Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. Hjælp til enkeltudgifter i forbindelse med flytning kan alene ydes efter § 85.
Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til en person, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af boligen. Kommunen kan betinge hjælpen af, at personen indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig eller deltager i gældsrådgivning eller lign. Kommunen skal særlig rette hjælpen til børnefamilier og socialt udsatte borgere. Kommunen kan bestemme, at hjælpen udbetales direkte til udlejeren. Udgiften til hjælpen afholdes fuldt ud af kommunen, jf. § 99, stk. 2.
Stk. 2
Stk. 1 kan ikke anvendes til direkte at kompensere for økonomiske sanktioner givet efter denne eller anden lovgivning vedrørende forsørgelsesgrundlaget.
Stk. 3
Hjælp efter stk. 1 kan kun ydes, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne.
(Ophævet)
Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem, og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet.
Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til
personer, der modtager kontanthjælp efter §§ 16-20,
personer, der modtager hjælp efter § 27 a, hvis hjælpen inklusive førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension svarer til kontanthjælpsniveau, og
personer, der modtager ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, hvis de opfylder de økonomiske betingelser for at modtage kontanthjælp efter § 16 og modtager en ydelse på 16.382 kr. (2024-niveau) eller mindre for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, eller en ydelse på 12.326 kr. (2024-niveau) eller mindre for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn.
Stk. 2
For personer, der er omfattet af stk. 1 og modtager en ydelse på mindre end 12.064 kr. (2024-niveau), yder kommunen tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.
Stk. 3
For personer, der er omfattet af stk. 1 og modtager en ydelse på mindst 12.064 kr. (2024-niveau), yder kommunen tilskud efter stk. 1 til dækning af 65 pct. af modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.
Stk. 4
Ydelsen i stk. 2 og 3 opgøres før eventuelle fradrag for indtægter og sanktioner.
Kommunen yder hjælp til betaling af tilskudsberettiget medicin til personer, der modtager kontanthjælp efter § 16, når personen har modtaget kontanthjælpen i 12 måneder ud af de seneste 18 måneder.
Stk. 2
Hjælpen til betaling af medicin udgør 100 pct. af kontanthjælpsmodtagerens egenbetaling efter tilskud efter kapitel 42 i sundhedsloven. Hjælpen til egenbetaling efter 1. pkt. kan ikke overstige personens udgift til det billigste præparat.
Stk. 3
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for en kontanthjælpsmodtagers egne børn under 18 år, hvor kontanthjælpsmodtageren og barnet er bopælsregistreret i Det Centrale Personregister (CPR) på samme adresse. Et barn har dog ret til hjælp til betaling af egenbetalingen af udgifterne til medicin fra det tidspunkt, hvor forælderen har ret til kontanthjælp.
Stk. 4
Kommunen skal videregive oplysning til Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister (CTR) om, at en person har ret til betaling af tilskudsberettiget medicin efter stk. 1. Tilsvarende gælder, hvis et barn har ret til betaling af tilskudsberettiget medicin, jf. stk. 3.
Stk. 5
Apoteket og kommunen kan udveksle afregningsoplysningerne om personer, der har ret til betaling af tilskudsberettiget medicin.
Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren, og til lignende udgifter til oprindelige forældre, der efter forældreansvarslovens § 20 a får fastsat samvær med et bortadopteret barn, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunen kan også yde hjælp til dækning af udgifter til en bopælsforælders transport af barnet i forbindelse med samvær. Det er en betingelse for at yde hjælp, at ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Stk. 2
Kommunen kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Det er en forudsætning, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunen har forelagt sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har økonomisk mulighed for at betale udgiften.
Kommunen kan yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en betingelse, at barnets indtægter, herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til at dække udgifterne ved at forsørge barnet.
Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen, til en bolig med lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Stk. 2
En kommune kan derudover yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning til en person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder for at klare sig i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.
Stk. 3
Hvis flytningen sker til udlandet, er det en forudsætning for, at kommunen kan yde hjælp hertil, at ansøgeren er statsborger i eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at ansøgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i landet.
Stk. 4
Hjælpen efter stk. 1 og 2 ydes af den kommune, hvori boligen, der flyttes til, ligger, jf. § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Hvis boligen, der flyttes til, ligger i udlandet, ydes hjælpen af handlekommunen, jf. § 9, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 5
Den årlige egenbetaling efter stk. 2 og 3 opgøres for det enkelte kalenderår på grundlag af dokumenterede afholdte udgifter til tandpleje, uanset om personen har tilhørt den berettigede personkreds hele året.
Stk. 6
Kommunen skal forhåndsgodkende, at der ydes tilskud efter stk. 2 og 3, hvis udgiften til et samlet behandlingsforløb anslås at overstige 10.000 kr. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Uanset om ansøgeren ikke længere er omfattet af persongruppen efter stk. 1, gælder kommunens forhåndsgodkendelse i 2 måneder fra kommunens afgørelse.
Stk. 7
Har en person indhentet et prisoverslag for en tandbehandling, som maksimalt lyder på 10.000 kr., og overstiger udgiften i forbindelse med behandlingens udførelse 10.000 kr., yder kommunen tilskud til den del af den udførte tandbehandling, som fremgår af prisoverslaget fra tandlægen, selv om dette ikke er forhåndsgodkendt, jf. stk. 6. Derudover kan kommunen uanset den manglende forhåndsgodkendelse yde tilskud til en supplerende, ændret eller udskiftet behandlingsudgift, som ikke var en del af prisoverslaget, når kommunen vurderer, at
behandlingen har været tandlægefagligt nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet,
behandlingen ikke væsentligt afviger fra den oprindelige behandlingsplan og
personen ikke kunne have forudset den fordyrende behandling.
Stk. 8
Modtagere af tilskud efter stk. 1-7 kan søge om hjælp til dækning af den resterende egenbetaling efter § 82. Ansøgning herom skal være indgivet, før behandlingen udføres.
Stk. 9
Kommunen skal i forbindelse med opsøgende arbejde til socialt udsatte, herunder efter § 99 i lov om social service, særligt oplyse om muligheden for tilskud til betaling for tandpleje efter stk. 1-8.
