mulige strafbare
forhold til den virksomhed, arbejdsmiljøklagen vedrører, når det efter en konkret vurdering må anses nødvendigt for at oplyse
sagen, gennemføre partshøring, jf. forvaltningslovens § 19, eller udfærdige en fyldestgørende begrundelse for en afgørelse til
virksomheden, jf. forvaltningslovens § 24.
Et samtykke til ophævelse af den særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, indebærer endvidere, at Arbejdstilsynet skal behandle
anmodninger om aktindsigt i arbejdsmiljøklagen efter de almindelige regler om aktindsigt i offentlighedsloven og
forvaltningsloven.
Det foreslås, at der i § 79
indsættes et stk.
4,
hvoraf det følger, at et samtykke efter stk. 3 ikke kan gives af en person under 18 år.
Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at det er en betingelse for, at en person kan give samtykke efter § 79, stk. 3, at
personen er fyldt 18 år på tidspunktet, hvor personen giver samtykket.
Baggrunden for bestemmelsen er, at klager bør have en vis alder og modenhed for, at det kan forventes, at vedkommende kan overskue
mulige konsekvenser af et samtykke efter § 79, stk. 3. Dermed fastholdes den nuværende beskyttelse af klager, når der er tale om
personer under 18 år.
Det foreslås, at der i § 79
indsættes et stk. 5,
hvoraf det følger, at et samtykke efter stk. 3 som udgangspunkt skal gives digitalt. Samtykket kan ikke tilbagekaldes.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at et samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2,
ophæves, som udgangspunkt skal gives digitalt og således ikke mundtligt eller på anden skriftlig vis.
Ved »digitalt« i den foreslåede bestemmelse forstås, at klageren via en digital løsning, som Arbejdstilsynet vil stille til
rådighed, vil få mulighed for at give samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige tavshedspligt efter § 79, stk. 2, ophæves.
For borgere, der er undtaget fra obligatorisk digital selvbetjening, eller for borgere, der i øvrigt ikke må forventes at kunne
anvende digital selvbetjening på grund af særlige forhold, vil Arbejdstilsynet tilbyde et alternativ til digital selvbetjening i
lighed med det koncept, der bl.a. er indført med de fire bølgelove om obligatorisk digital selvbetjening, jf. lov nr. 558 af 18.
juni 2012, lov nr. 662 af 12. juni 2013, lov nr. 552 af 2. juni 2014 og lov nr. 742 af 1. juni 2015. Disse borgere vil ved
henvendelse til Arbejdstilsynet, få mulighed for at give samtykke, enten mundtligt eller skriftligt, afhængigt af den enkelte
borgers behov.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at en klager, der har givet samtykke til, at Arbejdstilsynets særlige
tavshedspligt efter stk. 2 ophæves, ikke kan tilbagekalde sit samtykke. Det betyder, at et afgivet samtykke, modtaget af
Arbejdstilsynet, ikke kan tilbagekaldes.
Baggrunden for bestemmelsen skal ses i sammenhæng med Arbejdstilsynets mulighed for at kunne administrere samtykkeordningen i
praksis.